Frenderupgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Frenderupgård, Frenderup, Grevinge sogn, matr. nr. 1a m.fl., areal 42,9 ha.

Gårdens plads var på gadens nordre side i Frenderup by, lige ovefor hvor vejen mod syd drejer af, med 3½ km til Grevinge station og 19 km til Holbæk.

Gården ligger midt i sin mark ved vejen fra Herrestrup til Åstrup, som gennemskærer lordene. Det er ret ensartet jord, lermuld på lerunderlag, ca. 5 ha er lettere jord, og hele arealet er højtliggende. Terrænet er lidt kuperet. Kultur og gødningskraft god.

Hele "Holmevangen" og en del af "Lillevangen" hører til denne gård. Længst mod vest ligger "Sandager ås", "Schellingers ås" og "Birkemoseholm". Øst for Holtevejen er "Sandhoved ås", ved den gamle grusgrav, "Håseager" og "Stenhals ås". På marken øst for den nuværende gård findes "Givesager", "Stenager" og "Tofteås". I "Lillevangen" hører "Skræpager" og "Boholm" til dette matr. nr.

Da lærer Schou havde fået Kancelliets anbefaling til at benytte gården som en forsøgs- og mønstergård, flyttede han gården til den nuværende plads 1840.

Frenderupgård har grundmuret stuehus, det ligger i syd, og er tækket med strå.

De tre sammenbyggede stråtægte avlslænger består overvejende af stampet ler.


Gårdens historik:

Gården hørte til kronens gods i Odsherred, og er opført for omkring 200 år siden af rentekammeret, men før da lå den længere nede i marken.

1. Morten Laurssøn havde gården indtil 1692.

2. Den næste var Herman Gritssøn indtil 1698.
Runddyssen ved Frenderupgård ca. 1930. Ja, faktisk er der to, nemlig Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.). – Og en dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f. Kr.). - Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.). - Kilde: Kulturarvsstyrelsen. – Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

3. Da han i nogen tid havde haft sønnen, Niels Hermanssøn, til hjælp, overlod han gården til ham, og flyttede til Sneglerup.

4. Derefter var det Maths Anderssøn der havde gården indtil 1728.

5. 1728 fik Anders Haraldssøn den, men 1737 flyttede han til Odstrup, og overlod den til Peder Jensen. Disse 5 mænd havde haft den øde gårds matr. nr. 4 til avling.

6. Peder Jensen i Odstrup. Han havde haft den femte øde gårds avling. Samme år kom der en ny mand på den anden gård, og de blev da enige om at dele jorden.

7. Niels Nielsen fik gården 1761, men døde 1762. Enken blev da gift med

8. Niels Nielsen, der fik gården med giftemålet, men han afstod gården 1772 til

9. Søren Bentsen, som døde 1784.

10. Jens Nielsen fra Holte, født 1760, og

11. han havde Niels Bentsen som bestyrer af gården til 1839.

12. 1839 fik skolelærer i Grevinge, Niels Benedikt Schou, overdraget gården for at kunne indrette den til en mønstergård med Frenderupgård Landbrugsskole, og som sådan kom den også i gang, foruden at der holdtes aftenskole for sognets karle, og Schou passede også sin gerning som skolelærer. Skolen standsede i 1850, fordi regeringen da forlangte, at ville Schou fortsætte sin gerning ved landbrugsskolen, skulle han opgive sin stilling som skolelærer for børnene i Grevinge.

13. 1850 blev gården solgt til proprietær Jensens søn fra Ellinge, Harald Henrik Jensen, som senere solgte den 1875 til

14. Gårdejer Larsen, der havde den 1887, men hurtigt solgte til

15. Peder Madsen, født 1837 fra Strandgården i Grevinge gården , som solgte den 1889 til

16. Ulrik Konrad Hansen, født 1863, og var i besiddelse af en utrolig arbejdsenergi, men i sin driftsmåde var mærkeligt indstillet.

Ejendomsskyld 85.500,00 kr. - Jordværdi 61.400,00 kr. - Brandassurance for bygninger 50.000,00 kr.

Samlet areal 76 hektar, deraf ager 73½, eng 1, mose 1, have og gårdsplads ½.

Stuehuset er af grundmur. Udhusene af stampet ler med stråtag.

Lys fra Svinninge Højspændingsværk.

I vinteren 1929-30 havde Cirkus Benneweis vinterkvarter på Frenderupgård.

Kvægbesætningen, der består 1930 af 30 malkekøer og 10 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, og den fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg årligt. Mælken leveres til Herrestrup Andelsmejeri.

Der holdes som regel 6 svære arbejdsheste, svineholdet kun mindre, og fjerkræholdet er på ca. 200 høns.


Gården blev 1932 solgt til:

17. Købmand Beck og repræsentant Andersen, hvor Beck dog året efter trak sig tilbage. Andersen solgte 1933 en betydelig del af matr. nr. 2 - vist 32 tdr. land - og nogle år senere yderligere en halv snes tdr. land. Han solgte 1938 til

18. Johannes Vedde fra Nykøbing Tømmerhandel, og ledes af bestyrer Asger Nielsen født i Højby sogn 25. juli 1911. Hans hustru, Marie Nielsen, er født i Kelleklinte, Ubby sogn, 23. november 1913.

Arealet er på 102 tdr. land. 11 tdr. land dyrkes med sennep og 13 tdr. land med kløverfrø.
Besætningen er på 7 heste af forskellig race, 12 malkekøer og 20 ungkreaturer af R.d.M. samt 11 svin. 1 jysk hest er præmieret.

1947 den 29. august har Johannes Vedde solgt gården til vognmand Laur. Petersen & Sønner.

Et års tid efter solgte de til

19. Kristian Kristiansen. Han solgte 1947 til vognmand

20. Rikard Pedersen, Holte, født 1912, ugift.

21. Ca. 1950 Sækkelejekompagniet, bestyrer Thomas/Asger Nielsen?

22. 1959 var ejeren Per Børgesen.

23. 1973 Frantz Neergård-Petersen, men var ikke bosat her.

På marken findes to gravhøje, der er fredede.

Bygningerne udlejet til et hjem for adfærdsvanskelige børn og unge.


Ifølge Statstidende 1979:

Dragsholm kommune til Frantz Neergård- Petersen matr. nr. 1y-1r, Frenderup. Købesum: 0, Ejendomsværdi: 0.

Dette er et areal som Grevinge kommune for år tilbage havde købt af Frenderupgård, og fik lavet en kommunal grusgrav, som nu efter kommunesammenlægninger er nedlagt.


Se også: Runddyssen ved Frenderupgård.


Kilder:

Odsherred Tidende 29. august 1947.

Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.

Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.

Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.

Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926. - --SOC 6. nov 2012, 13:53 (CET). JHH 7. aug 2023.