Dyrene i Asnæs sogn

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Dyrene i Asnæs sogn i Odsherred.

Hos jens Larsen ved skoven var kvæget bleven sygt.

Natmandskvinden kom så der hen for at hjælpe dem med det. Portlågen blev så taget af, og al kreaturet måtte gå over den.

+

Når en ko havde kælvet så gik Ane Per Niels ned og skar de "smørdruer" af, der sad på skarnet, og gav koen dem ind.

Hvis heksene kom og tog disse, da kunne de tage af smørret. (Åstofte).

+

Ude på Stålhøj kastede køerne kalv i tre år i træk.

Jens Larsen fik da det råd, at når den første ko derefter kastede, så skulle straks hovedet skæres af kalven, og hænges op i hanebåndene lige over hvor kvæget stod. Historikeren Jens Larsen i 1918 tror ligegodt det havde sin betydning.

+

En gårdmand i Høve tog skindet af en lækat, og skar det i små stykker. det blev så givet køerne ind, når de havde trommesyge.

+

En pige fortæller: Når jeg tjente hos Klaus Jacobsen i Åstofte, måtte vi piger, når en ko havde kælvet, aftenen efter ud at vande den første gang.

Der blev sat stål over den dør, som de gik ud ad.

Vi skulle også have en kniv i spanden første gang vi malkede en ko efter kælvningen.

+

Hjemme på næsset blev der brugt at lægge stål i mælken den første gang en kalv skulle drikke.

Der toges også et halm-, og et høststrå, som sattes i munden på kalven tillige med, at der sagdes: "Nu skal du ligeså godt trives med halm som med hø".

+

Når de ikke kunne få smør, blev det brugt at hælde fløden i en krukke eller lignende, og sætte den i jorden. Når den havde stået der i 24 timer skulle den tages op igen og kommes i kærnen, og da ville de få smør.

Ole Larsen fra Hulebæk prøvede det råd, men det hjalp dog ikke.

+

På Stålhøj mugede vi fårehuset til julen.

Det møg, der blev liggende i højtiden, måtte ikke komme ud før fårene havde læmmet, for så var der held ved det.

+

Hos Lars Andersens i Åstofte skulle pigerne "ave" (køre) med hjem på det sidste hølæs.

Når de kom ind i gården måtte disse skynde sig af, og lukke porten, for så skulle der fødes mest af gimmerlam.

+

Sidse Marie Skomagers sagde, at vi skulle have "kirkekalk" at give høns, for så skulle de ikke gøre "vindæg".


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1938.]]--SOC 3. apr 2013, 17:24 (CEST)