Chr. Ørskov Christensen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Chr. Ørskov Christensen, handelsmand, Østre Højby, Odsherred.

Han er født 21. juli 1883 i Rørvig.

Han lærte manufakturhandel hos en onkel i Helsingør.

Han var en ivrig cykelrytter og kørte bl.a. sammen med datidens berømte cykelrytter Thorvald Ellegård. Ørskov hentede præmier både herhjemme og i Sverige.

Han blev gift 1907 med Kirstine, der er født 1884 i Søvind ved Horsens.

Efter nogle få år i København flyttede han tilbage Odsherred da han blev gift, og parret bosatte sig først på Østre Lyng, hvor han begyndte sin virksomhed som handelsmand.

Men mest boede parret i Vig, men også i Hønsinge Nørremark, og sidst i Østre Højby.

I over 40 år handlede Chr. Ørskov Christensen med grise i Odsherred.

I Hønsinge Nørremark drev ægteparret en kort tid en købmandshandel.

1957 måtte parret afstå ejendommen i Øster Højby.

Chr. Ørskov Christensen døde 24. marts 1958.

Kirstine flyttede derefter ind hos sin datter og svigersøn, snedkermester Tage Hansen, Vig.

Derudover er i ægteskabet sønnen Johan Ørskov, Siddinge Kro, samt datteren og svigersønnen møbelhandler Tage Hansen, Vig, og to døtre, der bor i henholdsvis Roskilde og Humlebæk.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 16. juli 1953 og 2. november 1957 og 25. marts 1958 og 30. april 1959.--SOC 19. sep 2015, 14:41 (CEST)