Askebjerggård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Billedet fra ca. 1944 er taget fra Brønnebjerggård Egebjergvej 386.
Til højre er huset til salg.
Ligefrem ses Askebjerggård - Ærtebjergvej.
Askebjerggård, Atterup, Grevinge sogn, Odsherred, matr. nr. 5 (+55 Herrestrup), areal 21,3 ha.

Også denne gård har beholdt sin plads i rækken i Atterup by. Det var som om den lukkede af for Østenvinden, der ikke uhindret skulle stryge gennem byen.

Gården er den egentlige "Egenæsgård", ikke alene fordi den hører til "Egenæsvangen", men "Egenæs ås" findes på dette matr. nr.


Af brugernes navne kendes følgende:

1. Peder Hansen til 1697, da han flyttede til Grevinge.

2. Mikael Sørensen til 1704.

3. Troels Pedersen til 1710, da han flyttede til Odstrup.

4. Knud Pedersen døde her 1756. Han var en tid præstens medhjælper, og de fattiges forstander.

5. Jørgen Hansen afstod gården 1761 til

6. Lars Kristensen. Sønnen

7.Rasmus Larsen, døde 1785. Enken giftede sig med

8. Jens Larsen, født 1758, død 1803. Enken giftede sig da med

9. Lars Jensen. Ægteskabet blev ophævet 1814. Derefter giftede han sig med Anna Kristiansdatter. Han døde i 1860-erne. Sønnen

10. Niels Larsen, fik derefter gården. Hans datter blev gift med

11. Jens Peder Eriksen, født 1867, død 1926. Gården solgtes til

12. Peder Larsen fra Abildøre, der i 1944 solgte til

13. Martin Ludvigsen, født 1895, død 1989. Han var elev på Ryslinge Højskole 1916. Hustruen, Anna, er fra Gundestrup.

14. 1976 overtog sønnen Verner Ludvigsen gården, han er født 1926, død 1990. Han var ugift.

En del af jorden frasolgt til sommerhusgrunde.

1991 var ejeren Lars Jeppesen.

Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 3. feb 2012, 11:28 (CET) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.--SOC 7. mar 2012, 14:33 (CET)