Chr. Larsen, Nykøbing Sjælland

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

C. Chr. Larsen, drejer, Algade, Nykøbing Sjælland.

Han havde også en cigar og chokoladeforretning, men det var mest hustruen, der passede den.

Han er født 30. august 1865 i Roskilde.

Han lærte drejerfaget hos sin far og i København, Hans far var udover at være drejer, også var byens brændevinsbrænder.

Efter at være udlært pibedrejer, drog Chr. Larsen på valsen ned gennem Europa og lærte faget i Berlin og Wien.

Derefter rejste han til Norge hvor han arbejdede i en årrække i det daværende Christiania.

Så arbejdede han i 15 år på en paraplyfabrik

1902 flyttede han til Nykøbing Sjælland, og nedsatte sig som pibe og trædrejer.

Han blev gift med Ingrid, der er født 1878, som datter af bestyrerparret Pedersen i Nykøbing Sj. Sygehus køkken.

I ægteskabet er 3 børn, hvoraf sønnen Niels er født 1904, Oluf 1908, og Marie Louise 1913.

Algade i Nykøbing Sjælland, 1910 til 1945, havde de 2 butikker ved siden af hinanden, hvoraf Ingrid havde en konfekturebutik, mens Chr. Larsen havde en tobaks og pibeforretning, der hvor Sv. Aage Schou senere fik forretning, og parret boede oven over forretningerne.

Chr. Larsen havde værksted bag ved i Brændergården.

Ingrid Larsen døde 11. marts 1945.

1946 solgte Chr. Larsen begge forretninger til overtjener Tagø, der slog begge forretninger sammen, og åbnede i stedet en større forretning med navnet "Centrum".

Chr. Larsen drog derefter - i en alder af 81 år - en tur til Amerika, for at besøge sønnen Niels Lund Larsen.

Chr. Larsens værksted lå fortsat i en årrække bag butikken til omkring 1952, hvor det blev flyttet til en kælder skråt overfor biografen "Regina", på vejen til havnen, og så i Finn Hansend gård, men det var kun kort tid.

På et tidspunkt mistede han sin hustru.

Derefter solgte han forretningen til overtjener Tagø, men fortsatte med at drive sin "pibeklinik".

Chr. Larsen døde i januar 1957.

+

Børnene:

Niels Lund Larsen blev udlært i Landmandsbanken i begyndelsen af 1920-erne, hvorefter han rejste til USA, hvor han levede i New York hele livet. han blev gift med Ann, der var artist (ekvibrillist), og som var en del ældre end ham. De fik ingen børn. Ann døde 1977, og Niels giftede sig igen i en alder af 83 år.

Oluf Lund Larsen tog efter sin skolegang til København, og arbejdede hele livet ved statsadministrationen. Han og hustruen boede i Nansensgade, hvor hustruen havde en butik med mel og gryn (Møllen).

Marie Louise Larsen blev gift 1937 i Nykøbing Sj. kirke med Frede Sørensen fra Vejle. Frede Sørensen døde 1978, og Marie Louise døde 1981 i Grenå, hvor hun havde en mindre virksomhed, der fremstillede brugskunst.


Kilde: Fortalt af Frede Sørensens søn 1999. - Holbæk Amts Venstreblad 3. januar 1957. - Odsherred Tidende 12. marts og 23. august 1945.--SOC 8. nov 2015, 21:49 (CET)