Højby Hovedgade 70

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Højby Hovedgade 70, matr. nr. 70, Højby by, Odsherred.

Fire fag langt, ca. 6 m bredt gadehus, fritliggende, med lerstampede vægge og opskalket heltag.

Tilbygget en udvidelse i øst, opført i grundmur og med halvtag.

Indrettet med en beboelse med værelser under tag.

Bygningen er opført i 1858 af Jens Jochumsen på en grund udstykket af gadejorden. Huset er opført som det står i dag, indrettet med stue i de to vestre fag, indgang, køkken og kammer i de to østre fag.

Bygningshistorisk er bygningen interessant ved sin byggemåde med lerstampede vægge, også kaldet picèmurværk. Teknikken er udviklet i Frankrig, og kom her til landet omkring år 1800, og blev anvendt frem til ca. 1870, hovedsaglig i Nordsjælland.

Tilbygningen er opført i 1961.

Bygningens naturstøbte sokkel og mure står pudset og gulmalet, og mod taget, i langsider, afsluttet med en aftrappet gesims.

Taget er hængt med falsesde cementtagsten. Iryfningen en nyere blankmuret skorsten uden sokkel, men med sin oprindelige placering.


Kildehenvisning: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987.--SOC 23. maj 2012, 22:38 (CEST)