Esterhøjgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Esterhøjgård, Veddingevej 4, Høve by, Asnæs, matr. nr. 2a, v. Odsherred.

Det var på denne gård i 1874 Høve Friskole blev startet op.

Peter Petersen, Høve er født på gården, som hans forældre solgte til statsråd Jessau.

I en del år bestyrede Laura og Peter Petersen, Høve, for denne.

Efter statsråd Jessaus død overtog de gården og drev den en halv snes år.

1931 afstod de gården.

1933 den 1. november overtog filmdirektør Ole Olsen, Høve, (faktisk hedder han Ole Andersen Olsen) gården.

Derefter forpagtedes gården, og blev senere ejet, af Otto Jensen, gårdejer, som er født i Pedersborg ved Sorø 31. januar 1906.

Inden Otto Jensen, gårdejer, overtog gården 1944 havde han bestyret den i 10 år.

Hans hustru, Mary Jensen, er født i Fårevejle 1. januar 1908.

Arealet er på 33 tdr. land. Der er tidligere frasolgt 20 tdr. land.

Besætningen er på 3 belgiske heste, 10 malkekøer og 4 ungkreaturer af R.d.M. samt 25 svin. Flere dyr af besætningen, både heste og kvæg, har været fremstillet ved forskellige dyrskuer og har hjembragt gode præmier.

Bygningerne er opført 1900.

1948 den 1. april mageskiftede han med gårdejer Oluf Andersen, Vanggården, Høve. Til begge gårde hører knap 30 tdr. land. Hver tager sin besætning med.

1948 købte friskolelærer Tage Tudvad gården for at flytte friskolen her til for at indrette en efterskole med plads til boende elever. En del af gårdens areal skal tilplantes med frugttræer.


Se også: Høve Friskole.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 13. september 1964 og 27. januar 1981. - Odsherred Tidende 8. marts og 6. oktober 1948.--SOC 17. dec 2011, 14:54 (CET)