odswiki - Brugerbidrag [da]

"Det lange hus", Lumsås

2026-08-25T11:39:16Z

Odswiki:

Det Lange hus i [[Lumsås]] by, overfor [[Lumsås Kirke]], [[Højby sogn]], [[Odsherred]].[[Fil:Det lange hus.JPG|350px|thumb|left|19. december 1969 brændte "Det lange hus" i Lumsås. Brandmandskab fra Nykøbing Sjælland kæmpede næsten 8 timer med ilden. En ung mor og hendes to små børn måtte reddes ud af huset kun iført nattøj, og en ældre dame blev indlagt med chock.]]

Huset ejes 1969 af arbejdsmand Karl Larsen, der har fået huset i arv af forældrene.

I en vinkelbygning drev Else Larsen "Lumsåskiosken", og har desuden en lejlighed i huset.

Foruden Karl Larsen, boede hans søn Kurt Nielsen og svigerdatteren, som havde 2 små børn i en lejlighed.

Den 19. december 1969 brændte hus og kiosk ned til grunden.

Karl Larsen erkendte det aldrig blev til bolig mere, men var glad for alle var kommet ud i god behold.

Der var ikke fare for de omkringliggende ejendomme, og man mistænkte branden var opstået ved en kakkelovn i kiosken.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. december 1969.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. mar 2013, 15:03 (CET). JHH 25. aug 2026

[[Kategori: Ejendomshistorie]]

Niels Olsen, opsynsmand

2026-08-20T10:35:27Z

Odswiki:

Niels Olsen, opsynsmand, Nordre Kanalvej 47, Asnæs Lammefjord, [[Odsherred]].

Han blev gift den 21. februar 1914 i [[Asnæs kirke]] med Kristine Pedersen, født i [[Høve]] den 26. juni 1890, som datter af smedesvend Peder Pedersen, og hustru Line, født Christensen, [[Høve]] by.
Niels Olsen er født i Asnæs Indelukke 18. september 1891.som søn af ugift Maren Olsen, som blev gift med snedker Peter Christensen, København.

Niels Olsen voksede op hos sin morfar og mormor, hans mor tog ophold i Helsingør. I starten boede familien på Åsen. Ejendommen på Nordre Kanalvej 47, matr. nr. 13a, Lammefjorden, Asnæs købte hans morfar Christian Olsen først i 1899. Niels og Kristine boede i huset på Nordre Kanalvej fra giftermålet i 1914 til de måtte på Asnæs Hvile i 1978. Niels købte selv ejendommen af sin morfar 19. januar 1917, det originale håndskrevne skøde eksisterer endnu.

Han var i 40 år opsynsmand og oprensningsmand ved kanalerne på [[Lammefjorden]].

Han var med i kampen mod det første store digegennembrud 1923.

Han var i nogle år kommunens vejmand og rottefænger, til han gik af som 70-årig.

Han har været kasserer og regnskabsfører for [[Lammefjordens Vandværk]] i 21 år, indtil det blev slået sammen med byens vandværk.

Kristine Olsen har været i bestyrelsen for husholdningsudvalget.

Niels Olsen var medlem af Det Radikale Venstres bestyrelse i 21 år, heraf 10 år som formand 1939-1950.

Han var repræsentant for soldaterforeningen "Danevirke".

I over 30 år var han revisor, og i nogle år i bestyrelsen for Husmandsforeningen.

Han var "husflidsmand", og tilrettelagde bl.a. det store årsmøde i [[Fårevejle]] 1962.

Han har været formand for Husflidsforeningens amtskreds i over 16 år, og formand for den lokale [[Asnæs Husflidsforening]], og var i en lang årrække formand for amtskredsen, og medlem af hovedbestyrelsen.

Han har fået Dansk Husflidsselskabs sølvmedalje.

Han gik i skole i Asnæs kommuneskole til han fyldte 14 år, og gik også nogle måneder i vinteren efter på Asnæs Realskole. I maj 1909 kom han i en alder af 17 år på Møllergården i Asnæs som tjenestekarl.
Denne plads beholdt Niels frem til sit giftermål med Kristine i februar 1914. Niels og Kristine boede hos hans morfar på fjorden, og i 1917 købte de selv ejendommen.
Niels var indkaldt til hæren i flere perioder fra 1914 til 1916. Han gjorde tjeneste ved 27. bataljon, som hørte under Kongens Jydske Fodregiment.
Iflg. tilgængelige kilder var 27. bataljon hjemmehørende i Holbæk 1913-23, men iflg. Niels' egne beretninger, lå han i lang tid med en sikringsstyrke i Sønderjylland. Han fortalte bl.a. ofte om, at bataljonen under et ophold i det jydske havde besøg af Kong Christian X, som han havde den ære at "trykke i næven". I alt gjorde Niels tjeneste i 410 døgn, knapt 14 måneder iflg. hans soldaterbog, som stadig findes. Men på en båndoptagelse fra 1970'erne, optaget af nationalmuseet, fortæller han selv, at han var soldat i 36 måneder, med tjeneste i Holbæk, København, Korsør, Odense og Sønderjylland. I mange år efter soldatertiden var Niels medlem af soldaterforeningen Dannevirke.

I ægteskabet er 3 børn, hvoraf den ene bor i København (død 2002), og den anden i [[Hønsinge]] (død 2010), gift med chauffør Oluf Pedersen, samt sønnen chauffør Evald Olsen, [[Strandhusene]], der døde 1975.

Niels Olsen døde 1. maj 1979.

Kristine Olsen døde 1. marts 1982.

Niels og Kristine blev en gang i 70’erne interviewet af Nationalmuseet i forbindelse med et dialektprojekt.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 12. september 1951 og 18. februar 1964 og 19. februar 1979 og 6. marts 1982.'' "Rettelser ved oldebarn Dan Nielsen, Hørve (jhh/Odsherred Lokalarkiv 16. december 2019 og 20. august 2026)."

[[Kategori: Personer]]

Niels Olsen, opsynsmand

2026-08-20T10:33:58Z

Odswiki:

Niels Olsen, opsynsmand

2026-08-20T10:30:14Z

Odswiki:

Niels Olsen, opsynsmand

2026-08-19T13:52:09Z

Odswiki:

Niels Olsen, opsynsmand, Nordre Kanalvej 47, Asnæs Lammefjord, [[Odsherred]].

Han blev gift den 21. februar 1914 i [[Asnæs kirke]] med Kristine Pedersen, født i [[Høve]] den 26. juni 1890, som datter af smedesvend Peder Pedersen, og hustru Line, født Christensen, [[Høve]] by.
Niels Olsen er født i Asnæs Indelukke 18. september 1891.som søn af ugift Maren Olsen, som blev gift med snedker Peter Christensen, København.

Niels Olsen kom i pleje hos plejedatterens bedsteforældre, parcellist Christian Olsen, Hørve Lammefjord, og parret har boet og passet hans barndomshjem.
Niels Olsen voksede op hos sin morfar og mormor, hans mor tog ophold i Helsingør. I starten boede familien på Åsen. Ejendommen på Nordre Kanalvej købte hans morfar Christian Olsen først i 1899. Niels og Kristine boede i huset på Nordre Kanalvej fra giftermålet i 1914 til de måtte på Asnæs Hvile i 1978. Niels købte selv ejendommen af sin morfar 19. januar 1917, det originale håndskrevne skøde eksisterer endnu.

Han var i 40 år opsynsmand og oprensningsmand ved kanalerne på [[Lammefjorden]].

Han var med i kampen mod det første store digegennembrud 1923.

Han var i nogle år kommunens vejmand og rottefænger, til han gik af som 70-årig.

Han har været kasserer og regnskabsfører for [[Lammefjordens Vandværk]] i 21 år, indtil det blev slået sammen med byens vandværk.

Kristine Olsen har været i bestyrelsen for husholdningsudvalget.

Niels Olsen var medlem af Det Radikale Venstres bestyrelse i 21 år, heraf 10 år som formand 1939-1950.

Han var repræsentant for soldaterforeningen "Danevirke".

I over 30 år var han revisor, og i nogle år i bestyrelsen for Husmandsforeningen.

Han var "husflidsmand", og tilrettelagde bl.a. det store årsmøde i [[Fårevejle]] 1962.

Han har været formand for Husflidsforeningens amtskreds i over 16 år, og formand for den lokale [[Asnæs Husflidsforening]], og var i en lang årrække formand for amtskredsen, og medlem af hovedbestyrelsen.

Han har fået Dansk Husflidsselskabs sølvmedalje.

I ægteskabet er 3 børn, hvoraf den ene bor i København (død 2002), og den anden i [[Hønsinge]] (død 2010), gift med chauffør Oluf Pedersen, samt sønnen chauffør Evald Olsen, [[Strandhusene]], der døde 1975.

Niels Olsen døde 1. maj 1979.

Kristine Olsen døde 1. marts 1982.

Niels og Kristine blev en gang i 70’erne interviewet af Nationalmuseet i forbindelse med et dialektprojekt.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 12. september 1951 og 18. februar 1964 og 19. februar 1979 og 6. marts 1982.'' "Rettelser ved oldebarn Dan Nielsen, Hørve (jhh/Odsherred Lokalarkiv 16. december 2019)."

[[Kategori: Personer]]

Halfdan Nielsen

2026-08-05T11:47:26Z

Odswiki:

Halfdan Nielsen, tandlæge, [[Nykøbing Sjælland]].

1935 til 1947 skabte han en omfattende tandlægepraksis i [[Nykøbing Sjælland]]. på Algade 2.

1947 den 1. marts solgte han sin praksis til tandlæge [[Åge Jørgensen]], [[Nykøbing Sjælland]].

Halfdan Nielsen påtænker at købe en praksis i København eller nærmeste omegn.

''Kilde; Odsherred Tidende 15. januar 1947.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 22. jan 2019, 14:36 (CET)

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Tandlæger]]

F. A. Rasmussen

2026-08-05T08:32:32Z

Odswiki:

[[Fil:F. A. Rasmussens Købmandsgård.jpg|400px|thumb|left|F. A. Rasmussens købmandsgård ca. 1918. - Fotograf: Ukendt.]]Købmand F. A. Rasmussen i [[Asnæs]] oprettede sin kolonialforretning i Nærheden af [[Asnæs station]] på Toftegårdsvej 21a, matr. nr. 4p, i 1902.

Han var en lærersøn fra Lolland, og udover forretningen byggede han også en ejendom til sig selv.

Foruden kolonialhandelen havde han også betydelig tømmer- og kulhandel, og drev også handel med foderstoffer.

F. A. Rasmussen var en af de få, der i 1920-erne havde en personbil.

1937 blev forretningen solgt til "F. A. Rasmussens Eftf. A/S", men der gik kun kort tid, så stoppede købmandsforretningen.

Ejendommen blev solgt til tandlæge Ingeborg Thomsen fra Præstø, og butikken blev indrettet til tandlægeklinik.

Bygningen med hestestald og foderstoffer blev solgt til sadelmager Niels Juel Nielsen,
der indrettede værksted forneden og beboelse på første sal.

Ejendommen blev revet ned 2006 da Rådhusvej blev ført igennem til rundkørslen ved Storegade, Rødhøj, Bobjergvej.

+

1946 den 1. september solgte F. A. Rasmussens hustru huset på Toftegårdsvej til landmand Niels Petersen, [[Fårevejle]], efter at være flyttet til Holbæk.

* 1956: Ejendommen (den gamle købmandsgård) blev købt og overtaget af den kendte musiker, violinist og kapelmester Jens Warny.
* 1956–1989/1990: Tandlæge Brøndberg (Jens Warnys svigersøn), overtog og drev tandklinikken på adressen. Han kom dertil direkte efter at have arbejdet som tandlæge i Töre i svensk Lapland.
* Overtagelsen og ombygningen: Da tandlæge Brøndberg og hustru overtog bygningen i 1956, var den gamle købmandsgård meget forsømt og plaget af mus. Familien Brøndberg brugte det første år på en omfattende ombygning for at indrette både en moderne klinik og privatbolig.
* Perioden efter 1989/1990: Da tandlæge Brøndberg gik på pension i 1989 eller 1990, blev klinikken solgt til en anden tandlæge, som var kommet til Asnæs i 1980'erne. Herefter ophørte klinikdriften på Toftegårdsvej, og ejendommen blev i en årrække udlejet (formentlig til kommunen) og anvendt til genhusning af flygtninge, hvilket desværre medførte et stort forfald af de historiske bygninger, inden de endeligt blev eksproprieret og nedrevet i 2006.

''Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 23. august 1946.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 11. jan 2012, 14:32 (CET)

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Købmænd]]
[[Kategori: Sadelmagere]]
[[Kategori: Ejendomshistorie]]

Arkitektur i Odsherred

2026-07-28T09:03:41Z

Odswiki:

Denne artikel omhandler noget af den arkitektur, der er blevet skabt i Odsherred efter ca 1880. 

== Arkitekter ==

''Einar Andersen'' (1881-1957) 
Einar Andersen var født i [[Stenstrup]] og slog sig efter afgangseksamen fra Kunstakademiet ned i Odsherred, hvor han tegnede mange bygninger både i og uden for byerne. 
I 1916 tegnede han beboelsesejendommen på hjørnet af [[Havnegade]] og [[Holsts Have]] i Nykøbing, og i de næste tyve år kom hans bygninger til at præge herredet, bl.a. en række villaer på [[Vesterbro]] (Nykøbing), på [[Grundtvigsvej]], herunder [[Grundtvigsskolen]] og en række byggeforeningshuse, på [[Algade]], bl.a. bygningen der rummer Danske Bank. Senere kom en række sommerhuse og større landhuse til. 
Kurt Sørensen skriver i ”Arkitektur i Odsherred”, s. 89: ”Allerede med sine tidligste byggerier blev Einar Andersen den, der sammensmeltede traditionel dansk provinsklassicisme med de nye strømninger i engelsk villabyggeri og udformede en nutidig bygningsstil, som senere skulle blive karakteristisk for bevægelsen Bedre Byggeskik.” 

''Arne Jacobsen'' (1902-71) 
[[Arkitekt, professor Arne Jacobsen]] blev i 1938 den, der indførte funktionalismen i Odsherred. Han opkøbte et stort areal på vist nok 27 tønder land på [[Gudmindrup Lyng]] og designede dér sit private sommerhus i to niveauer. 
Under sine ophold kom han i kontakt med mange lokale og fik derigennem flere byggeopgaver, bl.a. [[fiskerøgeriet]] i [[Havnebyen]] (1943). [[Fil:BILD3273.JPG|200px|thumb|left|Arne Jacobsens røgeri. Privatfoto]]
I 1957 føjede han en villa til fiskeeksportøren ind i røgeri-komplekset, ”det runde hus”, se [[Røgerivej 1]]. 
I 1953 byggede han en bondegård, [[Almegården]], ved [[Tengslemark]]. 

Tre andre arkitekter: 

''Andreas Bentsen'' – se [[Vallekilde]] 
''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] 
''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] 

== Enkelte bygninger og bydele ==

'''Vallekilde''' 
I 1868 besluttede [[Ernst Trier]] at oprette en højskole i [[Vallekilde]], tilskyndet af N.F.S. Grundtvig. 
[[Andreas Bentsen]] forestod højskolens håndværkerafdeling og blev ligeledes inspireret af Grundtvig til at skabe en national arkitektur. 
Højskolens bygninger, valgmenighedskirken og en række beboelseshuse i Vallekilde er eksempler på den nationalromantiske arkitektur og skaber et unikt, sammenhængende landsbymiljø. 
Andre eksempler er [[Øvelseshuset]] i Stenstrup og [[Lumsås Kirke]]. 

'''Psykiatrisk hospital Nykøbing'''/ nu Annebergparken
Byggeriet af sindssygehospitalet, som det kaldtes, senere [[Amtshospitalet]] begyndte i 1913. 
Hovedarkitekten var [[Kristoffer Varming]], som var inspireret af engelsk arkitektur i de såkaldte Havebyer. 
Bygningerne blev opført efter de idealer, som den engelsk Arts and Craft-bevægelse stod for, og som også dannede grundlag for [[Bedre byggeskik]]. 
Varmings nærmeste medarbejder var arkitekt [[Einar Andersen]] (se ovenfor). 

'''Herregården Anneberg og Hempels kulturhus''' 
[[J.C. Hempel]] (1894-1986) købte i 1947 herregården [[Anneberg]]. Nogle år senere byggede han en privatbolig i engelsk herregårdsstil. 
[[Kulturhuset]]/ [[Hempel Glasmuseum]] blev opført i 1964 og var muligvis tænkt som en kirkelig bygning for alle trosretninger. Det store glasparti mod øst åbner sig mod fjordlandskabet, og bag den bygning giver en slank kampanile med kors og klokkespil yderligere præg af en katedral. 
[[Fil:BILD3289.JPG|300px|thumb|right|Glasmuseet. Privatfoto]]
Hempel ønskede at bruge en del af bygningskomplekset til sin private glassamling, og det store rum bruges også til koncerter og foredrag. 
I kælderetagen og på terrassen mod øst er der restaurant. 

'''Fri og Fro/ Under Himlen''' 
Økolandsbyen [[Under Himlen]] blev etableret i Egebjerg i 2004. Alle husene er individuelt udformet af genbrugsmaterialer, halm, ler og med muslingeskaller som tagdækning. 
Under Himlen bygger på inspiration fra Christiania i København og Økolandsbyen Torup ved Hundested. 
Kurt Sørensen kalder det ”en glad arkitektonisk naivisme”. (Arkitektur i Odsherred s 158) 

== Gennemgående karakteristiske bygningstyper ==

Her omtales: stationsbygninger, sommerhuse, badepavilloner, huse på havnen. 

'''Stationerne''': 

Alle stationsbygninger på [[Odsherreds Jernbane]] og Høng-Tølløse Jernbane blev tegnet af statsbanernes overarkitekt [[Heinrich Emil Charles Wenck]] (1851-1936). 
[[Fil:BILD3292.JPG|200px|thumb|left|Nyled Ledvogterhus.Privatfoto]] [[Fil:BILD3285.JPG|200px|thumb|right|Pakhus v. Højby Station. Privatfoto]]
Man ønskede fra Holbæk Amtsråds side, at stationsbygningerne skulle præsentere sig med værdighed blandt stationsbyernes øvrige bygninger. Man ønskede to bygningstyper, én for de egentlige stationer, [[Hørve]], [[Asnæs]] og [[Vig]], og én for holdepladser, Mårsø, Gislinge, [[Fårevejle]], [[Grevinge]], [[Asmindrup]] og [[Højby]]. 
En helt anden stationstype blev udformet til Svinninge og Nykøbing, hvor der også skulle være plads til postkontorer. 
De gennemgående arkitektoniske træk var hvidkalkede bygninger med røde murstenssokler og røde tegltage eller sorte skifertage. 
Ud over de nævnte stationer tegnede Wenck også ledvogterhuse ved Allerup, [[Kelstrup]] og [[Nyled trinbræt]]. 
Fra 1950’erne til 1970 foretog man omfattende ombygninger og moderniseringer af stationsbygningerne. Desværre blev nogle af bygningerne skæmmet af dette. 
Fra 1990’erne blev de fleste stationer udsat for omfattende og tilbagevendende hærværk, bl.a. graffiti. Nu, i 2021, er samtlige stationer lukket, en del er solgt til andre formål. 

'''Sommerhusene''' 

''Strandvillaer'' 

Rørvigs romantiske ry og vilde natur trak allerede omkring århundredeskiftet sommergæster til, og de mest velhavende lod bygge deres egne strandvillaer, både langs Isefjorden og Kattegat.
Arkitekterne lagde stor vægt på at indpasse husene til naturen og omgivelserne. De fleste blev bygget med stråtag, nogle træbygninger, andre i sten. 
Husene var store, så de kunne rumme familien og tjenestefolkene. Derved kunne man videreføre den bekvemme livsførelse, man havde i byen. Et eksempel er [[P.V. Jensen-Klint]]s trelængede villa fra 1917. 
I området mellem [[Dybesø]] og [[Rørvig kirke]] kan man se andre eksempler på disse klassiske sommerhuse. 

''Mindre sommerhuse'' 

I 1920’erne og 30’erne ser man en helt ny type meget enkle sommerhuse, som udtrykker en primitiv og interimistisk livsform med gammeldags das og vaskemuligheder under åben himmel, og selvfølgelig uden elektricitet og centralvarme. Denne minimalisme fortsatte op til 1950’erne. 
I 1934 skabtes Danmarks første ferieby, [[Kosmos Ferieby]], med ganske små ensartede sommerhuse og en foredragssal som det samlende punkt. 

''De store udstykninger''

I 1940’erne og 50’erne begyndte de store udstykninger, som kaldte på seriefremstillede huse. 
Samtidig opførte forskellige arkitekter også større, originalt udformede huse, fx arkitekt [[Svenn Eske Kristensen]], der opførte et sommerhus til sig selv og familien kaldet [[”Esken”]] ved [[Kårup Skov]], og arkitekt [[Gerhdt Bornebusch]]'s krumme hus på [[Overby Lyng]]. 

En anden tendens i tiden var at opkøbe ''husmandssteder'' og istandsætte dem. Et eksempel er [[Ulkerup Urtegård]] ved [[Ulkerup Skov]]. 

''Modernisme'' 

I 1970’erne viste sig en ny stilretning med utraditionelle former og materialer som fx gasbeton og eternit. Samtidig blev husene større, mere villaagtige og dækkede dermed ønsket om flere bekvemmeligheder også i fritidshuset. På den måde kan man sige, at ringen sluttes til 20’ernes herskabs-strandhuse. 

'''Huse på havnen''' 

I takt med at mange danske havne blev tømt for deres oprindelige formål som arbejdsområder, hvor skibe blev lastet og losset, blev havnearealerne udnyttet til bebyggelse for velhavere, der krævede vandudsigt fra boligen. Nye typer huse opstod, i Nykøbing med referencer til forskellige stilarter: rød- og hvidmalede træhuse à la Bindesbølls fiskepakhuse i Skagen, modernistiske rækkehuse langs kunstigt anlagte kanaler og husbåde, som man kender det fra storbyer. 
[[Fil:BILD3290.1..JPG|300px|thumb|center|Hus og husbåde, Nykøbing Havn.Privatfoto]]

Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999) --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 28. januar 2021 13:45 (CET)

[[Kategori: Arkitekter]]

Cromisterne

2026-07-28T08:53:07Z

Odswiki:

Kunstnergruppen Cromisterne, [[Nykøbing Sjælland]].

Cromisterne blev stiftet i en baggård på [[Algade 15]] i [[Nykøbing Sjælland]] på en blæsende regnvejrsdag den 28. oktober 1942.

I et lokale mødtes nogle håbefulde unge amatørmalere, og gjorde stedet til fælles atelier.

Det var egentlig Poul Rasmussen og [[Ingemann Bjørn Petersen]] der tog initiativet.

Altså de tre CB-ere - Poul Rasmussen, "politiføl" på politistationen, Bjørn Poulsen, manden bag udsmykningen i [[Regina]] og Kai Schibsbye.

Foruden de nævnte, var Bjørn Petersens bror, Chr. Petersen og bogtrykker Oswald Andersen med, og de ville alle gøre noget ved den lokale kunstforståelse.

Cromisternes første udstilling var længe før Badmintonhal, Grundvigsskole og Pakhus, det var nemlig i et ligkistemagasin i [[Brændergården]], og her blev forretningen ryddet for kister, og så gik man ellers i gang med at hænge op.

Fra 1951 blev det [[Badmintonhallen]] på Savværksvej, og det var disse udstillinger der slog Cromisternes navn fast.

På et tidspunkt rykkede Cromisterne udstillingerne over på [[Grundtvigsskolen]].

Indtil 1976 var formanden Carl Mortensen, [[Rørvig]].

Ifølge vedtægter fra 1965 har en gruppe af sammenslutningens medlemmer hævdet, at Carl Mortensen uretmæssigt besad medlemsposten. det har medført, at Carl Mortensen er trådt ud af sammenslutningen, men fortsætter dog som pressesekretær for pakhus-projektet

1976 den 30. marts valgtes i stedet maleren Sylvest Jacobsen, [[Nykøbing Sjælland]], som ny formand.

I praksis har uroen betydet, at sammenslutningen er trådt ud af pakhus-projektet, men man har nedsat et arbejdsudvalg, der sammen med Trundholm-kunstnerne og kommunen vil arbejde videre med planerne.

Da Pakhuset på Vesterbro var en kendsgerning, og "familieskænderierne" med de nye Odsherredsmaleres uofficielle sammenslutning "Stokrosebanden" var lagt på hylden, blev Pakhuset rammen om udstillingerne.

'''Udstillere som medlemmer eller gæster var:'''

[[Rigmor Schrøder]] - Jens Buch - [[Gregor Steincke]] - Georg Henriksen - [[Poul Hansen, kunstmaler]] - E. Toftbøl - Chr. Jensen - Elvig Hansen, Asnæs - [[Ellen Krause Rørup]] - Else Storm Jensen - [[Viggo Rørup]] - [[Kalle Bovin]] - Henri Bech - Ole Finding - Laila Larsen - [[Børge Jørgensen]] - Sven Hellquist - Jens Karkov - Harry Jensen - Ib Lauritsen - [[Lars Sylvest Jacobsen]], og Harry Østergaard, plejeren, der senere blev værkstedsleder på [[Amtshospitalet]], byrårdsmedlem, og var en fin trædrejer.

''Kilde: Uddrag af artikel i Holbæk Amts Venstreblad 21. oktober 1982 med el-installatør, boghandler, kunstner og meget mere Kai Schibsbye på Vesterbro 7 i Nyk. Sj. - Holbæk Amts Venstreblad 31. marts 1976.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 11. jan 2013, 14:09 (CET)

[[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Kunstnergrupper]]

Kategori:Kunstnergrupper

2026-07-28T08:51:13Z

Odswiki: Oprettede siden med "Sammenslutninger af kunstnere i Odsherred"

Sammenslutninger af kunstnere i Odsherred

Stokrosebanden

2026-07-28T08:48:22Z

Odswiki:

Kunstnersammenslutning med tilknytning til Pakhuset i Nykøbing Sjælland. Gruppen er stiftet i 1977. Om gruppen og dens dannelse skriver lokalhistorikeren Kurt Sørensen i 2022:

DE NYE ODSHERREDSMALERE

I anden halvdel af 1900-tallet dukkede en ny ekspressiv kunst frem i Odsherred - overraskende og overrumplende. Man var i denne del af landet ingenlunde ubekendt med kunstneriske udtryksformer, som der var en hundrede år lang tradition for at forholde sig til. Men pludselig opstod i 1960’erne og 70’erne en helt anderledes og uvant måde at opleve kunst på i Odsherred. Nye materialer, farveholdninger, former og figurer fandt vej ind i bevidstheden hos beskueren i stedet for de sædvanlige oliefarver og landskabsmotiver. En moderne verden meldte sig brat og næsten brutalt. Væk var det velkendte og fortrolige og i stedet trådte en situation som fremtvang en næsten rindalistisk stillingtagen, for eller imod anderledesheden. Et kunstnerisk oprør eller en visuel revolution gjorde krav på opmærksomheden.
Årsagen var, at en yngre generation af kunstnere begyndte at slå sig ned i Odsherreds landskab i disse år. De hentede inspiration fra den internationale kunstverden og fra nye medieformer og moderne teknik. Det prægede deres formsprog og materialevalg. Deres kunst var ikke kun et fjernt storbyfænomen, men rykkede ind i den lokale hverdag og ud i de små landsbyer. Kunsten blev nærværende.
Selv om den nye kunst kom udefra, var den ikke fremmed, men på en ofte demonstrativ måde fortrolig og genkendelig. Den afspejlede en moderne verden og genbrugte dens sprog og virkemidler, kreativt og legende. Geometriske former fra fysiske konstruktioner overførtes til en farverig billedverden eller til lego-lignende skulpturer som i børneværelset. Fra universet hentedes stjernebilleder med fritsvævende satellitter og rumskibe. Eller man kiggede i elektroniske mikroskoper ind i en anderledes og surrealistisk verden af usynlige organismer og sære biologiske væsener, der levede deres eget hemmelige liv.
Det var som om især 70'ernes kunst udviklede sig til en legeverden, et fiktivt univers præget af vild fantasi. Jo vildere des bedre, med knald på paletten og fuldt drøm fremad mod det ufattelige, det vovede og aldrig før sete. Vildskaben og sanseligheden pirrede, inspireret af virkelighedens teknologi og fremskridtstro, af ubegrænsede muligheder. Det var en verden alle kendte fra medierne, fra film, aviser og tv, som nu pludselig blev omdannet til billedkunst i offentlige og private rum. Det var overraskende, frækt og pågående. Det var underholdende, foruroligende, sjovt og lykkeligt livsbekræftende.
Det var sådanne kunstnere der nu slog sig ned i Odsherred og bredte sig ud i alle afkroge af landskabet.
Og der var tale om professionelle kunstnere med uddannelse fra kunstakademi og erfaring fra anerkendte udstillingssteder, medlemmer af kunstnersammenslutninger, og med offentligt støttede udsmykningsopgaver bag sig. Adskillige var medlemmer af Grønningen, den førende og mest monumentale af tidens kunstnersammenslutninger. Deres årlige udstillinger på Charlottenborg i København var en gevaldig kraftudladning af energi og fantasi og nyskabelse.
Vistnok var den første af disse tilflyttere maleren Ole Bjørn, der slog sig ned i Lumsås allerede i 1958 med sit konkrete og konstruktivistiske formsprog. Og fem år senere flyttede billedhuggeren Børge Jørgensen til Unnerød og indrettede værksted for sine store jernskulpturer, og herefter fulgte en lind strøm af jævnaldrende tilflyttere til Odsherreds ‘lys, luft og landskab’. Måske skyldtes egnens tiltrækning også, at man her kunne skaffe sig en bolig til rimelig pris i det åbne landskab. Således købte billedkunstneren og bibliotekaren Frithioff Johansen et beskedent hus i Nygård, hvor han tilbyggede atelier og samtidig sikrede sin eksistens med et deltidsjob som leder af sindssygehospitalets patientbibliotek i nærheden.

I løbet af få år bosatte billedhuggeren Karl Åge Riget sig i Gelstrup, mens keramikeren og billedhuggeren Gunnar Palander kom til Nakke. Maleren Arne Haugen Sørensen flyttede til Bøsserup, billedhuggeren Egon Fischer til Hølkerup, malerne Helle-Vibeke Erichsen og Seppo Mattinen til Eskilstrup. I Rørvig fandt malerparret Loui Michael og Lisbeth Olrik et hus. Siden fulgte flere i deres spor.

Derved skabtes et helt kunstnermiljø, som rakte ud over de faglige interesser. Odsherreds landskab dannede ramme om en ny kunstnerkoloni, som Arne Haugen Sørensen senere i sine erindringer kunne beskrive som “det rene Hip-Hip-Hurra” med henvisning til Skagensmalerne. “Vi malede, besøgte hinanden, stegte hele lam over gløderne til fantastiske sommerfester og skyllede ganen i øl og Brugsens billigste rødvin. Vi spillede boules, solen skinnede, og vi var gode venner”. Nært naboskab og fælles holdnnger skabte sammenhold, hvor man gensidigt inspirerede hinanden.

UDSTILLINGSSTEDERNE

Det var dog ikke umiddelbart let at finde udstillingssteder på egnen for tilflytterne. En eksisterende kunstnergruppe som Cromisterne i Nykøbing fra 1942 havde årligt en udstillng i den lokale skoles gymnastiksal, og en anden lokal gruppe malere og keramikere viste fra 1973 lejlighedsvis deres kunst i ledige fabrikshaller, indtil de købte og indrettede Huset i Asnæs til formålet. Deres formsprog var traditionelt og gav ikke uden videre råderum for tilflytternes mere ekspressive udtryk. Beskedne præsentationer af den nye kunst fandt imidlertid sted på Pottegården på Ellinge lyng eller i biblioteket i Vig, ligesom en skulptur af Egon Fischer opstilledes på en privat parkeringsplads i Nykøbing, iøvrigt til vis bekymring hos kunstneren selv, fordi en tilsvarende skulptur netop havde vakt opstandelse i en jysk by og han nødig ville vække samme forargelse i Odsherreds købstad, hvor familien boede.

Bekymringen var imidlertid grundløs. Tværtimod gav kommunekontoret i Højby plads for en lille udstilling, hvor borgmesteren tillige sørgede for at de offentlige kunstindkøb også omfattede de nye udtryksformer. Og i 1977 opstod hos en anden politiker og senere kulturudvalgsformand ideen om et fast udstillingssted i Nykøbing for moderne kunst. Velviljen var stor.

I Nykøbing havde en erhvervsmand overtaget en af byens købmandsgårde, hvor et gammelt kornmagasin i tre stokværk stod ubenyttet. I underetagen indrettede han musiksted med café og tilbød derpå de to øvre etager som udstillingssted for tilflytterne, drevet af en kunstforening 'Pakhuset', hvor kunstnerne stod for at arrangere udstilinger med moderne billedkunst i Odsherred. Kunstkritikeren Preben Wilmann, der da var flyttet til egnen, stod som mellemmand. Og i 1977 dannedes kunstnersammenslutningen 'Stokrosebanden' som bestod af en lokal gruppe af malere og billedhuggere fra fortrinsvis Grønningen. Navnet Stokrosebanden var ironisk refererede til de idylliske omgivelser, som kunstnerne var flyttet ud i og netop ikke til deres kunst

I løbet af 1980'erne og 90'erne vistes i Pakhuset udstillinger med moderne kunst af usædvanlig høj kvalitet. Stokrosebandens medlemmer indbød gæsteudstillere til at vise tidens mest bemærkelsesværdige kunst sammen med egne værker, og udstilingerne blev kendt viden om som noget af det mest innovative på den danske kunstscene. Kunsthistorikeren og museumsmanden Christian Gether (i dag leder af kunstmuseet Arken) kunne i 1995 skrive at

"Stokrosebandens udstiling er en af de udstilinger, som jeg glæder mig til at opleve hvert år. Den vidner om soliditet, vedholdenhed og fordybelse. En sjældenhed i vor tid. Her er der bredde i udtryk og holdning. Inden for få meter konfronteres den rene konstruktivisme med surrealisme. Og med udtryk der hører hjemme i pop-kunstens og den aller nyeste teknologis verden. Her ses store magtfulde skulpturer og små beskedne tegninger, der i deres intensitet udstråler en anden form for magtfuldhed. Stokrosebanden reflekterer i sin bredde et mangesidet og kompliceret billede af vor tid. Dens medlemmer lefler ikke for publikum. Værkerne er intellektuelle og følelsesmæssige udfordringer. De viser at medlemmerne vil noget væsentligt. At de vil en afgørende kommunikation om grundlæggende forhold i vores tilværelse. Forhold som i billedkunsten sanses intuitivt, førend de ved intellektets hjælp kan omsættes til ord".

Stokrosebanden fik jævnt hen nye medlemmer - malere som Ole Finding fra Vallekilde, Arne Heuser fra Veddinge Bakker, Jens Karkov fra Rørvig, Jørgen Brynjolf fra Hørve, keramikeren og billedkunstneren Allan Schmidt fra Rørvig, maleren Hans Helge Nielsen fra Atterup Huse eller væveren Margrethe Agger fra Sjælland Odde og kunstnerparret Bodil og Richard Manz fra Starreklinte. Der syntes at være en overflødighed af lysende kunstnere, hver med deres særlige formsprog.

KUNSTHISTORIEN

Det betød dog ikke, at der er tale om lokal kunst, fremhævede bl.a Christian Gether, der tværtimod i samme forbindelse fremhævede de internationale Dokumenta-udstillnger i Kassel, hvor "kodeordene er udveksling, udskiftelighed, afveksling, hastighed, proces. Alt skal afløse hinanden i en hastig strøm af nye informationer. Vor tid er karakteriseret af det kaotiske og ustrukturerede". Og for Stokrosebanden var situationen den samme.

"Også her kan vi finde frem til den kunstner eller det udtryk, som siger os mest. Men hertil kommer, at vi kan følge kunstnerne i deres udvikling. I modsætning til Dokumenta, som næsten udelukkende viser nye kunstnere fra gang til gang, er Stokrosebandens udstillere de samme fra år til år ... Her tage hver enkelt kunstner sit formsprog, sit univers og sin eksistens op i en stadig kritisk revision". Stokrosebandens medlemmer er i stadig bevægelse med en konstant kreativ tvivl, som hvert år på smukkeste vis sætter sig spor i form af nye værker, der på en og samme tid er tro imod deres egen fortid og samtidig uforfærdet begiver sig ind i nye erkendelsesmæssige områder, ofte i dialog med beskueren. "Her vover en lang række højt kompetente og vidt forskellige kunstnere at vise det, som de har vovet at tænke".

Også kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregaard-Nielsen blev en opmærksom iagtager af Stolrosebandens udfoldelser. Han, der senere blev magtfuld formand for Ny Carlsbergfonden, var selv flyttet til Odsherred og skrev tidligt et par små bøger om blandt andet Arne Haugen Sørensen og Egon Fischer.

Netop kunsthistorikernes interesse for kunstlivets nybrud og tendenser i forhold til eksisterende og allerede fortolkede formsprog udtrykker behovet for at kunne se fremad og ikke bare bagud i historien. Man prøver at pejle nutiden eller fremtiden gennem kunstnernes seismografiske følsomhed, ud fra ideen om at kunsten afspejler sin samtid og forudaner sin fremtid. Dermed ses Stokrosebanden som del af generations-oprøret mod et stivnet samfund, en fornyelse og nytænkning, der egentlig begyndte med 60'ernes hippie-bevægelse, Thy-lejren, Fristaden Christiania oprettelse, kunstneren Bjørn Nørgårds hesteslagtning og andre spektakulære begivenheder. Den modernistiske kunst blev oprørets æstetiske manifestation og åbningen til en anderledes verden. Og ikke tilfældigt bragte Stokrosebandens katalog i 1990 en analyse af dette oprør af kunsthistorikeren Peter Michael Hartung om "de nye vilde"s billedstorm i 1980'ernes kunstverden. Som hovedredaktør af det store værk om Ny Dansk Kunsthistorie, fremhævede han den kunstneriske aktivisme fjernt fra hovedstadens indforståede scene.

DE NYSKABENDE

Det nyskabende lå i tiden og var del af en international bølge, der skyllede gennem kunstverdenen. Flere af Odsherreds-kunstnerne havde hørt til banebrydende, mindre kunstnersammenslutninger omkring M59, Den Blå Citron eller Galleri Passepartout, inden de blev del af Grønningens udstillinger. Det nye lå først og fremmest i formsproget og farveholdningerne, der ofte var som en afsmitning fra kommercielle billedverdens pågående markedsføring og reklamesprog. Der blev lagt vægt på det iøjnefaldende, på optiske fænomener, karikaturer som appellerede til beskuerens fantasi og kreativitet. Iagtageren blev en slags aktør og del af værket gennem sine fortolkninger, hvorved kunstudstillinger pludselig kunne vise sig underholdende, iscenesatte shows der gjorde kunstmuseer til udflugtsmål for et bredere publikum. Og kunsten spredtes tilsvarende som motiver på supermarkeders plasticposer eller kaffedåser, som plakater eller multipieces for private vægge.

Et element blev også formatet der voksede. Oprettelsen af Statens Kunstfond i 1965 med henblik på udsmykning af offentlige rum gav kunsten vokseværk og skabte blandt andet store skulpturer på pladser og vægdekorationer i bygninger for at give lys og farver til triste interiører. Det blev en slags fri og formålsløs ingeniørkunst, en legende arkitektur uden påviselig funktionalisme, hvor især Børge Jørgensen, Karl Åge Riget, Gunnar Palander og Egon Fischer gjorde sig gældende.

Samtidig var der den teknologiske afsmitning, farten og vejanlæggenes spor gennem landskabet, science-fiction-facinationen, laserlys, hologrammernes billedverden, forsøgene på et indfange naturen i koordinater, bevægelsen i skyformationer, hvor Frithioff Johansen blev sin tids fremmeste opdagelsesrejsende og innovator i den elektroniske verden. Han skabte et nyt formsprog og sammensmeltede den elektromagnetiske virkelighed med naturens skønhed. Træerne, buskadserne og skyerne omkring hans hus i Nygård blev del af hans digitale billedverden.

HUSET

Stokrosebandens betydning for Odsherred i disse år kan næppe overvurderes. Kommunen satsede bevidst på kvalitet i forhold til fastboende og feriegæster i sine kulturtilbud og overtog midt i 80’erne billedkunstnernes udstillingslokaler samt resten af Pakhuset og besluttede en omfattende istandsættelse og tilbygning med nyt bibliotek ved arkitektfirmaet Dissing+Weitling, hvor Stokrosebanden blev husets kunstneriske omdrejningspunkt.

Selve bygningskomplekset blev koblet til tre skulpturer af Egon Fischer og indvendig smykket med billeder af Karl Åge Riget, ligesom bandens faste medlemmer hver afleverede et billede i fastsat format til ophængning på musikstedets endevæg, som en slags ridderskjold der bevidnede tilhørsforholdet til huset. Derved kom der i samarbejde med arkitekterne kulør på huset. Denne kvalitetssatsning skete i tæt forståelse med Kulturministeriet og Folketingets kulturudvalg. Huset gav med sine mangeartede kulturtilbud et meget mærkbart boost til hele egnens videre udvikling. Det blev et monument for Stokrosebandens centrale placering.

Dertil kom at udstillingsstederne Pakhuset og Huset i Asnæs i høj grad stimulerede kunstinteressen og kunstaktiviteten i Odsherred. Kunst blev en selvfølgelig del af hverdagen og det sociale liv på egnen. Sålede kom den senere internationalt kendte kunstner Olafur Eliasson som skoleelev i erhvervspraktik hos en fremtrædende lokal keramiker i Grevinge, ligesom designereren Cecilie Manz voksede op i forældrenes værksted i Starreklinte. Rundt om i landskabet opstod en mængde små atelier og kunstværksteder, så egnen kunstnerisk set blev landets tættest befolkede.

MEDLEMMERNE

Samtidig skete forandringer i medlemmernes tilknytning til Odsherred. Seppo Mattinen slog sig ned i Rom, Arne Haugen Sørensen flyttede til Andalusien. Andre døde og nye flyttede til som Allan Schmidt der kom hertil fra Paris. Samtidig bliev gæsteudstillere på udstillingerne optaget som faste medlemmer af Stokrosebanden, hvis de havde tilknytning til egnen. Det var senest tilfældet i 2020, hvor Luise Haugen, Johanne Skovbo Lasgaard og Morten Nyhus indgik i kunstnersammenslutningen. Gruppen søger til stadighed fornyelse i overensstemmelse med aktuelle kunststrømninger.

På få årtier har kunstbegrebet hos Stokrosebanden med nye medlemmer udvidet sig og er ofte blevet bevægelse, undertiden genstandsløs, frit svævende, en fortælling eller handling, hvor det banale og basale kan indgå i nye fortolkningslag. Beskueren bliver derved inddraget som del af processen, så kunsten udvikles som en dialog mellem den skabende og den oplevende person. Og sådan har det måske altid været og udtrykker blot at verden foran os forandrer sig. Kunst skaber undren, uro, sætter spørgsmålstegn og giver svar.

I dag er Stokrosebanden del af en vidtspændende kreativ og inspirerende proces, som nu mere end nogensinde præger denne del af landet. Kreativiteten omfatter meget mere end billedkunst og inddrager kunsthåndværk, design, arkitektur, skrivekunst, journalistik, filmkunst og kulturliv. Æstetikken er blevet dél af egnens sjæl og identitet - og i sin moderne udformning synes den skabt af netop oprøret, vildskaben, dristigheden og frækheden, der kendetegnede Stokrosebandens opståen for et halvt århundrede siden og som fortsætter med uformindsket styrke ind i en ny tid.

* Margrethe Agger (1940- ). Tekstilkunstner fra Kunsthåndværkerskolen. Figurative billedvævninger inspireret af indiansk kunst med dyr, blomster og ornamenter. Fra 1968 deltaget i Forårsudstillingen og Efterårsudstillingen. Medlem af M59. Dansk Kunsthåndværks Årspris 1972.

* Eli Benveniste (1961- ). Billedhugger. Autodidakt. Debut på Veksølund 1988. Skulpturer i ler, bronze og glas med eksistentielt tema. Medlem af Koloristerne.

* Ole Bjørn (1934- 2021). Maler fra Kunstakademiet 1959-61. Debut på Efterårsudstillingen 1958. Konkret formsprog med geometriske figurer og stærke farver i rolig indbyrdes balance. Medlem af Den Blå Citron og M59.

* Jørn Bromann (1952- ). Billedhugger fra Skolen for Brugskunst. Debut på Efterårsudstillingen 1983. Inspireret af enkle græske gudebilleder og minimalistiske, stramt kubistiske former i hvid marmor eller bronze.

* Jørgen Brynjolf (1931-93). Maler, grafiker. Uddannet fra Mogens Andersens Tegneskole 1955-58. Debut på Efterårsudstillingen 1956. Fri figurativ naturalisme med rytmiske strukturer.

* Gay Christensen (1950-2021) Maler, illustrator,billedhugger. Autodidakt. Debut på Efterårsudstillingen 1980. Billeder inspireret af japanske træsnit med motiver fra natur, landskab, arkitektur og menneskeskikkelser, ofte i farverig og flydende udformning.

* Helle-Vibeke Erichsen (1940-2016). Maler, grafiker fra Kunstakademiet 1059-63. Debut på Efterårsudstillingen 1962. Menneskeskildringer i miljøer anskuet fra skæve vinkler med psykologisk indsigt.

* Ole Finding (1937- ). Maler, grafiker fra Kunstakademiet 1959-62. Debut på Efterårsudstillingen 1960. Spontan og farveglad stil, inspireret af naturen og fantasien. Medstifter af Røde Mor. M59.

* Egon Fischer (1935-2016). Billedhugger, grafiker fra Eks-Skolen 1961. Debut på Sommerudstillingen 1963. Bemalede jernskulpturer i rene glade farver, fantasiduldt udformede tegninger og udsmykninger. Eckersberg-medaljen 1975, Thorvaldsen-medaljen 1992, Medlem af Grønningen.

* Michael Geertsen (1966- ). Keramiker fra Skolen for Brugskunst 1988-91. Debut på Efterårsudstillingen 1988. Glacerede objekter i klare stærke farver med iøjnefaldende former, fuld af gladhumor.

* Luise Haugen (1980- ). Billedkunstner. Autodidakt. Uddannet grafisk designerArbejder med acryl og silkepapir i en billedverden, hvor der veksles mellem papirets gennemsigtighed og acrylfarvens uigennemsigtighed, mellem det ekspressive og intuitive, det meditative og dynamiske.
* Arne Haugen Sørensen (1932- ). Maler, grafiker. Autodidakt. Debut på Efterårsudstillingen 1952. Deforme menneske- og dyreskikkelser i sarte farver, ofte med religiøse motiver. Eckersberg-medaljen 1975, Thorvaldsen-medaljen 1984. Bibelselskabets pris 2012. Medlem af Grønningen.

* Arne Heuser (1928-2013). Maler. Autodidakt. Debut på Efterårsudstillingen 1960. Geometriske konstruktioner med dybdevirkning, ofte i billedserier med stærke farver.

* Bent Karl Jacobsen (1934-2004). Maler, grafiker, billedhugger. Autodidakt. Debut på Sommerudstillingen 1961. Stærke polykrome farver i enkle former, inspireret af pop-art og ofte med symbolsk betydning. Medlem af Den Blå Citron og af Grønningen.

* Frithioff Johansen (1939-2015). Maler, billedhugger, multikunsstner. Autodidakt. Debut på Efterårsudstillingen 1965. Udtryksformen inspireret af teknologiske værktøjer som fotografi, laserlys, holografi, lyslederteknik og 3D-print. Eckersberg-medaljen 1998. Medlem af Sonde og af Grønningen.

* Børge Jørgensen (1926-98). Billedhugger. Autodidakt. Debut på Den Fynske Forårsudstilling 1946. Jernskulpturer af blankpoleret stål i svungen bevægelsesform, balancerende mellem lethed og tyngde. Eckersberg-medaljen 1980. Medlem af Grønningen.

* Thomas Kadziola (1962- ). Billedhugger. Debut på Efterårsudstillingen 1989. Skulpturer med figurer i granit, jern og træ.

* Jens Karkov (1919-89). Maler. Uddannet i Paris. Oliebilleder af landskaber og opstillinger i forenklet og geometisk form i mørke farver. Medlem af Cromisterne.

* Oda Knudsen (1938- ). Billedkunstner. Uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1960-63. Debut på Påskeudstiilingen 1965. Rigt varierede udtryksformer med maleri, billedvævning og skulptur i sprælsk og kulørt udformning. Eckersberg-medaljen 2019. Medlem af Kunstnersamfundet.

* Johanne Skovbo Lasgaard (1985- ). Uddannet på Kunstakademiet 2006-13. Arbejder med genkendelige materialers og objekters fortællinger og betydningslag i en ofte poetisk fortolkning.

* Anton Linnet (1932- ). Billedhugger. Autodidakt. Debut på Efterårsudstillingen 1977. Konkrete skulpturer i stål og granit med vekselvirkninger mellem det kvadratiske og runde.

* Bodil Manz (1943- ). Keramiker fra Kunsthåndværkerskolen 1965. Papirtynde cylindre og kar med susbtile abstrakte dekorationer. Medstifter af Huset i Asnæs. Thorvald Bindesbøll-medaljen 2001.

* Richard Manz (1933-99). Keramiker. Uddannet i Tyskland. Robuste, stramt skulpturelle unika i stentøj.

* Seppo Mattinen (1930-2022). Maler, grafiker. Uddannet i Finland og fra Kunstakademiet 1954. Fortællende underfundige billeddigte med brudte perspektiver i bevidst naivistisk stil. Eckersberg-medaljen 1985. Medlem af Den Blå Citron, Koloristerne og af Grønningen.

* Loui Michael (1933-2022). Maler. Uddannet fra Kunstakademiet 1957-60. Debut på Efterårsudstillingen 1960. Surrealistisk univers med sære drømmeagtige væsener, poetisk og foruroligerende. Medlem af Den Blå Citron og af Grønningen.

* Eva Miklos (1962- ). Billedkunstner. Uddannet på Det Jyske Kunstakademi. Debut på Forårsudstilingen 1989.

* Henrik Miklos Andersen (1958- ). Billedkunstner. Uddannet på Grafisk Skole i Århus 1980-81. Debut på Efterårsudstillingen 1983.

* Hans Helge Nielsen (1942- ). Maler, grafiker. Uddannet på Kunstakademiet 1968-75. Debut på Påskeudstillingen 1965. Ekspressiv og fabulerende koloristisk billedverden med figurer og bygninger i landskabet.

* Morten Nyhus (1957- ). Performancekunstner. Uddannet fra Det jyske Kunstakademi 1985-90. Debut på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus 1985. Arbejder med tegning, fotomontage, performance, tekst.

* Lisbet Olrik (1936-2013). Maler, grafiker. Uddannet på Kunstakademiet 1957-61. Debut på Efterårsudstillingen 1959. Et naturalistisk formsprog, ofte om sportsbegivenheders følelsesladede engagement, livligt og dynamisk gengivet. Medlem af Den Blå Citron.

* Gunnar Palander (1941- ). Keramiker, billedhugger. Uddannet i Frankrig. Debut hos Cromisterne 1973. Sammensmeltnng af håndværk og kunst i overraskende formsprog med emotionelle og konkrete dimensioner

* Karl Åge Riget (1933-2001). Maler, billedhugger. Autodidakt. Debut på Efterårsudstillingen 1959. Billeder, relieffer og skulpturer i geometriske former og stærke farver. Medlem af Den Blå Citron, Huset i Asnæs og Grønningen.

* Allan Schmidt (1923-89). Maler, billedhugger, grafiker. Uddannet fra Den Frie Malerskole i Göteborg. Debut på Efterårsudstillingen 1951. Kompositioner i jern og keramik med dunkle farver, ofte med organiske former. Collage-billeder.

* Lena Søeborg (1965- ). Skulptør, installationskunstner. Udannet på Det Jyske Kunstakademi 1988-93. Debut på Påskeudstillingen i Århus 1989. Performance og Leg med velkendte objekter i utraditionelle kompositioner. Medlem af Cromisterne.

* Morten Tillitz (1965- ). Billedkunstner. Uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1989-93. Debut 1986. Installationer og objekter, instagram-bileder og videoer med glimt i øjet. Medlem af E-rum.

* Morten Tøgern (1947- ). Maler. Autodidakt. Debut på Efterårsudstilingen 1977. Billedflader med klart definerede farver og former i eget univers. Medlem af M59.

* Erik Varming (1942- ). Billedhugger. Uddannet på Kunstakademiet 1960-66. Naturalistiske skildringer af dyr og mennesker i sten og bronze, ofte i polykrom og organlignende former. Eckersberg-medaljen 2011.

[[Kategori: Kunstnergrupper]]

Stokrosebanden

2026-07-28T08:44:31Z

Odswiki:

Tengslemark Skole

2026-07-28T07:38:40Z

Odswiki:

[[Fil:Tengslemark Skole.JPG|300px|thumb|left|Tengslemark skole.]][[Fil:Ida Olsen.JPG|150px|thumb|right|Ida Olsen, forskolelærerinde 1916-1954.]]

Tengslemark skole i [[Odsherred]] blev bygget i 1924 til afløsning af Sonnerup gl. skole, (Oddenvej 70) som var en kgl. skole oprettet i 1735.

I forvejen havde [[Tengslemark]] sin forskole, hvor børnene gik de tre første år af deres skoletid.

Skolens leder var Axel Christensen. Han blev i 1940 afløst af Frede Jensen.

1956 den 10. august er det nye lærerpar, Tove og Ole Jørgensen, som nygifte flyttet ind i den nye lærerbolig. Ole Jørgensen skal være lærer ved [[Lumsås Skole]], og hustruen som forskolelærerinde i Tengslemark Skole.

Tengslemark skole fik ingen lang levetid. - I 1956 stod [[Højby Centralskole]] klar til brug og derefter samledes eleverne fra alle kommunens skoler (minus [[Lumsås]]) fra 3. klasse og opefter til undervisning i [[Højby]].

Tengslemark skole fortsatte som småbørnsskole med de to yngste årgange, 1. og 2. klasse, (Den gl. Skole) forskolen blev solgt til beboelse.

Imidlertid faldt børnetallet i skoledistriktet hurtigt.

1963 den 30. november vedtog Højby sogneråd at nedlægge skolen.[[Fil:Tengslemark Forskole.jpg|300px|thumb|right|Tengslemark Forskole 1924 - Oddenvej 41, Tengslemark, 4500 Nykøbing Sjælland. - Fotograf: Ukendt.]]

Lærerinde fru Andersen blev boende på skolen, og fortsatte sin lærergerning på [[Højby Skole]].

Et par år senere blev skolen overtaget af særforsorgen, som anvendte den til børnehave, men i 1978 oprettedes kommunal børnehave i skolens bygninger, så nu kendes stedet ikke under betegnelsen Tengslemark skole, men som Tengslemark Børnehave.

'''Lærere ved skolen:'''

[[Ida Olsen]], forskolelærerinde fra 1916.

[[Niels Axel Victor Christensen]], førstelærer fra 1. april 1923.

Frede Jensen fra 1940. Hans bror havde [[Søndergård, Klint]].

1953 den 23. december var det ikke lykkedes at finde en ansøger til det ledige lærerembede, så frk. Bente Madsen, datter af bankfuldmægtig Madsen, [[Nykøbing Sjælland]], er antaget som vikar.

Ib Olsen vikar ved Tengslemark Skole fra 1956.

1959 den 1. januar ansattes aspirant ved skolen, Tove Holtoug, som lærer. Hendes ægtefælle, Ove Holtoug, er ansat ved [[Lumsås Skole]] fra samme dato.

''Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Artikel i Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 2. – 1988. - Holbæk Amts Venstreblad 23. december 1953 og 10. august 1956 og 18. april 1956 og 7. januar 1959 og 1. november 1963.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. apr 2012, 11:10 (CEST)

[[Kategori: Folkeskoler]]

Lumsås Skole

2026-07-28T07:36:59Z

Odswiki:

[[Fil:Lumsås Skole.jpg|400px|thumb|right|Lumsås Skole ca. 1900 med lærer Steffen Carlsen og hans elever.]]Lumsås Skole, Oddenvej 79, [[Lumsås]], [[Højby sogn]], [[Odsherred]].

J. Christensen var førstelærer ved Lumsås Skole fra 1861 til 1893.

1909 ansattes [[Chr. Hermansen]] som første- og enelærer, og han og hustruen, Gerda, var lærere ved skolen i 45 år.

[[Gunnar Erdal]] virkede som lærer i [[Lumsås]], til han 1974 måtte stoppe på grund af sygdom.

1910 til 1925 [[Olga Kellermann Nielsen]].

Karlsen, der var gift med [[Martha Karlsen]], og som rejste til [[Grundtvigsskolen]] i [[Nykøbing Sjælland]].

1925 ansattes [[Karen Ingeborg Jensen-Nybjerg]] som lærer på skolen, hvilket hun var til 1954.

1953 den 31. december stoppede førstelærer [[Chr. Hermansen]], og da det ikke har været muligt at anskaffe en ny lærer, vikarierer pastor Hansen indtil videre i embedet.

1954 den 1. april er lærer Ejner Bøje, Eskildstrup Skole på Falster, født omkring 1920, ansat som førstelærer. Han er gift med en datter af overportør Rasmus Hansen, [[Højby]].

1956 den 27. januar vedtog Højby skolekommission at Lumsås Skole skulle overgå fra at være en 3-klasses skole til en 4-klasses pr. 1. april 1956.[[Fil:J. Christensen, Lumsås.jpg|200px|thumb|left|J. Christensen, der var førstelærer ved Lumsås Skole fra 1861 til 1893.]]

1956 den 10. august er det nye lærerpar, Tove og Ole Jørgensen, som nygifte flyttet ind i den nye lærerbolig i [[Tengslemark Skole]]. Ole Jørgensen skal være lærer ved Lumsås skole, og hustruen skal være forskolelærerinde i [[Tengslemark Skole]].

Til den nye skoles klasselokale er indkøbt stålmøbler med plasticplader på bordene, og gode sæder på stolene. Møblerne er tegnet af professor Steen Eiler Rasmussen, og skal leveres af Borch Fabrikker i Kolding.

1956 den 12. august inviteredes interesserede til at se Lumsås skole, og hvad der er sket med den gamle skole, og som nu er helt færdig.

Lærerindeboligen er lavet om til klasseværelse og bibliotek, og der er bygget en lille tilbygning med entre og spisestue til børnene. Videre er der indlagt centralvarme.

Her fortsætter Boye 1956 som skoleleder.

Den unge lærer Lydolf fra kolonien [[Dalhøjgård, Lumsås]], er ansat som lærer, samtidig har fru Boye, der har deltaget i undervisningen bedt sig fritaget herfor.

1959 den 1. januar ansattes aspirant ved skolen, Ove Holtoug, som lærer. Hustruen Tove Holtoug er ansat ved [[Tengslemark Skole]] som lærer fra samme dato.

1971 den 12. februar er salget af Lumsås gamle skole godkendt af tilsynsrådet.

Skolen er købt af lærer J. Brings for 100.000,00 kr., som var vurderingssummen 1969.

Arealet er på 2.122 kvm., der er klasselokale, førstelærerbolig og udhus.

Skolen er i meget ringe stand, men køberen oplyser han vil indrette den til lejerskole, hvilket han dog ikke har søgt om.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. december 1953 og 28. januar og 10. august 1956 og 17. januar 1959 og 14. juni 1961 og 12. februar 1971 og 25. januar 1982.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. sep 2013, 14:40 (CEST)

[[Kategori: Folkeskoler]]

Lorentz Fribert

2026-07-14T08:11:59Z

Odswiki:

Kaptajn i hæren og cand. jur. Lorentz Fribert er født på Samsø den 6. oktober 1781.

Gift med [[Ulrikke Eleonore Schwane]] Trojel den 12. december 1802. Ulrikke Eleonora var født den 7. marts 1784.

De fik to børn:

Marie Caroline Fribert født i [[Højby]] 4. oktober 1803.

Frants Vilhelm Trøjel Fribert født i [[Højby]] 27. marts 1810.

1810 overtog Lorents Fribert Annebjerggård ([[Anneberg]]).

Lorentz Fribert døde den 22. april 1814, og blev begravet på Assist kirkegården i København, hvor der er en mindevæg med hans mindesten.

Det var Lorentz Fribert der rejste mindestenen på kirkegården ved [[Odden kirke]] over de faldne i søslaget ved [[Sjællands Odde]], hvor lineskibet [[Prins Kristian Frederik]] led en sørgelig skæbne i kamp med en engelsk eskadre, og blandt de faldne var søhelten Peder Willemoes.

Da Lorents Fribert døde giftede Ulrikke Eleonore sig igen (1.4. 1815) med Christian Benzon Trojel.

''Kildemateriale: Danske Slotte og herregårde. Hjemmesiden Samsoerroots.dk. - Arkivalier Online.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. aug 2011, 17:41 (CEST) - rettet 14.7. 2026 af KM

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Anneberg]]
[[Kategori: Gårdejere]]

Lorentz Fribert

2026-07-14T08:11:35Z

Odswiki:

Kaptajn i hæren og cand. jur. Lorentz Fribert er født på Samsø den 6. oktober 1781.

Gift med [[Ulrikke Eleonore Schwane]] Trojel den 12. december 1802. Ulrikke Eleonora var født den 7. marts 1784.

De fik to børn:

Marie Caroline Fribert født i [[Højby]] 4. oktober 1803.

Frants Vilhelm Trøjel Fribert født i [[Højby]] 27. marts 1810.

1810 overtog Lorents Fribert Annebjerggård ([[Anneberg]]).

Lorentz Fribert døde den 22. april 1814, og blev begravet på Assist kirkegården i København, hvor der er en mindevæg med hans mindesten.

Det var Lorentz Fribert der rejste mindestenen på kirkegården ved [[Odden kirke]] over de faldne i søslaget ved [[Sjællands Odde]], hvor lineskibet [[Prins Kristian Frederik]] led en sørgelig skæbne i kamp med en engelsk eskadre, og blandt de faldne var søhelten Peder Willemoes.

Da Lorents Fribert døde giftede Ulrikke Eleonore sig igen (1.4. 1815) med Christian Benzon Trojel.

''Kildemateriale: Danske Slotte og herregårde. Hjemmesiden Samsoerroots.dk. - Arkivalier Online.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. aug 2011, 17:41 (CEST) - rettet 14.7. 2021 af KM

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Anneberg]]
[[Kategori: Gårdejere]]

Maglehøj, Grevinge

2025-11-05T14:23:43Z

Odswiki:

Maglehøj, [[Grevinge]], [[Odsherred]], matr. nr. 21, 12,5 Ha.

Gården lå oprindelig nordligst i [[Grevinge]] by, hvor vejen mellem de nye kirkegårde drejer af.

Gården har altså tidligere ligget ved bygaden i [[Grevinge]], ud for hvor dens mark begynder. Den var da byens 8. gård, men efter 1682 blev den nr. 7.

Det var i gammel tid den 22. gård, men efter at flere af de brændte gårde ikke blev bygget op igen, blev den da til nr. 12 i byen.

Den hørte til de gårde, der fik 2 vange. Og som det gik de andre, gik det også denne, jo mere jord, des mere besvær var der med at få arbejdet udført, og indtægterne svarede ikke dertil.

1766 blev jorden i Stubhulevangen skilt fra som en selvstændig gård.

Man ved ikke hvornår gården her er flyttet ud, men det er antagelig sket ca. 1790, samtidig med de øvrige gårde.

Den jordlod, som denne gård i 1745 blev tilkendt, var sognets mindste mark, idet 2 af de gamle oldtidsbyer har haft deres plads her. Nordbyen, på marken i Stubhulevangen, og Sydbyen, der senere blev til [[Grevinge]] by, på marken i Strandvangen.

Der er flere åsenavne, der knytter sig til denne lod: Kirkegårds ås, Østre Maglehøjs ås, Ærterøjle ås og Hammer ås. Øster maglehøj blev ryddet 1864, og der fandtes, som i de andre høje, urner og spor af ben.

I en bøjning ved stranden har der været en mindre høj, der kaldtes Hestehøj, hvor der ved rydningen fandtes tre skeletter, der alle havde ringe på.

Med undtagelse af Maglehøj ås kan ingen andre åser bestemt lokaliseres. I Nationalmuseets Oldtidssamling kaldes højen for "Ma'''n'''glehøj", det kan være, at folkeviddet har omdøbt den til det, efter højen i 1855 blev ryddet. Åsen har da "manglet" højen.

+

Gården ejes på et tidspunkt af [[Anders Jensen]] født 2. juni 1867. Han overtog gården efter sine forældre, Kirstine Madsdatter og Peter Jensen, i 1904.

Hans hustru, Anna Christine Jensen, født Christensen, er født i [[Torrendrup]] 23. maj 1871 som datter af Stine og Anders Christensen, der tidligere havde en gård.

Arealet er på 61 tdr. land.

Besætningen er på 8 heste, dels Oldenborgere og dels belgiske, 21 malkekøer og 14 ingkreaturer af R.d.M. samt 20 svin.

Syuehuset er opført 1879, staldene 1884 og laden 1900. der er endvidere opført stakhjelm 1905 og svinestald 1922.

Anders Jensen har været på Hjørlund Højskole og Tune Landbrugsskole.

Gården har navn efter en høj på marken, "Maglehøj".

Siden 1927 har den været drevet af en forpagter, Johannes Larsen, der overtog gården 1. november 1946, efter Anders Jensens død i maj samme år.

Anders Jensens forældre overtog den i 1873, og gården har iøvrigt været i slægtens eje gennem flere generationer.

+

''Af kendte beboeres navne findes følgende:''

1. Søren Kjeldsen, død 1682.

2. Degnen Kresten Kølbæk til 1692.

3. Laurs Olesen Smed til 1693.

4. Hans Jensen til 1700. Han var sognefoged.

5. Kresten Madsen fra [[Odstrup]], død 1775.

6. Rasmus Hansen indtil 1704.

7. Laurs Andersen, død 1740.

8. Ip Pedersen fra Holte, født 1746, død 1781. Hans stedsøn,

9. Ip Andersen, født 1683, død 1744. Sønnen

10. Hans Ipsen, født 1716, død 1781. Sønnen

11. Lars Hansen, født 1751, død 1801. Datteren blev gift med

12. Lars Krestensen, født 1786, død 1833.

13. Hans Villumsen, født 1806, død 1880. Sønnen

14. Jens Hansen, født 1843. Han var kirkeværge og Dannebrogsmand. Sønnen

15. Herman Hansen er født 1881. Han har været elev på Tune Landbrugsskole, overtog gården 1907, og har været medlem af sognerådet i 2 perioder. Hustruen, Ella, er fra [[Engelstrup]].

16. Niels Larsen, byttede ca. 1820 med husmand

10. Jens Pedersen i Gundestrup. Denne nøjsomme mand klarede sig gennem de trange år i 1820erne til opgangen kom. Han lagde grunden til en stor rigdom. Sønnen

11. Peter Jensen, født 1933, fortsatte i faderens fodspor og øgede rigdommen. Han overtog 1874, og inden han afleverede den til sin søn, havde han opbygget hele gården solidt. Han døde 1904. Sønnen

12. [[Anders Jensen]] er født 1866. Han døde 1946. Hustruen, Anna, var fra Torrendrupgård. De var barnløse, og solgte gården til

13. Johannes Larsen, der i en længere årrække havde haft den i forpagtning. Han er født 10. september 1888, død 1970, var elev på Frederiksberg Højskole 1918. Aftjente sin værnepligt ved garden 1919, og var elev på Tune Landbrugsskole 1921. Fra 1942 til 1950 var han medlem af sognerådet. Hustruen, Elisabeth, er fra [[Sjællands Odde]]. Hun var elev på Ryslinge Højskole 1923, og har været på Snoghøj Gymnastikhøjskole.

14. 1970 overtog enken, Elisabeth Larsen, ejendommen.

15. 1972 overtog sønnen, læge Jørgen Larsen, ejendommen, men han var ikke bosat der. Elisabeth Larsen boede på gården. Jorden blev bortforpagtet.

''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Arkivalier Online 2012. - Odsherred Tidende 10. september 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. feb 2012, 12:57 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Maglehøj, Grevinge

2025-11-05T14:20:42Z

Odswiki:

Maglehøj, [[Grevinge]], [[Odsherred]], matr. nr. 18, areal 36,1 ha.

Gården lå oprindelig nordligst i [[Grevinge]] by, hvor vejen mellem de nye kirkegårde drejer af.

Gården har altså tidligere ligget ved bygaden i [[Grevinge]], ud for hvor dens mark begynder. Den var da byens 8. gård, men efter 1682 blev den nr. 7.

Det var i gammel tid den 22. gård, men efter at flere af de brændte gårde ikke blev bygget op igen, blev den da til nr. 12 i byen.

Den hørte til de gårde, der fik 2 vange. Og som det gik de andre, gik det også denne, jo mere jord, des mere besvær var der med at få arbejdet udført, og indtægterne svarede ikke dertil.

1766 blev jorden i Stubhulevangen skilt fra som en selvstændig gård.

Man ved ikke hvornår gården her er flyttet ud, men det er antagelig sket ca. 1790, samtidig med de øvrige gårde.

Den jordlod, som denne gård i 1745 blev tilkendt, var sognets mindste mark, idet 2 af de gamle oldtidsbyer har haft deres plads her. Nordbyen, på marken i Stubhulevangen, og Sydbyen, der senere blev til [[Grevinge]] by, på marken i Strandvangen.

Der er flere åsenavne, der knytter sig til denne lod: Kirkegårds ås, Østre Maglehøjs ås, Ærterøjle ås og Hammer ås. Øster maglehøj blev ryddet 1864, og der fandtes, som i de andre høje, urner og spor af ben.

I en bøjning ved stranden har der været en mindre høj, der kaldtes Hestehøj, hvor der ved rydningen fandtes tre skeletter, der alle havde ringe på.

Med undtagelse af Maglehøj ås kan ingen andre åser bestemt lokaliseres. I Nationalmuseets Oldtidssamling kaldes højen for "Ma'''n'''glehøj", det kan være, at folkeviddet har omdøbt den til det, efter højen i 1855 blev ryddet. Åsen har da "manglet" højen.

+

Gården ejes på et tidspunkt af [[Anders Jensen]] født 2. juni 1867. Han overtog gården efter sine forældre, Kirstine Madsdatter og Peter Jensen, i 1904.

Hans hustru, Anna Christine Jensen, født Christensen, er født i [[Torrendrup]] 23. maj 1871 som datter af Stine og Anders Christensen, der tidligere havde en gård.

Arealet er på 61 tdr. land.

Besætningen er på 8 heste, dels Oldenborgere og dels belgiske, 21 malkekøer og 14 ingkreaturer af R.d.M. samt 20 svin.

Syuehuset er opført 1879, staldene 1884 og laden 1900. der er endvidere opført stakhjelm 1905 og svinestald 1922.

Anders Jensen har været på Hjørlund Højskole og Tune Landbrugsskole.

Gården har navn efter en høj på marken, "Maglehøj".

Siden 1927 har den været drevet af en forpagter, Johannes Larsen, der overtog gården 1. november 1946, efter Anders Jensens død i maj samme år.

Anders Jensens forældre overtog den i 1873, og gården har iøvrigt været i slægtens eje gennem flere generationer.

+

''Af kendte beboeres navne findes følgende:''

1. Søren Kjeldsen, død 1682.

2. Degnen Kresten Kølbæk til 1692.

3. Laurs Olesen Smed til 1693.

4. Hans Jensen til 1700. Han var sognefoged.

5. Kresten Madsen fra [[Odstrup]], død 1775.

6. Rasmus Hansen indtil 1704.

7. Laurs Andersen, død 1740.

8. Ip Pedersen fra Holte, født 1746, død 1781. Hans stedsøn,

9. Ip Andersen, født 1683, død 1744. Sønnen

10. Hans Ipsen, født 1716, død 1781. Sønnen

11. Lars Hansen, født 1751, død 1801. Datteren blev gift med

12. Lars Krestensen, født 1786, død 1833.

13. Hans Villumsen, født 1806, død 1880. Sønnen

14. Jens Hansen, født 1843. Han var kirkeværge og Dannebrogsmand. Sønnen

15. Herman Hansen er født 1881. Han har været elev på Tune Landbrugsskole, overtog gården 1907, og har været medlem af sognerådet i 2 perioder. Hustruen, Ella, er fra [[Engelstrup]].

16. Niels Larsen, byttede ca. 1820 med husmand

10. Jens Pedersen i Gundestrup. Denne nøjsomme mand klarede sig gennem de trange år i 1820erne til opgangen kom. Han lagde grunden til en stor rigdom. Sønnen

11. Peter Jensen, født 1933, fortsatte i faderens fodspor og øgede rigdommen. Han overtog 1874, og inden han afleverede den til sin søn, havde han opbygget hele gården solidt. Han døde 1904. Sønnen

12. [[Anders Jensen]] er født 1866. Han døde 1946. Hustruen, Anna, var fra Torrendrupgård. De var barnløse, og solgte gården til

13. Johannes Larsen, der i en længere årrække havde haft den i forpagtning. Han er født 10. september 1888, død 1970, var elev på Frederiksberg Højskole 1918. Aftjente sin værnepligt ved garden 1919, og var elev på Tune Landbrugsskole 1921. Fra 1942 til 1950 var han medlem af sognerådet. Hustruen, Elisabeth, er fra [[Sjællands Odde]]. Hun var elev på Ryslinge Højskole 1923, og har været på Snoghøj Gymnastikhøjskole.

14. 1970 overtog enken, Elisabeth Larsen, ejendommen.

15. 1972 overtog sønnen, læge Jørgen Larsen, ejendommen, men han var ikke bosat der. Elisabeth Larsen boede på gården. Jorden blev bortforpagtet.

''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Arkivalier Online 2012. - Odsherred Tidende 10. september 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. feb 2012, 12:57 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Burvænget

2025-10-20T13:57:36Z

Odswiki:

Burvænget, Burmeister & Wains feriekoloni, Burvænget 15, [[Lumsås]], [[Højby sogn]], [[Odsherred]].

Feriekolonien blev etableret den 23. juli 1943, hvor Burmeister og Wain gav tilladelse til, at funktionærforeningen indrettede en feriekoloni i [[Lumsås]] på selskabets grund ved Lumsås Sønderstrand.

Den fik navnet "Burvænget".

1942 fik alle ansatte på B & W lejlighed til at benytte feriekolonien.

Fra 1959 blev kolonien ledet af økonoma Elisabeth Petersen.

I starten lå der kun otte huse, og en kantinebygning, men der blev gennem årene udvidet til 14 huse, en ny kantinebygning, et hus til køkkenets piger, og gæstelejligheder i den gamle kantinebygning.

1958 byggedes huset til de omtalye køkkenpiger, og det kostede 90.000,00 kr., så de bor godt.

1967 kommer der 80 ad gangen, hvilket svarer til 640 besøgende om året. Hvert hold er her i 14 dage.

Husene er indrettet med opholdsstue, køjerum til 4 eller 6 sovepladser, og alle måltider indtages i kantinen, og i spisestuen har hver familie et bord.

Se også: [[Burvænget ca. 1960]].

[[Fil:B&W kolonien.jpg|400px|thumb|left|B&Ws feriekoloni ”Burvænget” ca. i 1940'erne. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
[[Fil:B&W kolonien 1.jpg|450px|thumb|center|Udsigt over B&W kolonien ved Sejerøbugten i 1940'erne hvor man ser gården hvor bestyrelsen boede. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]

''Kilde: Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 28. juli 1967.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. aug 2012, 13:39 (CEST)

[[Kategori: Feriekolonier]]

Forside

2025-04-22T11:02:38Z

Odswiki:

= Udvalgt artikel: Klintsøgård=
[[Fil:Klintsøgård.jpg|400px|thumb|left|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj. Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953. Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet. Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Klintsøgård, Klintevej 71, [[Klint]], [[Odsherred]].

Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.

I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.

I 1852 solgte staten ved en auktion på [[Nykøbing Sjælland]] Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.

Jürgensen ejede dog kun [[Klinte Sø]] i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.

På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt.
Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.

Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev [[Klinte Sø]] solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt [[Ellingegård]]. Denne sammenhæng mellem [[Ellingegård]] og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.

Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat [[Niels Bundgaard]] fra Vejle. [[Niels Bundgaard]] blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde.
Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver.
Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.

Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.

Samme år blev Klintsøgårds hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.[[Fil:klintesø.jpg|200px|right|thumb|Klinte Sø på et kort fra 1855.]]

I 1915 købte [[Niels Bundgaard]] det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. [[Niels Bundgaard]] satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner.
P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels N. Bundgaard som bestyrer af Klintsøgård.

'''Klintsøgård fra 1930:'''

Klintsøgård er beliggende i [[Klint]] by, [[Højby sogn]], [[Odsherred]], med 6 km til [[Nykøbing Sjælland station]], matr. nr. 7b m.fl. af Tengslemark.

Samlet areal 262 ha, deraf 253,5 ha ager, 6,5 ha skov og 2 ha have og gårdsplads.

Ejendomsskyld 234.100,00 kr. - Jordværdi 175.000,00 kr. - Bygningerne er fordikret i Landbygningernes Brandforsikring for 176.000,00 kr. og løsøret i Nye Danske af 1864 for 106.000,00 kr. Der er på dette tidspunkt ingen elektrisk installation på gården.

Klintsøgård ligger i den nordlige side af marken ved vejen [[Klint]]-[[Nyrup]] nær ved stranden ved Nyyrup Bugt. Jorden består hovedsagelig af dyndjord, en mindre del er dog sandjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft ret god, jorden er delvis drænet og afvandet ved pumpning, skovarealet er blandet skov, fra 30 til 50 år gamle.

Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.

Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|400px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935. Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning. Personerne er fra venstre i bageste række: 1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest 2. Hans Nielsen. 3. Herman Andersen. 4. Johannes Jørgensen. 5. Ukendt. 6. Erling V. Petersen. 7. Ukendt. Personerne i front er fra venstre: 1. Niels Bundgaard, senior. 2. Niels Bundgaard, junior. 3. Svend Svendsen. 4. Villy Olsen. 5. Svend Nielsen. 6. Christian.]]

Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.

De to lange avlslænger, som ligger overfor hinanden sydvest for hovedbygningen, er betonstøbt og tækket med pap, ligesom gårdens hjelm, der ligger mod syd-øst.

Niels N. Bundgaard var bestyrer af gården, og købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv.

Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.

Se: [[Klintsø udstykkes.]]

Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg.
Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..

Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem.

Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. [[Georg Schad]]s Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til [[Nykøbing Sj. Sygehus]]. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.

1953 den 1. december er den 37-årige plejer Karl Anton Jensen og hans hustru, fru Ellen Jensen, Århus, ansat som bestyrerpar på det nye rekreationshjem. De er begge kendt i [[Nykøbing Sjælland]], hvor de før har været på [[Amtshospitalet]]. Jensen er uddannet landmand, og var en tid medhjælper hos overgartner Carlsen, inden han gik over til at være plejer. Han skal først og fremmest passe haven og gartneriet, mens hans hustru der er uddannet som sygeplejerske, skal fungere som sådan. De tiltræder i begyndelsen i det nye år 1954.

1954 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige [[Odsherred]]. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag.

1955 indviedes et nyt flag på afdøde dr. [[Georg Schad]]s fødselsdag.

Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard.

En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i [[Odsherred]]. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999.

Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2025.

== Søg på Odswiki ==

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

== Odsherred Wiki fra A til Å ==

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=A&to=B '''A'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=B&to=C '''B'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=C&to=D '''C'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=D&to=E '''D'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=E&to=F '''E'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=F&to=G '''F'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=G&to=H '''G'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=H&to=I '''H'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=I&to=J '''I'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=J&to=K '''J'''][http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=K&to=L '''K'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=L&to=M '''L''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=M&to=N '''M''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=N&to=O '''N'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=O&to=P '''O''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=P&to=Q '''P'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Q&to=R '''Q''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=R&to=S '''R'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=S&to=T '''S''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=T&to=U '''T'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=U&to=V '''U''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=V&to=W '''V'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=W&to=X '''W''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Y '''X'']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Z '''Y''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Z&to=Æ '''Z''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Å&to= '''ÆØÅ''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider '''Alle Artikler fra A til Å''']

== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Nye_sider&limit=10 '''Se seneste 10 artikler''']

== Bliv Wiki-Skribent ! ==

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Forside

2025-04-22T11:02:00Z

Odswiki:

= Udvalgt artikel: Klintsøgård=
[[Fil:Klintsøgård.jpg|400px|thumb|left|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj. Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953. Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet. Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Klintsøgård, Klintevej 71, [[Klint]], [[Odsherred]].

Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.

I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.

I 1852 solgte staten ved en auktion på [[Nykøbing Sjælland]] Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.

Jürgensen ejede dog kun [[Klinte Sø]] i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.

På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt.
Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.

Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev [[Klinte Sø]] solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt [[Ellingegård]]. Denne sammenhæng mellem [[Ellingegård]] og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.

Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat [[Niels Bundgaard]] fra Vejle. [[Niels Bundgaard]] blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde.
Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver.
Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.

Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.

Samme år blev Klintsøgårds hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.[[Fil:klintesø.jpg|200px|right|thumb|Klinte Sø på et kort fra 1855.]]

I 1915 købte [[Niels Bundgaard]] det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. [[Niels Bundgaard]] satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner.
P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels N. Bundgaard som bestyrer af Klintsøgård.

'''Klintsøgård fra 1930:'''

Klintsøgård er beliggende i [[Klint]] by, [[Højby sogn]], [[Odsherred]], med 6 km til [[Nykøbing Sjælland station]], matr. nr. 7b m.fl. af Tengslemark.

Samlet areal 262 ha, deraf 253,5 ha ager, 6,5 ha skov og 2 ha have og gårdsplads.

Ejendomsskyld 234.100,00 kr. - Jordværdi 175.000,00 kr. - Bygningerne er fordikret i Landbygningernes Brandforsikring for 176.000,00 kr. og løsøret i Nye Danske af 1864 for 106.000,00 kr. Der er på dette tidspunkt ingen elektrisk installation på gården.

Klintsøgård ligger i den nordlige side af marken ved vejen [[Klint]]-[[Nyrup]] nær ved stranden ved Nyyrup Bugt. Jorden består hovedsagelig af dyndjord, en mindre del er dog sandjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft ret god, jorden er delvis drænet og afvandet ved pumpning, skovarealet er blandet skov, fra 30 til 50 år gamle.

Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.

Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|400px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935. Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning. Personerne er fra venstre i bageste række: 1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest 2. Hans Nielsen. 3. Herman Andersen. 4. Johannes Jørgensen. 5. Ukendt. 6. Erling V. Petersen. 7. Ukendt. Personerne i front er fra venstre: 1. Niels Bundgaard, senior. 2. Niels Bundgaard, junior. 3. Svend Svendsen. 4. Villy Olsen. 5. Svend Nielsen. 6. Christian.]]

Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.

De to lange avlslænger, som ligger overfor hinanden sydvest for hovedbygningen, er betonstøbt og tækket med pap, ligesom gårdens hjelm, der ligger mod syd-øst.

Niels N. Bundgaard var bestyrer af gården, og købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv.

Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.

Se: [[Klintsø udstykkes.]]

Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg.
Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..

Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem.

Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. [[Georg Schad]]s Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til [[Nykøbing Sj. Sygehus]]. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.

1953 den 1. december er den 37-årige plejer Karl Anton Jensen og hans hustru, fru Ellen Jensen, Århus, ansat som bestyrerpar på det nye rekreationshjem. De er begge kendt i [[Nykøbing Sjælland]], hvor de før har været på [[Amtshospitalet]]. Jensen er uddannet landmand, og var en tid medhjælper hos overgartner Carlsen, inden han gik over til at være plejer. Han skal først og fremmest passe haven og gartneriet, mens hans hustru der er uddannet som sygeplejerske, skal fungere som sådan. De tiltræder i begyndelsen i det nye år 1954.

1954 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige [[Odsherred]]. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag.

1955 indviedes et nyt flag på afdøde dr. [[Georg Schad]]s fødselsdag.

Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard.

En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i [[Odsherred]]. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999.

Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2011.

== Søg på Odswiki ==

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

== Odsherred Wiki fra A til Å ==

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=A&to=B '''A'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=B&to=C '''B'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=C&to=D '''C'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=D&to=E '''D'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=E&to=F '''E'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=F&to=G '''F'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=G&to=H '''G'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=H&to=I '''H'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=I&to=J '''I'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=J&to=K '''J'''][http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=K&to=L '''K'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=L&to=M '''L''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=M&to=N '''M''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=N&to=O '''N'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=O&to=P '''O''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=P&to=Q '''P'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Q&to=R '''Q''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=R&to=S '''R'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=S&to=T '''S''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=T&to=U '''T'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=U&to=V '''U''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=V&to=W '''V'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=W&to=X '''W''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Y '''X'']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Z '''Y''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Z&to=Æ '''Z''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Å&to= '''ÆØÅ''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider '''Alle Artikler fra A til Å''']

== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Nye_sider&limit=10 '''Se seneste 10 artikler''']

== Bliv Wiki-Skribent ! ==

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Nykøbing Sj. kirke

2025-02-14T09:39:19Z

Odswiki:

[[Fil:Nykøbing Sj. kirke.JPG|450px|left|thumb|Nykøbing Sj. kirke, Foto: SOC]][[Nykøbing Sjælland]] kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke i romansk stil af munkesten omkring år 1250, den skulle være helliget Jomfu Marias moder Anna, der nævnes også Sct, Annæ alter, og en mark hører til præsteembedet, benævnes Sct. Annæ Have. Det er en af landets ældste "to-skibs-kirker". Men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var [[Højby kirke]] anneks til Nykøbing Sj. kirke, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing Sj. kirke som anneks til [[Højby kirke]], og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før.

Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i år 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i [[Nykøbing Sjælland]] med annekskirken, [[Højby kirke]], og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i [[Nykøbing Sjælland]] nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen.

Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing Sj. kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør.

Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir.

Nykøbing Sj. kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae.

Digteren B. S. Ingemanns hustru har malet det gamle alterbillede fra 1838, som nu findes nede i kirken. Det krusifiks, der nu findes på alteret, er fra 1872. De tre malmlysekroner er fra 1657,1676 og 1722 (den ældste er skænket af byens borgmester [[Jørgen Mortensen]]). Man har fundet sten i koret, hvori der er ristet runer.

Nytåret 1923-24 udsendtes det første kirkeblad. Det bragte bl.a. en artikel om bønhørelse af biskop Fonnesbech-Wulff.

1952 fik kirken elektrisk opvarmning.

1953 vedtog man at anskaffe den ny salmebog til forårskonfirmationerne, og man bestilte 60 stk.

1954 blev der lavet en ny toiletbygning på den gamle kirkegård ved kirken. Der blev både herre- og dametoiletter. Bygningen blev opført bag kirkegårdsmuren ind mod museet, og den blev gravet lidt ned, så den ikke blev højere end muren. Den fik flat tag med græstørv, og så blev der beplantet udenom.

1956 blev det nye ligkapel opført, som er tegnet af arkitekt Rolf Graae, og blev bygget i hjørnet ind mod gartner Jørgensens ejendom, og man har erhvervet et lille stykke af hans grund for også at få plads til et redskabsrum, og et dame- og herretoilet.

1956 vedtog man at gennemføre en omfattende renovering af kirken, som får 85 pladser mere, og tre nye glasmosaikruder, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] vil donere.

1956 den 1. december er kirkens hidtidige hovedindgang gennem våbenhuset, der blev bygget i 1880 som en umotiveret, og ikke køn tilbygning, er nu lukket. I stedet er der nu hovedindgang i tårnet, hvor man først kommer ind i et lille vindfang, og derefter i selve tårnrummet.

Under renoveringen 1956, i en niece over indgangen til tårnet, fandt man en lille gul blikæske af den slags, man fik en gros stålpenne i, i gamle dage. Det viste sig, at æsken indeholdt en hilsen fra 1880, nemlig en skrivelse, hvori den daværende kordegn, lærer Jens Chr. Larsen, skrev følgende: I 1880 om efteråret blev ligkapellet her i tårnrummet indrettet. Kirkeinspektionen bestod af højærværdige sognepræst, provst Ponsaing, borgmester Muus, kaptajn Holstein (kirke værge) og byrådsmedlem, farver Nielsen. Murerarbejdet er udført af brødrene Laur. og Gottlieb Pihl, snedkerarbejdet af Ferd. Petersen.

1968 den 15. september, ved Høstgudstjenesten, er det nye ”Teleslyngeanlæg” taget i brug for første gang.
[[Fil:Theodor F Budde Lund.jpg|200px|thumb|right|Theodor Ferdinand Budde Lund ca. 1860. Præst ved kirken 1852 til 1873 Fotograf: C. F. Bokkenheuser.]]

==Alteret:==

1957 i marts måned kom konservator Olav Olsen, Nationalmuseet, for at undersøge det gamle middelalderlige stenalter, som har været skjult i mange år.

Det viser sig det gamle alter har været bygget om i flere tempi.

Først i begyndelsen af 1200-tallet er bygget et firkantet alter af munkesten. Ret snart efter er lagt et skifte sten mere ovenpå, og overfladen er dækket af et lag puds.

Det er i dette puds, der blev gjort et temmelig opsigtsvækkende fund, nemlig aftrykket af vævningen i en alterdug, som formentlig er lagt på, inden pudsen har været helt tør og fast.

Senere igen, antagelig indenfor 100 år, er yderligere lagt et tredie skifte munkesten ovenpå dette pudslag, som først er blevet nærmere undersøgt, da Olav Olsen skilte alterets forskellige afdelinger ad.

Endvidere er der i alteret fundet spor af en helgengrav i et lille firkantet rum, hvor man gemte relikvier i form af benstykker fra en helgen. Noget sådan fandt man dog ikke her.

Som en fjerde etape er endelig senere igen taget 50 cm fra bagsiden af det oprindelige alter, og flyttet frem foran, så alteret som helhed er rykket dette stykke frem, derpå er lagt endnu et skifte sten ovenpå igen.

Man har hidtil ikke vidst, om der lå noget på kirkernes altre dengang i den tidlige middelalder, eller hvad dette var. Så dette aftryk af alterdugen fra middelalderen er det første fund af sin art i Danmark, og et stykke kalkpuds med aftryk af mønsteret er indsendt til Nationalmuseet til nærmere undersøgelse for, om man kan tidsbestemme det.

Den del af det gamle gotiske alter, som har været flyttet, og var bygget om foran det første stenalter, var så medtaget, at det ikke kunne genopbygges, og man overvejede om man nu alligevel skulle rykke det nye alter de ca. 60 cm tilbage, så der bliver denne plads mere foran.

==Kalkmalerier:==

Ved hovedistandsættelsen 1980 fremkom kalkmalerier og endda flere af slagsen flere steder i kirken. Kun udsmykningen i kapellets hvælv blev fundet bevaringsværdigt, mens alle de andre blev kalket over.

Både inden og under restaureringen i 1956-57 blev disse og såmænd også andre igen fremdraget. Efter behandling med skummetmælk blev de alle kalket over igen.

I forbindelse med ned rensning i 1965 af udmalingen i kapellet fremkom dele af rummets antagelig samtidige vægudsmykning, hvoraf den bedst bevarede detalje, på nordvæggen ind mod skibet, nu står fremme.

==Kirkeskibet:==

Noget af det første sognepræst [[E. Kragh-Schwarz]] bemærkede. da han kom til [[Nykøbing Sjælland]], var det mærkelige i, at der i Nykøbing kirke, som er en havneby, ikke havde et kirkeskib i den gamle kirke.

Han opdagede en annonce i et hovedstadsblad, hvor modelbygger P. E. Christensen, Kastrup, tilbød at skænke et modelskib som gave til en menighed. Præsten skyndte sig at skrive til den ædle giver, og var så heldig at komme før et halvt hundrede andre interesserede.

For tiden hænger det i Lyngby kirke, hvor det imidlertid ikke har været meningen, at det skulle blive.[[Fil:Kirkeskibet.JPG|300px|thumb|right|Kirkeskibet i Nykøbing kirke 2017. Foto: SOC 2017.]]

+

Kirkeskibet "Øresund" er bygget og skænket i 1955 af P. E. Christensen, Kastrup. Det er et tremastet orlogsskib, som oprindelig blev navngivet Dronning Caroline Mathilde, hvor kølen blev lagt i juni 1765, og det løb af stabelen 12. juni 1766, men ændret til Øresund i 1772.

Det har 64 kanoner og er 165 cm langt, og så har det Christian VIIs monogram og navnet på agterspejlet.

Skibet var oprindelig 167 fod langt, 45 fod bredt, og var armeret med 70 kanoner. I krigstid havde det en besætning på 679 mand.

1773 var det første gang i søen under kommando af Edv. Schindel.

1801 blev det reduceret til blokskib.

Senere blev det til batteriet "Prøvestenen", og 1828 solgtes det til ophugning.

Skibspapirer er lagt i, men er nu tilsyneladende forsvundet.

+

1955 den 30. oktober skulle skibet have været ophængt, men på grund af pastor Landers afskedsprædiken denne dag er højtideligheden udsat.

1955 den 13. november blev skibet ophængt under former, der følger gamle traditioner for ophængning af kirkeskibe.

Skibet blev båret til kirken af repræsentanter for søens folk. Det bliver medlemmer af [[Marineforeningen]] og [[Nykøbing Fiskeriforening]], samt marinere fra [[Torpedostationen Kongsøre]].

Ved ankomsten til kirken blev det modtaget af sognepræsten ved kirkedøren, og efter korte hilsener fandt ophængningen sted.

Der var over 600 mødt op i kirken, og selvom bænke blev båret ind, måtte mange stå op.

Derefter var der almindelig gudstjeneste.

==Døbefonden:==

Døbefonden er i sen romansk stil af hvidgrå gotlandsk kalksten. Den er 90 cm høj, og 70 cm i tvætmål, svarende til den døbefond man ser i Rørvig kirke. Det er en såkaldt eksportfond med fod, skaft og kumme hugget hver for sig, og samlet med cement.

1746 var var døbefonden placeret i tårnrummet, hvorfra den i 1834 blev flyttet op i koret i det nordvestlige hjørne, og året efter malet af H. L. Johansen.

Men i 1880 betaltes stenhugger C. Sørensen for hugning af døbefonden, som man ser i dag, og samme år opsattes og afpudses den.

==Prædikestolen:==

[[Fil:Prædikestolen i Nykøbing kirke.JPG|200px|left|thumb|Prædikestolen formentlig fra 1636 med senere ændringer. Foto: SOC]][[Fil:Caroline Kollenberg Thisted.jpg|200px|thumb|right|Sognepræst Caroline Kollenberg Thisted, Nykøbing Sj. medvirkede ved Festgudstjenesten i anledning af hospitalskirken på SNS havde 100 års jubilæum den 27. august 2016. Fotograf: Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk]]Prædikestolen har været udsat for flere ændringer. Ifølge pastor Thornebys indberetninger havde den i 1758 "neden under ved foden" årstallet 1636, men opgangen er yngre og formodentlig fra 1880.

Evangelistfigurerne med deres symboler står på plader over bøjler, og herpå står med reliefversaler: S Mathe, S Marcus, Salvator Mundi, S Lucas og S Iohannes.

1755 var Christian IVs navn og nogle adelige våbener bevaret på stolen, men samtidig oplystes det, at adskillige indskrifter og våbener på prædikestolen var gået tabt. 1758 omtaltes de adelige våbener over evangelisterne, og over Vor Frelser var skrevet Christus.

1726 repareres stolen med nye lister, og 1737 fik den ny dør med lås. 1829 blev fyldninger og zirater herpå repareret, og 5 år senere forhøjedes dens kant med fire tommer. 1869 kan man se drejemester L. Gottschalk blev betalt for et englehoved, som muligvis var bortkommet.

Inden kirkens reparation i 1880 blev kirkestolen taget ned af snedker I. Larsen, og blev kørt hen til Willumsens gård. Samme år betaltes snedker N. P. Rasmussen for at forfærdige en prædikestol, og den mest sansynlige forklaring er, at den har gennemgået en kraftig ombygning med genanvendelse af bl.a. arkadefelter, figurer og bøjler fra den gamle stol. Også er nævnt en læsepult, muligvis fra 1880, og formodentlig lavet af dele fra stolen. Forøvrigt er en læsepult omtalt som bogstol i prædikestolen første gang i 1805.

I 1957 udførtes stafferingen af maler Paul Høm. Stol og opgang står med blågrå marmorering og rødt på fladsnit og profillister. Figurerne og bøjler med englehovederne er forgyldte.

1835 Maledes stolen af H. L. Johansen formentlig i lys perlegrå med marmoreringer, og igen i 1880, da den var egetræsfarvet med hvide skabelonerede mauresker på sort bund i fyldningerne.

1752 var prædikestolen ophængt på pillen mellem skib og kapel med opgang fra kapellet vest for pillen, men i 1827 ønskede man en ny opgang til stolen, og i 1874 påpegedes, at den burde flyttes, så siden 1880 har den stået ved korbuens sydside.

==Stolestader:==
[[Fil:J P A Ponsaing.jpg|130px|thumb|right|Johan Poul Carl Anton Ponsaing ca. 1885. - Præst i Nykøbing Sj. kirke 1873-92.]]

Nykøbing Sj. kirke havde ligesom alle andre kirker i landet såkaldte "stolestader", og her kan man se mange berømte personer har haft deres faste plads i kirken. Fæste mod betaling af mands- og kvindestole omtaltes første gang i 1663. I stolestadsanordningen i 1696 påpeges, at afgift skulle betales til Phillipi Jacobi dag (1. maj jfr. fornyelse af gravsten) mens de åbne stole i kapellet kunne benyttes afgiftsfrit. 1744 oplyses, at foruden stolene i kapellet kunne åbne stole ved skibets nordvæg indtil videre disponeres uden afgift af de fattige og ungdommen. Inden 1801 blev imidlertid også opkrævet betaling for disse pladser. Fyldig information vedrørende kirkestolenes benyttelse og betalingen for pladserne er bevaret gennem stolestadebøger fra 1685 og indtil dette gik af brug i 1867.

Ifølge skøde fra 17. januar 1643 tilhørte tre stole, den øverste mands- og kvindestol, nogle der i gammel tid skulle være solgt til Hermans Witfeld og Maren Juel, og den anden øverste på den lille række (langs nordvæggen) borgmester [[Jørgen Mortensen]] (søn af borgmester [[Morten Thuesen]]) som fri og urokkelig ejendom. 1696 noteredes disse stole at tilhøre byfoged Hans Jørgensen Grundtvig på samme betingelser som hans salig fader borgmester [[Jørgen Mortensen]]. Forøvrigt sad Hans Jørgensen Grundtvigs tjenestepiger i stolene på den lille rad.

Også de to rådmænd, Niels Zandersen og Knud Dinesen, der udi hver sin stol havde det yderste stade, disponerede på livstid over deres pladser uden afgift.

1706 betalte [[Morten Grundtvig]] imidlertid for den øverste stol ved koret, eftersom kongens lov (Chr. V.s Danske Lov 1863) tilholdt, at ingen arvelige stader måtte være.

Igennem årene fremover havde stolene mange prominente borgeres navne, for eksempel havde præstens famillie faste pladser, ligesom kordegn havde en familiestol, og det gjaldt også egnens byfoged og mange købmænd med mere.

==Glasmosaikruder:==
[[Fil:Glasmosaikrude.JPG|130px|thumb|right|Glasmosaikruden udført af maleren Vilhelm Andersen. - Holbæk Amts Venstreblad 6. juni 1961.]]

1958 den 30. maj afsløredes de tre mosaikruder, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] har skænket kirken. De er malet af Thor Bøgelund. Motiverne i ruderne er fra venstre Maria, og til højre Johannes, samt i midten en due, der symboliserer Helligåndens kraft.

Godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] lovede ved den lejlighed, at han ville bekoste en mosaikrude til det store østvindue.

1959 den 12. december blev det meddelt, at det var overgivet til tegneren Thor Bøgelund, men han døde pludselig, dog havde han imidlertid nået at lave et udkast færdigt, som havde tilknytning til Palmesøndag. I kirkeministeriet, og ved akademiet for de skønne kunster, har man arbejdet videre med projektet. Menighedsrådet meddelte de skulle arbejde videre med projektet.

1961 den 5. maj, i forbindelse med højmessen, afsløredes den mosaikrude, som godsejer [[Jørgen Christian Hempel]] har skænket kirken, og som så er udført af maleren Vilhelm Andersen, som sammen med giveren var med ved afsløringen.
==Kirkeklokker:==

Den store klokke er fra 1828.

En mindre er fra 1776.

1938 kom den store klokke på kuglelejer.

1954 blev den store klokke elektrisk, mens den lille kom på kuglelejer.

Engang - om ikke i tidernes morgen - dog så langt tilbage, at ingen kender nærmere til det, havde Nykøbing Sj. kirke 3 klokker.

1963 den 16. december blev den smukke tredie klokke, som frk. Fanny Larsen, [[Borgerstiftelsen i Nykøbing Sjælland]], skænkede som en testamentarisk gave til Nykøbing, hængt op i det leje ved siden af de to gamle klokker, som er det eneste minde om den tredie klokke, der var engang.

Den nye klokke er støbt i England af John Taylor & Co., Loughenboroug.

Det viste sig nødvendigt at bryde nogle sten ud af muren for at klokken kunne komme ind gennem en af de øverste luger.

Det var Svejseriet Thubakke i Vejle, der opsatte klokken, som vejer 336 kg, og den nederste diameter er på 81,2 cm.

==Krucifix:==

1954 den 4. maj ophængtes et ældre restaureret krucifiks fra omkring år 1400 på gavlen mod kapellet lige til venstre for kirkens hovedindgang.

Gamle overlærer Steincke, der var kordegn i mange år, fandt det på kirkens loft, hvor det har ligget upåagtet i mange år, indtil lokalhistoriker [[Sophus Jensen]] slog til lyd for man fik sat det i stand.

Efter flere indsamlinger, og en donation fra Petra Larsen på De Gamles Hjem på 1.000,00 kr., gjorde det muligt, at man fik konservator Termansen ved Nationalmuseet til at foretage en restaurering af figuren, som blev ført tilbage til sin oprindelige udseende, med originale farver.

Desuden skulle der laves et nyt trækors, idet det gamle var faldet helt fra hinanden, og dette arbejde har snedkermester Oskar Petersen udført i japansk eg.

==Gravminder:==

Et "Epitafir" fra 1619 over [[Morten Thuesen]] dateret 29. marts 1618. Han var borgmester i [[Nykøbing Sjælland]] og Grundtvigslægtens stamfader. 1758 oplyses det, at Epifatet var et monument af træ med forgyldt billedhuggerarbejde, og heri var et simpelt, og efter tidens poesi, et enfoldigt og velmenende rim. Det hang sansynligvis på triumfvæggens yderside, og stod 1832 op ad muren formentlig samme sted.

Omkring 1670 var der et lignende over rådmand og tolder Christen Sørensen, der var død den 10. april 1659. Han var født i Tranebjerg Præstegård på Samsø, var tidligere rådmand og tolder i Århus, og kom til [[Nykøbing Sjælland]] da svenskerne besatte landet.

Et Epifat over Peder Jensen Schaarup, som var en ung købmand i byen, og som døde en af de første dage i marts 1737.

1758 oplyses at der findes to andre Epifater på væggen som ikke var vigtige.

En mindetavle dateret 7. marts 1779 over mor og barn, som var død h.h.v. for moderen omkring 1775 i barselsseng, og barnet døde 1797 i sit fjerde år.

[[Fil:Mindetavle for Grundtvigslægten.JPG|200px|left|thumb|Grundtvig-slægten har sine rødder i Nykøbing Sjælland.]]En gravsten fra 1618 over borgmester i Nykøbing, [[Morten Thuesen]], der døde 29. marts 1618 og hans hustru Ingeborg Andersdatter. 1908 var bevaret fire brudstykker af stenen, som var fundet i forskellige ejendomme i byen, bl.a. på slagtermester P. Brunchmanns gård, og foran et hus i Lergraven hvor det var genbrugt som trappesten. Det ene er stadig i kirken, mens de 3 øvrige er gået tabt.

Gravsten fra omkring 1836 over Ane Larsen, født Jensen, som døde 29. august i en alder af 69 år. Blev 1957 skænket til Odsherreds museum.

==Kirkegårdsmonumenter:==

Et monument fra omkring 1827 over distriktslæge [[Cornelius Lind]] død 5. marts 1825, og hans hustru Ingeborg Maria Lind, født Ashe, blev opsat af deres børn. Den står sydøst for kirken ved kirkegårdens sydside.

Et lignende opsat 1858 over distriktslæge i Nykøbing i 27 år, [[Eiler Andreas Kongsted]]. Står på kirkegården mellem kor og sydkapel.

Et monument over fire af Grundtvigslægtens sidste medlemmer i Nykøbing. De to brødre urmagersvend Axel Christian Grundtvig og student Lauritz Peder Grundtvig, samt deres forældre Karen Grundtvig, født Kjeldberg, og hendes mand købmand Morten Grundtvig. Indmuret i kirkegårdsmuren nord for kirken ud for koret.

Kirken har 250 siddepladser, og har fire klokker. På den ene [[Claus Daa]] til Ravnstrup, befalingsmand på Draxholm ([[Dragsholm Slot]]) og fru Ingeborg Parsberg, 1629. På den anden en munkeskrift. Den tredie er fra 1680.

[[Amtshospitalets kirke]] blev opført 1915 sammen med hospitalet, og var oprindelig "Annekskirke" til Nykøbing Sj. kirke, og den blev senere en slags "lejlighedskirke", hvor præsten fra Nykøbing Sj. kirke bl.a. juleaften afholdt gudstjeneste om formiddagen.

==Sognepræster i Nykøbing Sjælland og Rørvig:==

1559 [[Peder Christensen]].

1570 [[Hans Blasen]].[[Fil:Christian Severin Petersen.jpg|150px|thumb|right|Pastor Christian Severin Petersen ca. 1850. – Præst ved Nykøbing Sj. kirke 1843-1852.]]

1571 [[Rasmus Clausen Charisius]].

1584 [[Michel Lauritsen]].

1620 [[Jacob Pedersen Worm]].

1635 [[Blasius Hansen Hafn]].

1660 [[Hans Barchmann]].

1669 [[Hans Christensen Gülich]].

1677 [[Ebbe Lauridsen Schive]].

1683 [[Arnold Hofgaard]].

1698 [[Holger Nielsen Arctander]].

1712 [[Hans Madsen Bruun]].

1722 [[Jacoc Johansen Hyphoff]].

1755 [[Hans Hansen Thornebye]].

1761 [[Peder Jespersen Pedersen Hersleb]].

1766 [[Jørgen Borch]].

1769 [[Jochum Gregersen Bruun]].

1781 [[Ove Hansen Guldberg]].[[Fil:Ses-ewaldsen.jpg|150px|thumb|right|[[Svend Ewaldsen]] sognepræst fra 1931.]]

1783 [[Alexander Holm]].

1787 [[Lorents Antonsen Bertelsen]].

1789 Frederik Christian v. Hauen.

1793 Jens Conrad Halse.

1802 Jacob Hansen Bang.

1820 Johannes Weibel - Begravet i kirken. - Gav en sum penge til skolen.

1832 Jørgen Vilhelm Jørgensen.

1843 [[Christian Severin Petersen]] - Tillige Provst.

1852 [[Theodor Ferdinand Budde-Lund]].

1873 [[Johan Paul Carl Anton Ponsaing]].

1892 [[Laurits Jacob Ferdinand Bostrup]]. - Tidligere Provst, kom fra København og fra 1904 sognepræst i Rønne.

1904 [[Knud Gotfred Knudsen]].

1930 [[Svend Ewaldsen]] 1931 til 31. december 1953. Han holdt afskedsprædiken i Rørvig og Nykøbing Sj. kirker 2. januar 1954, og gudstjenersten i Nykøbing Sj. kirke blev derefter passet af pastor Landert, [[Rørvig]], indtil Svend Ewaldsens efterfølger kan tiltræde.

1954 [[E. Kragh-Schwarz]] fra den 23. maj til 30. novermber 1983.

1983 Niels Erik Estrup fra 1. december 1983 til ´30. september 2011

2011 [[Caroline Kollenberg Thisted]] fra 4. december 2011.

== Kapellaner i Nykøbing Sjælland og Rørvig: ==

1761 [[Johan Grundtvig]] til 1766. - Senere præst ved [[Odden kirke]], og far til salmedigteren Grundtvig.

1927 [[Helge Hostrup]].

1940-1947 kaldskapellan [[Holger Køster]], der 1947 blev udnævnt til sognepræst for Kølstrup menighed i Fyns stift.

1947 den 6. august er Eigil Børge Landert udnævnt til kapellan for Nykøbing Sj. og Rørvig kirker.

1956 den 11. marts indsattes pastor [[Børge Johs. Wilsdahl]] i [[Rørvig kirke]] kl. 10, og i Nykøbing kirke kl. 17. Børge Johs. Wilsdahl kommer fra Agersø kirke. [[Christian Petersen, provst]], [[Vig]], varetog indsættelsen.

== Kordegne: ==
[[Fil:Knud Gotfred Knudsen.jpg|150px|thumb|right|Knud Gotfred Knudsen ca. 1925. Præst i kirken 1904 til 1930. Foto: Fischer, Nykøbing Sj.]][[Fil:Ses-maltbæk.jpg|150px|thumb|left|Søren Peter Sørensen Maltbæk, kordegn. Ved Grundtvigsskolen underviste han i sang, religion og engelsk.]]

[[Søren Peter Sørensen Maltbæk]], til 1949, der udover at være kordegn også var lærer på [[Grundtvigsskolen]].

1968 den 18. juni fratrådte kordegn [[K. C. Larsen]] på grund af svigtende helbred.

1968 senest 1. oktober tiltræder kordegn Dam-Nielsen stillingen som kordegn ved kirken. Både Dam-Nielsen og hustruen Åse er Bornholmere. 1948 begyndte han som kordegn ved Allinge kirke mens han samtidig passede sin bagerforretning. 1963 fik han stillingen ved den nye Præstevang kirke i Hillerød. Fru Åse synger en fin sopran både i kor, og som solist, og vil indtræde i kirkekoret.

1968 den 17. juli meddelte kordegn Dam-Nielsen, at han trak sig tilbage fra stillingen på grund af indtrufne omstændigheder, og han vil fortsætte i stillingen i Hillerød.

1968 den 1. september tiltrådte organist Johan Jørgensen, Uldbjerg ved Viborg, som kordegn ved kirken. Johan Jørgensen er uddannet i manufakturbranchen, og har siden han var 23 år drevet en lille manufakturhandel. Ved siden af har han bestyret postekspeditionen i Uldbjerg. Han har taget eksamen som organist ved Silkeborg Seminarium, og har siden 1964 været organist ved Låserup kirke på sin hjemegn. Desuden har han de senere år ledet et lokalt sangkor i Viborg.

1970 den 1. august fratræder kordegn Johan Jørgensen for at tiltræde en stilling ved Ansgar kirke i Odense.

1970 den 2. juli er den 32-årige bogholder, [[Erwin Westpahl]], instillet som kordegn fra 1. august. Udnævnelsen skal dog konfirmeres af stiftsøvrigheden, men det regnes for en formssag.

== Organister: ==

S. N. Munck, gift med Anna Marie til 1927 hvor han døde. Anna Marie Munck er født 1866, og hun flyttede til Nr. Allé i København. I ægteskabet er to sønner, hvoraf den ene, Hans Nielsen Munck, bor i Lindeallé i [[Nykøbing Sjælland]], og den anden bor i København.

Frk. [[Elna Catharina Marie Sørensen]], [[Grønnehavestræde]], [[Nykøbing Sjælland]]. Hun er født 24. april 1882 på [[Grønnehave Mølle]], og begyndte 1902 sin virksomhed som musiklærerinde, efter selv at have været uddannet bl.a. hos den fremragende pianistinde Johanne Stockmarr. Hun er også uddannet organist, og virkede en årrække som sådan ved kirken.

== Ringer, Gravere og kirkebetjente: ==

1927 i oktober ansattes brandmand [[Henry Larsen]] som fyrbøder og kirkebetjent, der 1952 stoppede som fyrbøder, da kirken fik elektrisk opvarmning.

[[Laurits Larsen, Nykøbing Sjælland]], gift med Andrea, var kirkebetjent til han døde omkring 1928.

1937 den 1. juli ansattes Karl Jensen, Nordstrandsvej 16, [[Nykøbing Sjælland]], som graver, og som afløste sin far. Han er født 21. februar 1906. Han blev gift 6. maj 1933.

Han meddelte menighedsrådet han stoppede til marts 1973.

+

På det tidspunkt træder en ny ordning i kraft hvorefter graverne efter påbud skal aflønnes som tjenestemænd i fast lønramme, og de skal fremover ikke selv betale deres medhjælp. Al betaling for pasning af gravene skal påføres kirkegårdsregnskabet.

==Nykøbing Sj. Kirkekontor==
[[Fil:L J F Bostrup.jpg|150px|thumb|right|Laurits Jacob Ferdinand Bostrup ca. 1900. Præst i kirken 1892 til 1904. Foto: Vald. Hansen, Nykøbing Sj.]]

Nykøbing Sj. kirkekontor, Grundtvigsvej, [[Nykøbing Sjælland]].

1973 den 5. juli rykkede kontoret ind i nye og større lokaler (det gamle sygekassekontor). Før havde man haft et lille lokale længere nede ad [[Grundtvigsvej]] i tandlæge [[Herbert Nielsen]]s ejendom.

1973 den 5. juli rykkede kontoret ind i nye og større lokaler .

Åbningstiderne bliver uændrede hver dag, bortset fra torsdag kl. 9.30-12.30, hvor kordegn Erwin Westphal vil være at træffe. Her vil man også kunne træffe kirkegårdslederen Bent Hansen kl. 11-12.

Foruden at være kirkekontor og kirkegårdskontor, skal lokalet også bruges til menighedsrådsmøder.

+

1978 den 22. september har menighedsrådet overtaget Vilhelmsens grund, hvor hans hus skal rives ned ti fordel for et ny kirkekontor på Klintevej.

Den nye bygning indeholder også mandskabsrum og værksted, samt to nye toiletter for besøgende på kirkegården, og den nye bygning er budgetteret til 1,5 millioner kroner.

Det er kommunen der hidtil har ejet Villumsens bygning, men menighedsrådet har købt den for 135.000,00 kr., hvoraf de 60.000,00 kr. er kloakbidrag.

Kommunen har lovet at nedrive bygningen, og gøre grunden byggemoden, og det sker kort efter 1. oktober 1978, hvor lejerne er sagt op.

+

==Kildemateriale:==

Her en mere udførlig beskrivelse af Nykøbing Kirke: [[Media:Nykøbing Kirke.pdf]]

''Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet.''

''Danske Kirker og Præstegårde bind 1.''

''Odsherred Tidende 4. januar og 6. august 1947 og 29. december 1948.''

''Holbæk Amts Venstreblad 4. august 1951 og 14. januar 1952 og 17. og 29. december 1953 og 4. maj 1954 og 14. oktober 1955 og 1. december 1956 og 24. februar og 3. og 23. maj 1956 og 17. april 1957 og 25. marts 1958 og 12. december 1959 og og 6. juni 1961 og 17. december 1963 og 16. februar 1966 og 1. juli 1972.''

''Holbæk Amts Venstreblad 1. maj 1958 og 7. juni og 4. juli og 17. juli og 13. september 1968 og 5. juli 1973 og 22. september 1978.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 2. jul 2011, 21:19 (CEST)

[[Kategori: Kirker]]

Fritihof August

2025-02-04T09:53:48Z

Odswiki:

Frithiof August, eksperimentalpsykolog, hypnotisør og restauratør, [[Rørvig]].

Frithiof August fortæller, til Holbæk Amts Venstreblad, at det begyndte som en tilfældighed, da han som 15-årig faldt over nogle bøger om indisk filosofi, yoga og lignende, og blev fanget af dem.

I 5-6 år arbejdede han energisk med problemerne, trænede forskellige yoga-stillinger og øvede sig på sig selv. Der gik i hvert fald et par timer om dagen, og det værste var, han ikke kunne se nogen resultater, så længe han var alene om det.

Da han var 20 optrådte han for første gang, og det har han gjort lige siden - mere eller mindre - eftersom interessen for emnet steg og faldt, bl.a. med tobaksafvænning.

Han blev gift med Kamma, der er født Engelbrecht Nielsen, [[Stenstrup]], som datter af [[Odsherreds Turistforening]]s næstformand gårdejer Engelbrecht Nielsen, [[Stenstrup]].

1847 købte han og hustruen et hus i [[Rørvig]], og lavede det om til den senere pension "Sommerlyst" i [[Rørvig]], som de omdannede til den nydelige restaurant "Pejsestuen" ([[Pejsegården]]?), som de drev til midt i 1950-erne.

Så flyttede de fra [[Odsherred]], men har senere i nogle somre haft dels "[[Pensionat Toldboden]]" i [[Rørvig]], og dels en kioskforretning på Vig Lyng.

1952 i Holbæk Amts Venstreblad var en længere artikel i anledning af en københavnsk bankrøver, Hardrup, der mente at være hypnotiseret til at begå bankrøveri og mord, hvor Frithiof August satte sig for at bevise overfor Ekstrabladet, at det godt kunne lade sig gøre. Af fem tilfældigt "pæne" mennesker fik han de tre i dyb hypnotisk søvn, og de to fik han til at begå forbrydelser (som man jo kendte til på forhånd, så det ikke blev alvorligt), og ingen kunne bagefter huske hvad der var foregået.

I ægteskabet er tre døtre.

1958 den 19. februar døde hustruen Kamma i hjemmet i Lyngby, hvor de nu boede.

Frithiof August døde 1984.

Sønnen filminstruktør Bille August er født 9. november 1948.

+

Bille August søn af første ægteskab, manuskriptforfatter Anders Fritihof August, er født 15. juni 1978.

+

''Ovennævnte er bl.a. at læse i Holbæk Amts Venstreblade, men ingen steder er opført, at en person ved det navn har ejet "Pejsestuen", og ingen kan huske, der er andre i [[Rørvig]] med det navn. - Rigtigt er det, ifølge en ældre Rørviger, at en person med navnet "Frithiof August" skulle på Rørvig Kro hypnotisere folk, men selvom han prøvede ihærdigt, blev ingen hypnotiseret, men han kan jo have haft en dårlig dag.''

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 11. januar 1952 og 20. februar 1958 og 16. januar 1963. - Wipikedia den frie encyklopædi 2017. - ''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. sep 2014, 20:10 (CEST)

[[Kategori: Personer]]

Holger Køster

2025-01-27T12:30:40Z

Odswiki:

Holger Køster, kaldskapellan, Nykøbing og Rørvig kirker, [[Nykøbing Sjælland]].

Han er født 7. oktober 1912 og døde 20. maj 1993

Han fik embedseksamen i januar 1940.

Han blev gift med Valborg, der er født 1909. Hun var formand for den lokale afdeling af Dansk Kvindesamfund.

1940-1947 kaldskapellan i [[Nykøbing Sj. kirke]] og [[Rørvig kirke]].

Han har ledet studiekredse, aftenskole og andet ungdomsarbejde.

Han sang solo ved flere kirkekoncerter.

1947 blev han udnævnt til sognepræst for Kølstrup menighed ved Kerteminde i Fyns stift.

I ægteskabet er 4 børn.

Valborg Køster døde 1962.

+

1945 i maj fik Valborg Køster den meddelelse, at hendes bror, 2. styrmand Anders Hansen, var omkommet 11. april da ØKs motorskib "Panama" forliste under sejlads fra Amerika til England. Han blev 35 år.

+

''Kilde: Odsherred Tidende 22. maj 1945 og 12. december 1946 og 4. januar 1947.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 22. jan 2019, 14:36 (CET)

[[Kategori: Personer]]
[[kategori: Præster]]

Nørregade 7 - Hørve

2024-12-09T12:07:39Z

Odswiki:

[[Fil:Noerregade7.jpg|400px|thumb|left|Nørregade 7, ca. 1910., hvor Niels Olsens maskinfabrik stadig lå her. Fotograf: Ukendt]]Indtil 1915 lå her Niels Olsens Maskinfabrik / Hørve Maskinfabrik. Senere fik cykelhandler Jensen forretning i bygningen. Efter cykelhandler Jensen købte og ombyggede Kurt Israelsen huset , hvor der blev etableret trikotageforretning og en mindre trikotagefabrik. I 2006 havde Røde Kors genbrugsbutik i bygningen.

''Kildehenvisning: Fortalt af Hans Sonne, december 2006''

[[Kategori: Ejendomshistorie]]

Nørregade 7 - Hørve

2024-12-09T12:05:54Z

Odswiki:

Nørregade 7 - Hørve

2024-12-09T12:02:28Z

Odswiki:

Nørregade 7 - Hørve

2024-12-09T12:01:46Z

Odswiki:

[[Fil:Noerregade7.jpg|400px|thumb|left|Nørregade 7, ca. 1910., hvor Niels Olsens maskinfabrik stadig lå her. Fotograf: Ukendt]]Indtil 1915 lå her Niels Olsens Maskinfabrik / Hørve Maskinfabrik. Senere fik cykelhandler Jensen forretning i bygningen. Efter cykelhandler Jensen købte og ombyggede Kurt Israelsen huset , hvor der blev trikotageforretning og en mindre trikotagefabrik. I 2006 havde Røde Kors genbrugsbutik i bygningen.

Fil:Noerregade7.jpg

2024-12-09T11:57:39Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:51:25Z

Odswiki:

= Udvalgt artikel: Kakkelovnskrogen=
[[Fil:Kakkelovnskrogen.jpg|400px|thumb|left|Jyderup Skov ved "Kakkelovnskrogen", ca. 1910. Nykøbing-Slagelsevej set i retning mod Høve. Fotograf: Søren Bay]]Betegnelse for en del af Nykøbing-Slagelsevej, hvor denne ved [[Vig]] strejfer kanten af [[Jyderup skov]], før vejen fortsætter mod [[Høve]].

På dette sted har vejforløbet i sin tid været et nærmest vinkelret sving med ikke få ulykker til følge. Kakkelovnskrogen kan altså være et såkaldt sammenligningsnavn, hvor man har associeret stedet med hjørnet, hvor kakkelovnen stod.

På Odsherred Lokalarkiv har vi dog også hørt en lidt anden forklaring på navnet. Engang skulle [[Lars Kinimond]] (som beplantede lyngområderne på Vig Lyng og Hønsinge Lyng i 1920’erne og 1930’erne) sammen med sin familie have holdt rast i skovkanten, hvor vejen drejer. Solen skinnede, og Kinimond fik det efterhånden varmt. Hvorfor han på et tidspunkt smed jakken med en bemærkning om, at her var ligeså hedt som i en kakkelovnskrog. Og den betegnelse skulle så have hængt ved siden.

Det er da muligt, at historien om Kinimond bare er en skrøne, som aldrig har fundet sted. Men den er da noget mere farverig og charmerende end andre forklaringer, vi indtil nu har hørt.

Se også: [[Jyderup skov]].

''Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv''

== Søg på Odswiki ==

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

== Odsherred Wiki fra A til Å ==

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=A&to=B '''A'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=B&to=C '''B'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=C&to=D '''C'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=D&to=E '''D'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=E&to=F '''E'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=F&to=G '''F'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=G&to=H '''G'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=H&to=I '''H'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=I&to=J '''I'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=J&to=K '''J'''][http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=K&to=L '''K'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=L&to=M '''L''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=M&to=N '''M''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=N&to=O '''N'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=O&to=P '''O''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=P&to=Q '''P'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Q&to=R '''Q''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=R&to=S '''R'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=S&to=T '''S''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=T&to=U '''T'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=U&to=V '''U''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=V&to=W '''V'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=W&to=X '''W''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Y '''X'']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Z '''Y''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Z&to=Æ '''Z''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Å&to= '''ÆØÅ''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider '''Alle Artikler fra A til Å''']

== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Nye_sider&limit=10 '''Se seneste 10 artikler''']

== Bliv Wiki-Skribent ! ==

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Forside

2024-12-09T11:51:05Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:50:48Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:50:18Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:50:06Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:49:57Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:49:44Z

Odswiki:

Forside

2024-12-09T11:46:08Z

Odswiki:

Forside

2024-11-15T13:13:26Z

Odswiki:

= Udvalgt artikel: Kanalen ved Fårevejle ca. 1905=
Folkelivsbillede fra [[Odsherred]].

På billedet:[[Fil:Kanalen ved Fårevejle ca. 1905.jpg|600px|thumb|right|]]

Kanalen ved Fårevejle ca. 1905.

I baggrunden [[Fårevejle kirke]] og husene på Fårevejle Kirkevej.

Til venstre ved træerne [[Fårevejle Præstegård]].

Til venstre børnene Frode Esholt og til højre Laura Esholt, som er børn af maler Chr. Jørgensen senere Esholt, Fårevejle Kanalvej 21C.

Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

== Søg på Odswiki ==

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

== Odsherred Wiki fra A til Å ==

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=A&to=B '''A'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=B&to=C '''B'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=C&to=D '''C'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=D&to=E '''D'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=E&to=F '''E'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=F&to=G '''F'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=G&to=H '''G'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=H&to=I '''H'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=I&to=J '''I'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=J&to=K '''J'''][http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=K&to=L '''K'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=L&to=M '''L''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=M&to=N '''M''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=N&to=O '''N'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=O&to=P '''O''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=P&to=Q '''P'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Q&to=R '''Q''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=R&to=S '''R'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=S&to=T '''S''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=T&to=U '''T'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=U&to=V '''U''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=V&to=W '''V'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=W&to=X '''W''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Y '''X'']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Z '''Y''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Z&to=Æ '''Z''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Å&to= '''ÆØÅ''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider '''Alle Artikler fra A til Å''']

== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']

[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Nye_sider&limit=10 '''Se seneste 10 artikler''']

== Bliv Wiki-Skribent ! ==

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Nørregade 7 - Hørve

2024-11-15T12:46:57Z

Odswiki: Oprettede siden med "Indtil 1915 lå her Niels Olsens Maskinfabrik / Hørve Maskinfabrik. Senere fik cykelhandler Jensen forretning i bygningen. Efter cykelhandler Jensen købte og ombyggede Kur..."

Indtil 1915 lå her Niels Olsens Maskinfabrik / Hørve Maskinfabrik. Senere fik cykelhandler Jensen forretning i bygningen. Efter cykelhandler Jensen købte og ombyggede Kurt Israelsen huset , hvor der blev trikotageforretning og en mindre trikotagefabrik. I 2006 havde Røde Kors genbrugsbutik i bygningen.

Svend Poulsen - Nykøbing

2024-11-15T12:20:56Z

Odswiki:

[[Fil:Thora_og_Svend_Poulsen2.jpg|400px|thumb|left|Svend Poulsen sammen med hustruen Thora og sønnen Bjørn]]

Svend Poulsen, [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], [[Nykøbing Sjælland]].

Han er født 1901.

Som ganske ung var han ved landbruget.

Senere var han i nogle år plejer på [[Amtshospitalet]].

Derefter var han 5 år i Amerika.

Derefter arbejdede nogle år hos broderen [[Laurits Sofus Poulsen]], [[Nykøbing Savværk]].

Så blev han bestyrer af Nykøbing Sj. Pakkassefabrik, som ejedes af broderen [[Laurits Sofus Poulsen]].

Omkring 1940 købte Svend Poulsen fabrikken.

Svend Poulsen døde 7. maj 1952.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 8. maj 1952.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. okt 2017, 20:00 (CEST)

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Industri]]

Svend Poulsen - Nykøbing

2024-11-15T12:20:33Z

Odswiki:

[[Fil:Thora_og_Svend_Poulsen2.jpg|400px|thumb|right|Svend Poulsen sammen med hustruen Thora og sønnen Bjørn]]

Svend Poulsen, [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], [[Nykøbing Sjælland]].

Han er født 1901.

Som ganske ung var han ved landbruget.

Senere var han i nogle år plejer på [[Amtshospitalet]].

Derefter var han 5 år i Amerika.

Derefter arbejdede nogle år hos broderen [[Laurits Sofus Poulsen]], [[Nykøbing Savværk]].

Så blev han bestyrer af Nykøbing Sj. Pakkassefabrik, som ejedes af broderen [[Laurits Sofus Poulsen]].

Omkring 1940 købte Svend Poulsen fabrikken.

Svend Poulsen døde 7. maj 1952.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 8. maj 1952.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. okt 2017, 20:00 (CEST)

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Industri]]

Svend Poulsen - Nykøbing

2024-11-15T12:20:15Z

Odswiki:

[[Fil:Thora_og_Svend_Poulsen2.jpg|200px|thumb|right|Svend Poulsen sammen med hustruen Thora og sønnen Bjørn]]

Svend Poulsen, [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], [[Nykøbing Sjælland]].

Han er født 1901.

Som ganske ung var han ved landbruget.

Senere var han i nogle år plejer på [[Amtshospitalet]].

Derefter var han 5 år i Amerika.

Derefter arbejdede nogle år hos broderen [[Laurits Sofus Poulsen]], [[Nykøbing Savværk]].

Så blev han bestyrer af Nykøbing Sj. Pakkassefabrik, som ejedes af broderen [[Laurits Sofus Poulsen]].

Omkring 1940 købte Svend Poulsen fabrikken.

Svend Poulsen døde 7. maj 1952.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 8. maj 1952.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. okt 2017, 20:00 (CEST)

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Industri]]

Svend Poulsen - Nykøbing

2024-11-15T12:18:26Z

Odswiki:

[[Fil:Thora_Svend_Poulsen2.jpg|200px|thumb|right|Svend Poulsen sammen med hustruen Thora og sønnen Bjørn]]

Svend Poulsen, [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], [[Nykøbing Sjælland]].

Han er født 1901.

Som ganske ung var han ved landbruget.

Senere var han i nogle år plejer på [[Amtshospitalet]].

Derefter var han 5 år i Amerika.

Derefter arbejdede nogle år hos broderen [[Laurits Sofus Poulsen]], [[Nykøbing Savværk]].

Så blev han bestyrer af Nykøbing Sj. Pakkassefabrik, som ejedes af broderen [[Laurits Sofus Poulsen]].

Omkring 1940 købte Svend Poulsen fabrikken.

Svend Poulsen døde 7. maj 1952.

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 8. maj 1952.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. okt 2017, 20:00 (CEST)

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Industri]]

Fil:Thora og Svend Poulsen2.jpg

2024-11-15T12:15:48Z

Odswiki:

Thora Larsen

2024-11-15T11:59:23Z

Odswiki:

Thora Larsen, [[Svanegården]], [[Nykøbing Sjælland]].

Hun er født 1913 i [[Herrestrup]], men kom allerede som barn med sine forældre til [[Nykøbing Sjælland]].

Som ung blev hun gift med fabrikant Svend Poulsen, der oprettede [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], som han drev frem til sin død 1952.

Svend Poulsen var bror til savværksejer [[Laurits Sofus Poulsen]], Savværksvej, [[Nykøbing Sjælland]].

[[Fil:Thora_og_Bjørn.jpg|100px|thumb|left|Thora og sønnen Bjørn Poulsen]]

Thora Larsen fortsatte et par år driften af fabrikken med bistand fra sin søn, men afstod den derefter.

1958 blev hun gift med stationsforstander [[Aage Larsen]], som døde 1967.

Thora Larsen omkom 1972 ved [[Flykatastrofen i Dubai]] den 12. marts.

Hun efterlader sønnen konstruktør Bjørn Poulsen, der har ansættelse på [[Stadsingeniørkontoret]] i [[Nykøbing Sjælland]].

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. marts 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. aug 2013, 15:02 (CEST)

[[Kategori: Personer]]

Thora Larsen

2024-11-15T11:59:03Z

Odswiki:

Thora Larsen, [[Svanegården]], [[Nykøbing Sjælland]].

Hun er født 1913 i [[Herrestrup]], men kom allerede som barn med sine forældre til [[Nykøbing Sjælland]].

Som ung blev hun gift med fabrikant Svend Poulsen, der oprettede [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], som han drev frem til sin død 1952.

Svend Poulsen var bror til savværksejer [[Laurits Sofus Poulsen]], Savværksvej, [[Nykøbing Sjælland]].

[[Fil:Thora_og_Bjørn.jpg|100px|thumb|left|\Thora og sønnen Bjørn Poulsen]]

Thora Larsen fortsatte et par år driften af fabrikken med bistand fra sin søn, men afstod den derefter.

1958 blev hun gift med stationsforstander [[Aage Larsen]], som døde 1967.

Thora Larsen omkom 1972 ved [[Flykatastrofen i Dubai]] den 12. marts.

Hun efterlader sønnen konstruktør Bjørn Poulsen, der har ansættelse på [[Stadsingeniørkontoret]] i [[Nykøbing Sjælland]].

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. marts 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. aug 2013, 15:02 (CEST)

[[Kategori: Personer]]

Thora Larsen

2024-11-15T11:58:12Z

Odswiki:

Thora Larsen, [[Svanegården]], [[Nykøbing Sjælland]].

Hun er født 1913 i [[Herrestrup]], men kom allerede som barn med sine forældre til [[Nykøbing Sjælland]].

Som ung blev hun gift med fabrikant Svend Poulsen, der oprettede [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], som han drev frem til sin død 1952.

Svend Poulsen var bror til savværksejer [[Laurits Sofus Poulsen]], Savværksvej, [[Nykøbing Sjælland]].

[[Fil:Thora_og_Bjørn.jpg|100px|thumb|left|]]

Thora Larsen fortsatte et par år driften af fabrikken med bistand fra sin søn, men afstod den derefter.

1958 blev hun gift med stationsforstander [[Aage Larsen]], som døde 1967.

Thora Larsen omkom 1972 ved [[Flykatastrofen i Dubai]] den 12. marts.

Hun efterlader sønnen konstruktør Bjørn Poulsen, der har ansættelse på [[Stadsingeniørkontoret]] i [[Nykøbing Sjælland]].

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. marts 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. aug 2013, 15:02 (CEST)

[[Kategori: Personer]]

Thora Larsen

2024-11-15T11:57:38Z

Odswiki:

Thora Larsen, [[Svanegården]], [[Nykøbing Sjælland]].

Hun er født 1913 i [[Herrestrup]], men kom allerede som barn med sine forældre til [[Nykøbing Sjælland]].

Som ung blev hun gift med fabrikant Svend Poulsen, der oprettede [[Nykøbing Sj. Pakkassefabrik]], som han drev frem til sin død 1952.

Svend Poulsen var bror til savværksejer [[Laurits Sofus Poulsen]], Savværksvej, [[Nykøbing Sjælland]].

[[Fil:Thora_og_Bjørn.jpg|200px|thumb|left|]]

Thora Larsen fortsatte et par år driften af fabrikken med bistand fra sin søn, men afstod den derefter.

1958 blev hun gift med stationsforstander [[Aage Larsen]], som døde 1967.

Thora Larsen omkom 1972 ved [[Flykatastrofen i Dubai]] den 12. marts.

Hun efterlader sønnen konstruktør Bjørn Poulsen, der har ansættelse på [[Stadsingeniørkontoret]] i [[Nykøbing Sjælland]].

''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. marts 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. aug 2013, 15:02 (CEST)

[[Kategori: Personer]]

Fil:Thora og Bjørn.jpg

2024-11-15T11:56:15Z

Odswiki:

Nykøbing Sj. Pakkassefabrik

2024-11-15T11:03:37Z

Odswiki:

Nykøbing Sj. Pakkassefabrik, [[Havnevej]], [[Nykøbing Sjælland]].

Fabrikken er startet 1932 af [[Arvid Martin Rasmussen]] og [[P. J. Rasmussen]].

Senere overtog [[Arvid Martin Rasmussen]] selv fabrikken da [[P. J. Rasmussen]] blev formand og kasserer for Nykøbing Sygekasse ([[Nykøbing-Rørvig Sygekasse]]).

+

[[Fil:Pakkassefabrikken2.jpg|300px|thumb|left|Svend Poulsen og sønnen Bjørn ved fabrikken]]
Svend Poulsen, bror til savværksejer [[Laurits Sofus Poulsen]], oprettede igen fabrikken, som han drev frem til sin død 7. maj 1952.

Enken, [[Thora Larsen]] drev den videre et par år med hjælp fra sin søn, men afstod den derefter.

''Kilde: Dansk Håndværker Stat bind 3 udg. på Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 8. maj 1952 og 19. marts 1953.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. okt 2014, 16:12 (CEST)

[[Kategori: Industri]]