Georg Hansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Georg Hansen på vej ud af Egebjerg Præstegård sidst i 1950-erne.
Georg Hansen, skomager, landpost og spillemand, Glostrup, Egebjerg sogn, Odsherred.

Han er født i Glostrup 17. juni 1904, som søn af skomager og landpost Hans Hansen og hustru Cecilie Margrethe Kirstine Kristiansen.

Georg Hansen lærte som skomager i Abildøre hos sin far.

1926 den 17. november blev han gift med Valborg, der er født 1905 på Sjællands Odde.

Hun var 3-4 år medhjælper på De gamles Hjem.

Georg Hansen.
Billedet er fra en udstilling i Nyvang i Holbæk 1984.
Derefter blev Georg Hansen postbud, og i ca. 20 år var han ekstrapost ved Postvæsenet, og gik med post i Egebjerg.

Han har spillet violin lige siden han var dreng, hvor han lærte at spille hos hans gamle skolelærer Niels Amtoft, der spillede i den daværende restaurant "Frederik VIIs Palmehave" i Havnegade i Nykøbing Sjælland.

Allerede som ung begyndte han at spille sammen med skiftende partnere til baller og festlige lejligheder.

I nogle år havde han et 3-mands orkester, som spillede fast i Høve Skovpavillon.

Ellers spillede han rundt omkring.

En fast tradition var det at Georg spillede til den årlige juletræs fest i Egebjerg forsamlingshus i slutningen af 1950erne.

I 1967 hængte han violinen op for at nyde pensionisttilværelsen, og pusle med lidt skomagerarbejde.

Valborg Hansen døde 23. april 1982.

I ægteskabet er 2 børn, hvoraf sønnen bor i Tingtved, og datteren i København.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 13. juni 1974 og 13. oktober 1976 og 23. april 1982. - Arkivalier Online 2013.--SOC 17. feb 2013, 17:22 (CET) --POA 15. mar. 2021 19:22 (CET)