Alexander Holm

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Alexander Holm, præst ved Nykøbing Sj. kirke og Rørvig kirke.

Han var født 1740, som søn af en skoleholder i Jungshoved sogn.

Han var 35 år gammel kaldet til præst ved den danske kirke i London.

Et uddrag af hans skildring af opholdet der viser, at det var noget i retning af at falde i kløerne på en flok røvere.

I kirken havde der ingen orden været siden 1721. Kirkens midler havde været købmændene i hænde uden pant.

Han tvang købmændene til at sætte kirkens kapital - 4.000 rdl. - i den engelske bank. Et halvt år efter gik det firma, hvor pengene havde stået, bankerot.

Alexander Holm krævede nu en ny bestyrelse, men gesandten så sin fordel i at holde med købmændene.

Og så anklagede de hinanden for alt muligt, og Alexander Holm klagede til biskoppen hjemme i Danmark, Harboe, i København. Da han i et år intet havde hørt, skønt han havde skrevet flere breve, rejste han hjem til Danmark.

Han fik mange gode løfter, men efter at være kommet tilbage til England, fik han i stedet et brev fra bispen, der meddelte ham, at kongen havde frataget ham embedet, og tilladt menigheden at ansætte en anden præst.

Da han ville opsøge gesandten, blev han modtaget af en tjener, der pudsede hundene på ham, så han røg gennem et vindue. holm blev så ilde tilredt af hundene, som rev tøjet af ham, og bed ham.

Tjeneren kom og hjalp ham fri, men da han kom til postgården var hans kuffert fjernet, sammen med alt hans tøj, og alle papirer.

Holm rejste hjem, og måtte vente 3 år, før han fik et nyt embede, men nu var Belle blevet biskop, og han var ham åbenbart venligere stemt.

1783 fik han embedet i Nykøbing Sjælland-Rørvig.

Fire år efter fik han et andet embede bedre endnu i Kirke Helsinge- Drøsselbjerg.


Kilde: Provst Mikkelsen i Holbæk Amts Venstreblad 4. januar 1966.--SOC 20. jan 2014, 14:36 (CET)