Busruten: Nykøbing Sj.-Egebjerg-Holbæk

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
En Ford tilhørende Ludvig Nielsen, Abildøre, er her fotograferet overfor Holbæk station engang i 20-erne ved Odsherreds Jernbanes kontor, der blev bygget i 1920/21 på Jernbanevej. Foto: Ukendt
Ruten fra Nykøbing Sjælland til Holbæk via Egebjerg blev oprettet den 1. januar 1921 af Ludvig Nielsen, Abildøre, som oprindelig kørte ruten Nykøbing-Egebjerg-Bråde-Siddinge-Herrestrup-Hagested-Holbæk.

Den 1. januar 1926 blev ruten overtaget af vognmand Rudolph Jørgensen, der trofast drev ruten i en lang årrække indtil sin død, hvorefter hans enke drev ruten i nogle år.

Den 1. april 1969 blev ruten overtaget af en af hans mangeårige chauffører, Frede Danielsen, der foruden denne rute også drev en del turistkørsel, hvor navnet ”Frede Danielsens Rute- og Turistfart” blev uløseligt knyttet til de hvide Scaniabusser fra Nykøbing Sjælland. Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik ruten nummer 65, den fik timedrift, og OHJ fik 2 enkelte afgange på ruten. Da Frede Danielsen døde 19. august 1981 drev hans enke, Linda Danielsen, ruten videre, og kørte også indimellem som chauffør sammen med sønnen, Poul Danielsen.

I 1982 overtog Odsherreds Jernbane kørselen sammen med de 5 hvide Scaniabusser, der kørte på ruten. I 1985 skiftede ruten nummer til VT rutenummer 66, og trods en lille ændring, hvor bussen nu betjente Egebjerg Skole, må det nok siges, at det er en af de få ruter, der også havde den samme ruteføring, som ved starten i 1921 og helt op i 90-erne.

Fra 1. august 1980 kørte bussen på nogle afgange via Amtshospitalet, hvor der var stoppested ved (Anlægget) Grønnegården. Busruten: Nykøbing Sj.-Rørvig via Nakke var nu den, der kørte derud på flest afgange.

Kildemateriale: Linda Danielsen, Nykøbing Sj. og VTs køreplaner.--SOC 23. jun 2011, 16:10 (CEST)