Blankebjerggård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Blankebjerggård, matr. 18a, 42 tdr. land, Vig sogn, Odsherred.

Heraf ager 40, mose og veje 1, have og gårdsplads 1.

Der holdes 14 køer og 6 stk. ungkvæg og kalve af rød dansk race, 4 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.

Hans Chr. Jensen, som overtog gården i 1882, er født på gården 2. september 1856, og gift med Caroline Jensen, som er født i Hønsinge.

Hans Chr. Jensen overtog gården efter sin stedfar, Mads Hansen; faderen hed Jens Nielsen og hans bedstefar Niels Pedersen. Gården er ren familieeje i ejerens slægt.

Hovedbygningen er opført 1867-68, og er af grundmur med stråtag. De to af avlsbygningerne er opført først i 1870-erne og er stråtægte. Hans Chr. Jensen har bygget den vestre længe af grundmur med paptag og svinestalden af støbt mur med teglstenstag.

Sønnen Laurits Jensen overtog gården da han blev gift med Henriette, der er født 1892.

De overlod gården til deres søn, og flyttede ind i et nybygget hus ved vejen.

Derudover er i ægteskabet en datter, der bor i Vordingborg.

Sit navn har gården efter bakkerne på marken kaldet "Blankebjerg".


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Holbæk Amts Venstreblad 5. juli 1962.--SOC 21. aug 2011, 10:33 (CEST)