Geyseren i Nr. Asmindrup
1957 den 4. august skete et uheld under boring af en brønd på Skovlundegård.
Da gårdejer Clemen Jensen stod i sit badeværelse hørte han et mærkeligt knald udenfor, og straks efter lød en vedvarende kraftig susen og sprutten.
Lydene viste sig at komme fra en vandboring tæt ved gården. Fra borerørene stod tilsyneladende kraftige dampstråler, dels ud til siden, og dels højt op i luften, samtidig der lugtede fælt af svovl eller gas.
Hustruen og børnene flygtede hen hos naboen, hvor de blev natten over, mens Clemens Jensen underrettede brøndborer N. Chr. Eriksen, Holbæk, der i nogen tid havde boret efter vand på gården.
Han tilkaldte politiet og Falcks Redningskorps, og der kom en fyldig repræsentation fra Nykøbing politi med projektørlys, og man havde også taget stadsingeniør Elmose med.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det ikke var damp, der stod op af boringen, men forstøvet vand blandet med sand. Det lugtede af svovlbrinte og rådden tang, men der skulle formentlig ikke være fare på færde.
Da brøndboreren om torsdagen var nået ned i 83 meters dybde, knækkede boret. Siden havde man forgæves prøvet at få det fisket op gennem den 4 tommers rørledning, inden i hvilken et 2 tommers borerør arbejder. Man havde i 79 meters dybde mødt et kalklag, og formentlig var man næsten nået igennem dette, så der kun har stået en tynd skal. Denne er bristet af vand- og lufttrykket søndag nat.
1957 den 5. august dagen efter skete en voldsom eksplosion da gassen antændtes af en gnist, og gejseren blev rødglødende.
Gårdens ejer, Clemens Jensen, stadsingeniør Axel Elmose og branddirektør E. C. Larsen, der på det tidspunkt stod ret tæt på boringen, fik desværre 2. grads forbrændinger, men det var heldigvis ikke værre end man kunne frygte.
Naturfænomenet har rejst spørgsmålet, om der er olie i undergrunden her i de store bakker omkring Nr. Asmindrup. Lederen af Danmarks Geologiske undersøgelser, dr. phil. Hilmar Ødum, er på stedet, men kan ikke afgøre det, men har underrettet American Prospecting Compagny, der på det tidspunkt borede i Danmarks undergrund, og som sendte teknikere til stedet for at undersøge forholdene.
Om årsagen til eksplosionen mente man en flintesten er blevet slynget op gennem borerøret, og ved berøring med jernet har det slået en gnist, der har kunnet antænde gassen.
1957 den 19. august har gejseren været faldet til ro nogle dage, men så sprang "Den kolde geysier", som den kaldtes i pressen, igen fra lørdag aften til søndag middag. Brøndborer Eriksen ville have genoptaget brøndboringen i begyndelsen af denne uge, men nu vil han i hvert fald vente nogle dage endnu.
Men olie blev det altså ikke til man fandt.
1957 den 30. august ville brøndborer Eriksen prøve at bore igen, men næppe havde han rørt pumpen, før gassen igen begyndte at hvæse ovenud, både gennem pumpen og det store borerør. Nu vil Eriksen prøve, om han kan "snyde" gassen ved at banke det store borerør så meget længere ned i kalken, at det glider forbi det kalkførende lag, i håb om, at man derved kan afskære gassen, og nå ned i et roligere og forhåbentlig vandfyldt lag.
1957 den 18. oktober var gyseren altså ikke tæmmet, for kl. 14.30 kom der et nyt, og voldsomt gas- og slamudbrud, som varede til omkring 3-tiden om natten.
Brøndborer Eriksen fra Holbæk, havde gjort boringen lidt bredere i et forsøg på at komme længere ned, men det hjalp ikke, så han begyndte at trække rørene op for at opgive boringen, og så kom dette nye udbrud, og det var kraftigere end de andre gange. I begyndelsen bar vinden væk fra gården, men så vendte vinden, så hele griseriet blev sendt ind over gården, så vinduer, vægge og taget var syltet ind i pløre.
Brøndborer Eriksen vil forsøge at bjerge de ret kostbare rør i boringen, og derefter prøve at lukke denne.
1957 den 31. oktober kan man konstatere, at hver gang brøndborerne rører ved boringen kommer der liv i den. Det skete igen, og hele eftermiddagen "hvæsede" der gas ud. Dagen før kom der vand ud i en større mængde end nogensinde før men så gik den over til kun at lukke gas ud. Brøndborer Eriksen har efterhånden opgivet at få trukket rørene op af boringen, men har ikke opgivet at finde vand.
Efter boringen er blevet mere aktiv end nogensinde, arbejdes der på højtryk ved udtagelse af gas- og vandprøver. En geolog fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, arbejder udelukkende på denne opgave, i håb om at få løst nogle videnskabelige problemer, som man er uenige om.
Ingeniør Pape forklarer bl.a. silagassens tilstedeværelse med de såkaldte "lygtemænd", man på varme sommeraftener kan se ude over moser. Han mener at "lygtemændene" skyldes silagas, der antænder mosegas, som imidlertid brænder ud, fordi den er til stede i små mængder.
Efter forlydender har ingeniør Pape også konstateret solagas i vandværksvandet i Nykøbing Sjælland, og dette undersøger man i øjeblikket.
1957 den 23. november bliver det meddelt fra Statsprøveanstalten på Danmarks Geologiske Undersøgelsescenter i det gamle rådhus i Charlottenlund, af dr. phil. H. Ødum, at man har haft 3 prøver inde til undersøgelse, og man har ikke kunnet konstatere silan i gassen.
Dr. phil. H. Ødum oplyste endvidere, at gassen antagelig kommer fra 74-75 meters dybde, men desværre er den lille mængde gas der kommer ud, ikke så stabil, at den kan udnyttes. Der er forøvrigt også fundet gasholdigt vand ved Odsherreds Bryggeri (Bryggergården), Nr.Asmindrup Præstegård, og ved Nykøbing Sjælland.
1958 den 18. oktober på årsdagen skete et nyt gasudbrud, og brøndborer Erik Jensen fra Holbæk mente dog, at nu prøvede man igen, og nu var man nået ned i 87 meters dybde, og forbi det gasførende lag.
Brønden giver rigeligt med vand, men det er desværre ikke så godt, så selv med filtrering kan det ikke bruges i husholdningen.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. og 6. og 19. og 30. august og 19. oktober og 2. og 23. november 1957.--SOC 6. apr 2016, 16:44 (CEST)
