Carl Christian Jensen - 8 år

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Carl Christian Jensen døde i en alder af 8 år i Svinninge, Asmindrup sogn, Odsherred.


I DEN BEDSTE HENSIGT!

Carl Christian Jensen var 8 år, da sognerådet ved fastelavnstide 1868 satte ham i pleje hos husmandsenken Dorthea Larsdatter i Svinninge.

Carl led af fnat, en hudsygdom, der skyldes små orm, det normale middel er svovlsalver, og det havde Dorthea prøvet i lang tid, men det havde ikke hjulpet.

Som så mange andre, både før og siden, tyede hun til de gamle husråd, når lægens medicin ikke hjalp. Dorthea havde selv som barn lidt af fnat, og hun var blevet kureret ved at blive gnedet med en tjæresalve og derefter anbragt i en varm bageovn. Dette middel ville hun nu bruge på Carl.

Men Dorthea havde ikke selv nogen bageovn, så mandag den 17. august snakkede hun med en anden husmandsenke, Kirsten Larsdatter, og bad hende om hjælp med kuren.

Kirsten var villig til at stille sin ovn til rådighed, men hun stillede som betingelse, at Dorthea selv var med, når kuren skulle gennemføres, for Kirsten kendte ikke metoden. Hun skulle bage enten torsdag eller fredag og ville sende bud til Dorthea om dagen.

Det blev så aftalen, og næste dag fik Kirsten 4 skilling at købe tjære for.


KUREN FORBEREDES:

Kirsten besluttede sig til at bage om torsdagen, og om morgenen sendte hun bud til Dorthea, at hun ville bage den dag, Men på det tidspunkt, da buddet kom, var Dorthea gået hjemmefra for at vaske hos gårdmand Peder Rasmussen, men hendes steddatter, Ane, påtog sig at få drengen kureret.

Allerede ved 10-tiden om formiddagen kom Ane med Carl, men de fik besked om at komme igen ved 2-tiden, for først ved den tid ville Kirsten tage brødene ud af ovnen.

Om eftermiddagen kom Ane igen med Carl. Tjæren blev blandet med fin hyldebark og fedt og kogt. Da den var afkølet, blev drengen klædt af og indgnedet med salve over hele kroppen, undtagen hals og hoved.

Den tids bageovne var store. Kirstens var 1,80 m lang, 1,20 m bred og 3/4 m høj. Når der skulle bages, blev der tændt op inde i ovnen, og når ilden havde brændt nogle timer, og ovnen var tilstrækkelig hed, blev gløder og aske raget ud og brødene stillet ind for at bages i eftervarmen.

Det tog således megen tid og brænde at varme en ovn op, så derfor skulle Carls kur foretages i forbindelse men en bagning, hvor ovnen alligevel var varm.


KUREN MISLYKKES:

Efter at Kirsten havde bredt et dynevår ud i bunden af ovnen, så Carl ikke skulle brænde sig, krøb drengen på alle fire ind i ovnen.

Selvom der var gået halvanden time, siden brødene var taget ud, var ovnen stadig meget varm, og Carl jamrede sig og ville ud. Det lykkedes også, men han blev overtalt til at kravle ind igen. Kort efter blev han stille og klynkede kun, og kvinderne, der blev bange for, at der var noget galt, trak ham ud, stærkt forbrændt.


EFTER ULYKKEN:

Der blev hurtigt sendt bud efter Dorthea. Drengen blev badet med koldt vand og derefter lagt på en dyne i loen. Mere blev der ikke gjort.

Et par kvinder, der kom til, foreslog, at der blev sendt bud efter lægen, men det skete ikke.

Carl døde ved 11-tiden samme aften.


RETSSAGEN:

Carls død blev meldt til politiet, og der blev rejst tiltale mod de tre kvinder.

Alle tre fralagde sig ansvaret, og skød skylden på en anden.

Dorthea havde ikke været til stede, selvom hun havde ønsket at være det.

Kirsten kendte ikke kuren og det havde hun sagt, så det måtte være Anes ansvar, når hun kom med drengen.

Ane var gravid og syg, og det var Kirsten, der var den virksomme under kuren.

Denne opførsel er forståelig, når man ved, at anklageren forsøgte at få dem dømt efter en paragraf, der ville give dem mellem 2 og 12 års strafarbejde.

Så slemt gik det nu ikke.

De blev dømt efter en anden, mildere, paragraf. Dorthea fik 14 dages fængsel for ikke at have tilkaldt læge, de to andre fik hver to måneders fængsel for deres andel i drengens død.


Kilde: Artikel af N. H. Frandsen, cand. mag. i historie og engelsk i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 – 1991.