Dishøj

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Dishøj, Høve mark, Høve, Odsherred.

Dishøj er formodentlig Esterhøj.

+

Et sagn der er knyttet til Disehøj, fortælles af nationalmuseets direktør, Worsaae, 1840:

En trold havde i længere tid opholdt sig på Disehøj i fred og ro i længere tid, før nogen kirke blev bygget i nærheden, men da dette omsider blev tilfældet, kom han en dag bedrøvet ridende på en guldbeslået hest til sin nabo og overleverede ham nøglerne til sine skatte, fordi han selv måtte drage bort.

Den næste dag tog bonden ud til Disehøj for at hæve skatten.

han fandt også døren dertil, men da han i sin glæde udbrød: "Nu har vi den!" forsvandt både nøglen og døren, og han fis således ikke noget af troldens skatte.

+

Den gamle Peter Jensen, som var født i Veddinge 1782, og som døde 1858, har fortalt et lignende sagn om Esterhøj, som Worsaae om Disehøj:

Her er det blot en pige, der får besked på hun kunne hente nøglen ved den store sten ved klinten, som er kastet fra Odden efter Asnæs kirke.

Med denne nøgle kunne hun lukke op til Esterhøj og finde troldens skat.

Da pigen kom derned, lettede stenen sig, men idet hun sagde: "Der ligger den", faldt stenen tilbage.

Det er blevet sagt hende, at hun stiltiende skulle tage nøglen.

Siden har ingen prøvet at søge efter denne.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 18. november 1949.--SOC 9. okt. 2018, 16:43 (CET)