Brantebjerggård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Brantebjerggård, matr. 20a, Nakke, Rørvig.

Mellem Nakke og Rørvig.

Den er udflyttet fra Nakke by i 1790, og af bygningerne er stuehuset opført i 1801, staldene i 1907 og laden 1922. der er opført svinehus i 1929 og materialhus 1937.

Sine Marie og Niels Jensen, Nakke, havde gården fra 1926, indtil datteren og svigersønnen Ejnar Nielsen overtog den i 1944.

Ejnar Nielsen er født i Løserup ved Ubby 30. august 1913, som søn af Anna Kirstine og Lars Peter Nielsen.

Han kom 1944 til gården som bestyrer for sin senere hustru, efter hun havde mistet sin første mand i en ung alder.

Han blev gift med Nicoline Kathrine Nielsen født i Kollekolle 5. september 1904, som datter af Sine Marie og Niels Jensen, Nakke.

Arealet er på 50 tdr. land, hvoraf ½ tdr. land er anvendt til opførelse af et "Aftægtshus" til Svigerforældrene.

Besætningen er på 3 heste samt 1 plag og 1 føl af blandet race, 12 malkekøer og 19 ungkreaturer af R.D.M., endvidere 1 tyr, som tog 2. præmie ved Ods Herreds Landboforeningens dyrskue i Nykøbing Sjælland 1944.

Der er indlagt lys og kraft på Gården.

Ejner Nielsen oparbejdede en stambesætning af røde malkekøer, og blev en agtet dommer ved dyrskuer rundt omkring.

Omkring 1970-erne fik kvægbesætningen leukose, og blev skiftet ud med fedsvin.

Ejner Nielsen har været på Ladelund Landbrugsskole 1935-36.

1962 til 1966 var han medlem af Rørvig sogneråd.

Han var den sidste formand for Rørvig Forsamlingshus, inden det blev overdraget til kommunen.

Han var i flere bestyrelser, og til sin død tillidsmand i SKS.

1979 solgte de gården, og flyttede til Sejerøvej i Nykøbing Sjælland.

I ægteskabet er to døtre af hustruens første ægteskab.

Ejner Nielsen døde 15. marts 1979.

1979 blev gården overtaget af Emilia Wedrowski.

Hun oprettede Brantebjerg Galleri butik, og havde på 3 udstillinger. med en polsk, mexicansk og en dansk kunstner, ca. 800 besøgende.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 15. marts og 12. september 1979.--SOC 23. nov 2011, 20:17 (CET)