Asnæs Ungdomsforening

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Asnæs Ungdomsforening, Asnæs, Odsherred.

Stiftet 1911.

Indtil 1946 var formanden kontrolassistent Chr. Olsen.

1947 den 8. november var der påny generalforsamling om foreningens fremtid.

Man besluttede at lade foreningen hvile et års tid, og indkalde til generalforening når året er omme.

1948 den 28. oktober var der indkaldt til en drøftelse af, om foreningen skal genoptage arbejdet, der havde ligget stille et års tid. Da der kun var mødt 36 unge, enedes man om at udsætte en afgørelse, til der fra en større kreds fremkommer ønske om at begynde igen.

Det siddende udvalg fortsætter.

1949 besluttedes det at lade foreningen hvile en tid på grund af for ringe opbakning.

1959 nedsattes et udvalg for at undersøge muligheden for at genoprette foreningen med Knud Erik Eliassen, Høve, som formand.

1959 den 27. september besluttedes det på et Møde i Asnæs Forsamlingshus, hvor der var mødt 14 op, at der var overvejende stemning for en nedlæggelse, og kassebeholdningen på 650 kr. skænkedes til forsamlingshuset.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 28. februar 1959. - Odsherred Tidende 31. oktober 1946 og 10. november 1947 og 28. oktober 1948.--SOC 11. sep 2015, 14:30 (CEST)