Dame Verner

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Dame Verner, som var en af Odsherreds skæve eksistenser i 1960erne til 1980erne.

Han gik altid rundt i dametøj.

Solgte på et tidspunkt stearinlys.

Hans rigtige navn var Gert Arnholt Verner

+

Verner var møbelsnedker og boede oprindelig i Hønsinge med sin kone ikke langt fra mine forældres købmandsforretning. Jeg kan ikke huske om der var børn for jeg var 2 år da vi flyttede derfra. Men jeg husker at indtil år 2002 stod Verners svendestykke - et skriveord - i min fars kontor i Holbæk og han kom indimellem forbi og fik kaffe hos mine forældre de gange var han i kittel å. Det var inden han blev helt frk. Verner. Jeg vil tro det har været først i firserne.
Gert Arnholt.

+

Han "væltede" da han blev udsat for en skilsmisse.

+

Han blev meget kendt som skærsliber, på at sælge stearinlys og til at sy damelingeri m.m. - som han også selv iførte sig.

+

Hans mor havde et pensionat i Nygade i Vig, skråt overfor bageren.
En af skrønerne var, at det ham som opfandt jalousiskabet og hans mester - eller en anden - stjal patentet fra ham, og det skulle være der, han begyndte at leve det "anderledes" liv, som vi kendte ham for - det er nok bare en "skrøne", for jalousiskabet er opfundet for flere hundrede år siden.

Han havde et skilt på sin kassevogn hvorpå der stod:"Munderotik gives, med eller uden gebis".

+

På et tidspunkt boede han i en campingvogn, som han parkerede forskellige steder i Odsherred.

+

I forbindelse med Marlene-drabet i 1982 var Verner vidne (han poserede på trappen foran retten i Holbæk for pressefotograferne).

Da politiet ønskede en uddybende afhøring af Verner var han ikke så let at finde, så man måtte gennemsøge hele Odsherred. En morgen fandt man Verner med sin campingvogn holde på p-pladsen ved Nordstrand. Da Verner kom ud af vognen i bar overkrop, men med sort BH og han havde ca. 1 cm lange stubbe på brystet, som ikke var blevet barberet i nogen tid. Det så helt vildt morsomt ud.
Annonym – men har navnet.

+

Senere anskaffede han sig en barnevogn hvori han anbragte en stor slibesten, og ernærede sig som skærsliber.

+

Da Dame Verner på et tidspunkt fik lavet en barnevogn med en stor slibesten i gik det helt galt. Vestsjællands Trafikselskab vedtog man kunne tage barnevogne med i bus og tog gratis, hvis man selv hjalp med at transporten, og personalet skulle selv vurdere om der skulle hjælp til. Så Verner ville køre gratis med busser og tog, og personalet skulle hjælpe med at læsse barnevognen, med den store slibesten i.

Da så alle ansatte ved OHJs tog og busser forlangte der skulle være et barn i vognen før man hjalp, så det måtte han selv klare, gik han helt agurk, og klagede til alle de indstandser han kunne komme i tanke om, og lige til sin dødsdag påstod han OHJ havde ødelagt hans ryg!

+

Han boede i sin sidste tid til leje på 1. salen i et hus i Bråde på Gelstrupvej (i det gamle mejeri) - når chaufførerne kørte bussen der hver morgen lidt i 8, kom der en arm ud gennem vinduet og vinkede - så de gav ham engang imellem et lille dyt!


Tak til: Kai Ingemann Kristiansen, Gert Arnholt, Randi Jørgensen, Pia Kristensen m.fl.


Kilde: S. Ole Clausen via Facebook 2017.--SOC 2. jan 2018, 12:44 (CET)