Højby Hovedgade 77

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Højby Hovedgade 77, matr. nr. 60, Højby by, Odsherred.

Fritliggende gadehus, otte fag langt (ca. 7x13 m), grundmuret og med lavt rejst heltag.

Indrettet med en beboelse.

Langs vestskellet i gården et udhus i letbeton med bølgeeternit på heltag.

Bygningen er opført i grundmur omkring 1900, vistnok indrettet med tre små boliger. I 1975 har bygningen undergået en større ombygning, hvor planen er slået sammen til en bolig, og væggene omsat i letbeton. Undtaget er østgavlen, der stadig står i sit oprindelige murværk. Under ombygningen er facadetakten i langsiderne ændret, og to skorstenspiber nedrevet.

Taget er omlagt fra tegl til bølgeeternit.

Kildehenvisning: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987.--SOC 16. maj 2012, 00:03 (CEST)