Dyrene i Højby sogn

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Dyrene i Højby sogn i Odsherred.

Mads Mikkelsen i Ebbeløkke havde uheld med "kreaturet", de var syge.

Han siger til sin kone: "Det er nok bedst jeg tager en tur til Ane i Starreklinte". Næste morgen sadlede han den rødblissede, og red derned.

Ane sagde: "Ja Mads, det er dem, du har hjulpet ni gange, men ikke den tiende, der gør jer alle ulykkerne".

Mads siger: "jeg kunne næsten have sind til, at de fik det selv".

Ane: "Det kan jeg Mads, men det får jeg på min samvittighed".

Mads spurgte: "Hvad skulle det så være?".

"Ja, det skal de nok lade dig vide, Mads, vent kun - Men - Mads - når du nu rider hjem, så lade du hoppen få tøjlerne, som den vil løbe, og så skal du nok møde den, der har gjort jer alt det onde. Men jeg skal vise, hun skal nok gå til side for dig".

Det skete således, Mads mødte hende på hjemvejen til Ebbeløkke mellem Ellingegård og Gudmindrup.

Kort efter kom vedkommende kones dreng løbende ud til Mads og sagde, at deres rødbrogede ko stod på hovedet i båsen, og havde brækket halsen.

Siden denne ulykke ramte den ondsinded kones ko, kom der ikke flere uheld over Mads Nielsens gård.

+

De kvinder, der sådan kunne hekse, skulle lære dette i de år de gik til præsten, på anden tid var det forgæves.

Denne Ane fra Starreklinte har gamle Niels Jensen set gå rundt i kostalden, og taget hår af hvert kreatur, thi da havde hun magt over dem så onde mennesker ikke kunne gøre dem noget.

+

I min morfader Rasmus Mikkelsens gård i Lumsås var der blevet en ko syg.

De havde så fået det råd, at de efter solen var gået ned, skulle gå hen og tage kål i tre mænds haver. der var tre huse der overfor, og min moder gik da derop, og fik hentet lidt kål, som koen fik ind.

Den kom sig, men moder blev syg.

+

De kunne ikke lide, at en høne galede, for det betød ulykke, og så skulle den af med hovedet.


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1938.--SOC 29. apr 2013, 16:11 (CEST)