Nykøbing Sj. kirke

2018-02-17T15:07:26Z

Ses:

[[Fil:Nykøbing Sj. kirke.JPG|450px|left|thumb|Nykøbing Sj. kirke, Foto: SOC]][[Nykøbing Sjælland]] kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke i romansk stil af munkesten omkring år 1250, den skulle være helliget Jomfu Marias moder Anna, der nævnes også Sct, Annæ alter, og en mark hører til præsteembedet, benævnes Sct. Annæ Have. Det er en af landets ældste "to-skibs-kirker". Men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var [[Højby kirke]] anneks til Nykøbing Sj. kirke, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing Sj. kirke som anneks til [[Højby kirke]], og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før.

Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i år 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i [[Nykøbing Sjælland]] med annekskirken, [[Højby kirke]], og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i [[Nykøbing Sjælland]] nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen.

Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing Sj. kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør.

Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir.

Nykøbing Sj. kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae.

Digteren B. S. Ingemanns hustru har malet det gamle alterbillede fra 1838, som nu findes nede i kirken. Det krusifiks, der nu findes på alteret, er fra 1872. De tre malmlysekroner er fra 1657,1676 og 1722 (den ældste er skænket af byens borgmester [[Jørgen Mortensen]]). Man har fundet sten i koret, hvori der er ristet runer.

1952 fik kirken elektrisk opvarmning.

1953 vedtog man at anskaffe den ny salmebog til forårskonfirmationerne, og man bestilte 60 stk.

1954 blev der lavet en ny toiletbygning på den gamle kirkegård ved kirken. Der blev både herre- og dametoiletter. Bygningen blev opført bag kirkegårdsmuren ind mod museet, og den blev gravet lidt ned, så den ikke blev højere end muren. Den fik flat tag med græstørv, og så blev der beplantet udenom.

1956 blev det nye ligkapel opført, som er tegnet af arkitekt Rolf Graae, og blev bygget i hjørnet ind mod gartner Jørgensens ejendom, og man har erhvervet et lille stykke af hans grund for også at få plads til et redskabsrum, og et dame- og herretoilet.

1956 vedtog man at gennemføre en omfattende renovering af kirken, som får 85 pladser mere, og tre nye glasmosaikruder, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] vil donere.

1956 den 1. december er kirkens hidtidige hovedindgang gennem våbenhuset, der blev bygget i 1880 som en umotiveret, og ikke køn tilbygning, er nu lukket. I stedet er der nu hovedindgang i tårnet, hvor man først kommer ind i et lille vindfang, og derefter i selve tårnrummet.

Under renoveringen 1956, i en niece over indgangen til tårnet, fandt man en lille gul blikæske af den slags, man fik en gros stålpenne i, i gamle dage. Det viste sig, at æsken indeholdt en hilsen fra 1880, nemlig en skrivelse, hvori den daværende kordegn, lærer Jens Chr. Larsen, skrev følgende: I 1880 om efteråret blev ligkapellet her i tårnrummet indrettet. Kirkeinspektionen bestod af højærværdige sognepræst, provst Ponsaing, borgmester Muus, kaptajn Holstein (kirke værge) og byrådsmedlem, farver Nielsen. Murerarbejdet er udført af brødrene Laur. og Gottlieb Pihl, snedkerarbejdet af Ferd. Petersen.

1968 den 15. september, ved Høstgudstjenesten, er det nye ”Teleslyngeanlæg” taget i brug for første gang.
[[Fil:Theodor F Budde Lund.jpg|200px|thumb|right|Theodor Ferdinand Budde Lund ca. 1860. Præst ved kirken 1852 til 1873 Fotograf: C. F. Bokkenheuser.]]

==Alteret:==

1957 i marts måned kom konservator Olav Olsen, Nationalmuseet, for at undersøge det gamle middelalderlige stenalter, som har været skjult i mange år.

Det viser sig det gamle alter har været bygget om i flere tempi.

Først i begyndelsen af 1200-tallet er bygget et firkantet alter af munkesten. Ret snart efter er lagt et skifte sten mere ovenpå, og overfladen er dækket af et lag puds.

Det er i dette puds, der blev gjort et temmelig opsigtsvækkende fund, nemlig aftrykket af vævningen i en alterdug, som formentlig er lagt på, inden pudsen har været helt tør og fast.

Senere igen, antagelig indenfor 100 år, er yderligere lagt et tredie skifte munkesten ovenpå dette pudslag, som først er blevet nærmere undersøgt, da Olav Olsen skilte alterets forskellige afdelinger ad.

Endvidere er der i alteret fundet spor af en helgengrav i et lille firkantet rum, hvor man gemte relikvier i form af benstykker fra en helgen. Noget sådan fandt man dog ikke her.

Som en fjerde etape er endelig senere igen taget 50 cm fra bagsiden af det oprindelige alter, og flyttet frem foran, så alteret som helhed er rykket dette stykke frem, derpå er lagt endnu et skifte sten ovenpå igen.

Man har hidtil ikke vidst, om der lå noget på kirkernes altre dengang i den tidlige middelalder, eller hvad dette var. Så dette aftryk af alterdugen fra middelalderen er det første fund af sin art i Danmark, og et stykke kalkpuds med aftryk af mønsteret er indsendt til Nationalmuseet til nærmere undersøgelse for, om man kan tidsbestemme det.

Den del af det gamle gotiske alter, som har været flyttet, og var bygget om foran det første stenalter, var så medtaget, at det ikke kunne genopbygges, og man overvejede om man nu alligevel skulle rykke det nye alter de ca. 60 cm tilbage, så der bliver denne plads mere foran.

==Kalkmalerier:==

Ved hovedistandsættelsen 1980 fremkom kalkmalerier og endda flere af slagsen flere steder i kirken. Kun udsmykningen i kapellets hvælv blev fundet bevaringsværdigt, mens alle de andre blev kalket over.

Både inden og under restaureringen i 1956-57 blev disse og såmænd også andre igen fremdraget. Efter behandling med skummetmælk blev de alle kalket over igen.

I forbindelse med ned rensning i 1965 af udmalingen i kapellet fremkom dele af rummets antagelig samtidige vægudsmykning, hvoraf den bedst bevarede detalje, på nordvæggen ind mod skibet, nu står fremme.

==Kirkeskibet:==

Noget af det første sognepræst [[E. Kragh-Schwarz]] bemærkede. da han kom til [[Nykøbing Sjælland]], var det mærkelige i, at der i Nykøbing kirke, som er en havneby, ikke havde et kirkeskib i den gamle kirke.

Han opdagede en annonce i et hovedstadsblad, hvor modelbygger P. E. Christensen, Kastrup, tilbød at skænke et modelskib som gave til en menighed. Præsten skyndte sig at skrive til den ædle giver, og var så heldig at komme før et halvt hundrede andre interesserede.

For tiden hænger det i Lyngby kirke, hvor det imidlertid ikke har været meningen, at det skulle blive.[[Fil:Kirkeskibet.JPG|300px|thumb|right|Kirkeskibet i Nykøbing kirke 2017. Foto: SOC 2017.]]

+

Kirkeskibet "Øresund" er bygget og skænket i 1955 af P. E. Christensen, Kastrup. Det er et tremastet orlogsskib, som oprindelig blev navngivet Dronning Caroline Mathilde, hvor kølen blev lagt i juni 1765, og det løb af stabelen 12. juni 1766, men ændret til Øresund i 1772.

Det har 64 kanoner og er 165 cm langt, og så har det Christian VIIs monogram og navnet på agterspejlet.

Skibet var oprindelig 167 fod langt, 45 fod bredt, og var armeret med 70 kanoner. I krigstid havde det en besætning på 679 mand.

1773 var det første gang i søen under kommando af Edv. Schindel.

1801 blev det reduceret til blokskib.

Senere blev det til batteriet "Prøvestenen", og 1828 solgtes det til ophugning.

Skibspapirer er lagt i, men er nu tilsyneladende forsvundet.

+

1955 den 30. oktober skulle skibet have været ophængt, men på grund af pastor Landers afskedsprædiken denne dag er højtideligheden udsat.

1955 den 13. november blev skibet ophængt under former, der følger gamle traditioner for ophængning af kirkeskibe.

Skibet blev båret til kirken af repræsentanter for søens folk. Det bliver medlemmer af [[Marineforeningen]] og [[Nykøbing Fiskeriforening]], samt marinere fra [[Torpedostationen Kongsøre]].

Ved ankomsten til kirken blev det modtaget af sognepræsten ved kirkedøren, og efter korte hilsener fandt ophængningen sted.

Der var over 600 mødt op i kirken, og selvom bænke blev båret ind, måtte mange stå op.

Derefter var der almindelig gudstjeneste.

==Døbefonden:==

Døbefonden er i sen romansk stil af hvidgrå gotlandsk kalksten. Den er 90 cm høj, og 70 cm i tvætmål, svarende til den døbefond man ser i Rørvig kirke. Det er en såkaldt eksportfond med fod, skaft og kumme hugget hver for sig, og samlet med cement.

1746 var var døbefonden placeret i tårnrummet, hvorfra den i 1834 blev flyttet op i koret i det nordvestlige hjørne, og året efter malet af H. L. Johansen.

Men i 1880 betaltes stenhugger C. Sørensen for hugning af døbefonden, som man ser i dag, og samme år opsattes og afpudses den.

==Prædikestolen:==

[[Fil:Prædikestolen i Nykøbing kirke.JPG|200px|left|thumb|Prædikestolen formentlig fra 1636 med senere ændringer. Foto: SOC]][[Fil:Caroline Kollenberg Thisted.jpg|200px|thumb|right|Sognepræst Caroline Kollenberg Thisted, Nykøbing Sj. medvirkede ved Festgudstjenesten i anledning af hospitalskirken på SNS havde 100 års jubilæum den 27. august 2016. Fotograf: Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk]]Prædikestolen har været udsat for flere ændringer. Ifølge pastor Thornebys indberetninger havde den i 1758 "neden under ved foden" årstallet 1636, men opgangen er yngre og formodentlig fra 1880.

Evangelistfigurerne med deres symboler står på plader over bøjler, og herpå står med reliefversaler: S Mathe, S Marcus, Salvator Mundi, S Lucas og S Iohannes.

1755 var Christian IVs navn og nogle adelige våbener bevaret på stolen, men samtidig oplystes det, at adskillige indskrifter og våbener på prædikestolen var gået tabt. 1758 omtaltes de adelige våbener over evangelisterne, og over Vor Frelser var skrevet Christus.

1726 repareres stolen med nye lister, og 1737 fik den ny dør med lås. 1829 blev fyldninger og zirater herpå repareret, og 5 år senere forhøjedes dens kant med fire tommer. 1869 kan man se drejemester L. Gottschalk blev betalt for et englehoved, som muligvis var bortkommet.

Inden kirkens reparation i 1880 blev kirkestolen taget ned af snedker I. Larsen, og blev kørt hen til Willumsens gård. Samme år betaltes snedker N. P. Rasmussen for at forfærdige en prædikestol, og den mest sansynlige forklaring er, at den har gennemgået en kraftig ombygning med genanvendelse af bl.a. arkadefelter, figurer og bøjler fra den gamle stol. Også er nævnt en læsepult, muligvis fra 1880, og formodentlig lavet af dele fra stolen. Forøvrigt er en læsepult omtalt som bogstol i prædikestolen første gang i 1805.

I 1957 udførtes stafferingen af maler Paul Høm. Stol og opgang står med blågrå marmorering og rødt på fladsnit og profillister. Figurerne og bøjler med englehovederne er forgyldte.

1835 Maledes stolen af H. L. Johansen formentlig i lys perlegrå med marmoreringer, og igen i 1880, da den var egetræsfarvet med hvide skabelonerede mauresker på sort bund i fyldningerne.

1752 var prædikestolen ophængt på pillen mellem skib og kapel med opgang fra kapellet vest for pillen, men i 1827 ønskede man en ny opgang til stolen, og i 1874 påpegedes, at den burde flyttes, så siden 1880 har den stået ved korbuens sydside.

==Stolestader:==
[[Fil:J P A Ponsaing.jpg|130px|thumb|right|Johan Poul Carl Anton Ponsaing ca. 1885. - Præst i Nykøbing Sj. kirke 1873-92.]]

Nykøbing Sj. kirke havde ligesom alle andre kirker i landet såkaldte "stolestader", og her kan man se mange berømte personer har haft deres faste plads i kirken. Fæste mod betaling af mands- og kvindestole omtaltes første gang i 1663. I stolestadsanordningen i 1696 påpeges, at afgift skulle betales til Phillipi Jacobi dag (1. maj jfr. fornyelse af gravsten) mens de åbne stole i kapellet kunne benyttes afgiftsfrit. 1744 oplyses, at foruden stolene i kapellet kunne åbne stole ved skibets nordvæg indtil videre disponeres uden afgift af de fattige og ungdommen. Inden 1801 blev imidlertid også opkrævet betaling for disse pladser. Fyldig information vedrørende kirkestolenes benyttelse og betalingen for pladserne er bevaret gennem stolestadebøger fra 1685 og indtil dette gik af brug i 1867.

Ifølge skøde fra 17. januar 1643 tilhørte tre stole, den øverste mands- og kvindestol, nogle der i gammel tid skulle være solgt til Hermans Witfeld og Maren Juel, og den anden øverste på den lille række (langs nordvæggen) borgmester [[Jørgen Mortensen]] (søn af borgmester [[Morten Thuesen]]) som fri og urokkelig ejendom. 1696 noteredes disse stole at tilhøre byfoged Hans Jørgensen Grundtvig på samme betingelser som hans salig fader borgmester [[Jørgen Mortensen]]. Forøvrigt sad Hans Jørgensen Grundtvigs tjenestepiger i stolene på den lille rad.

Også de to rådmænd, Niels Zandersen og Knud Dinesen, der udi hver sin stol havde det yderste stade, disponerede på livstid over deres pladser uden afgift.

1706 betalte [[Morten Grundtvig]] imidlertid for den øverste stol ved koret, eftersom kongens lov (Chr. V.s Danske Lov 1863) tilholdt, at ingen arvelige stader måtte være.

Igennem årene fremover havde stolene mange prominente borgeres navne, for eksempel havde præstens famillie faste pladser, ligesom kordegn havde en familiestol, og det gjaldt også egnens byfoged og mange købmænd med mere.

==Glasmosaikruder:==
[[Fil:Glasmosaikrude.JPG|130px|thumb|right|Glasmosaikruden udført af maleren Vilhelm Andersen. - Holbæk Amts Venstreblad 6. juni 1961.]]

1958 den 30. maj afsløredes de tre mosaikruder, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] har skænket kirken. De er malet af Thor Bøgelund. Motiverne i ruderne er fra venstre Maria, og til højre Johannes, samt i midten en due, der symboliserer Helligåndens kraft.

Godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] lovede ved den lejlighed, at han ville bekoste en mosaikrude til det store østvindue.

1959 den 12. december blev det meddelt, at det var overgivet til tegneren Thor Bøgelund, men han døde pludselig, dog havde han imidlertid nået at lave et udkast færdigt, som havde tilknytning til Palmesøndag. I kirkeministeriet, og ved akademiet for de skønne kunster, har man arbejdet videre med projektet. Menighedsrådet meddelte de skulle arbejde videre med projektet.

1961 den 5. maj, i forbindelse med højmessen, afsløredes den mosaikrude, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] har skænket kirken, og som så er udført af maleren Vilhelm Andersen, som sammen med giveren var med ved afsløringen.
==Kirkeklokker:==

Den store klokke er fra 1828.

En mindre er fra 1776.

1938 kom den store klokke på kuglelejer.

1954 blev den store klokke elektrisk, mens den lille kom på kuglelejer.

Engang - om ikke i tidernes morgen - dog så langt tilbage, at ingen kender nærmere til det, havde Nykøbing Sj. kirke 3 klokker.

1963 den 16. december blev den smukke tredie klokke, som frk. Fanny Larsen, [[Borgerstiftelsen i Nykøbing Sjælland]], skænkede som en testamentarisk gave til Nykøbing, hængt op i det leje ved siden af de to gamle klokker, som er det eneste minde om den tredie klokke, der var engang.

Den nye klokke er støbt i England af John Taylor & Co., Loughenboroug.

Det viste sig nødvendigt at bryde nogle sten ud af muren for at klokken kunne komme ind gennem en af de øverste luger.

Det var Svejseriet Thubakke i Vejle, der opsatte klokken, som vejer 336 kg, og den nederste diameter er på 81,2 cm.

==Krucifix:==

1954 den 4. maj ophængtes et ældre restaureret krucifiks fra omkring år 1400 på gavlen mod kapellet lige til venstre for kirkens hovedindgang.

Gamle overlærer Steincke, der var kordegn i mange år, fandt det på kirkens loft, hvor det har ligget upåagtet i mange år, indtil lokalhistoriker [[Sophus Jensen]] slog til lyd for man fik sat det i stand.

Efter flere indsamlinger, og en donation fra Petra Larsen på De Gamles Hjem på 1.000,00 kr., gjorde det muligt, at man fik konservator Termansen ved Nationalmuseet til at foretage en restaurering af figuren, som blev ført tilbage til sin oprindelige udseende, med originale farver.

Desuden skulle der laves et nyt trækors, idet det gamle var faldet helt fra hinanden, og dette arbejde har snedkermester Oskar Petersen udført i japansk eg.

==Gravminder:==

Et "Epitafir" fra 1619 over [[Morten Thuesen]] dateret 29. marts 1618. Han var borgmester i [[Nykøbing Sjælland]] og Grundtvigslægtens stamfader. 1758 oplyses det, at Epifatet var et monument af træ med forgyldt billedhuggerarbejde, og heri var et simpelt, og efter tidens poesi, et enfoldigt og velmenende rim. Det hang sansynligvis på triumfvæggens yderside, og stod 1832 op ad muren formentlig samme sted.

Omkring 1670 var der et lignende over rådmand og tolder Christen Sørensen, der var død den 10. april 1659. Han var født i Tranebjerg Præstegård på Samsø, var tidligere rådmand og tolder i Århus, og kom til [[Nykøbing Sjælland]] da svenskerne besatte landet.

Et Epifat over Peder Jensen Schaarup, som var en ung købmand i byen, og som døde en af de første dage i marts 1737.

1758 oplyses at der findes to andre Epifater på væggen som ikke var vigtige.

En mindetavle dateret 7. marts 1779 over mor og barn, som var død h.h.v. for moderen omkring 1775 i barselsseng, og barnet døde 1797 i sit fjerde år.

[[Fil:Mindetavle for Grundtvigslægten.JPG|200px|left|thumb|Grundtvig-slægten har sine rødder i Nykøbing Sjælland.]]En gravsten fra 1618 over borgmester i Nykøbing, [[Morten Thuesen]], der døde 29. marts 1618 og hans hustru Ingeborg Andersdatter. 1908 var bevaret fire brudstykker af stenen, som var fundet i forskellige ejendomme i byen, bl.a. på slagtermester P. Brunchmanns gård, og foran et hus i Lergraven hvor det var genbrugt som trappesten. Det ene er stadig i kirken, mens de 3 øvrige er gået tabt.

Gravsten fra omkring 1836 over Ane Larsen, født Jensen, som døde 29. august i en alder af 69 år. Blev 1957 skænket til Odsherreds museum.

==Kirkegårdsmonumenter:==

Et monument fra omkring 1827 over distriktslæge [[Cornelius Lind]] død 5. marts 1825, og hans hustru Ingeborg Maria Lind, født Ashe, blev opsat af deres børn. Den står sydøst for kirken ved kirkegårdens sydside.

Et lignende opsat 1858 over distriktslæge i Nykøbing i 27 år, [[Eiler Andreas Kongsted]]. Står på kirkegården mellem kor og sydkapel.

Et monument over fire af Grundtvigslægtens sidste medlemmer i Nykøbing. De to brødre urmagersvend Axel Christian Grundtvig og student Lauritz Peder Grundtvig, samt deres forældre Karen Grundtvig, født Kjeldberg, og hendes mand købmand Morten Grundtvig. Indmuret i kirkegårdsmuren nord for kirken ud for koret.

Kirken har 250 siddepladser, og har fire klokker. På den ene [[Claus Daa]] til Ravnstrup, befalingsmand på Draxholm ([[Dragsholm Slot]]) og fru Ingeborg Parsberg, 1629. På den anden en munkeskrift. Den tredie er fra 1680.

[[Amtshospitalets kirke]] blev opført 1915 sammen med hospitalet, og var oprindelig "Annekskirke" til Nykøbing Sj. kirke, og den blev senere en slags "lejlighedskirke", hvor præsten fra Nykøbing Sj. kirke bl.a. juleaften afholdt gudstjeneste om formiddagen.

==Sognepræster i Nykøbing Sjælland og Rørvig:==

1559 [[Peder Christensen]].

1570 [[Hans Blasen]].[[Fil:Christian Severin Petersen.jpg|150px|thumb|right|Pastor Christian Severin Petersen ca. 1850. – Præst ved Nykøbing Sj. kirke 1843-1852.]]

1571 [[Rasmus Clausen Charisius]].

1584 [[Michel Lauritsen]].

1620 [[Jacob Pedersen Worm]].

1635 [[Blasius Hansen Hafn]].

1660 [[Hans Barchmann]].

1669 [[Hans Christensen Gülich]].

1677 [[Ebbe Lauridsen Schive]].

1683 [[Arnold Hofgaard]].

1698 [[Holger Nielsen Arctander]].

1712 [[Hans Madsen Bruun]].

1722 [[Jacoc Johansen Hyphoff]].

1755 [[Hans Hansen Thornebye]].

1761 [[Peder Jespersen Pedersen Hersleb]].

1766 [[Jørgen Borch]].

1769 [[Jochum Gregersen Bruun]].

1781 [[Ove Hansen Guldberg]].[[Fil:Ses-ewaldsen.jpg|150px|thumb|right|[[Svend Ewaldsen]] sognepræst fra 1931.]]

1783 [[Alexander Holm]].

1787 [[Lorents Antonsen Bertelsen]].

1789 Frederik Christian v. Hauen.

1793 Jens Conrad Halse.

1802 Jacob Hansen Bang.

1820 Johannes Weibel - Begravet i kirken. - Gav en sum penge til skolen.

1832 Jørgen Vilhelm Jørgensen.

1843 [[Christian Severin Petersen]] - Tillige Provst.

1852 [[Theodor Ferdinand Budde-Lund]].

1873 [[Johan Paul Carl Anton Ponsaing]].

1892 [[Laurits Jacob Ferdinand Bostrup]]. - Tidligere Provst, kom fra København og fra 1904 sognepræst i Rønne.

1904 [[Knud Gotfred Knudsen]].

1930 [[Svend Ewaldsen]] 1931 til 31. december 1953. Han holdt afskedsprædiken i Rørvig og Nykøbing Sj. kirker 2. januar 1954, og gudstjenersten i Nykøbing Sj. kirke blev derefter passet af pastor Landert, [[Rørvig]], indtil Svend Ewaldsens efterfølger kan tiltræde.

1954 [[E. Kragh-Schwarz]] fra den 23. maj til 1. december 1983.

2011 [[Caroline Kollenberg Thisted]] fra 4. december 2011.

== Kapellaner i Nykøbing Sjælland og Rørvig: ==

1761 [[Johan Grundtvig]] til 1766. - Senere præst ved [[Odden kirke]], og far til salmedigteren Grundtvig.

1927 [[Helge Hostrup]].

1956 den 11. marts indsattes pastor [[Børge Johs. Wilsdahl]] i [[Rørvig kirke]] kl. 10, og i Nykøbing kirke kl. 17. Børge Johs. Wilsdahl kommer fra Agersø kirke. [[Christian Petersen, provst]], [[Vig]], varetog indsættelsen.

== Kordegne: ==
[[Fil:Knud Gotfred Knudsen.jpg|150px|thumb|right|Knud Gotfred Knudsen ca. 1925. Præst i kirken 1904 til 1930. Foto: Fischer, Nykøbing Sj.]][[Fil:Ses-maltbæk.jpg|150px|thumb|left|Søren Peter Sørensen Maltbæk, kordegn. Ved Grundtvigsskolen underviste han i sang, religion og engelsk.]]

[[Søren Peter Sørensen Maltbæk]], til 1949, der udover at være kordegn også var lærer på [[Grundtvigsskolen]].

1968 den 18. juni fratrådte kordegn [[K. C. Larsen]] på grund af svigtende helbred.

1968 senest 1. oktober tiltræder kordegn Dam-Nielsen stillingen som kordegn ved kirken. Både Dam-Nielsen og hustruen Åse er Bornholmere. 1948 begyndte han som kordegn ved Allinge kirke mens han samtidig passede sin bagerforretning. 1963 fik han stillingen ved den nye Præstevang kirke i Hillerød. Fru Åse synger en fin sopran både i kor, og som solist, og vil indtræde i kirkekoret.

1968 den 17. juli meddelte kordegn Dam-Nielsen, at han trak sig tilbage fra stillingen på grund af indtrufne omstændigheder, og han vil fortsætte i stillingen i Hillerød.

1968 den 1. september tiltrådte organist Johan Jørgensen, Uldbjerg ved Viborg, som kordegn ved kirken. Johan Jørgensen er uddannet i manufakturbranchen, og har siden han var 23 år drevet en lille manufakturhandel. Ved siden af har han bestyret postekspeditionen i Uldbjerg. Han har taget eksamen som organist ved Silkeborg Seminarium, og har siden 1964 været organist ved Låserup kirke på sin hjemegn. Desuden har han de senere år ledet et lokalt sangkor i Viborg.

1970 den 1. august fratræder kordegn Johan Jørgensen for at tiltræde en stilling ved Ansgar kirke i Odense.

1970 den 2. juli er den 32-årige bogholder, [[Erwin Westpahl]], instillet som kordegn fra 1. august. Udnævnelsen skal dog konfirmeres af stiftsøvrigheden, men det regnes for en formssag.

== Organister: ==

S. N. Munck, gift med Anna Marie til 1927 hvor han døde. Anna Marie Munck er født 1866, og hun flyttede til Nr. Allé i København. I ægteskabet er to sønner, hvoraf den ene, Hans Nielsen Munck, bor i Lindeallé i [[Nykøbing Sjælland]], og den anden bor i København.

Frk. [[Elna Catharina Marie Sørensen]], [[Grønnehavestræde]], [[Nykøbing Sjælland]]. Hun er født 24. april 1882 på [[Grønnehave Mølle]], og begyndte 1902 sin virksomhed som musiklærerinde, efter selv at have været uddannet bl.a. hos den fremragende pianistinde Johanne Stockmarr. Hun er også uddannet organist, og virkede en årrække som sådan ved kirken.

== Ringer, Gravere og kirkebetjente: ==

1927 i oktober ansattes brandmand [[Henry Larsen]] som fyrbøder og kirkebetjent, der 1952 stoppede som fyrbøder, da kirken fik elektrisk opvarmning.

1937 den 1. juli ansattes Karl Jensen, Nordstrandsvej 16, [[Nykøbing Sjælland]], som graver, og som afløste sin far. Han er født 21. februar 1906. Han blev gift 6. maj 1933.

Han meddelte menighedsrådet han stoppede til marts 1973.

+

På det tidspunkt træder en ny ordning i kraft hvorefter graverne efter påbud skal aflønnes som tjenestemænd i fast lønramme, og de skal fremover ikke selv betale deres medhjælp. Al betaling for pasning af gravene skal påføres kirkegårdsregnskabet.

==Nykøbing Sj. Kirkekontor==
[[Fil:L J F Bostrup.jpg|150px|thumb|right|Laurits Jacob Ferdinand Bostrup ca. 1900. Præst i kirken 1892 til 1904. Foto: Vald. Hansen, Nykøbing Sj.]]

Nykøbing Sj. kirkekontor, Grundtvigsvej, [[Nykøbing Sjælland]].

1973 den 5. juli rykkede kontoret ind i nye og større lokaler. Før havde man haft et lille lokale længere nede ad [[Grundtvigsvej]] i tandlæge [[Herbert Nielsen]]s ejendom.

Åbningstiderne bliver uændrede hver dag, bortset fra torsdag kl. 9.30-12.30, hvor kordegn Erwin Westphal vil være at træffe. Her vil man også kunne træffe kirkegårdslederen Bent Hansen kl. 11-12.

Foruden at være kirkekontor og kirkegårdskontor, skal lokalet også bruges til menighedsrådsmøder.

+

1978 den 22. september har menighedsrådet overtaget Vilhelmsens grund, hvor hans hus skal rives ned ti fordel for et ny kirkekontor på Klintevej.

Den nye bygning indeholder også mandskabsrum og værksted, samt to nye toiletter for besøgende på kirkegården, og den nye bygning er budgetteret til 1,5 millioner kroner.

Det er kommunen der hidtil har ejet Villumsens bygning, men menighedsrådet har købt den for 135.000,00 kr., hvoraf de 60.000,00 kr. er kloakbidrag.

Kommunen har lovet at nedrive bygningen, og gøre grunden byggemoden, og det sker kort efter 1. oktober 1978, hvor lejerne er sagt op.

+

==Kildemateriale:==

Her en mere udførlig beskrivelse af Nykøbing Kirke: [[Media:Nykøbing Kirke.pdf]]

''Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 15:12 (CET)

''Danske Kirker og Præstegårde bind 1.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 15:12 (CET)

''Holbæk Amts Venstreblad 4. august 1951 og 14. januar 1952 og 17. og 29. december 1953 og 4. maj 1954 og 14. oktober 1955 og 1. december 1956 og 24. februar og 3. og 23. maj 1956 og 17. april 1957 og 25. marts 1958 og 12. december 1959 og og 6. juni 1961 og 17. december 1963 og 16. februar 1966 og 1. juli 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 15:12 (CET)

''Holbæk Amts Venstreblad 1. maj 1958 og 7. juni og 4. juli og 17. juli og 13. september 1968 og 5. juli 1973 og 22. september 1978.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 2. jul 2011, 21:19 (CEST)

[[Kategori: Kirker]]

Nykøbing Sj. kirke

2018-02-17T14:53:30Z

Ses:

[[Fil:Nykøbing Sj. kirke.JPG|450px|left|thumb|Nykøbing Sj. kirke, Foto: SOC]][[Nykøbing Sjælland]] kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke i romansk stil af munkesten omkring år 1250, den skulle være helliget Jomfu Marias moder Anna, der nævnes også Sct, Annæ alter, og en mark hører til præsteembedet, benævnes Sct. Annæ Have. Det er en af landets ældste "to-skibs-kirker". Men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var [[Højby kirke]] anneks til Nykøbing Sj. kirke, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing Sj. kirke som anneks til [[Højby kirke]], og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før.

Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i år 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i [[Nykøbing Sjælland]] med annekskirken, [[Højby kirke]], og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i [[Nykøbing Sjælland]] nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen.

Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing Sj. kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør.

Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir.

Nykøbing Sj. kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae.

Digteren B. S. Ingemanns hustru har malet det gamle alterbillede fra 1838, som nu findes nede i kirken. Det krusifiks, der nu findes på alteret, er fra 1872. De tre malmlysekroner er fra 1657,1676 og 1722 (den ældste er skænket af byens borgmester [[Jørgen Mortensen]]). Man har fundet sten i koret, hvori der er ristet runer.

1952 fik kirken elektrisk opvarmning.

1953 vedtog man at anskaffe den ny salmebog til forårskonfirmationerne, og man bestilte 60 stk.

1954 blev der lavet en ny toiletbygning på den gamle kirkegård ved kirken. Der blev både herre- og dametoiletter. Bygningen blev opført bag kirkegårdsmuren ind mod museet, og den blev gravet lidt ned, så den ikke blev højere end muren. Den fik flat tag med græstørv, og så blev der beplantet udenom.

1956 blev det nye ligkapel opført, som er tegnet af arkitekt Rolf Graae, og blev bygget i hjørnet ind mod gartner Jørgensens ejendom, og man har erhvervet et lille stykke af hans grund for også at få plads til et redskabsrum, og et dame- og herretoilet.

1956 vedtog man at gennemføre en omfattende renovering af kirken, som får 85 pladser mere, og tre nye glasmosaikruder, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] vil donere.

1956 den 1. december er kirkens hidtidige hovedindgang gennem våbenhuset, der blev bygget i 1880 som en umotiveret, og ikke køn tilbygning, er nu lukket. I stedet er der nu hovedindgang i tårnet, hvor man først kommer ind i et lille vindfang, og derefter i selve tårnrummet.

Under renoveringen 1956, i en niece over indgangen til tårnet, fandt man en lille gul blikæske af den slags, man fik en gros stålpenne i, i gamle dage. Det viste sig, at æsken indeholdt en hilsen fra 1880, nemlig en skrivelse, hvori den daværende kordegn, lærer Jens Chr. Larsen, skrev følgende: I 1880 om efteråret blev ligkapellet her i tårnrummet indrettet. Kirkeinspektionen bestod af højærværdige sognepræst, provst Ponsaing, borgmester Muus, kaptajn Holstein (kirke værge) og byrådsmedlem, farver Nielsen. Murerarbejdet er udført af brødrene Laur. og Gottlieb Pihl, snedkerarbejdet af Ferd. Petersen.

1968 den 15. september, ved Høstgudstjenesten, er det nye ”Teleslyngeanlæg” taget i brug for første gang.
[[Fil:Theodor F Budde Lund.jpg|200px|thumb|right|Theodor Ferdinand Budde Lund ca. 1860. Præst ved kirken 1852 til 1873 Fotograf: C. F. Bokkenheuser.]]

==Alteret:==

1957 i marts måned kom konservator Olav Olsen, Nationalmuseet, for at undersøge det gamle middelalderlige stenalter, som har været skjult i mange år.

Det viser sig det gamle alter har været bygget om i flere tempi.

Først i begyndelsen af 1200-tallet er bygget et firkantet alter af munkesten. Ret snart efter er lagt et skifte sten mere ovenpå, og overfladen er dækket af et lag puds.

Det er i dette puds, der blev gjort et temmelig opsigtsvækkende fund, nemlig aftrykket af vævningen i en alterdug, som formentlig er lagt på, inden pudsen har været helt tør og fast.

Senere igen, antagelig indenfor 100 år, er yderligere lagt et tredie skifte munkesten ovenpå dette pudslag, som først er blevet nærmere undersøgt, da Olav Olsen skilte alterets forskellige afdelinger ad.

Endvidere er der i alteret fundet spor af en helgengrav i et lille firkantet rum, hvor man gemte relikvier i form af benstykker fra en helgen. Noget sådan fandt man dog ikke her.

Som en fjerde etape er endelig senere igen taget 50 cm fra bagsiden af det oprindelige alter, og flyttet frem foran, så alteret som helhed er rykket dette stykke frem, derpå er lagt endnu et skifte sten ovenpå igen.

Man har hidtil ikke vidst, om der lå noget på kirkernes altre dengang i den tidlige middelalder, eller hvad dette var. Så dette aftryk af alterdugen fra middelalderen er det første fund af sin art i Danmark, og et stykke kalkpuds med aftryk af mønsteret er indsendt til Nationalmuseet til nærmere undersøgelse for, om man kan tidsbestemme det.

Den del af det gamle gotiske alter, som har været flyttet, og var bygget om foran det første stenalter, var så medtaget, at det ikke kunne genopbygges, og man overvejede om man nu alligevel skulle rykke det nye alter de ca. 60 cm tilbage, så der bliver denne plads mere foran.

==Kalkmalerier:==

Ved hovedistandsættelsen 1980 fremkom kalkmalerier og endda flere af slagsen flere steder i kirken. Kun udsmykningen i kapellets hvælv blev fundet bevaringsværdigt, mens alle de andre blev kalket over.

Både inden og under restaureringen i 1956-57 blev disse og såmænd også andre igen fremdraget. Efter behandling med skummetmælk blev de alle kalket over igen.

I forbindelse med ned rensning i 1965 af udmalingen i kapellet fremkom dele af rummets antagelig samtidige vægudsmykning, hvoraf den bedst bevarede detalje, på nordvæggen ind mod skibet, nu står fremme.

==Kirkeskibet:==

Noget af det første sognepræst [[E. Kragh-Schwarz]] bemærkede. da han kom til [[Nykøbing Sjælland]], var det mærkelige i, at der i Nykøbing kirke, som er en havneby, ikke havde et kirkeskib i den gamle kirke.

Han opdagede en annonce i et hovedstadsblad, hvor modelbygger P. E. Christensen, Kastrup, tilbød at skænke et modelskib som gave til en menighed. Præsten skyndte sig at skrive til den ædle giver, og var så heldig at komme før et halvt hundrede andre interesserede.

For tiden hænger det i Lyngby kirke, hvor det imidlertid ikke har været meningen, at det skulle blive.[[Fil:Kirkeskibet.JPG|300px|thumb|right|Kirkeskibet i Nykøbing kirke 2017. Foto: SOC 2017.]]

+

Kirkeskibet "Øresund" er bygget og skænket i 1955 af P. E. Christensen, Kastrup. Det er et tremastet orlogsskib, som oprindelig blev navngivet Dronning Caroline Mathilde, hvor kølen blev lagt i juni 1765, og det løb af stabelen 12. juni 1766, men ændret til Øresund i 1772.

Det har 64 kanoner og er 165 cm langt, og så har det Christian VIIs monogram og navnet på agterspejlet.

Skibet var oprindelig 167 fod langt, 45 fod bredt, og var armeret med 70 kanoner. I krigstid havde det en besætning på 679 mand.

1773 var det første gang i søen under kommando af Edv. Schindel.

1801 blev det reduceret til blokskib.

Senere blev det til batteriet "Prøvestenen", og 1828 solgtes det til ophugning.

Skibspapirer er lagt i, men er nu tilsyneladende forsvundet.

+

1955 den 30. oktober skulle skibet have været ophængt, men på grund af pastor Landers afskedsprædiken denne dag er højtideligheden udsat.

1955 den 13. november blev skibet ophængt under former, der følger gamle traditioner for ophængning af kirkeskibe.

Skibet blev båret til kirken af repræsentanter for søens folk. Det bliver medlemmer af [[Marineforeningen]] og [[Nykøbing Fiskeriforening]], samt marinere fra [[Torpedostationen Kongsøre]].

Ved ankomsten til kirken blev det modtaget af sognepræsten ved kirkedøren, og efter korte hilsener fandt ophængningen sted.

Der var over 600 mødt op i kirken, og selvom bænke blev båret ind, måtte mange stå op.

Derefter var der almindelig gudstjeneste.

==Døbefonden:==

Døbefonden er i sen romansk stil af hvidgrå gotlandsk kalksten. Den er 90 cm høj, og 70 cm i tvætmål, svarende til den døbefond man ser i Rørvig kirke. Det er en såkaldt eksportfond med fod, skaft og kumme hugget hver for sig, og samlet med cement.

1746 var var døbefonden placeret i tårnrummet, hvorfra den i 1834 blev flyttet op i koret i det nordvestlige hjørne, og året efter malet af H. L. Johansen.

Men i 1880 betaltes stenhugger C. Sørensen for hugning af døbefonden, som man ser i dag, og samme år opsattes og afpudses den.

==Prædikestolen:==

[[Fil:Prædikestolen i Nykøbing kirke.JPG|200px|left|thumb|Prædikestolen formentlig fra 1636 med senere ændringer. Foto: SOC]][[Fil:Caroline Kollenberg Thisted.jpg|200px|thumb|right|Sognepræst Caroline Kollenberg Thisted, Nykøbing Sj. medvirkede ved Festgudstjenesten i anledning af hospitalskirken på SNS havde 100 års jubilæum den 27. august 2016. Fotograf: Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk]]Prædikestolen har været udsat for flere ændringer. Ifølge pastor Thornebys indberetninger havde den i 1758 "neden under ved foden" årstallet 1636, men opgangen er yngre og formodentlig fra 1880.

Evangelistfigurerne med deres symboler står på plader over bøjler, og herpå står med reliefversaler: S Mathe, S Marcus, Salvator Mundi, S Lucas og S Iohannes.

1755 var Christian IVs navn og nogle adelige våbener bevaret på stolen, men samtidig oplystes det, at adskillige indskrifter og våbener på prædikestolen var gået tabt. 1758 omtaltes de adelige våbener over evangelisterne, og over Vor Frelser var skrevet Christus.

1726 repareres stolen med nye lister, og 1737 fik den ny dør med lås. 1829 blev fyldninger og zirater herpå repareret, og 5 år senere forhøjedes dens kant med fire tommer. 1869 kan man se drejemester L. Gottschalk blev betalt for et englehoved, som muligvis var bortkommet.

Inden kirkens reparation i 1880 blev kirkestolen taget ned af snedker I. Larsen, og blev kørt hen til Willumsens gård. Samme år betaltes snedker N. P. Rasmussen for at forfærdige en prædikestol, og den mest sansynlige forklaring er, at den har gennemgået en kraftig ombygning med genanvendelse af bl.a. arkadefelter, figurer og bøjler fra den gamle stol. Også er nævnt en læsepult, muligvis fra 1880, og formodentlig lavet af dele fra stolen. Forøvrigt er en læsepult omtalt som bogstol i prædikestolen første gang i 1805.

I 1957 udførtes stafferingen af maler Paul Høm. Stol og opgang står med blågrå marmorering og rødt på fladsnit og profillister. Figurerne og bøjler med englehovederne er forgyldte.

1835 Maledes stolen af H. L. Johansen formentlig i lys perlegrå med marmoreringer, og igen i 1880, da den var egetræsfarvet med hvide skabelonerede mauresker på sort bund i fyldningerne.

1752 var prædikestolen ophængt på pillen mellem skib og kapel med opgang fra kapellet vest for pillen, men i 1827 ønskede man en ny opgang til stolen, og i 1874 påpegedes, at den burde flyttes, så siden 1880 har den stået ved korbuens sydside.

==Stolestader:==
[[Fil:J P A Ponsaing.jpg|130px|thumb|right|Johan Poul Carl Anton Ponsaing ca. 1885. - Præst i Nykøbing Sj. kirke 1873-92.]]

Nykøbing Sj. kirke havde ligesom alle andre kirker i landet såkaldte "stolestader", og her kan man se mange berømte personer har haft deres faste plads i kirken. Fæste mod betaling af mands- og kvindestole omtaltes første gang i 1663. I stolestadsanordningen i 1696 påpeges, at afgift skulle betales til Phillipi Jacobi dag (1. maj jfr. fornyelse af gravsten) mens de åbne stole i kapellet kunne benyttes afgiftsfrit. 1744 oplyses, at foruden stolene i kapellet kunne åbne stole ved skibets nordvæg indtil videre disponeres uden afgift af de fattige og ungdommen. Inden 1801 blev imidlertid også opkrævet betaling for disse pladser. Fyldig information vedrørende kirkestolenes benyttelse og betalingen for pladserne er bevaret gennem stolestadebøger fra 1685 og indtil dette gik af brug i 1867.

Ifølge skøde fra 17. januar 1643 tilhørte tre stole, den øverste mands- og kvindestol, nogle der i gammel tid skulle være solgt til Hermans Witfeld og Maren Juel, og den anden øverste på den lille række (langs nordvæggen) borgmester [[Jørgen Mortensen]] (søn af borgmester [[Morten Thuesen]]) som fri og urokkelig ejendom. 1696 noteredes disse stole at tilhøre byfoged Hans Jørgensen Grundtvig på samme betingelser som hans salig fader borgmester [[Jørgen Mortensen]]. Forøvrigt sad Hans Jørgensen Grundtvigs tjenestepiger i stolene på den lille rad.

Også de to rådmænd, Niels Zandersen og Knud Dinesen, der udi hver sin stol havde det yderste stade, disponerede på livstid over deres pladser uden afgift.

1706 betalte [[Morten Grundtvig]] imidlertid for den øverste stol ved koret, eftersom kongens lov (Chr. V.s Danske Lov 1863) tilholdt, at ingen arvelige stader måtte være.

Igennem årene fremover havde stolene mange prominente borgeres navne, for eksempel havde præstens famillie faste pladser, ligesom kordegn havde en familiestol, og det gjaldt også egnens byfoged og mange købmænd med mere.

==Glasmosaikruder:==

1958 den 30. maj afsløredes de tre mosaikruder, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] har skænket kirken. De er malet af Thor Bøgelund. Motiverne i ruderne er fra venstre Maria, og til højre Johannes, samt i midten en due, der symboliserer Helligåndens kraft.

Godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] lovede ved den lejlighed, at han ville bekoste en mosaikrude til det store østvindue.

1959 den 12. december blev det meddelt, at det var overgivet til tegneren Thor Bøgelund, men han døde pludselig, dog havde han imidlertid nået at lave et udkast færdigt, som havde tilknytning til Palmesøndag. I kirkeministeriet, og ved akademiet for de skønne kunster, har man arbejdet videre med projektet. Menighedsrådet meddelte de skulle arbejde videre med projektet.

1961 den 5. maj, i forbindelse med højmessen, afsløredes den mosaikrude, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] har skænket kirken, og som så er udført af maleren Vilhelm Andersen, som sammen med giveren var med ved afsløringen.[[Fil:Glasmosaikrude.JPG|130px|thumb|right|Glasmosaikruden udført af maleren Vilhelm Andersen. - Holbæk Amts Venstreblad 6. juni 1961.]]

==Kirkeklokker:==

Den store klokke er fra 1828.

En mindre er fra 1776.

1938 kom den store klokke på kuglelejer.

1954 blev den store klokke elektrisk, mens den lille kom på kuglelejer.

Engang - om ikke i tidernes morgen - dog så langt tilbage, at ingen kender nærmere til det, havde Nykøbing Sj. kirke 3 klokker.

1963 den 16. december blev den smukke tredie klokke, som frk. Fanny Larsen, [[Borgerstiftelsen i Nykøbing Sjælland]], skænkede som en testamentarisk gave til Nykøbing, hængt op i det leje ved siden af de to gamle klokker, som er det eneste minde om den tredie klokke, der var engang.

Den nye klokke er støbt i England af John Taylor & Co., Loughenboroug.

Det viste sig nødvendigt at bryde nogle sten ud af muren for at klokken kunne komme ind gennem en af de øverste luger.

Det var Svejseriet Thubakke i Vejle, der opsatte klokken, som vejer 336 kg, og den nederste diameter er på 81,2 cm.

==Krucifix:==

1954 den 4. maj ophængtes et ældre restaureret krucifiks fra omkring år 1400 på gavlen mod kapellet lige til venstre for kirkens hovedindgang.

Gamle overlærer Steincke, der var kordegn i mange år, fandt det på kirkens loft, hvor det har ligget upåagtet i mange år, indtil lokalhistoriker [[Sophus Jensen]] slog til lyd for man fik sat det i stand.

Efter flere indsamlinger, og en donation fra Petra Larsen på De Gamles Hjem på 1.000,00 kr., gjorde det muligt, at man fik konservator Termansen ved Nationalmuseet til at foretage en restaurering af figuren, som blev ført tilbage til sin oprindelige udseende, med originale farver.

Desuden skulle der laves et nyt trækors, idet det gamle var faldet helt fra hinanden, og dette arbejde har snedkermester Oskar Petersen udført i japansk eg.

==Gravminder:==

Et "Epitafir" fra 1619 over [[Morten Thuesen]] dateret 29. marts 1618. Han var borgmester i [[Nykøbing Sjælland]] og Grundtvigslægtens stamfader. 1758 oplyses det, at Epifatet var et monument af træ med forgyldt billedhuggerarbejde, og heri var et simpelt, og efter tidens poesi, et enfoldigt og velmenende rim. Det hang sansynligvis på triumfvæggens yderside, og stod 1832 op ad muren formentlig samme sted.

Omkring 1670 var der et lignende over rådmand og tolder Christen Sørensen, der var død den 10. april 1659. Han var født i Tranebjerg Præstegård på Samsø, var tidligere rådmand og tolder i Århus, og kom til [[Nykøbing Sjælland]] da svenskerne besatte landet.

Et Epifat over Peder Jensen Schaarup, som var en ung købmand i byen, og som døde en af de første dage i marts 1737.

1758 oplyses at der findes to andre Epifater på væggen som ikke var vigtige.

En mindetavle dateret 7. marts 1779 over mor og barn, som var død h.h.v. for moderen omkring 1775 i barselsseng, og barnet døde 1797 i sit fjerde år.

[[Fil:Mindetavle for Grundtvigslægten.JPG|200px|left|thumb|Grundtvig-slægten har sine rødder i Nykøbing Sjælland.]]En gravsten fra 1618 over borgmester i Nykøbing, [[Morten Thuesen]], der døde 29. marts 1618 og hans hustru Ingeborg Andersdatter. 1908 var bevaret fire brudstykker af stenen, som var fundet i forskellige ejendomme i byen, bl.a. på slagtermester P. Brunchmanns gård, og foran et hus i Lergraven hvor det var genbrugt som trappesten. Det ene er stadig i kirken, mens de 3 øvrige er gået tabt.

Gravsten fra omkring 1836 over Ane Larsen, født Jensen, som døde 29. august i en alder af 69 år. Blev 1957 skænket til Odsherreds museum.

==Kirkegårdsmonumenter:==

Et monument fra omkring 1827 over distriktslæge [[Cornelius Lind]] død 5. marts 1825, og hans hustru Ingeborg Maria Lind, født Ashe, blev opsat af deres børn. Den står sydøst for kirken ved kirkegårdens sydside.

Et lignende opsat 1858 over distriktslæge i Nykøbing i 27 år, [[Eiler Andreas Kongsted]]. Står på kirkegården mellem kor og sydkapel.

Et monument over fire af Grundtvigslægtens sidste medlemmer i Nykøbing. De to brødre urmagersvend Axel Christian Grundtvig og student Lauritz Peder Grundtvig, samt deres forældre Karen Grundtvig, født Kjeldberg, og hendes mand købmand Morten Grundtvig. Indmuret i kirkegårdsmuren nord for kirken ud for koret.

Kirken har 250 siddepladser, og har fire klokker. På den ene [[Claus Daa]] til Ravnstrup, befalingsmand på Draxholm ([[Dragsholm Slot]]) og fru Ingeborg Parsberg, 1629. På den anden en munkeskrift. Den tredie er fra 1680.

[[Amtshospitalets kirke]] blev opført 1915 sammen med hospitalet, og var oprindelig "Annekskirke" til Nykøbing Sj. kirke, og den blev senere en slags "lejlighedskirke", hvor præsten fra Nykøbing Sj. kirke bl.a. juleaften afholdt gudstjeneste om formiddagen.

==Sognepræster i Nykøbing Sjælland og Rørvig:==

1559 [[Peder Christensen]].

1570 [[Hans Blasen]].[[Fil:Christian Severin Petersen.jpg|150px|thumb|right|Pastor Christian Severin Petersen ca. 1850. – Præst ved Nykøbing Sj. kirke 1843-1852.]]

1571 [[Rasmus Clausen Charisius]].

1584 [[Michel Lauritsen]].

1620 [[Jacob Pedersen Worm]].

1635 [[Blasius Hansen Hafn]].

1660 [[Hans Barchmann]].

1669 [[Hans Christensen Gülich]].

1677 [[Ebbe Lauridsen Schive]].

1683 [[Arnold Hofgaard]].

1698 [[Holger Nielsen Arctander]].

1712 [[Hans Madsen Bruun]].

1722 [[Jacoc Johansen Hyphoff]].

1755 [[Hans Hansen Thornebye]].

1761 [[Peder Jespersen Pedersen Hersleb]].

1766 [[Jørgen Borch]].

1769 [[Jochum Gregersen Bruun]].

1781 [[Ove Hansen Guldberg]].[[Fil:Ses-ewaldsen.jpg|150px|thumb|right|[[Svend Ewaldsen]] sognepræst fra 1931.]]

1783 [[Alexander Holm]].

1787 [[Lorents Antonsen Bertelsen]].
1789 Frederik Christian v. Hauen.

1793 Jens Conrad Halse.

1802 Jacob Hansen Bang.

1820 Johannes Weibel - Begravet i kirken. - Gav en sum penge til skolen.

1832 Jørgen Vilhelm Jørgensen.

1843 [[Christian Severin Petersen]] - Tillige Provst.

1852 [[Theodor Ferdinand Budde-Lund]].

1873 [[Johan Paul Carl Anton Ponsaing]].

1892 [[Laurits Jacob Ferdinand Bostrup]]. - Tidligere Provst, kom fra København og fra 1904 sognepræst i Rønne.

1904 [[Knud Gotfred Knudsen]].

1930 [[Svend Ewaldsen]] 1931 til 31. december 1953. Han holdt afskedsprædiken i Rørvig og Nykøbing Sj. kirker 2. januar 1954, og gudstjenersten i Nykøbing Sj. kirke blev derefter passet af pastor Landert, [[Rørvig]], indtil Svend Ewaldsens efterfølger kan tiltræde.

1954 [[E. Kragh-Schwarz]] fra den 23. maj til 1. december 1983.

2011 [[Caroline Kollenberg Thisted]] fra 4. december 2011.

== Kapellaner i Nykøbing Sjælland og Rørvig: ==

1761 [[Johan Grundtvig]] til 1766. - Senere præst ved [[Odden kirke]], og far til salmedigteren Grundtvig.

1927 [[Helge Hostrup]].

1956 den 11. marts indsattes pastor [[Børge Johs. Wilsdahl]] i [[Rørvig kirke]] kl. 10, og i Nykøbing kirke kl. 17. Børge Johs. Wilsdahl kommer fra Agersø kirke. [[Christian Petersen, provst]], [[Vig]], varetog indsættelsen.

== Kordegne: ==
[[Fil:Knud Gotfred Knudsen.jpg|150px|thumb|right|Knud Gotfred Knudsen ca. 1925. Præst i kirken 1904 til 1930. Foto: Fischer, Nykøbing Sj.]][[Fil:Ses-maltbæk.jpg|150px|thumb|left|Søren Peter Sørensen Maltbæk, kordegn. Ved Grundtvigsskolen underviste han i sang, religion og engelsk.]]

[[Søren Peter Sørensen Maltbæk]], til 1949, der udover at være kordegn også var lærer på [[Grundtvigsskolen]].

1968 den 18. juni fratrådte kordegn [[K. C. Larsen]] på grund af svigtende helbred.

1968 senest 1. oktober tiltræder kordegn Dam-Nielsen stillingen som kordegn ved kirken. Både Dam-Nielsen og hustruen Åse er Bornholmere. 1948 begyndte han som kordegn ved Allinge kirke mens han samtidig passede sin bagerforretning. 1963 fik han stillingen ved den nye Præstevang kirke i Hillerød. Fru Åse synger en fin sopran både i kor, og som solist, og vil indtræde i kirkekoret.

1968 den 17. juli meddelte kordegn Dam-Nielsen, at han trak sig tilbage fra stillingen på grund af indtrufne omstændigheder, og han vil fortsætte i stillingen i Hillerød.

1968 den 1. september tiltrådte organist Johan Jørgensen, Uldbjerg ved Viborg, som kordegn ved kirken. Johan Jørgensen er uddannet i manufakturbranchen, og har siden han var 23 år drevet en lille manufakturhandel. Ved siden af har han bestyret postekspeditionen i Uldbjerg. Han har taget eksamen som organist ved Silkeborg Seminarium, og har siden 1964 været organist ved Låserup kirke på sin hjemegn. Desuden har han de senere år ledet et lokalt sangkor i Viborg.

1970 den 1. august fratræder kordegn Johan Jørgensen for at tiltræde en stilling ved Ansgar kirke i Odense.

1970 den 2. juli er den 32-årige bogholder, [[Erwin Westpahl]], instillet som kordegn fra 1. august. Udnævnelsen skal dog konfirmeres af stiftsøvrigheden, men det regnes for en formssag.

== Organister: ==

S. N. Munck, gift med Anna Marie til 1927 hvor han døde. Anna Marie Munck er født 1866, og hun flyttede til Nr. Allé i København. I ægteskabet er to sønner, hvoraf den ene, Hans Nielsen Munck, bor i Lindeallé i [[Nykøbing Sjælland]], og den anden bor i København.

Frk. [[Elna Catharina Marie Sørensen]], [[Grønnehavestræde]], [[Nykøbing Sjælland]]. Hun er født 24. april 1882 på [[Grønnehave Mølle]], og begyndte 1902 sin virksomhed som musiklærerinde, efter selv at have været uddannet bl.a. hos den fremragende pianistinde Johanne Stockmarr. Hun er også uddannet organist, og virkede en årrække som sådan ved kirken.

== Ringer, Gravere og kirkebetjente: ==

1927 i oktober ansattes brandmand [[Henry Larsen]] som fyrbøder og kirkebetjent, der 1952 stoppede som fyrbøder, da kirken fik elektrisk opvarmning.

1937 den 1. juli ansattes Karl Jensen, Nordstrandsvej 16, [[Nykøbing Sjælland]], som graver, og som afløste sin far. Han er født 21. februar 1906. Han blev gift 6. maj 1933.

Han meddelte menighedsrådet han stoppede til marts 1973.

+

På det tidspunkt træder en ny ordning i kraft hvorefter graverne efter påbud skal aflønnes som tjenestemænd i fast lønramme, og de skal fremover ikke selv betale deres medhjælp. Al betaling for pasning af gravene skal påføres kirkegårdsregnskabet.

==Nykøbing Sj. Kirkekontor==
[[Fil:L J F Bostrup.jpg|150px|thumb|right|Laurits Jacob Ferdinand Bostrup ca. 1900. Præst i kirken 1892 til 1904. Foto: Vald. Hansen, Nykøbing Sj.]]

Nykøbing Sj. kirkekontor, Grundtvigsvej, [[Nykøbing Sjælland]].

1973 den 5. juli rykkede kontoret ind i nye og større lokaler. Før havde man haft et lille lokale længere nede ad [[Grundtvigsvej]] i tandlæge [[Herbert Nielsen]]s ejendom.

Åbningstiderne bliver uændrede hver dag, bortset fra torsdag kl. 9.30-12.30, hvor kordegn Erwin Westphal vil være at træffe. Her vil man også kunne træffe kirkegårdslederen Bent Hansen kl. 11-12.

Foruden at være kirkekontor og kirkegårdskontor, skal lokalet også bruges til menighedsrådsmøder.

+

1978 den 22. september har menighedsrådet overtaget Vilhelmsens grund, hvor hans hus skal rives ned ti fordel for et ny kirkekontor på Klintevej.

Den nye bygning indeholder også mandskabsrum og værksted, samt to nye toiletter for besøgende på kirkegården, og den nye bygning er budgetteret til 1,5 millioner kroner.

Det er kommunen der hidtil har ejet Villumsens bygning, men menighedsrådet har købt den for 135.000,00 kr., hvoraf de 60.000,00 kr. er kloakbidrag.

Kommunen har lovet at nedrive bygningen, og gøre grunden byggemoden, og det sker kort efter 1. oktober 1978, hvor lejerne er sagt op.

+

==Kildemateriale:==

Her en udførlig beskrivelse af Nykøbing Kirke: [[Media:Nykøbing Kirke.pdf]]

''Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 15:12 (CET)

''Danske Kirker og Præstegårde bind 1.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 15:12 (CET)

''Holbæk Amts Venstreblad 4. august 1951 og 14. januar 1952 og 17. og 29. december 1953 og 4. maj 1954 og 14. oktober 1955 og 1. december 1956 og 24. februar og 3. og 23. maj 1956 og 17. april 1957 og 25. marts 1958 og 12. december 1959 og og 6. juni 1961 og 17. december 1963 og 16. februar 1966 og 1. juli 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 15:12 (CET)

''Holbæk Amts Venstreblad 1. maj 1958 og 7. juni og 4. juli og 17. juli og 13. september 1968 og 5. juli 1973 og 22. september 1978.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 2. jul 2011, 21:19 (CEST)

[[Kategori: Kirker]]

Ses: Fra Holbæk Amrs Venstreblad april 1938

Fra Holbæk Amrs Venstreblad april 1938