https://bibod.dk/odswiki/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=NannaBodswiki - Brugerbidrag [da]2026-05-30T05:18:37ZBrugerbidragMediaWiki 1.30.0https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Karlsbergg%C3%A5rd&diff=81827Karlsberggård2026-03-02T09:45:17Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Karlsbjerggård matr. 7a, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 44 tdr. land.<br />
<br />
Heraf ager 41, mose 1, veje og skel 1, have og gårdsplads 1.<br />
<br />
Der holdes 16 køer, 14 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 3 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.<br />
<br />
Holger Nielsen har overtaget gården efter sin far, Ole Nielsen, som havde overtaget den i 1898.<br />
<br />
Ole Nielsen er født i [[Sneglerup]] 24. marts 1854, og blev gift med Karen Hansen født i [[Grevinge]].<br />
<br />
+<br />
<br />
Indtil 1705 havde Niels Lauersen gården, hans søn, Laurs Nielsen havde den indtil 1708.<br />
<br />
Dennes søn Peder Laursen havde den indtil 1718, da vagtmester ved Kongens Garde, Christoffer Meyer påtog sig gården, efter at han først i Officershuset i Grevinge havde hold kro, og lånt penge ud på pant. Men på grund af letsindigt levned måtte han i 1720 forlade den, hvorefter Christen Jensen, Niels Rasmussen, og atter Chr. Jensen afløse hverandre frem til 1729.<br />
<br />
Den sidste, Chr. Jensen, blev afsat, og dømt til, og døde, i trældom på Kronborg slot i Helsingør.<br />
<br />
Efter ham fik Anders Nielsen gården, under hvem den brændte.<br />
<br />
Så kom Johan Madsen til, der delte ejet med sin bror Mads Madsen. Gården fik så to matr. numre, nemlig nummer 7 og nummer 3.<br />
<br />
Matr. 7 afstod Johan Madsen i 1759 til Mads Jensen.<br />
<br />
Dennes enke ægtede Niels Henriksen.<br />
<br />
Efter ham fik godsinspektør Karl Søren Gudmandsen og hans svigersøn Hans Kristiansen gården.<br />
<br />
Den sidstnævnte byttede gården med Peder Pedersen, som efterlod den til sin søn Jens Pedersen.<br />
<br />
Dennes søn, Peder Jensen, blev gift med Karen Hansens søster, der som enke solgte gården til sin bror.<br />
<br />
Hovedbygningen er grundmuret med stråtag, hvilket avlsbygningerne også har. Holger Nielsen har ladet elektrisk lys og kraft indlægge. <br />
<br />
Nord for vejen er opført et hus af grundmur med stentag, som beboes af den forrige ejer.<br />
<br />
<br />
''Gårdens historie:''<br />
<br />
Denne gård er en tvillingegård, der blev dyrket i samling med matr. nr. 2 indtil 1755. - Da der i 1745 var blevet tildelt gården jord i to forskellige vange, blev arbejdet i længden for besværligt. Derfor enedes to brødre om at dele den udstykkede mark inellem sig, dog foreløbig med fælles gårdsplads.<br />
<br />
Marken her i Strandvangen, hvor gården nu ligger, har tidligere hørt til den nedlagte by, [[Ulstrup]].<br />
<br />
Det er højst sandsynligt, at gården er flyttet ud tidligt, måske allerede 1775.<br />
<br />
Der er ikke marknavne levnet os, kun er der en lavning vest for gården, der kaldes Brynemose, hvori der er fundet en del svenske hestesko, der uden tvivl stammer fra krigen 1658.<br />
<br />
''De mænd, der har boet her siden 1755, er følgende:''<br />
<br />
1. Johan Madsen, der var ham, der delte gården. Han afstod den 1769 til<br />
<br />
2. Mads Jensen fra Frenderup, død 1772. Enken giftede sig med<br />
<br />
3. Niels Henriksen fra Holte, født 1746, død 1774. Datteren blev gift med<br />
<br />
4. Hans Krestensen fra [[Asnæs]]. Han byttede senere med husmand<br />
<br />
5. Peder Pedersen fra Åstofte, død 1868. Sønnen<br />
<br />
6. Jens Pedersen død 1880. Sønnen<br />
<br />
7. Anders Peder Jensen solgte omkring 1890 til<br />
<br />
8. Ole Nielsen fra [[Møllegården, Sneglerup]], født 1853, død 1930. Sønnen<br />
<br />
9. [[Holger Nielsen, Engelstrup]] er født 1885. Han overtog gården 1916. Gården blev solgt 1947 til<br />
<br />
10. Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en del af tillægsparcellerne solgte til<br />
<br />
11. Kristen Østerlund Knudsen, født 1915 i Tørring, Jylland. Han var elev på [[Vallekilde Folkehøjskole]] 1936 og på Ladelund Landbrugsskole 1940. Hustruen, Ellen er elev fra Snoghøj Gymnastikhøjskole 1938.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. jan 2012, 22:23 (CET) --[[Bruger:NannaB|NannaB]] <br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Karlsbergg%C3%A5rd&diff=81826Karlsberggård2026-03-02T09:44:31Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Karlsbjerggård matr. 7a, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 44 tdr. land.<br />
<br />
Heraf ager 41, mose 1, veje og skel 1, have og gårdsplads 1.<br />
<br />
Der holdes 16 køer, 14 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 3 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.<br />
<br />
Holger Nielsen har overtaget gården efter sin far, Ole Nielsen, som havde overtaget den i 1898.<br />
<br />
Ole Nielsen er født i [[Sneglerup]] 24. marts 1854, og blev gift med Karen Hansen født i [[Grevinge]].<br />
<br />
+<br />
<br />
Indtil 1705 havde Niels Lauersen gården, hans søn, Laurs Nielsen havde den indtil 1708.<br />
<br />
Dennes søn Peder Laursen havde den indtil 1718, da vagtmester ved Kongens Garde, Christoffer Meyer påtog sig gården, efter at han først i Officershuset i Grevinge havde hold kro, og lånt penge ud på pant. Men på grund af letsindigt levned måtte han i 1720 forlade den, hvorefter Christen Jensen, Niels Rasmussen, og atter Chr. Jensen afløse hverandre frem til 1729.<br />
<br />
Den sidste, Chr. Jensen, blev afsat, og dømt til, og døde, i trældom på Kronborg slot i Helsingør.<br />
<br />
Efter ham fik Anders Nielsen gården, under hvem den brændte.<br />
<br />
Så kom Johan Madsen til, der delte ejet med sin bror Mads Madsen. Gården fik så to matr. numre, nemlig nummer 7 og nummer 3.<br />
<br />
Matr. 7 afstod Johan Madsen i 1759 til Mads Jensen.<br />
<br />
Dennes enke ægtede Niels Henriksen.<br />
<br />
Efter ham fik godsinspektør Karl Søren Gudmandsen og hans svigersøn Hans Kristiansen gården.<br />
<br />
Den sidstnævnte byttede gården med Peder Pedersen, som efterlod den til sin søn Jens Pedersen.<br />
<br />
Dennes søn, Peder Jensen, blev gift med Karen Hansens søster, der som enke solgte gården til sin bror.<br />
<br />
Hovedbygningen er grundmuret med stråtag, hvilket avlsbygningerne også har. Holger Nielsen har ladet elektrisk lys og kraft indlægge. <br />
<br />
Nord for vejen er opført et hus af grundmur med stentag, som beboes af den forrige ejer.<br />
<br />
<br />
''Gårdens historie:''<br />
<br />
Denne gård er en tvillingegård, der blev dyrket i samling med matr. nr. 2 indtil 1755. - Da der i 1745 var blevet tildelt gården jord i to forskellige vange, blev arbejdet i længden for besværligt. Derfor enedes to brødre om at dele den udstykkede mark inellem sig, dog foreløbig med fælles gårdsplads.<br />
<br />
Marken her i Strandvangen, hvor gården nu ligger, har tidligere hørt til den nedlagte by, [[Ulstrup]].<br />
<br />
Det er højst sandsynligt, at gården er flyttet ud tidligt, måske allerede 1775.<br />
<br />
Der er ikke marknavne levnet os, kun er der en lavning vest for gården, der kaldes Brynemose, hvori der er fundet en del svenske hestesko, der uden tvivl stammer fra krigen 1658.<br />
<br />
''De mænd, der har boet her siden 1755, er følgende:''<br />
<br />
1. Johan Madsen, der var ham, der delte gården. Han afstod den 1769 til<br />
<br />
2. Mads Jensen fra Frenderup, død 1772. Enken giftede sig med<br />
<br />
3. Niels Henriksen fra Holte, født 1746, død 1774. Datteren blev gift med<br />
<br />
4. Hans Krestensen fra [[Asnæs]]. Han byttede senere med husmand<br />
<br />
5. Peder Pedersen fra Åstofte, død 1868. Sønnen<br />
<br />
6. Jens Pedersen død 1880. Sønnen<br />
<br />
7. Anders Peder Jensen solgte omkring 1890 til<br />
<br />
8. Ole Nielsen fra [[Møllegården, Sneglerup]], født 1853, død 1930. Sønnen<br />
<br />
9. [[Holger Nielsen, Engelstrup]] er født 1885. Han overtog gården 1916. Gården blev solgt 1947 til<br />
<br />
10. Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en del af tillægsparcellerne solgte til<br />
<br />
11. Kristen Østerlund Knudsen, født 1915 i Tørring, Jylland. Han var elev på [[Vallekilde Folkehøjskole]] 1936 og på Ladelund Landbrugsskole 1940. Hustruen, Ellaen er elev fra Snoghøj Gymnastikhøjskole 1938.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. jan 2012, 22:23 (CET) --[[Bruger:NannaB|NannaB]] <br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Karlsbergg%C3%A5rd&diff=81825Karlsberggård2026-03-02T09:40:35Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Karlsbjerggård matr. 7a, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 44 tdr. land.<br />
<br />
Heraf ager 41, mose 1, veje og skel 1, have og gårdsplads 1.<br />
<br />
Der holdes 16 køer, 14 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 3 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.<br />
<br />
Holger Nielsen har overtaget gården efter sin far, Ole Nielsen, som havde overtaget den i 1898.<br />
<br />
Ole Nielsen er født i [[Sneglerup]] 24. marts 1854, og blev gift med Karen Hansen født i [[Grevinge]].<br />
<br />
+<br />
<br />
Indtil 1705 havde Niels Lauersen gården, hans søn, Laurs Nielsen havde den indtil 1708.<br />
<br />
Dennes søn Peder Laursen havde den indtil 1718, da vagtmester ved Kongens Garde, Christoffer Meyer påtog sig gården, efter at han først i Officershuset i Grevinge havde hold kro, og lånt penge ud på pant. Men på grund af letsindigt levned måtte han i 1720 forlade den, hvorefter Christen Jensen, Niels Rasmussen, og atter Chr. Jensen afløse hverandre frem til 1729.<br />
<br />
Den sidste, Chr. Jensen, blev afsat, og dømt til, og døde, i trældom på Kronborg slot i Helsingør.<br />
<br />
Efter ham fik Anders Nielsen gården, under hvem den brændte.<br />
<br />
Så kom Johan Madsen til, der delte ejet med sin bror Mads Madsen. Gården fik så to matr. numre, nemlig nummer 7 og nummer 3.<br />
<br />
Matr. 7 afstod Johan Madsen i 1759 til Mads Jensen.<br />
<br />
Dennes enke ægtede Niels Henriksen.<br />
<br />
Efter ham fik godsinspektør, Karl Søren Gudmandsen, den og hans svigersøn, Hans Kristiansen.<br />
<br />
Den sidstnævnte byttede gården med Peder Pedersen, som efterlod den til sin søn Jens Pedersen.<br />
<br />
Dennes søn, Peder Jensen, blev gift med Karen Hansens søster, der som enke solgte gården til sin bror.<br />
<br />
Hovedbygningen er grundmuret med stråtag, hvilket avlsbygningerne også har. Holger Nielsen har ladet elektrisk lys og kraft indlægge. <br />
<br />
Nord for vejen er opført et hus af grundmur med stentag, som beboes af den forrige ejer.<br />
<br />
<br />
''Gårdens historie:''<br />
<br />
Denne gård er en tvillingegård, der blev dyrket i samling med matr. nr. 2 indtil 1755. - Da der i 1745 var blevet tildelt gården jord i to forskellige vange, blev arbejdet i længden for besværligt. Derfor enedes to brødre om at dele den udstykkede mark inellem sig, dog foreløbig med fælles gårdsplads.<br />
<br />
Marken her i Strandvangen, hvor gården nu ligger, har tidligere hørt til den nedlagte by, [[Ulstrup]].<br />
<br />
Det er højst sandsynligt, at gården er flyttet ud tidligt, måske allerede 1775.<br />
<br />
Der er ikke marknavne levnet os, kun er der en lavning vest for gården, der kaldes Brynemose, hvori der er fundet en del svenske hestesko, der uden tvivl stammer fra krigen 1658.<br />
<br />
''De mænd, der har boet her siden 1755, er følgende:''<br />
<br />
1. John Madsen, der var ham, der delte gården. Han afstod den 1769 til<br />
<br />
2. Mads Jensen fra Frenderup, død 1772. Enken giftede sig med<br />
<br />
3. Niels Henriksen fra Holte, født 1746, død 1774. Datteren blev gift med<br />
<br />
4. Hans Krestensen fra [[Asnæs]]. Han byttede senere med husmand<br />
<br />
5. Peder Pedersen fra Åstofte, død 1868. Sønnen<br />
<br />
6. Jens Pedersen død 1880. Sønnen<br />
<br />
7. Anders Peder Jensen solgte omkring 1890 til<br />
<br />
8. Ole Nielsen fra [[Møllegården, Sneglerup]], født 1853, død 1930. Sønnen<br />
<br />
9. [[Holger Nielsen, Engelstrup]] er født 1885. Han overtog gården 1916. Gården blev solgt 1947 til<br />
<br />
10. Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en del af tillægsparcellerne solgte til<br />
<br />
11. Kristian Østerlund Knudsen, født 1915 i Tørring, Jylland. Han var elev på [[Vallekilde Folkehøjskole]] 1936 og på Ladelund Landbrugsskole 1940. Hustruen, Ella, er elev fra Snoghøj Gymnastikhøjskole 1938.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. jan 2012, 22:23 (CET) --[[Bruger:NannaB|NannaB]] <br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Karlsbjergg%C3%A5rd&diff=81824Karlsbjerggård2026-02-25T15:48:34Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Karlsbjerggård, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 7, areal 14,6 ha.<br />
<br />
Denne gård er en tvillinggård, der blev dyrket i samling med matr. nr. 2, indtil 1755. - Da der i 1745 var blevet tildelt gården jord i to forskellige vange, blev arbejdet i længden for besværligt. Derfor enedes to brødre om at dele den udstykkede mark imellem sig, dog foreløbig med fælles gårdsplads.<br />
<br />
Marken her i Strandvangen, hvor gården nu ligger, har tidligere hørt til den nedlagte by [[Ulstrup]].<br />
<br />
Det er højst sandsynligt, at gården er flyttet ud tidligt, måske allerede 1775.<br />
<br />
Der er ikke mange marknavne levnet os, kun er der en lavning vest for gården, der kaldes Brynemose, hvori der er fundet en del svenske hestesko, der uden tvivl hidhører fra krigen 1658.<br />
<br />
<br />
''De mænd, der har boet her siden 1755, er følgende:''<br />
<br />
1. Johan Madsen. Det var ham, der delte gården. Han afstod den 1769 til<br />
<br />
2. Mads Jensen fra Frenderup, død 1772. Enken giftede sig med<br />
<br />
3. Niels Henriksen fra [[Holte]], født 1746, død 1774. Datteren blev gift med<br />
<br />
4. Hans Krestensen fra [[Asnæs]]. Han byttede senere med husmand<br />
<br />
5. Peder Pedersen fra Åstofte, udstykkede [[Garbodal]], matr. nr. 7b til en datter. Han er død 1868. Sønnen<br />
<br />
6. Jens Pedersen død 1880. Sønnen<br />
<br />
7. Anders Peder Jensen solgte omkring 1890 til<br />
<br />
8. Ole Nielsen fra Sneglerup Møllegård ([[Sneglerup Mølle]]), født 24. marts 1854, død 1930. Han blev gift med Karen Hansen fra [[Grevinge]]. Sønnen<br />
<br />
9. [[Holger Nielsen, Engelstrup]] er født 1885. Han var elev på Høng Højskole 1908 og overtog gården 1916. Hustruen, Margrethe, er fra Vejstrup sogn. Gården blev solgt 1947 til<br />
<br />
10. Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en del af tillægsparceller, solgte til<br />
<br />
11. Kristen Østerlund Knudsen, født 1915 i Tørring, Jylland, død 1992. Han var elev på [[Vallekilde Folkehøjskole]] 1936, og på Ladelund Landbrugsskole 1940. Hustruen, Ellen, er elev på Snoghøj Gymnastikhøjskole 1938.<br />
<br />
12. Ib Pedersen.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. jan 2012, 19:27 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. feb 2012, 23:33 (CET)<br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Karlsbjergg%C3%A5rd&diff=81823Karlsbjerggård2026-02-25T15:48:08Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Karlsbjerggård, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 7, areal 14,6 ha.<br />
<br />
Denne gård er en tvillinggård, der blev dyrket i samling med matr. nr. 2, indtil 1755. - Da der i 1745 var blevet tildelt gården jord i to forskellige vange, blev arbejdet i længden for besværligt. Derfor enedes to brødre om at dele den udstykkede mark imellem sig, dog foreløbig med fælles gårdsplads.<br />
<br />
Marken her i Strandvangen, hvor gården nu ligger, har tidligere hørt til den nedlagte by [[Ulstrup]].<br />
<br />
Det er højst sandsynligt, at gården er flyttet ud tidligt, måske allerede 1775.<br />
<br />
Der er ikke mange marknavne levnet os, kun er der en lavning vest for gården, der kaldes Brynemose, hvori der er fundet en del svenske hestesko, der uden tvivl hidhører fra krigen 1658.<br />
<br />
<br />
''De mænd, der har boet her siden 1755, er følgende:''<br />
<br />
1. Johan Madsen. Det var ham, der delte gården. Han afstod den 1769 til<br />
<br />
2. Mads Jensen fra Frenderup, død 1772. Enken giftede sig med<br />
<br />
3. Niels Henriksen fra [[Holte]], født 1746, død 1774. Datteren blev gift med<br />
<br />
4. Hans Krestensen fra [[Asnæs]]. Han byttede senere med husmand<br />
<br />
5. Peder Pedersen fra Åstofte, udstykkede [[Garbodal]], matr. nr. 7b til en datter. Han er død 1868. Sønnen<br />
<br />
6. Jens Pedersen død 1880. Sønnen<br />
<br />
7. Anders Peder Jensen solgte omkring 1890 til<br />
<br />
8. Ole Nielsen fra Sneglerup Møllegård ([[Sneglerup Mølle]]), født 24. marts 1854, død 1930. Han blev gift med Karen Hansen fra [[Grevinge]]. Sønnen<br />
<br />
9. [[Holger Nielsen, Engelstrup]] er født 1885. Han var elev på Høng Højskole 1908 og overtog gården 1916. Hustruen, Margrethe, er fra Vejstrup sogn. Gården blev solgt 1947 til<br />
<br />
10. Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en del af tillægsparceller, solgte til<br />
<br />
11. Kristen Østerlund Knudsen, født 1915 i Tørring, Jylland, død 1992. Han var elev på [[Vallekilde Folkehøjskole]] 1936, og på Ladelund Landbrugsskole 1940. Hustruen, Ella, er elev på Snoghøj Gymnastikhøjskole 1938.<br />
<br />
12. Ib Pedersen.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. jan 2012, 19:27 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. feb 2012, 23:33 (CET)<br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Karlsbergg%C3%A5rd&diff=81822Karlsberggård2026-02-25T15:42:35Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Karlsbjerggård matr. 7a, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 44 tdr. land.<br />
<br />
Heraf ager 41, mose 1, veje og skel 1, have og gårdsplads 1.<br />
<br />
Der holdes 16 køer, 14 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 3 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.<br />
<br />
Holger Nielsen har overtaget gården efter sin far, Ole Nielsen, som havde overtaget den i 1898.<br />
<br />
Ole Nielsen er født i [[Sneglerup]] 24. marts 1854, og blev gift med Karen Hansen født i [[Grevinge]].<br />
<br />
+<br />
<br />
Indtil 1705 havde Niels Lauersen gården, hans søn, Laurs Nielsen havde den indtil 1708.<br />
<br />
Dennes søn Peder Laursen havde den indtil 1718, da vagtmester ved Kongens Garde, Christoffer Meyer påtog sig gården, efter at han først i Officershuset i Grevinge havde hold kro, og lånt penge ud på pant. Men på grund af letsindigt levned måtte han i 1720 forlade den, hvorefter Christen Jensen, Niels Rasmussen, og atter Chr. Jensen afløse hverandre frem til 1729.<br />
<br />
Den sidste, Chr. Jensen, blev afsat, og dømt til, og døde, i trældom på Kronborg slot i Helsingør.<br />
<br />
Efter ham fik Anders Nielsen gården, under hvem den brændte.<br />
<br />
Så kom Johan Madsen til, der delte ejet med sin bror Mads Madsen. Gården fik så to matr. numre, nemlig nummer 7 og nummer 3.<br />
<br />
Matr. 7 afstod Johan Madsen i 1759 til Mads Jensen.<br />
<br />
Dennes enke ægtede Niels Henriksen.<br />
<br />
Efter ham fik godsinspektør, Karl Søren Gudmandsen, den og hans svigersøn, Hans Kristiansen.<br />
<br />
Den sidstnævnte byttede gården med Peder Pedersen, som efterlod den til sin søn Jens Pedersen.<br />
<br />
Dennes søn, Peder Jensen, blev gift med Karen Hansens søster, der som enke solgte gården til sin bror.<br />
<br />
Hovedbygningen er grundmuret med stråtag, hvilket avlsbygningerne også har. Holger Nielsen har ladet elektrisk lys og kraft indlægge. <br />
<br />
Nord for vejen er opført et hus af grundmur med stentag, som beboes af den forrige ejer.<br />
<br />
<br />
''Gårdens historie:''<br />
<br />
Denne gård er en tvillingegård, der blev dyrket i samling med matr. nr. 2 indtil 1755. - Da der i 1745 var blevet tildelt gården jord i to forskellige vange, blev arbejdet i længden for besværligt. Derfor enedes to brødre om at dele den udstykkede mark inellem sig, dog foreløbig med fælles gårdsplads.<br />
<br />
Marken her i Strandvangen, hvor gården nu ligger, har tidligere hørt til den nedlagte by, [[Ulstrup]].<br />
<br />
Det er højst sandsynligt, at gården er flyttet ud tidligt, måske allerede 1775.<br />
<br />
Der er ikke marknavne levnet os, kun er der en lavning vest for gården, der kaldes Brynemose, hvori der er fundet en del svenske hestesko, der uden tvivl stammer fra krigen 1658.<br />
<br />
''De mænd, der har boet her siden 1755, er følgende:''<br />
<br />
1. John Madsen, der var ham, der delte gården. Han afstod den 1769 til<br />
<br />
2. Mads Jensen fra Frenderup, død 1772. Enken giftede sig med<br />
<br />
3. Niels Henriksen fra Holte, født 1746, død 1774. Datteren blev gift med<br />
<br />
4. Hans Krestensen fra [[Asnæs]]. Han byttede senere med husmand<br />
<br />
5. Peder Pedersen fra Åstofte, død 1868. Sønnen<br />
<br />
6. Jens Pedersen død 1880. Sønnen<br />
<br />
7. Anders Peder Jensen solgte omkring 1890 til<br />
<br />
8. Ole Nielsen fra [[Møllegården, Sneglerup]], født 1853, død 1930. Sønnen<br />
<br />
9. [[Holger Nielsen, Engelstrup]] er født 1885. Han overtog gården 1916. Gården blev solgt 1947 til<br />
<br />
10. Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en del af tillægsparcellerne solgte til<br />
<br />
11. Kristian Østerlund Knudsen, født 1915 i Tørring, Jylland. Han var elev på [[Vallekilde Folkehøjskole]] 1936 og på Ladelund Landbrugsskole 1940. Hustruen, Ella, er elev fra Snoghøj Gymnastikhøjskole 1938.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. jan 2012, 22:23 (CET)<br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Egebjerg_M%C3%B8lle&diff=81821Egebjerg Mølle2026-02-25T15:42:01Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>[[Fil:egebjergmoelle.jpg|350px|thumb|left|Egebjerg Mølle og Møllegård/Møllebageri.]]Egebjerg Mølle i [[Odsherred]], Egebjergvej 263, var oprindelig en meget gammel stubmølle, som engang har været privilegeret som krongods. Da stubmøllen blev nedlagt, opførtes en hollandsk vindmølle, der var stråtækt. Den nedbrændte i 1838.<br />
<br />
Møllen blev genopført og blev tækket med pap, senere med egespån. <br />
<br />
I 1899 brændte også denne mølle, hvorefter den nuværende blev flyttet fra [[Siddinge Fjordgård]] og op på Egebjerg Møllebakke.<br />
<br />
Det var oprindelig en pumpemølle, som på [[Siddinge Fjordgård]] havde pumpet vand fra kanalen om natten og malet korn om dagen.<br />
<br />
Ved genopførelsen i [[Egebjerg]] blev den ændret til kun at være kornmølle. Der var rejsegilde i år 1900, og møllen igangsættes 1902. [[Fil:Rejsegilde.jpg|250px|thumb|right|Rejsegilde år 1900]]<br />
Spor af flytningen kan stadig ses på tømmeret inde i møllen, og på [[Siddinge Fjordgård]] vidner en rund stensætning om, at møllen engang stod der.<br />
<br />
Egebjerg Mølle blev i 1934 drevet som Mel- og Grynmølle - og var på det tidspunkt flere gange blevet restaureret, så den kom i fuld moderne driftsmæssig stand.<br />
<br />
På møllegården var der installeret en 10-15 HK motor "Tangye" som hjælpemotor. Ligeledes var der i møllegården et bageri, anlagt i 1856.<br />
<br />
Under krigen 1940-45 blev møllen brugt meget, bl.a. fordi den havde gryn- og mel-blandere.<br />
<br />
<br />
Vingerne var sejlførende, og da Hollandske Mølle i Helsingør blev revet ned den 10. juni 1968, blev vingerne overflyttet til Egebjerg Mølle.<br />
<br />
<br />
'''Mølleejere:'''<br />
<br />
1836 - 1856 Nikolaj Andresen, søn af Mads Andresen Borrevang Hovedgård<br />
<br />
1856-1862 Murermester Hans Jensen (1778-1863)<br />
<br />
1862-1888 Anders Hansen (1833-1908). søn af forrige ejer<br />
<br />
1888-1934 Anders Peter Hansen (f. 1856), søn af forrige ejer. Han blev gift med [[Marie Chrestense]], født Nielsen.<br />
<br />
1934 blev møllen overtaget af deres søn Ove Hansen, der er født 1889. Han blev gift 9. oktober 1923 med Ella Kristine, født Nielsen.<br />
<br />
1955 overtog sønnen Erik Hansen Egebjerg Mølle og [[Egebjerg Møllebageri]].<br />
<br />
1957 solgte han møllen fra, og beholdt [[Egebjerg Møllebageri]], hvor han oprettede en lille bagerbutik, som hustruen Else passede.<br />
<br />
Derefter har møllen ligget ubenyttet 5-6 år.<br />
<br />
1957 har ejeren møller Erik Hansen solgt møllen til uddeler Larsen, [[Unnerud Brugsforening]], og kørelærer Vagn Lauersen, [[Egebjerg]]. Købesummen er kun 4.000,00 kr. der skal kostes en hel del på møllen, hvis den skal bruges til et eller andet, som mølle er den ikke brugbar mere, men de nye ejere ønsker kun møllen bevaret, evt. til beboelse, da det er Sjællands største mølle.<br />
<br />
Larsen og Lauersen sælger i 1961 møllen til filminstruktør Per Guldbrandsen, København, der har planer om at bruge den som kulisse i en film. Han videresælger dog kort efter til rørlægger Hardy Hansen og hustru, Gentofte. <br />
<br />
I 1968 er møllen købt af driftsleder Jørgen von Müllen, København, som vil indrette den til weekend- og sommerbeboelse. <br />
<br />
I 1979 godkender Fredningsstyrelsen møllen til helårsbeboelse, hvorefter familien von Müllen flytter ind permanent. Ilse og Jørgen von Müllen gennemfører en gennemgribende istandsættelse, der gør møllen beboelig. I 1970 opsætter de møllevingerne fra den nedlagte mølle i Helsingør.<br />
<br />
Den 1. oktober 1983 sælger Ilse og Jørgen von Müllen møllen til Nanna Bjargum, Kastrup.<br />
<br />
I årene 1994-96 udskiftes den ydre beklædning fra hårde masonitplader til tagpap. <br />
<br />
I orkanen d. 3. december 1999 knækker den ene vinge. <br />
<br />
I orkanen Allan d. 28. oktober 2013 knækker endnu en vinge, hvorefter Nanna Bjargum vælger at få fjernet de resterende vinger. <br />
<br />
[[Fil:Møllen_med_halv_vinge.jpg|400px|thumb|center|Efter orkanen 1999]]<br />
<br />
<br />
Se også: [[Egebjerg Møllebageri]].<br />
<br />
<br />
''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn, Erhvervsforlaget, 1934. Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen''<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. august og 30. oktober 1958 og 28. august 1968. - Holbæk Amts Venstreblad 23. januar 1982. - Odsherred Tidende 9. oktober 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. nov 2013, 14:56 (CET)<br />
<br />
''Kilde: Torben Hansen, søn af Ove Hansen. Holbæk Amts Venstreblad 5. oktober 1963''. --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 9. august 2019 13:04 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Møller]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Egebjerg_M%C3%B8lle&diff=81720Egebjerg Mølle2024-03-05T14:35:14Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>[[Fil:egebjergmoelle.jpg|350px|thumb|left|Egebjerg Mølle og Møllegård/Møllebageri.]]Egebjerg Mølle i [[Odsherred]], Egebjergvej 263, var oprindelig en meget gammel stubmølle, som engang har været privilegeret som krongods. Da stubmøllen blev nedlagt, opførtes en hollandsk vindmølle, der var stråtækt. Den nedbrændte i 1838.<br />
<br />
Møllen blev genopført og blev tækket med pap, senere med egespån. <br />
<br />
I 1899 brændte også denne mølle, hvorefter den nuværende blev flyttet fra [[Siddinge Fjordgård]] og op på Egebjerg Møllebakke.<br />
<br />
Det var oprindelig en pumpemølle, som på [[Siddinge Fjordgård]] havde pumpet vand fra kanalen om natten og malet korn om dagen.<br />
<br />
Ved genopførelsen i [[Egebjerg]] blev den ændret til kun at være kornmølle. Der var rejsegilde i år 1900, og møllen igangsættes 1902. [[Fil:Rejsegilde.jpg|250px|thumb|right|Rejsegilde år 1900]]<br />
Spor af flytningen kan stadig ses på tømmeret inde i møllen, og på [[Siddinge Fjordgård]] vidner en rund stensætning om, at møllen engang stod der.<br />
<br />
Egebjerg Mølle blev i 1934 drevet som Mel- og Grynmølle - og var på det tidspunkt flere gange blevet restaureret, så den kom i fuld moderne driftsmæssig stand.<br />
<br />
På møllegården var der installeret en 10-15 HK motor "Tangye" som hjælpemotor. Ligeledes var der i møllegården et bageri, anlagt i 1856.<br />
<br />
Under krigen 1940-45 blev møllen brugt meget, bl.a. fordi den havde gryn- og mel-blandere.<br />
<br />
<br />
Vingerne er sejlførende, og da Hollandske Mølle i Helsingør blev revet ned den 10. juni 1968, blev vingerne overflyttet til Egebjerg Mølle.<br />
<br />
<br />
'''Mølleejere:'''<br />
<br />
1836 - 1856 Nikolaj Andresen, søn af Mads Andresen Borrevang Hovedgård<br />
<br />
1856-1862 Murermester Hans Jensen (1778-1863)<br />
<br />
1862-1888 Anders Hansen (1833-1908). søn af forrige ejer<br />
<br />
1888-1934 Anders Peter Hansen (f. 1856), søn af forrige ejer. Han blev gift med [[Marie Chrestense]], født Nielsen.<br />
<br />
1934 blev møllen overtaget af deres søn Ove Hansen, der er født 1889. Han blev gift 9. oktober 1923 med Ella Kristine, født Nielsen.<br />
<br />
1955 overtog sønnen Erik Hansen Egebjerg Mølle og [[Egebjerg Møllebageri]].<br />
<br />
1957 solgte han møllen fra, og beholdt [[Egebjerg Møllebageri]], hvor han oprettede en lille bagerbutik, som hustruen Else passede.<br />
<br />
Derefter har møllen ligget ubenyttet 5-6 år.<br />
<br />
1957 har ejeren møller Erik Hansen solgt møllen til uddeler Larsen, [[Unnerud Brugsforening]], og kørelærer Vagn Lauersen, [[Egebjerg]]. Købesummen er kun 4.000,00 kr. der skal kostes en hel del på møllen, hvis den skal bruges til et eller andet, som mølle er den ikke brugbar mere, men de nye ejere ønsker kun møllen bevaret, evt. til beboelse, da det er Sjællands største mølle.<br />
<br />
Larsen og Lauersen sælger i 1961 møllen til filminstruktør Per Guldbrandsen, København, der har planer om at bruge den som kulisse i en film. Han videresælger dog kort efter til rørlægger Hardy Hansen og hustru, Gentofte. <br />
<br />
I 1968 er møllen købt af driftsleder Jørgen von Müllen, København, som vil indrette den til weekend- og sommerbeboelse. <br />
<br />
I 1979 godkender Fredningsstyrelsen møllen til helårsbeboelse, hvorefter familien von Müllen flytter ind permanent. Ilse og Jørgen von Müllen gennemfører en gennemgribende istandsættelse, der gør møllen beboelig. I 1970 opsætter de møllevingerne fra den nedlagte mølle i Helsingør.<br />
<br />
Den 1. oktober 1983 sælger Ilse og Jørgen von Müllen møllen til Nanna Bjargum, Kastrup.<br />
<br />
I årene 1994-96 udskiftes den ydre beklædning fra hårde masonitplader til tagpap. <br />
<br />
I orkanen d. 3. december 1999 knækker den ene vinge. <br />
<br />
I orkanen Allan d. 28. oktober 2013 knækker endnu en vinge, hvorefter Nanna Bjargum vælger at få fjernet de resterende vinger. <br />
<br />
[[Fil:Møllen_med_halv_vinge.jpg|400px|thumb|center|Efter orkanen 1999]]<br />
<br />
<br />
Se også: [[Egebjerg Møllebageri]].<br />
<br />
<br />
''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn, Erhvervsforlaget, 1934. Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen''<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. august og 30. oktober 1958 og 28. august 1968. - Holbæk Amts Venstreblad 23. januar 1982. - Odsherred Tidende 9. oktober 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. nov 2013, 14:56 (CET)<br />
<br />
''Kilde: Torben Hansen, søn af Ove Hansen. Holbæk Amts Venstreblad 5. oktober 1963''. --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 9. august 2019 13:04 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Møller]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Nikolaj_Andresen&diff=81719Nikolaj Andresen2024-03-04T07:56:47Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Egebjergmoelle.jpg|400px|thumb|right|Egebjerg Mølle med til højre Egebjerg Møllegård, hvor turistforeningens mindeplade blev sat op, senere end på fotoet her fra Odsherreds Lokalarkiv.]]Nikolaj Andresen, [[Egebjerg]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].<br />
<br />
Han var Odsherreds første folketingsmand, og en af grundlovens fædre.<br />
<br />
Nikolaj Andresen blev født 31. maj 1813.<br />
<br />
1818 flyttede han med familien til Svinninge Mølle.<br />
<br />
1822 blev han tilmeldt latinskolen i Slagelse.<br />
<br />
1829 afsluttede han latinskolen i Helsingør.<br />
<br />
Forældrene var i mellemtiden flyttet til Borrevang Ladegård, og her hjalp Nikolaj Andresen forældrene i nogle år.<br />
<br />
1836 blev han ejer af [[Egebjerg Mølle]], og det skete ved giftemål med den 13 år ældre enke.<br />
<br />
1846 mistede Nikolaj Andresen sin kone.<br />
<br />
1847 stillede han op til stændervalget, men blev med 342 stemmer blot suppleant.<br />
<br />
I maj dette år blev "Bondevennernes Selskab" dannet i Holbæk, og da Frederik d. 7. gik med til at afholde grundlovsgivende rigsforsamling, hvor 152 medlemmer skulle sidde, opfordrede "Bondevennernes Selskab", at man skulle stemme på Nikolaj Andresen.<br />
<br />
Valget, hvortil kun mænd over 30 år havde stemmeret, foregik i [[Nykøbing Sjælland]] den 5. oktober 1848, og Møller Andresen vandt med 502 stemmer.<br />
<br />
Rigsforsamlingen sad til 5. juli 1849 hvor grundloven trådte i kraft, og Nikolaj Andresen var altså en af grundlovens fædre.<br />
<br />
1849 den 4. december var der for første gang valg til Folketinget, og Nikolaj Andresen fik igen opbakning fra Bondevennernes bestyrelse, og ved valget i [[Nykøbing Sjælland]] vandt han med 619 stemmer.<br />
<br />
Nikolaj Andresen sad i folketinget i 17 måneder frem til 21. april 1851, hvor han trådte frivilligt tilbage.<br />
<br />
Han repræsenterede det tidlige Venstre-parti, og tog ordet 4 gange i Folketinget.<br />
<br />
1856 solgte han [[Egebjerg Mølle]], men beholdt jorden.<br />
<br />
Han flyttede ud i et lille hus på Egebjerg Mark, hvor han døde fattig og ensom i 1857 kun 44 år gammel.<br />
<br />
1950 satte Odsherreds Turistforening en [[Nikolaj Andresens mindeplade]] op på Egebjerg Møllegård/bageri. Pladen er stadig i fin stand, og kan ses på Egebjergvej et par hundrede meter fra møllen. I 2018 blev Møllegården nedrevet i forbindelse med anlæggelsen af cykel- og gangsti mellem Nykøbing og Egebjerg. Mindepladen forsvandt ved nedrivningen.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Uddrag af en artikel i Nordvestnyt 28. maj 2013.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. maj 2013, 13:12 (CEST). --[[Bruger: NannaB|NannaB]] 22. september 2019, 15:09 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Personer]]<br />
[[Kategori: Folketingsmedlemmer]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odsherred&diff=81712Odsherred2023-11-25T15:05:35Z<p>NannaB: /* Sommerhusudviklingen i Odsherred */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Egebjerg Præstegård 1.jpg|300px|thumb|right|Egebjerg Præstegård ca. 1914.]]Odsherred - I næsten alle gamle skrifter benævnes herredet som "Ox Herred" eller "Oxherrit", hvilken sidste benævnelse især Saxo brugte, men skal man finde ud af hvordan navnet er opstået, så er et godt bud fra J. H. Larsen, der i 1832 udgav en topografisk beskrivelse af Odsherred, og som har følgende forklaring: Der er ingen tvivl om at "Od" foran Herred må skyldes høvdingenavnet, som ofte var "Ox", "Od", "Odde", "Oddur", o.s.v., og som tyder på en vikingehøvding engang har slået sig ned her, og enten erobret land eller fået det i len, og han har så bygget sig en by, som han har fået opkaldt efter sig. Så kort sammenfattet er navnet opstået af Od Herred = Odsherred.<br />
<br />
På den tid er herredet opgjort til at udgøre den nordlige del af Holbæk amt, som en halvø, der ved en lav sandet, tørved og sumpet overflade, ved begge strande med opskyllet havvand, tilsat tang, syd for Adelersborg, det gamle [[Dragsholm Slot]], skilles fra Skippinge herred, og er omgivet af Kattegat og Isefjorden.<br />
<br />
I 1832 er befolkningstallet opgjort til omkring 10.000 - Omhandlende: 1 købstad - 10 kirkesogne - 1 kapel - 67 landsbyer - 7 præstegårde - 15 almueskoler - 4 hovedgårde - 155 købstædsgårde og huse - 543 bøndergårde - 733 huse med jord - 233 huse uden jord - 1 kongleligt toldsted for hele [[Isefjorden]] - 15 vejrmøller, heraf 4 i hollandsk stil, 3 vandmøller og 2 hestemøller.<br />
<br />
I samtlige kirkesogne var i året 1826 født 143 af mandkøn - 154 af kvindekøn - ialt 297 - heriblandt 14 uægte og 6 dødfødte - døde af mankøn 74 - døde af kvindekøn 88 - ialt 162, og altså 135 flere fødte end døde - ægteviede 84 par.<br />
<br />
Kvægbestanden antoges at være 3.522 heste, 7.164 kvæghøveder, 3.431 svin og en ikke ubetydelig del gæs i de sogne, der grænser til strandene. [[Fil:Ringholm 1912.jpg|300px|thumb|right|Ringholm Gods ved Nykøbing Sjælland 1912.]]<br />
<br />
Men helt op til år 1900 var Odsherred "det ukendte land". Turister lod det ganske upåagtet, og befolkningen levede sit stille liv afsondret fra omverdenen.<br />
<br />
<br />
== Da Odsherred for alvor kom på landkortet: ==<br />
<br />
Da [[Audebodæmningen]] var bygget, og udpumpningen af en stor del af [[Lammefjorden]] tilendebragt, vågnede Odsherred op til bevidsthed om, at der var mulighed for at vække opmærksomhed om en af de mest særprægede egne i Danmark. Der byggedes jernbane i 1898 mellem [[Nykøbing Sjælland]] og Holbæk, stationsbyerne voksede op, og hvert år strømmer nu i tusindvis af turister og sommergæster til Odsherreds skønne natur, som også er så rig på både historiske og kulturhistoriske minder.<br />
<br />
Odsherred grænser mod vest til Sejrø bugt og Kattegat, mod nord til Kattegat, mod øst til Isefjorden og mod syd til [[Lammefjorden]], Tuse og Skippinge herreder.<br />
<br />
Odsherreds areal er 1930 opmålt til 34.130 ha, mens det samlede indbyggerantal dengang var 23.285, hvoraf de 4.058 var bosiddende i [[Nykøbing Sjælland]], mens 19.227 boede i stationsbyerne og i landdistrikterne, men det var altå folketællingen i 1930, men i dag er der dog væsentlig flere indbyggere i Odsherred.<br />
<br />
Odsherred var opdelt i følgende kommuner: [[Nykøbing Sjælland]], [[Rørvig]], Sjællands Odde, Højby, Vig-Asmindrup, Grevinge, Fårevejle og Vallekilde-Hørve.<br />
<br />
I herredet fandtes følgende større gårde: [[Ringholm]], [[Klintsøgård]], Annebjerggård ([[Anneberg]]), [[Borrevang]], [[Ellingegård]] og gården Ellinge i [[Højby sogn]], [[Brådegård]] og [[Egebjerggård]] i [[Egebjerg sogn]], [[Siddinge Fjordgård]] og [[Frenderupgård]] i [[Grevinge sogn]], [[Søholm, Asnæs]] sogn, [[Fårevejlegård]], [[Lammefjorden]], [[Risgård]], [[Næsgård]], [[Dragsholm Slot]] og [[Stubberupholm]] i [[Fårevejle sogn]], [[Dragsmølle]] og [[Svendbjerg]] i [[Hørve sogn]], [[Vallekilde Folkehøjskole]] og [[Teglværksgården]] i [[Vallekilde sogn]].<br />
<br />
Odsherred består nu af følgende sogne: Asnæs - Egebjerg - Fårevejle - Grevinge - Højby - Nykøbing Sjælland (købstad) - Nr. Asmindrup - Odden - Rørvig, Vallekilde og Hørve. De to sidstnævnte hørte egentlig til Skippinge, men blev senere lagt under Odsherred.<br />
<br />
Se også: [[Odsherreds skabelse]].[[Fil:Dragsholm slot.JPG|300px|thumb|right|Dragsholm Slot 2011 set fra parken. - Foto: SOC]] [[Fil:Tingstenen.JPG|300px|thumb|left|På Tingstedet i Rørvig er rejst en 50 ton tung sten med følgende tekst: På Isøre Ting kåredes Harald Hen år 1076 til Danmarks konge og Niels år 1104. - Foto: SOC.]]<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstallet:'''<br />
<br />
1769 = 8. 998<br />
<br />
1787 = 9.485<br />
<br />
1801 = 10.260<br />
<br />
1834 = 13.004<br />
<br />
1840 = 13.895<br />
<br />
1845 = 14.617<br />
<br />
1850 = 15.273<br />
<br />
1855 = 15.851<br />
<br />
1860 = 16.895<br />
<br />
1870 = 18.219 [[Fil:Lodsoldermandsgården 2009.JPG|300px|thumb|right|Lodsoldermandsgården i Rørvig 2009. - Foto: SOC.. - Foto: SOC.]][[Fil:Højby kirke.jpg|300px|thumb|left|Ældre billed af Højby kirke, som er berømt for sine kalkmalerier, og ikke mindst sagnet om ridder Ebbes døtre, der begik et mord i kirken, som angiveligt førte til, at paven lyste kirken i band.]]<br />
<br />
1880 = 19.517<br />
<br />
1890 = 19.735<br />
<br />
1901 = 21.050<br />
<br />
1911 = 23.066<br />
<br />
1930 = 23.285<br />
<br />
1955 = 24.272<br />
<br />
2011 = 32.710<br />
<br />
2012 = 32.640<br />
<br />
2013 = 32.452<br />
<br />
2014 = 32.534<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
== Sommerhusudviklingen i Odsherred ==<br />
<br />
1930 var der 242 sommerhuse<br />
<br />
1935 var der 740<br />
<br />
1940 var der 1. 363<br />
<br />
1945 var der 2.409<br />
<br />
1948 var der 2.600 sommerbeboelser, at det er steget skyldtes hovedsageligt kolonihavehuse, der er blevet købt op og flyttet ud til stranden.<br />
<br />
1950 var der 3.070<br />
<br />
1958 den 17. juli oplyser Holbæk Amts Venstreblad, at der nu er 6000 sommerhuse i Odsherred.<br />
<br />
2015 Danmarks Statistik oplyser at der pr. 1.1.2015 er 27013 sommerhuse.<br><br />
<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk amt, en topgrafisk beskrivelse af J. H. Larsen, 1832. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Statistikbanken.dk. - Holbæk Amts Venstreblad 7. februar 1950 og 2. januar 1956 og 17. juli 1958. - Odsherred Tidende 3. september 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. okt 2011, 17:49 (CEST) ''--[[Bruger:NannaB|NannaB]] 25. nov 2023, kl.16:05 (CEST)<br />
<br />
== Canaens land! ==<br />
<br />
I et af Tage Christiansens hæfter "Det skønne Odsherred" skriver en pastor Wedel om en rejse gennem Odsherred år 1800:<br />
<br />
[[Fil:Gundestrup Mølle.jpg|300px|thumb|left|Gundestrup Mølle år 1882. – Fotograf: Ukendt.]] Odsherred kaldes ofte for Canaens Land, men pastor Wedel vil ikke fuldt ud anerkende denne betegnelse.<br />
<br />
<br />
''Han skriver:''<br />
<br />
Skal dette henregnes på det skjønne Anneberg og det frugtbare Egebjerg, så må man drage gennem ubehagelige sandige og stygge enge langs strandbredden, inden man kommer der.<br />
<br />
Landet, som er over 6 mil i længden, har megen lynghede, store strækninger af den nøgne sand, hvor intet græs kan gro, ingen buske findes, og dog i midten har mange frugtbare steder, mange skønne landlige beliggenheder, og en del smukke udflyttede gårde.<br />
<br />
Man angiver, at Odsherreds bønder i almindelighed er meget sædelige og flittige fremfor mange andre. Luxus i forskellige henseender har endnu ikke fået herredømme hos dem. <br />
<br />
De klæder sig i hjemmegjort tøj, da der findes en væv i næsten hvert hus. <br />
<br />
Deres sprog er såre rent dansk og udtalen hurtig og rask, og i deres væsen have de meget der gør, at man må ynde dem og deres jævne godmodighed.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 2 - 1991.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. jan 2013, 21:40 (CET)<br />
<br />
----<br />
<br />
----<br />
Læs en beskrivelse af Odsherred fra bogen 'Fra Holbæk Amt, Topografisk Historisk Skildringer' af H. V. Clausen udgivet 1918. [[Media:Fra Holbæk Amt 1918.pdf]]<br />
<br />
----<br />
<br />
----<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Odsherreds Historie]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odsherred&diff=81711Odsherred2023-11-25T15:01:23Z<p>NannaB: /* Sommerhusudviklingen i Odsherred */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Egebjerg Præstegård 1.jpg|300px|thumb|right|Egebjerg Præstegård ca. 1914.]]Odsherred - I næsten alle gamle skrifter benævnes herredet som "Ox Herred" eller "Oxherrit", hvilken sidste benævnelse især Saxo brugte, men skal man finde ud af hvordan navnet er opstået, så er et godt bud fra J. H. Larsen, der i 1832 udgav en topografisk beskrivelse af Odsherred, og som har følgende forklaring: Der er ingen tvivl om at "Od" foran Herred må skyldes høvdingenavnet, som ofte var "Ox", "Od", "Odde", "Oddur", o.s.v., og som tyder på en vikingehøvding engang har slået sig ned her, og enten erobret land eller fået det i len, og han har så bygget sig en by, som han har fået opkaldt efter sig. Så kort sammenfattet er navnet opstået af Od Herred = Odsherred.<br />
<br />
På den tid er herredet opgjort til at udgøre den nordlige del af Holbæk amt, som en halvø, der ved en lav sandet, tørved og sumpet overflade, ved begge strande med opskyllet havvand, tilsat tang, syd for Adelersborg, det gamle [[Dragsholm Slot]], skilles fra Skippinge herred, og er omgivet af Kattegat og Isefjorden.<br />
<br />
I 1832 er befolkningstallet opgjort til omkring 10.000 - Omhandlende: 1 købstad - 10 kirkesogne - 1 kapel - 67 landsbyer - 7 præstegårde - 15 almueskoler - 4 hovedgårde - 155 købstædsgårde og huse - 543 bøndergårde - 733 huse med jord - 233 huse uden jord - 1 kongleligt toldsted for hele [[Isefjorden]] - 15 vejrmøller, heraf 4 i hollandsk stil, 3 vandmøller og 2 hestemøller.<br />
<br />
I samtlige kirkesogne var i året 1826 født 143 af mandkøn - 154 af kvindekøn - ialt 297 - heriblandt 14 uægte og 6 dødfødte - døde af mankøn 74 - døde af kvindekøn 88 - ialt 162, og altså 135 flere fødte end døde - ægteviede 84 par.<br />
<br />
Kvægbestanden antoges at være 3.522 heste, 7.164 kvæghøveder, 3.431 svin og en ikke ubetydelig del gæs i de sogne, der grænser til strandene. [[Fil:Ringholm 1912.jpg|300px|thumb|right|Ringholm Gods ved Nykøbing Sjælland 1912.]]<br />
<br />
Men helt op til år 1900 var Odsherred "det ukendte land". Turister lod det ganske upåagtet, og befolkningen levede sit stille liv afsondret fra omverdenen.<br />
<br />
<br />
== Da Odsherred for alvor kom på landkortet: ==<br />
<br />
Da [[Audebodæmningen]] var bygget, og udpumpningen af en stor del af [[Lammefjorden]] tilendebragt, vågnede Odsherred op til bevidsthed om, at der var mulighed for at vække opmærksomhed om en af de mest særprægede egne i Danmark. Der byggedes jernbane i 1898 mellem [[Nykøbing Sjælland]] og Holbæk, stationsbyerne voksede op, og hvert år strømmer nu i tusindvis af turister og sommergæster til Odsherreds skønne natur, som også er så rig på både historiske og kulturhistoriske minder.<br />
<br />
Odsherred grænser mod vest til Sejrø bugt og Kattegat, mod nord til Kattegat, mod øst til Isefjorden og mod syd til [[Lammefjorden]], Tuse og Skippinge herreder.<br />
<br />
Odsherreds areal er 1930 opmålt til 34.130 ha, mens det samlede indbyggerantal dengang var 23.285, hvoraf de 4.058 var bosiddende i [[Nykøbing Sjælland]], mens 19.227 boede i stationsbyerne og i landdistrikterne, men det var altå folketællingen i 1930, men i dag er der dog væsentlig flere indbyggere i Odsherred.<br />
<br />
Odsherred var opdelt i følgende kommuner: [[Nykøbing Sjælland]], [[Rørvig]], Sjællands Odde, Højby, Vig-Asmindrup, Grevinge, Fårevejle og Vallekilde-Hørve.<br />
<br />
I herredet fandtes følgende større gårde: [[Ringholm]], [[Klintsøgård]], Annebjerggård ([[Anneberg]]), [[Borrevang]], [[Ellingegård]] og gården Ellinge i [[Højby sogn]], [[Brådegård]] og [[Egebjerggård]] i [[Egebjerg sogn]], [[Siddinge Fjordgård]] og [[Frenderupgård]] i [[Grevinge sogn]], [[Søholm, Asnæs]] sogn, [[Fårevejlegård]], [[Lammefjorden]], [[Risgård]], [[Næsgård]], [[Dragsholm Slot]] og [[Stubberupholm]] i [[Fårevejle sogn]], [[Dragsmølle]] og [[Svendbjerg]] i [[Hørve sogn]], [[Vallekilde Folkehøjskole]] og [[Teglværksgården]] i [[Vallekilde sogn]].<br />
<br />
Odsherred består nu af følgende sogne: Asnæs - Egebjerg - Fårevejle - Grevinge - Højby - Nykøbing Sjælland (købstad) - Nr. Asmindrup - Odden - Rørvig, Vallekilde og Hørve. De to sidstnævnte hørte egentlig til Skippinge, men blev senere lagt under Odsherred.<br />
<br />
Se også: [[Odsherreds skabelse]].[[Fil:Dragsholm slot.JPG|300px|thumb|right|Dragsholm Slot 2011 set fra parken. - Foto: SOC]] [[Fil:Tingstenen.JPG|300px|thumb|left|På Tingstedet i Rørvig er rejst en 50 ton tung sten med følgende tekst: På Isøre Ting kåredes Harald Hen år 1076 til Danmarks konge og Niels år 1104. - Foto: SOC.]]<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstallet:'''<br />
<br />
1769 = 8. 998<br />
<br />
1787 = 9.485<br />
<br />
1801 = 10.260<br />
<br />
1834 = 13.004<br />
<br />
1840 = 13.895<br />
<br />
1845 = 14.617<br />
<br />
1850 = 15.273<br />
<br />
1855 = 15.851<br />
<br />
1860 = 16.895<br />
<br />
1870 = 18.219 [[Fil:Lodsoldermandsgården 2009.JPG|300px|thumb|right|Lodsoldermandsgården i Rørvig 2009. - Foto: SOC.. - Foto: SOC.]][[Fil:Højby kirke.jpg|300px|thumb|left|Ældre billed af Højby kirke, som er berømt for sine kalkmalerier, og ikke mindst sagnet om ridder Ebbes døtre, der begik et mord i kirken, som angiveligt førte til, at paven lyste kirken i band.]]<br />
<br />
1880 = 19.517<br />
<br />
1890 = 19.735<br />
<br />
1901 = 21.050<br />
<br />
1911 = 23.066<br />
<br />
1930 = 23.285<br />
<br />
1955 = 24.272<br />
<br />
2011 = 32.710<br />
<br />
2012 = 32.640<br />
<br />
2013 = 32.452<br />
<br />
2014 = 32.534<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
== Sommerhusudviklingen i Odsherred ==<br />
<br />
1930 var der 242 sommerhuse<br />
<br />
1935 var der 740<br />
<br />
1940 var der 1. 363<br />
<br />
1945 var der 2.409<br />
<br />
1948 var der 2.600 sommerbeboelser, at det er steget skyldtes hovedsageligt kolonihavehuse, der er blevet købt op og flyttet ud til stranden.<br />
<br />
1950 var der 3.070<br />
<br />
1958 den 17. juli oplyser Holbæk Amts Venstreblad, at der nu er 6000 sommerhuse i Odsherred.<br />
2015 Danmarks Statistik oplyser at der pr. 1.1.2015 er 27013 sommerhuse.<br />
<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk amt, en topgrafisk beskrivelse af J. H. Larsen, 1832. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Statistikbanken.dk. - Holbæk Amts Venstreblad 7. februar 1950 og 2. januar 1956 og 17. juli 1958. - Odsherred Tidende 3. september 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. okt 2011, 17:49 (CEST)<br />
<br />
== Canaens land! ==<br />
<br />
I et af Tage Christiansens hæfter "Det skønne Odsherred" skriver en pastor Wedel om en rejse gennem Odsherred år 1800:<br />
<br />
[[Fil:Gundestrup Mølle.jpg|300px|thumb|left|Gundestrup Mølle år 1882. – Fotograf: Ukendt.]] Odsherred kaldes ofte for Canaens Land, men pastor Wedel vil ikke fuldt ud anerkende denne betegnelse.<br />
<br />
<br />
''Han skriver:''<br />
<br />
Skal dette henregnes på det skjønne Anneberg og det frugtbare Egebjerg, så må man drage gennem ubehagelige sandige og stygge enge langs strandbredden, inden man kommer der.<br />
<br />
Landet, som er over 6 mil i længden, har megen lynghede, store strækninger af den nøgne sand, hvor intet græs kan gro, ingen buske findes, og dog i midten har mange frugtbare steder, mange skønne landlige beliggenheder, og en del smukke udflyttede gårde.<br />
<br />
Man angiver, at Odsherreds bønder i almindelighed er meget sædelige og flittige fremfor mange andre. Luxus i forskellige henseender har endnu ikke fået herredømme hos dem. <br />
<br />
De klæder sig i hjemmegjort tøj, da der findes en væv i næsten hvert hus. <br />
<br />
Deres sprog er såre rent dansk og udtalen hurtig og rask, og i deres væsen have de meget der gør, at man må ynde dem og deres jævne godmodighed.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 2 - 1991.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. jan 2013, 21:40 (CET)<br />
<br />
----<br />
<br />
----<br />
Læs en beskrivelse af Odsherred fra bogen 'Fra Holbæk Amt, Topografisk Historisk Skildringer' af H. V. Clausen udgivet 1918. [[Media:Fra Holbæk Amt 1918.pdf]]<br />
<br />
----<br />
<br />
----<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Odsherreds Historie]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odsherred&diff=81710Odsherred2023-11-25T14:59:51Z<p>NannaB: /* Sommerhusudviklingen i Odsherred */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Egebjerg Præstegård 1.jpg|300px|thumb|right|Egebjerg Præstegård ca. 1914.]]Odsherred - I næsten alle gamle skrifter benævnes herredet som "Ox Herred" eller "Oxherrit", hvilken sidste benævnelse især Saxo brugte, men skal man finde ud af hvordan navnet er opstået, så er et godt bud fra J. H. Larsen, der i 1832 udgav en topografisk beskrivelse af Odsherred, og som har følgende forklaring: Der er ingen tvivl om at "Od" foran Herred må skyldes høvdingenavnet, som ofte var "Ox", "Od", "Odde", "Oddur", o.s.v., og som tyder på en vikingehøvding engang har slået sig ned her, og enten erobret land eller fået det i len, og han har så bygget sig en by, som han har fået opkaldt efter sig. Så kort sammenfattet er navnet opstået af Od Herred = Odsherred.<br />
<br />
På den tid er herredet opgjort til at udgøre den nordlige del af Holbæk amt, som en halvø, der ved en lav sandet, tørved og sumpet overflade, ved begge strande med opskyllet havvand, tilsat tang, syd for Adelersborg, det gamle [[Dragsholm Slot]], skilles fra Skippinge herred, og er omgivet af Kattegat og Isefjorden.<br />
<br />
I 1832 er befolkningstallet opgjort til omkring 10.000 - Omhandlende: 1 købstad - 10 kirkesogne - 1 kapel - 67 landsbyer - 7 præstegårde - 15 almueskoler - 4 hovedgårde - 155 købstædsgårde og huse - 543 bøndergårde - 733 huse med jord - 233 huse uden jord - 1 kongleligt toldsted for hele [[Isefjorden]] - 15 vejrmøller, heraf 4 i hollandsk stil, 3 vandmøller og 2 hestemøller.<br />
<br />
I samtlige kirkesogne var i året 1826 født 143 af mandkøn - 154 af kvindekøn - ialt 297 - heriblandt 14 uægte og 6 dødfødte - døde af mankøn 74 - døde af kvindekøn 88 - ialt 162, og altså 135 flere fødte end døde - ægteviede 84 par.<br />
<br />
Kvægbestanden antoges at være 3.522 heste, 7.164 kvæghøveder, 3.431 svin og en ikke ubetydelig del gæs i de sogne, der grænser til strandene. [[Fil:Ringholm 1912.jpg|300px|thumb|right|Ringholm Gods ved Nykøbing Sjælland 1912.]]<br />
<br />
Men helt op til år 1900 var Odsherred "det ukendte land". Turister lod det ganske upåagtet, og befolkningen levede sit stille liv afsondret fra omverdenen.<br />
<br />
<br />
== Da Odsherred for alvor kom på landkortet: ==<br />
<br />
Da [[Audebodæmningen]] var bygget, og udpumpningen af en stor del af [[Lammefjorden]] tilendebragt, vågnede Odsherred op til bevidsthed om, at der var mulighed for at vække opmærksomhed om en af de mest særprægede egne i Danmark. Der byggedes jernbane i 1898 mellem [[Nykøbing Sjælland]] og Holbæk, stationsbyerne voksede op, og hvert år strømmer nu i tusindvis af turister og sommergæster til Odsherreds skønne natur, som også er så rig på både historiske og kulturhistoriske minder.<br />
<br />
Odsherred grænser mod vest til Sejrø bugt og Kattegat, mod nord til Kattegat, mod øst til Isefjorden og mod syd til [[Lammefjorden]], Tuse og Skippinge herreder.<br />
<br />
Odsherreds areal er 1930 opmålt til 34.130 ha, mens det samlede indbyggerantal dengang var 23.285, hvoraf de 4.058 var bosiddende i [[Nykøbing Sjælland]], mens 19.227 boede i stationsbyerne og i landdistrikterne, men det var altå folketællingen i 1930, men i dag er der dog væsentlig flere indbyggere i Odsherred.<br />
<br />
Odsherred var opdelt i følgende kommuner: [[Nykøbing Sjælland]], [[Rørvig]], Sjællands Odde, Højby, Vig-Asmindrup, Grevinge, Fårevejle og Vallekilde-Hørve.<br />
<br />
I herredet fandtes følgende større gårde: [[Ringholm]], [[Klintsøgård]], Annebjerggård ([[Anneberg]]), [[Borrevang]], [[Ellingegård]] og gården Ellinge i [[Højby sogn]], [[Brådegård]] og [[Egebjerggård]] i [[Egebjerg sogn]], [[Siddinge Fjordgård]] og [[Frenderupgård]] i [[Grevinge sogn]], [[Søholm, Asnæs]] sogn, [[Fårevejlegård]], [[Lammefjorden]], [[Risgård]], [[Næsgård]], [[Dragsholm Slot]] og [[Stubberupholm]] i [[Fårevejle sogn]], [[Dragsmølle]] og [[Svendbjerg]] i [[Hørve sogn]], [[Vallekilde Folkehøjskole]] og [[Teglværksgården]] i [[Vallekilde sogn]].<br />
<br />
Odsherred består nu af følgende sogne: Asnæs - Egebjerg - Fårevejle - Grevinge - Højby - Nykøbing Sjælland (købstad) - Nr. Asmindrup - Odden - Rørvig, Vallekilde og Hørve. De to sidstnævnte hørte egentlig til Skippinge, men blev senere lagt under Odsherred.<br />
<br />
Se også: [[Odsherreds skabelse]].[[Fil:Dragsholm slot.JPG|300px|thumb|right|Dragsholm Slot 2011 set fra parken. - Foto: SOC]] [[Fil:Tingstenen.JPG|300px|thumb|left|På Tingstedet i Rørvig er rejst en 50 ton tung sten med følgende tekst: På Isøre Ting kåredes Harald Hen år 1076 til Danmarks konge og Niels år 1104. - Foto: SOC.]]<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstallet:'''<br />
<br />
1769 = 8. 998<br />
<br />
1787 = 9.485<br />
<br />
1801 = 10.260<br />
<br />
1834 = 13.004<br />
<br />
1840 = 13.895<br />
<br />
1845 = 14.617<br />
<br />
1850 = 15.273<br />
<br />
1855 = 15.851<br />
<br />
1860 = 16.895<br />
<br />
1870 = 18.219 [[Fil:Lodsoldermandsgården 2009.JPG|300px|thumb|right|Lodsoldermandsgården i Rørvig 2009. - Foto: SOC.. - Foto: SOC.]][[Fil:Højby kirke.jpg|300px|thumb|left|Ældre billed af Højby kirke, som er berømt for sine kalkmalerier, og ikke mindst sagnet om ridder Ebbes døtre, der begik et mord i kirken, som angiveligt førte til, at paven lyste kirken i band.]]<br />
<br />
1880 = 19.517<br />
<br />
1890 = 19.735<br />
<br />
1901 = 21.050<br />
<br />
1911 = 23.066<br />
<br />
1930 = 23.285<br />
<br />
1955 = 24.272<br />
<br />
2011 = 32.710<br />
<br />
2012 = 32.640<br />
<br />
2013 = 32.452<br />
<br />
2014 = 32.534<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
== Sommerhusudviklingen i Odsherred ==<br />
<br />
1930 var der 242 sommerhuse<br />
<br />
1935 var der 740<br />
<br />
1940 var der 1. 363<br />
<br />
1945 var der 2.409<br />
<br />
1948 var der 2.600 sommerbeboelser, at det er steget skyldtes hovedsageligt kolonihavehuse, der er blevet købt op og flyttet ud til stranden.<br />
<br />
1950 var der 3.070<br />
<br />
1958 den 17. juli oplyser Holbæk Amts Venstreblad, at der nu er 6000 sommerhuse i Odsherred.<br />
2015 oplyser at der nu er 27013 sommerhuse.<br />
<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk amt, en topgrafisk beskrivelse af J. H. Larsen, 1832. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Statistikbanken.dk. - Holbæk Amts Venstreblad 7. februar 1950 og 2. januar 1956 og 17. juli 1958. - Odsherred Tidende 3. september 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. okt 2011, 17:49 (CEST)<br />
<br />
== Canaens land! ==<br />
<br />
I et af Tage Christiansens hæfter "Det skønne Odsherred" skriver en pastor Wedel om en rejse gennem Odsherred år 1800:<br />
<br />
[[Fil:Gundestrup Mølle.jpg|300px|thumb|left|Gundestrup Mølle år 1882. – Fotograf: Ukendt.]] Odsherred kaldes ofte for Canaens Land, men pastor Wedel vil ikke fuldt ud anerkende denne betegnelse.<br />
<br />
<br />
''Han skriver:''<br />
<br />
Skal dette henregnes på det skjønne Anneberg og det frugtbare Egebjerg, så må man drage gennem ubehagelige sandige og stygge enge langs strandbredden, inden man kommer der.<br />
<br />
Landet, som er over 6 mil i længden, har megen lynghede, store strækninger af den nøgne sand, hvor intet græs kan gro, ingen buske findes, og dog i midten har mange frugtbare steder, mange skønne landlige beliggenheder, og en del smukke udflyttede gårde.<br />
<br />
Man angiver, at Odsherreds bønder i almindelighed er meget sædelige og flittige fremfor mange andre. Luxus i forskellige henseender har endnu ikke fået herredømme hos dem. <br />
<br />
De klæder sig i hjemmegjort tøj, da der findes en væv i næsten hvert hus. <br />
<br />
Deres sprog er såre rent dansk og udtalen hurtig og rask, og i deres væsen have de meget der gør, at man må ynde dem og deres jævne godmodighed.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 2 - 1991.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. jan 2013, 21:40 (CET)<br />
<br />
----<br />
<br />
----<br />
Læs en beskrivelse af Odsherred fra bogen 'Fra Holbæk Amt, Topografisk Historisk Skildringer' af H. V. Clausen udgivet 1918. [[Media:Fra Holbæk Amt 1918.pdf]]<br />
<br />
----<br />
<br />
----<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Odsherreds Historie]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81707Lammefjordens afgrøder2023-11-04T13:20:51Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for [[Fårevejle Stationsby]]; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br><br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br><br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx [[Gulerodsvaskeri]], [[Aspargescentralen]].<br><br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man [[Lammefjordens Grøntsagslaug]], hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br><br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:BILD3519.JPG|300px|thumb|center|Aspargesplanter i oktober, privat foto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br><br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br><br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br><br />
[[Geopark Odsherred]] har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419 <bt><br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem [[Lammefjordens Grøntsagslaug]] og [[Geopark Odsherred]].. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru <br><br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81706Lammefjordens afgrøder2023-11-04T13:15:01Z<p>NannaB: /* Markedsføring */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for [[Fårevejle Stationsby]]; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx [[Gulerodsvaskeri]], [[Aspargescentralen]].<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man [[Lammefjordens Grøntsagslaug]], hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:BILD3519.JPG|300px|thumb|center|Aspargesplanter i oktober, privat foto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
[[Geopark Odsherred]] har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem [[Lammefjordens Grøntsagslaug]] og [[Geopark Odsherred]].. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81705Lammefjordens afgrøder2023-11-04T13:13:16Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for [[Fårevejle Stationsby]]; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx [[Gulerodsvaskeri]], [[Aspargescentralen]].<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man [[Lammefjordens Grøntsagslaug]], hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:BILD3519.JPG|300px|thumb|center|Aspargesplanter i oktober, privat foto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81704Lammefjordens afgrøder2023-11-04T13:09:51Z<p>NannaB: /* Lammefjordens geologi */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for [[Fårevejle Stationsby]]; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:BILD3519.JPG|300px|thumb|center|Aspargesplanter i oktober, privat foto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81695Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:50:31Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:BILD3519.JPG|300px|thumb|center|Aspargesplanter i oktober, privat foto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81694Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:49:36Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:BILD3519.JPG|200px|thumb|center|]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Fil:BILD3519.JPG&diff=81693Fil:BILD3519.JPG2023-10-20T09:47:19Z<p>NannaB: NannaB lagde en ny udgave af Fil:BILD3519.JPG op</p>
<hr />
<div></div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81692Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:45:39Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:Rejsegilde.jpg|250px|thumb|right|Rejsegilde år 1900]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81691Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:42:43Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81690Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:40:01Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:Aspargesplanter i oktober 2023.jpg|200px|thumb|center|]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81689Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:34:58Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:Filnavn.jpg|200px|thumb|centre|Aspargesplanter i oktober, privatfoto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81688Lammefjordens afgrøder2023-10-20T09:32:35Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
[[Fil:Filnavn.PGN|200px|thumb|centre|Aspargesplanter i oktober, privatfoto]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Fil:BILD3519.JPG&diff=81687Fil:BILD3519.JPG2023-10-20T09:27:15Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div></div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81686Lammefjordens afgrøder2023-10-13T11:09:05Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81685Lammefjordens afgrøder2023-10-13T11:08:40Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81684Lammefjordens afgrøder2023-10-13T11:08:06Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
Aspargesdyrkning på Lammefjorden ca. 1940, fotograf Søren Bay<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81683Lammefjordens afgrøder2023-10-13T11:02:52Z<p>NannaB: /* Afgrøderne */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
[[Fil:Aspargesdyrkning på Lammefjoden ca. 1940.jpg|600px|thumb|center|]]<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81682Lammefjordens afgrøder2023-10-13T10:59:37Z<p>NannaB: /* Markedsføring */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På https://www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81681Lammefjordens afgrøder2023-10-13T10:58:21Z<p>NannaB: /* Markedsføring */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På [www.lammefjorden.dk] finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81680Lammefjordens afgrøder2023-10-13T10:57:12Z<p>NannaB: /* Markedsføring */</p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81679Lammefjordens afgrøder2023-10-13T10:54:25Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969 --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 13. oktober 2023 12:54 (CEST)</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81678Lammefjordens afgrøder2023-10-13T10:51:23Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div><br />
== Lammefjordens geologi ==<br />
<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
<br />
== Afgrøderne ==<br />
<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
<br />
== BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse) ==<br />
<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
<br />
<br />
== Grand cru-kåringer ==<br />
<br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
<br />
== Markedsføring ==<br />
<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjordens_afgr%C3%B8der&diff=81677Lammefjordens afgrøder2023-10-13T10:47:07Z<p>NannaB: Oprettede siden med "Lammefjordens afgrøder Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord ve..."</p>
<hr />
<div>Lammefjordens afgrøder<br />
<br />
Den tørlagte fjord har forskellige former for jordbund: gammel strandjord med sand, ler og sten i den sydlige del af området; frugtbar dyndjord vest for Fårevejle Stationsby; mere sandet og ufrugtbar jord mod nord og øst.<br />
Lammefjorden er især kendt for dyrkning af gulerødder og kartofler, som trives godt på de lette jorder. Indtil ca 1980 dyrkede man også asparges og blomsterløg. Aspargesdyrkning i større omfang er genoptaget fra omkring 2000.<br />
Gårdejerne fra gårde rundt om den tørlagte fjord tilkøbte arealer på fjorden. Efterhånden sluttede de sig sammen i foreninger for avlere af de enkelte afgrøder. Således er der foreninger for gulerodsavlere, for kartoffelavlere og for aspargesavlere. I tilknytning hertil blev der opført bygninger til bearbejdning af de høstede grønsager, se fx Gulerodsvaskeri, Aspargescentralen.<br />
Indtil 1996 var avlerne sluttet sammen i laug for de enkelte afgrøder. I 1996 stiftede man Lammefjordens Grøntsagslaug, hvis formål er at fremme afsætningen af alle produkter og ikke mindst udbrede kendskabet til Lammefjorden. Se mere om laugets historie: https://lammefjorden.dk/lauget/laugets-historie/<br />
BGB-certifikat (Beskyttet Geografisk Betegnelse)<br />
EU har et system for unikke fødevarer knyttet til bestemt egne, fx parmaskinke, fetaost o.a. I 1996 opnåede lauget godkendelse af betegnelsen Lammefjordsgulerod. <br />
I 1997 indledte man traditionen med at kåre årets Grand Cru Gulerod. Senere kåredes også årets Grand Cru Kartoffel. Avlerne indleverer deres produkter, og et dommerpanel vælger den mest velsmagende gulerod og kartoffel.<br />
Markedsføring<br />
I de senere år har der været stor fokus på at udbrede kendskabet til Lammefjordens afgrøder. En avler som Søren Wiuf har bidraget med at udvikle nye sorter, bl.a. af asparges, som serveres på en række Michelin-restauranter i Danmark.<br />
Geopark Odsherred har også været medvirkende, idet den såkaldte Besøgsmark ved Fårevejle er en del af Geoparkens aktiviteter. I sommerhalvåret kan man besøge marken og få en guidet omvisning eller følge den 10 km lange oplevelsesrute. https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/09/besoegsmark_oplevelses_folder_kort-1.jpg_til_web-1.jpg<br />
Endelig kan man få et mere dybtgående kendskab til Lammefjorden gennem fem podcasts https://soundcloud.com/user-291997419<br />
<br />
Grand cru kåring 2023<br />
Kåringen finder sted d. 15. oktober på Besøgsmarken i et samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og Geopark Odsherred.. Der er på forhånd udpeget tre finalister i hver af de to kategorier: gulerod og kartoffel. Kåringen indleder et ugelangt program med bl.a. svampeture, ostesmagning og tangsafari. Endvidere byder en række spisesteder på specielle Grand Cru-menuer. Programmet på 24 sider kan ses her: https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/efteraarsferie-2023/odsherred-grand-cru<br />
På www.lammefjorden.dk finder man desuden en række opskrifter med kartofler, gulerødder, rødkål o.a.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder: Kuhlman, Hans: Lammefjord i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. oktober 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord<br />
https://lammefjorden.dk<br />
https://www.visitodsherred.dk/turist/planlaeg-din-tur/besoegsmark-og-oplevelsesrute-paa-lammefjorden-gdk1102969</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Vig_Husholdningsforening&diff=81676Vig Husholdningsforening2023-10-03T09:03:46Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Vig Husholdningsforening, [[Vig]], [[Odsherred]].<br />
<br />
På et tidspunkt var formanden fru Agnes Jørgensen, [[Gedehøjgård]] til 1946.<br />
<br />
Indtil 1947 var formanden fru Marie Nielsen, [[Rode]].<br />
<br />
1948 blev Agnes Jørgensen, [[Gedehøjgård]], formand igen, men hun døde.<br />
<br />
1948 den 23. juni valgtes i stedet fru Helga Lundsgård, gift med [[Hans Lundsgaard]], [[Lille Egebjerg]], til formand. Hun er datter af fru [[Ellen Villemoes Andersen]].<br />
<br />
1949 den 9 maj valgtes "manufakturhandler fru [[Eddy Jensen]]" til ny formand.<br />
<br />
Indtil 1957 var formanden fru Blom Hansen.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 9. maj 1949 og 21. april 1949 og 4. april 1957. - Odsherred Tidende 27. februar 1947 og 25. maj og 23. juni 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. sep 2014, 15:36 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Husholdningsforeninger]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Skovg%C3%A5rd,_Gelstrup&diff=81675Skovgård, Gelstrup2023-10-03T09:01:41Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Skovgård, [[Gelstrup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].<br />
<br />
Gården var ejet af [[Peder Villemoes Andersen]].<br />
<br />
Han blev gift 1917 med [[Ellen Villemoes Andersen]].<br />
<br />
1955 den 27. oktober blev sønnen Thomas Villemoes Andersen gift med Birthe Larsen, datter af gårdejer P. Larsen, [[Abildøre]].<br />
<br />
Det unge par overtog Skovgård, og de ældre flyttede til en villa ved siden af.<br />
<br />
1957 den 7. marts brændte alle udlænger totalt, og desuden brændte en del løsøre og temmelig mange dyr.<br />
<br />
De tre udlænger, kostald mod vest, lade mod nord, og svinestald mod øst var alle stråtækte, og der mødte sprøjter og mandskab fra både [[Vig]] og [[Asnæs]].<br />
<br />
Det lykkedes dog at redde stuehuset, som ikke lå i vindretningen.<br />
<br />
Det lykkedes at redde 15 malkekøer, 4 kalve, 35 svin, og 6-7 søer, men en kvie og 12 kalve, samt 5 grise indebrændte - desuden brændte ca. 1000 kyllinger, ligesom 200 tdr. såsæd, og alle maskiner og redskaber, der var i hus, brændte.<br />
<br />
Alle gårdens bygninger var forsikret i Østifternes Brandforsikring for 150.000,00 kr. Løsøret var forsikret i Udflytternes Brandforsikring for 100.000,00 kr.<br />
<br />
Foruden stuehuset reddedes et fritliggende, gammelt svinehus, som ikke blev benyttet mere.<br />
<br />
Man mente de elektriske installationer bar skylden.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. oktober 1955 og 8. marts 1957.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. mar 2016, 23:24 (CET)<br />
<br />
[[Kategori: Gårde i Egebjerg sogn]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Englandshuse&diff=81673Englandshuse2023-10-01T12:41:32Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Englandshuse.jpg|400px|thumb|left|Sommerhuse ved Englandshuse, ca. 1967]]Samling af huse i [[Egebjerg sogn]] i [[Odsherred]]. <br />
<br />
Betegnelsen Englandshuse er af nyere oprindelse, og således ses navnet først anvendt på et generalstabskort fra 1895. <br />
<br />
Post- og telegrafadressebogen har navnet med fra 1916, mens det først er med i Trap Danmark's 4. udgave fra 1920’erne. <br />
<br />
Stednavnet Englandshuse kommer sandsynligvis af den forreste sammensætning "eng-land". Ordet land indgår i mange marknavne i betydningen "mindre jordareal", og ordet eng sigter til fugtig græsmark. Englandshuse betyder altså sandsynligvis ”husene anlagt på det lille engareal”.<br />
<br />
''Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv.''<br />
<br />
<br />
== Beskrivelse: ==<br />
<br />
1967 den 28. august besøgte Regionalradioen overingeniør Genfeke, gårdejer Ejler Hansen, Englandsgården, samt Karl og Marie Nielsen.<br />
<br />
Sidstnævnte er født på stedet og har aldrig hørt det benævnt andet end "Englandshuse". Hvorfor ved ved hun ikke, lige så lidt som Ejler Hansen ikke ved, hvorfor hans gård hedder "[[Englandsgården]]".<br />
<br />
Af et gammelt kort fra 1791, som overingeniør Genfeke har hængende på væggen, fremgår det, at der engang var meget mere skov i [[Odsherred]], og også herude.<br />
<br />
På de gamle kort ses en grøn plet mellem skovene, og dette stykke land er antageligt blevet kaldt "Grønland" - [[Grønlandshuse]].<br />
<br />
På samme måde kan man antage, at der nord for skoven har været et stykke land med eng, som er blevet kaldt "England" - Englandshuse.<br />
<br />
<br />
Se også: [[Grønlandshuse]].<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 29. august 1967.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. nov 2013, 12:42 (CET)<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Steder]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odsherred_Kommune&diff=81588Odsherred Kommune2022-01-16T12:42:27Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>'''Odsherred Kommune'''.<br />
<br />
Der var før kommunesammenlægning de tre kommuner Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm, som ligger på halvøen i [[Odsherred]] med vand på tre sider, heraf [[Sejerøbugten]] mod vest, Kattegat mod Nord og [[Isefjorden]] mod Øst.<br />
<br />
Odsherred kommune er en af de store kommuner efter kommunalreformen 1. januar 2007, og er en af 17 kommuner i Region Sjælland.<br />
<br />
I de gamle herreds- og retskreds betegnelser står "Ods Herred", som til 1662 var en forvaltningsenhed under Dragsholm len, det senere Dragsholm amt, indtil 1794 hvor det hele kom til at høre under Holbæk amt.<br />
<br />
Ved kommunalreformen i 1970 blev [[Odsherred]] så en del af Vestsjællands amt, og i daglig tale hører ind under "Nordvestsjælland".<br />
<br />
For øvrigt er [[Odsherred]] den eneste kommune i landet der anvender den gamle herredsbetegnelse fra fordums tider i sit navn.<br />
<br />
Kommunen er med sine små 30.000 sommerhuse nu landets største sommerhuskommune, og da der hvert år bliver lavet en optælling først i juli fra grundejerforeninger, hoteller, lystbådehavne, vandrehjem og campingpladser m.m., og dertil lagt et skøn, mener man, at der den første uge i juli er mellem 100.000-140.000 gæster i [[Odsherred]].<br />
<br />
Ifølge Danmarks Statistik er der lidt over 40.000 ejendomme i Odsherreds kommune med 32.640 indbyggere pr. 1. januar 2011.<br />
<br />
Administrationen er fordelt med rådhuset, der ligger Nyvej 22 i [[Højby]], hvor borgmesteren sidder med direktionen, og 25 byrådsmedlemmer, men byrådssalen finder man i [[Fårevejle Stationsby]], mens man i [[Nykøbing Sjælland]] i den gamle administrationsbygning, Vesterlyngvej 8, huser mange kommunale funktioner, og som noget helt specielt er Nykøbings politi rykket ind ved siden af den kommunale dagpleje.<br />
<br />
Flere byer kæmper om at blive Odsherreds Midtpunkt, bl.a. [[Asnæs]] og [[Vig]], men Nykøbing Købstad er trods alt den største by med flest indbyggere, så den diskussion får nok aldrig ende.<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstal i udvalgte byer pr. 1.1.-2012:'''<br />
<br />
5.144 i Nykøbing Sjælland.<br />
<br />
2.870 i Asnæs.<br />
<br />
2.379 i Hørve.<br />
<br />
1.799 i Fårevejle Stationsby.<br />
<br />
1.516 i Vig.<br />
<br />
1.465 i Højby.<br />
<br />
<br />
'''Fremtiden:''' <br />
<br />
Odsherreds kommune er en kommune uden ret meget industri, og skal der nævnes nogle af de største og vigtigste må det nok være medicingiganten Lundbecks afdeling i [[Lumsås]], NKT kabelvirksomheden i [[Asnæs]], Stelton i [[Fårevejle]], Egebjerg Maskinfabrik m.m., men man skal lige være opmærksom på at [[Odsherred]] har mange detailvirksomheder og en større mængde selvstændige og iværksættere.<br />
<br />
Da [[Lammefjorden]] blev udtørret i 1875, og da [[Odsherreds Jernbane]] blev sat i drift 1899 mellem Holbæk og [[Nykøbing Sjælland]] fik det stor betydning for Odsherreds udvikling, og her havde [[Lammefjorden]]s dyrkning af gulerødder og asparges også en medvirkning til udviklingen af hele området.<br />
<br />
Der er selvfølgelig andre ting der har haft betydning for væksten i [[Odsherred]], bl.a. da [[Mols-Linien]] fra Odden Færgehavn fra 1986 havde færgedrift til Ebeltoft i Jylland, og da Kirkeåsvejen i 1986 blev etableret, hvilket udover at lette trafikken til Oddens Færgehavn, også gjorde det nemmere for sommerhusejerne at komme til det nordlige område.<br />
<br />
Der kommer nu en forlængelse af motorvejen fra Holbæk og op gennem [[Odsherred]], ganske vist som "Motortrafikvej", men ingen ved rigtig hvad det vil betyde for udviklingen for Odsherreds kommune ... det vil kun fremtiden kunne svare på.<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstallet:'''<br />
<br />
1976 = 11.254<br />
<br />
1980 = 12.138<br />
<br />
1985 = 12-184<br />
<br />
1990 = 12.563<br />
<br />
1995 = 13.041<br />
<br />
2000 = 13.617<br />
<br />
2005 = 13.820<br />
<br />
<br />
Se også: [[Odsherred Byråd]].<br />
<br />
<br />
''Kilder: Statistikbanken.dk - Div. brochurer om Odsherreds kommune og Holbæk Amts Venstreblad m.m.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 26. mar 2012, 15:43 (CEST) <br />
<br />
[[Kategori: Kommuner]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odsherred_Kommune&diff=81587Odsherred Kommune2022-01-16T12:33:40Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>'''Odsherred Kommune'''.<br />
<br />
Der var før kommunesammenlægningen i 2015 de tre kommuner Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm, som ligger på halvøen i [[Odsherred]] med vand på tre sider, heraf [[Sejerøbugten]] mod vest, Kattegat mod Nord og [[Isefjorden]] mod Øst.<br />
<br />
Odsherred kommune er en af de store kommuner efter kommunalreformen 1. januar 2007, og er en af 17 kommuner i Region Sjælland.<br />
<br />
I de gamle herreds- og retskreds betegnelser står "Ods Herred", som til 1662 var en forvaltningsenhed under Dragsholm len, det senere Dragsholm amt, indtil 1794 hvor det hele kom til at høre under Holbæk amt.<br />
<br />
Ved kommunalreformen i 1970 blev [[Odsherred]] så en del af Vestsjællands amt, og i daglig tale hører ind under "Nordvestsjælland".<br />
<br />
Forøvrigt er [[Odsherred]] den eneste kommune i landet der anvender den gamle herredsbetegnelse fra fordums tider i sit navn.<br />
<br />
Kommunen er med sine små 30.000 sommerhuse nu landets største sommerhuskommune, og da der hvert år bliver lavet en optælling først i juli fra grundejerforeninger, hoteller, lystbådehavne, vandrehjem og campingpladser m.m., og dertil lagt et skøn, mener man, at der den første uge i juli er mellem 100.000-140.000 gæster i [[Odsherred]].<br />
<br />
Ifølge Danmarks Statistik er der lidt over 40.000 ejendomme i Odsherreds kommune med 32.640 indbyggere pr. 1. januar 2011.<br />
<br />
Administrationen er fordelt med rådhuset, der ligger Nyvej 22 i [[Højby]], hvor borgmesteren sidder med direktionen, og 25 byrådsmedlemmer, men byrådssalen finder man i [[Fårevejle Stationsby]], mens man i [[Nykøbing Sjælland]] i den gamle adnministrations bygning, Vesterlyngvej 8, huser mange kommunale funktioner, og som noget helt specielt er Nykøbings politi rykket ind ved siden af den kommunale dagpleje.<br />
<br />
Flere byer kæmper om at blive Odsherreds Midtpunkt, bl.a. [[Asnæs]] og [[Vig]], men Nykøbing Købstad er trods alt den største by med flest indbyggere, så den diskussion får nok aldrig ende.<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstal i udvalgte byer pr. 1.1.-2012:'''<br />
<br />
5.144 i Nykøbing Sjælland.<br />
<br />
2.870 i Asnæs.<br />
<br />
2.379 i Hørve.<br />
<br />
1.799 i Fårevejle Stationsby.<br />
<br />
1.516 i Vig.<br />
<br />
1.465 i Højby.<br />
<br />
<br />
'''Fremtiden:''' <br />
<br />
Odsherreds kommune er en kommune uden ret meget industri, og skal der nævnes nogle af de største og vigtigste må det nok være medicingiganten Lundbecks afdeling i [[Lumsås]], NKT kabelvirksomheden i [[Asnæs]], Stelton i [[Fårevejle]], Egebjerg Maskinfabrik m.m., men man skal lige være opmærksom på at [[Odsherred]] har mange detailvirksomheder og en større mængde selvstændige og iværksættere.<br />
<br />
Da [[Lammefjorden]] blev udtørret i 1875, og da [[Odsherreds Jernbane]] blev sat i drift 1899 mellem Holbæk og [[Nykøbing Sjælland]] fik det stor betydning for Odsherreds udvikling, og her havde [[Lammefjorden]]s dyrkning af gulerødder og asparges også en medvirkning til udviklingen af hele området.<br />
<br />
Der er selvfølgelig andre ting der har haft betydning for væksten i [[Odsherred]], bl.a. da [[Mols-Linien]] fra Odden Færgehavn fra 1986 havde færgedrift til Ebeltoft i Jylland, og da Kirkeåsvejen i 1986 blev etableret, hvilket udover at lette trafikken til Oddens Færgehavn, også gjorde det nemmere for sommerhusejerne at komme til det nordlige område.<br />
<br />
Der kommer nu en forlængelse af motorvejen fra Holbæk og op gennem [[Odsherred]], ganske vist som "Motortrafikvej", men ingen ved rigtig hvad det vil betyde for udviklingen for Odsherreds kommune ... det vil kun fremtiden kunne svare på.<br />
<br />
<br />
'''Befolkningstallet:'''<br />
<br />
1976 = 11.254<br />
<br />
1980 = 12.138<br />
<br />
1985 = 12-184<br />
<br />
1990 = 12.563<br />
<br />
1995 = 13.041<br />
<br />
2000 = 13.617<br />
<br />
2005 = 13.820<br />
<br />
<br />
Se også: [[Odsherred Byråd]].<br />
<br />
<br />
''Kilder: Statistikbanken.dk - Div. brochurer om Odsherreds kommune og Holbæk Amts Venstreblad m.m.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 26. mar 2012, 15:43 (CEST) <br />
<br />
[[Kategori: Kommuner]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Algade&diff=81586Algade2022-01-16T10:47:10Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Gade i [[Nykøbing Sjælland]]s centrum. [[Fil:Algade Gågade.JPG|400px|thumb|right|Holbæk Amts Venstreblad 19. juni 1973.]]<br />
<br />
Ordet al-gaden har fra gammel tid betegnet en bys hovedfærdselsåre eller hovedgade. Således har også [[Vig]] Hovedgade på postkort fra 1920'erne og 1930'erne været betegnet Algade. Ordet Adelgade har i øvrigt samme betydning som Algade.<br />
<br />
Går man endnu længere tilbage før 1700-tallet, så skulle navnet være "Adelgade", for det var her de rige købmænd og honoratiores boede, ifølge lokalhistoriker Sophus Jensen.<br />
<br />
Nogle steder - f.eks. i Holbæk - er det stavet "Ahlgade", men det er en misforståelse.<br />
<br />
1930 den 11. marts fik gade- og vejudvalget bemyndigelse til at lade udarbejde detaljer, og indhente tilbud, på arbejdet med hovedgadens regulering og asfaltering.<br />
<br />
1948 den 25. februar vedtog man at asfaltere hele strækningen fra [[Vesterbro]] til [[Strandstræde]], hvor skulle man brækkede det meste op og lægge ny asfalt på. Hele gaden blev lukket af fra først i april til omkring 1. juni, men først 15. maj var man færdig, og det kostede 26-27,000,00 kr..<br />
<br />
Det er kalkuleret til ca. 55.000,00 kr.<br />
<br />
Man kan herefter gå ud fra, at [[Nykøbing Sjælland]] i løbet af sommeren vil få en ny moderne hovedgade, skrev Holbæk Amts Venstreblad den 12. marts 1930.<br />
<br />
1952 i julemåneden fik man i for første gang dato-parkering i Algade, hvor der er parkering skiftevis i den ene side af gaden på henholdsvis lige og ulige datoer. <br />
<br />
1954 den 5. marts indviedes de underjordiske toiletter mellem [[Hotel Phønix]] og kommunekontoret under navnet "Nødtørftsanstalten" - der havde været en del forargede skriverier, og der var også forslag om et nedgravet toilet foran kommunekontoret, men man valgte denne løsning, og projektet kostede 26.000,00 kr. I begge afdelinger er der et toilet med 10-øres automat i døren. Hos damerne er desuden et frit tilgængeligt toilet.<br />
<br />
1954 den 6. juli var det vedtaget at rutebilerne kører uden om byen i sommermånederne fra 1. juli til 1. september, og forbuddet gælder gennem Algade og Vesterbro. <br />
<br />
1954 den 16. juli kom alle skilte på plads. I Algade er der parkeringsforbud 8-17, og stopforbud 10-13. Samtidig er der ugeparkering i den brede del af Algade, d.v.s., at der konstant kun må parkeres i den ene side af gaden, i nordsiden hver anden uge, og i sydsiden hver anden.<br />
<br />
1955 den 10. maj vedtog byrådet, på grund af parkeringsvanskelighederne i den smalle del af Algade, hvor der er en mindre smal del, og en mere smal del. Fra Købmand Moesgård og op til Fotograf [[Tanstrup]] kan der tages af fortovene, så gaden kan blive 7 meter bred, hvorefter "datoparkering" kan tillades på denne strækning. det sidste stykke er imidlertid så smalt, at der fortsat må være parkeringsforbud. Hvorimod man mener ikke at behøve at etablere stopforbud, når der sker en udvidelse af svinget ved [[Odsherred Tidende]].<br />
<br />
Bekostningen ved disse nye foranstaltninger vil andrage 3.500,00 kr.<br />
<br />
Et forslag om forbud mod lastbiler i gaden blev forkastet.<br />
<br />
1962 den 22. marts har Nykøbing byråd besluttet at opstille lyssignal i krydset Algade-Svanestræde- Havnegade hurtigst muligt - og i hvert fald inden Påske.<br />
<br />
Det blev tændt første gang fredag den 13. juli kl. 10 under stor festivas.<br />
<br />
Signalet skal ikke være permanent, men kun virksomt i sommermånederne, og kan reguleres forskelligt efter trafikken ind og ud af byen lørdag-søndag.<br />
<br />
Det er firmaet Poul Olsen, Odense, der skal stille masterne op, og man regner med det koster ca. 200.000,00 kr.<br />
<br />
Der kan dog stadig ikke være udkørsel til Algade fra [[Havnegade]].<br />
<br />
[[Fil:IMG 8443.JPG|300px|thumb|left|Engang omkring 1970-80 syntes en due, det var et godt sted at bo - og den fik skam udruget unger, og den fik stor bevågenhed så læge det varede. - Foto: SOC.]]1972 den 3. juli har Nykøbing Sj. Handelsstandsforening (Nykøbing Sj. Handelsforening) fået tilladelse til at arrangere "markedsuge" i tiden 8. til 15. juli, hvor man benytter parkeringspladserne i den brede del af Algade til vareudstillinger.<br />
<br />
1973 fra den 7. juli til 14. juli, incl. 2 lørdage, fik Nykøbing endelig sin gågade efter meget lange seje forhandlinger.<br />
<br />
1976 den 30. marts vedtog Nykøbing Handelsstandsforening ([[Nykøbing Sj. Handelsforening]]) at udvide gågadeperioden til 3 måneder, hele juni, juli og august, efter en heftig debat, der delte vandene.<br />
<br />
Desværre kom man for sent med ansøgningen til kommunen, så den 15. august 1976 sluttede man efter 2 måneders gågade, som var en stor succes.<br />
<br />
1979 den 1. april startede nummereringen af alle gårdlejligheder i Algade.<br />
<br />
Nummereringen sker med bogstaver, som tilføjes det nummer, som i forvejen gælder for bygningen ud mod Algade.<br />
<br />
Nummereringen sker af hensyn til kommunens register.<br />
<br />
1980 den 21. marts ansøgte Nykøbing Handelstandsforening ([[Nykøbing Sj. Handelsforening]]) om tilladelse til at etablere gågade på den sædvanlige strækning fra [[Hotel du Vest]] til [[Hotel Odsherred]] fra 21. juni til 9. august, ligesom man søgte om gågade i en række lørdage i maj, juni, juli og august.<br />
<br />
1988 lørdag den 3. december fik [[Nykøbing Sjælland]] sin "stillegade" da Algade blev indviet med flagallé under stor festivas, hvor borgmester Bent Jensen blev afhentet hjemme på [[Brorsonsvej]] i en karet og kørt op til Algade, hvor der var flagallè hele vejen fra [[Hotel du Vest]] til torvet og musik af [[Nykøbing Sj. Stadsorkester]]. Det var ikke en egentlig "gågade", for bilerne har ret til ensrettet kørsel fra [[Hotel du Vest]] og ned ad gaden med max 30 km/t.<br />
<br />
1998 i uge 18 blev "ledlinien", som er en hjælp til blinde og svagtseende, indviet med musik ved den nye runddel ved [[Nykøbing Sj. Apotek]].<br />
<br />
Den strækker sig ned gennem den ene side af Algade, og signalerer konkrete forhold i omgivelserne, så blinde og svagtseende kan orientere sig via blindestokken eller foden. [[Nykøbing Sjælland]] er den første by i Danmark, hvor den er etableret i et samlet bymiljø.<br />
<br />
1988 den 3. december blev Algade indviet som den første rigtige "stillegade" under stor festivas, hvor borgmester Bent Jensen blev afhentet hjemme på [[Brorsonsvej]] i en karet og kørt op til Algade hvor der var flagallè hele vejen fra [[Hotel du Vest]] til torvet.<br />
<br />
Billister havde dog adgang til gaden. En stillegade er en gade, hvor billisterne har ret til ensrettet kørsel med max. hastighed på 30 km/t.<br />
<br />
På et tidpunkt blev al biltrafik forbudt, mens varebiler skulle læsse af inden kl. 11. <br />
<br />
Det blev der godt nok også rykket lidt rundt på.<br />
<br />
<br />
Se også: [[Asfaltbal i Nykøbing]].<br />
<br />
Se også: [[Flagalléen i Nykøbing Sjælland]].<br />
<br />
Se også: [[Nykøbing Sjællands gågade]].<br />
<br />
+<br />
<br />
''Kilder:''<br />
<br />
''Odsherred Tidende 25. februar og 15. maj 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. mar 2016, 00:34 (CET)<br />
<br />
''Holbæk Amts Venstreblad 18. oktober 1952 og 7. og 19. juli 1954 og 11. maj 1955 og 29. juni 1960 og 22. marts og 13. juli 1962 og 3. juli 1972 og 19. og 21. juni 1973 og 31. marts og 16. august 1976 og 31. marts 1979 og 31. marts 1980 og 3. december 1988.''<br />
<br />
''Odsherred Kysten 7. december 1988.''<br />
<br />
''Uge-Avisen uge 18, 1998.''<br />
<br />
''Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 1949''.--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. jan 2014, 20:04 (CET)<br />
<br />
<br />
----<br />
<br />
==Algade gennem tiden:==<br />
<br />
[[Fil:Alg._midt_60er_-Claus_Marcussen.jpg|400px|thumb|right|Algade midt i 1960-erne. - Foto: Claus Marcussen, Nyk. Sj.]]<br />
<br />
Ahlgade, Adelgade og Algade er alle stavemåder som findes på gamle kort og i folketællingerne.<br />
<br />
Der foreligger folketællinger fra 1787 og stavemåden har ændret sig gennem tide. <br />
<br />
Fra 1787 til 1850 findes kun stavemåden ''Ahlgade''<br />
<br />
I 1855 og 1860 anvendes både stavemåden ''Adelgade'' og ''Ahlgade''<br />
<br />
I perioden 1870 til 1890 forekommer ''Adelgade'', ''Ahlgade'' og ''Algade''<br />
<br />
I 1901 til 1930 forekommer stavemåderne ''Ahlgade'' og ''Algade'', dog mest ''Ahlgade''<br />
<br />
Gadenavnet [[Lindeallé]] forekommer førstegang i folketællingen 1916. Tidligere var 'Lindealle' Algades østligeste del.<br />
<br />
1973 blev Algade også godkendt som gågade fra den 7. juli til den 14. juli, begge lørdage indbefattet. Gågaden gik fra [[Hotel du Vest]] til [[Dr. Margrethesvej]]. <br />
<br />
Se også: [[Nykøbing Sjællands gågade]].<br />
<br />
<br />
--[[Bruger:Ses|ses]] 2. jan 2012, 19:30 (CET)<br />
<br />
''Kilde Holbæk Amts Venstreblad 19. og 21. juni 1973.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. jul 2013, 20:01 (CEST)<br />
<br />
<br />
----<br />
<br />
==Beskrivelse af Algade som den tog sig ud i 1870'erne:==<br />
<br />
Pensioneret lokomotivfører Carl Bønnelykke Andersen beskrev Algade, som han oplevede den som barn. Det blev til ''Minder fra Halvfjerdsernes Nykøbing''.<br />
<br />
Disse minder blev i 1945 optrykt i ''[[Det skønne Odsherred]]''.<br />
<br />
Carl Bønnelykkke Andersen var født i Nykøbing den 16. oktober 1866. Han var søn af rebslagermester Jens Henrik Andersen og Jørgine Nicoline Gottschalck. En anden søn, [[Chr. Henrik Andersen]], overtog sin fars rebslageri 1901.<br />
<br />
Her 3 stemningsbilleder fra Algade fra omkring 1880, altså næsten den tid Carl Bønnelykke Andersen oplevede som barn.<br />
<br />
[[Fil:ses1-Algade_1880.jpg|300px|thumb|right|Algade set mod øst fra Svanestræde / Havnegade. Der står vist Apotek over døren på huset til venstre]] <br />
[[Fil:ses2-Algade_1880.jpg|300px|thumb|left|Algade set mod vest fra Grønnehavestræde]]<br />
[[Fil:ses3-Algade_1880.jpg|300px|thumb|center|Algade - en del af nordre side mellem Grundtvigsvej og Svanestræde]]<br />
<br />
Carl Bønnelykke Andersens minder kan læses her: [[Media:Minder_fra_Halvfjerdsernes_Nykøbing.pdf]]<br />
<br />
--[[Bruger:Ses|ses]] 2. jan 2012, 18:16 (CET)<br />
<br />
<br />
== Kunst i passagerne på Algade ==<br />
<br />
I forbindelse med byfornyelse har Odsherreds kommune taget initiativ til, at ni kunstnere har skabt nye kunstværker, der kobler bybilledet med geoparkens temaer; landskab og geologi, kunst, kulturhistorie og fødevarer.<br />
Kunstværkerne er anbragt i 9 af de passager, der forbinder Algade med andre dele af bymidten.<br><br />
Algade 7: Keramiker Karin Sauer har med udgangspunkt i Solvognen skabt værket ”Here comes the sun”, der er anbragt i loftet i passagen.<br><br />
Algade 12: Med udgangspunkt i Odsherreds kystzoner har billedvæver Margrethe Agger skabt fire billeder under fællestitlen Tavlerne i Nykøbing Sjælland.<br><br />
Algade 15: Keramiker Flemming H har skabt 7 søjler, som han kalder Hyldesthymne for sommerhuskulturen.<br><br />
Algade 24: Billedhugger Peter Hesk er inspireret af Odsherreds højderygge og randmoræner til en stor træskulptur med titlen Odsherred frit efter isen.<br><br />
Algade 27: Billedkunstner Charlotte Bøgh tager afsæt i de inddæmninger og tørlægninger, der har formet nutidens Odsherred. Den grønne billedfrise bærer titlen Ud i det blå – mødet mellem kultur og natur.<br><br />
Algade 30: Glaskunstner Martin Birk Møller bygger med en række rosafarvede glasskulpturer på Odsherreds fødevaretraditioner, der hænger sammen med de rige jorder på bla. Lammefjorden og Sidinge Fjord. Titlen på værket er Grøntsags-akvariet.<br><br />
Algade 37: Fotograf Lars Wahl har skabt et stort sort-hvid billede med titlen Landskab med hvid hest.<br><br />
Algade 38: Keramiker Birgit Kroghs keramiske billeder med titlen Og her var istid er inspireret af de kystprocesser, der har formet Odsherred.<br><br />
Algade 41: Billedkunstner Eva Carstensen har skabt en blå-lilla træudskæring i loftet i passagen. Den refererer især til den omfattende sandflugt, der dominerede det nordlige Odsherred i middelalderen. Titlen er Båndet.<br><br />
<br />
''Kilde: Folder "Kunst i passagerne. Nykøbing Sjælland"'' kan downloades fra https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/12/Kunst_i_passagerne_2019.pdf <br><br />
--[[Bruger:NannaB|NannaB]] 18. jan 2020, 14:30 (CET)<br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Veje]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Lammefjorden&diff=81585Lammefjorden2022-01-16T10:31:13Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>[[Fil:B3194.jpg|400px|thumb|left|Lammefjorden Anno 1850 - set fra Kulås Skov. Efter fotograf Søren Bays store Lammefjordsmaleri opsat i 1908 i festsalen på Fårevejle Højskole - nu Odsherreds Efterskole. T. v. Fårevejle Kirke. I forgrunden Stubberup. På fjorden ses Ingerø og Flintholm. <br />
<br />
]]Navnet Lammefjord (1691 Lamefioren) er en sammensætning af dyrebetegnelsen lam og ordet fjord. Navnet har sammenhæng med græsarealer ved [[Asnæs]] brugt til lammehold. I den nu inddæmmede fjord lå flere småøer, kaldet Lammeholme(ne), hvor dyr blev sat på græs.<br />
<br />
Lammefjordens vandstand blev, efter [[Audebodæmningen]]s bygning 1873-75, anlæg af en 50 km lang ringkanal til opsamling af det omgivende højlands regnvand, samt etableringen af stadig kraftigere pumper til tømning af den indtil nu 7 m dybe fjord, gradvis sænket fra 2,7 m i 1875, 3,8 m i 1882, 4,8 m i 1907 til 7,5 m i 1943.<br />
<br />
Set oppefra kunne man se, at Lammefjordens vestlige del, der af små-øer og sandrevler lå beskyttet mod uroligt vejr, var således, at kun det mest fintkornede dynd nåede herind. Området lå i minus 2 til minus 3 meters dybde, men ved tørlægning og dræning sank dyndet yderligere sammen, og området ligger i dag så lavt, at det særligt ved stærk nedbør, eller under forårets snesmeltning, kan være vanskeligt at afvande, noget som kan gå ud over løg, da de kun tåler få dages vanddækning.<br />
<br />
<br />
''Lammefjorden bebygges:''<br />
<br />
Da udpumpningen var nået så vidt, at vandstanden var sænket 8½ fod, var størstedelen af fjorden tørlagt, men tilbage var dog en anseelig indsø.<br />
<br />
Denne blev forpagtet ud - vistnok til en tømrermester fra Holbæk.<br />
<br />
Han lod opføre 3 fiskerhuse, inspektionshuse var de vel nærmest, fordi de omboende fiskere ikke godvilligt ville finde sig i, at deres hævdvundne rettigheder således kunne fratages dem og sælges til en fremmed person. Det gik nu så vidt, at der blev vekslet skud mellem fiskerne og betjentene. Det var erhvervsmuligheder, der her blev ødelagt, og det kan næppe tænkes, at disse jævne mænd har fattet, hvilken rig fremtid den flade havbund gemte.<br />
<br />
2 af disse inspektionshuse kom til at høre [[Grevinge sogn]] til. Det ene bestod endnu i 1950-erne og lå ved den nye landevejsbro. Det andet, der var omtrent ud for [[Grevinge]] by, er for længst faldet sammen. Det tredje hus hører til Hagested sogn og lå i mange år midt ude på den flade fjordbund, ensomt, og langt borte fra andre mennesker.<br />
<br />
Det var begyndelsen til den nye bebyggelse på Lammefjorden.[[Fil:Lammefjorden 18.JPG|400px|thumb|right|Gammelt kort over Lammefjorden, som den så ud før den blev udtørret.]]<br />
<br />
1947 den 21. juni var lammefjordskanalen nu sejlklar i hele sin længde, efter man år før påbegyndte en udgravning på en meter i dybden og tilsvarende i bredden.<br />
<br />
Det var et helt eldorado for kanoer og kajakker.<br />
<br />
+<br />
<br />
Se anden, og sidste halvdel af indtørringen af søen her: [[Lammefjordens Dige- og Pumpelaug]].<br />
<br />
<br />
Se også: [[Lammefjordens Tørlægning]].<br />
<br />
Se også: [[Skallegravningen på Lammefjorden]].<br />
<br />
Se også: [[Skallegravning ca. 1930 - 1]].<br />
<br />
Se også: [[Skallegravning ca. 1930 - 2]].<br />
<br />
Se også: [[Skallegravning ca. 1930 - 3]].<br />
<br />
+<br />
<br />
Se også: [[Tærskning på Lammefjorden ca. 1890 - 1]].<br />
<br />
Se også: [[Tærskning på Lammefjorden ca. 1890 - 2]].<br />
<br />
Se også: [[Tærskning på Lammefjorden ca. 1900 - 1]].<br />
<br />
Se også: [[Tærskning på Lammefjorden ca. 1900 - 2]].<br />
<br />
Se også: [[Tærskning på Lammefjorden ca. 1922]].<br />
<br />
<br />
''Kilder:''<br />
<br />
''Odsherred Tidende 21. juni 1947.''<br />
<br />
''Det Humanistiske Fakultet.''<br />
<br />
''Nordisk Forskningsinstitut.''<br />
<br />
''Afdeling for Navneforskning. - Københavns Universitet, Njalsgade 136, 2300 København S.''<br />
<br />
''Uddr. af Bygd, Landskab og mennesker i Odsherred.''<br />
<br />
''Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 10. feb 2012, 01:31 (CET)<br />
<br />
[[Kategori:Steder]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A/S_Lammefjordens_Gulerodseksport&diff=81570A/S Lammefjordens Gulerodseksport2021-10-03T09:36:53Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Lammefjordens Gulerodseksport, [[Odsherred]].<br />
<br />
1960 den 4. oktober meddelte Statstidende, at to nye selskaber var oprettet.<br />
<br />
Det ene var A/S [[Lammefjordens Kølehus]].<br />
<br />
Det andet var A/S Lammefjordens Gulerodseksport, hvis formål er at opbevare, vaske, behandle og drive handel med gulerødder og evt. andre landbrugsprodukter.<br />
<br />
Selskabet har hovedkontor i Vallekilde-Hørve kommune, og vedtægterne er af 10. august 1960.<br />
<br />
Selskabets stiftere og første bestyrelse er bestyrer Erik Vilhelm Sørensen, Blovstrød pr. Allerød, gårdejer [[Niels Erling Mortensen]], fru Carla Bache Mortensen, begge Hørve Lammefjord.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. oktober 1960.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. aug 2015, 16:12 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Industri]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A/S_Drena_Plast&diff=81569A/S Drena Plast2021-10-03T09:35:41Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>A/S Drena Plast, [[Vig]], [[Odsherred]].<br />
<br />
1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning, hvor [[Vig Andelsmejeri]] havde til huse, til et københavnsk firma, A/S Drena Plast.<br />
<br />
Ejerne Ole og Bent Jørgensen vil udelukkende producerede medicinske artikler som urinposer af plastfolie. <br />
<br />
Ole og Bent Jørgensen har drevet deres firma i 4 år i København. Man har egen maskinfabrik, hvor man selv laver de maskiner, man skal bruge. <br />
Man beskæftiger 20 mennesker, fortrinsvis kvinder, og har 1972 haft en omsætning på 10 millioner.<br />
<br />
Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A. P. Møller-Mærsk gruppen.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1973''.--[[Bruger:SOC|SOC]] 7. sep 2013, 12:11 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Industri]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A/S_Ditol&diff=81568A/S Ditol2021-10-03T09:33:54Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>A/S Ditol, [[Herrestrup]], [[Odsherred]].<br />
<br />
1972 den 21. januar meddelte Statstidende, at A/S Ditol er optaget i aktieselskabsregisteret.<br />
<br />
Aktiekapitalen udgør 12.000,00 kr. fuldt indbetalt.<br />
<br />
Selskabets formål er at drive handel, produktion og financiering.<br />
<br />
Stifterne er fabrikant L. P. Klausen, el-installatør [[Frede Eiland]], grosserer Gunnar Clemmen Petersen, dyrlæge Jørn Lindblad og tømrermester Preben Jensen.<br />
<br />
Stifterne udgør samlet bestyrelsen.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts venstreblad 21. januar 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. aug 2013, 15:59 (CEST)<br />
<br />
[[Kategori: Industri]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._Schaldemose&diff=81567A. Schaldemose2021-10-03T09:32:39Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>A. Schaldemose, bogbinder, Brændergården, [[Nykøbing Sjælland]].<br />
<br />
1945 den 1. august kom han fra Stubbekøbing og nedsatte sig som bogbinder i Brændergården i [[Nykøbing Sjælland]].<br />
<br />
<br />
''Kilde: Odsherred Tidende 18. juli 1945.''---[[Bruger:SOC|SOC]] 13. januar 2020, 14:36 (CET).<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Personer]]<br />
[[kategori: Trykkerier]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._Clemmensen&diff=81566A. Clemmensen2021-10-03T09:21:35Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>Smed A. Clemmensen havde indtil 1918 i mange år drevet smedehåndværket i [[Asnæs]].<br />
<br />
Hans søn [[Otto Clemmensen]] overtog forretningen omkring dette tidspunkt, så hans far kunne passe det lille landbrug, der hørte til hjemmet.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. nov 2011, 15:46 (CET)<br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Personer]]<br />
[[Kategori: Smede]]<br />
[[Kategori: Gårdejere]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._C._Hansen&diff=81565A. C. Hansen2021-10-03T09:20:56Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>A. C. Hansen, skræddermester, [[Asnæs, Storegade 25]], [[Odsherred]].<br />
<br />
Han er født 14. marts 1895 i Svinninge, hvor hans far var skræddermester, og som flere af sønnerne fulgte A. C. Hansen i faderens fodspor.<br />
<br />
Han arbejdede en tid som svend i København og Aarhus.<br />
<br />
Han blev gift 16. maj 1921 med Maja, der er født 1899 i Århus.<br />
<br />
1920 den 2. april begyndte han som skræddermester i [[Asnæs, Storegade 25]].<br />
<br />
1938 kom han ind i Asnæs Brandvæsen som assistent.<br />
<br />
1945 blev han brandinspektør ved [[Asnæs Brandstation]], til han fyldte 70 år 1965.<br />
<br />
Han var med til at starte Asnæs Håndværker- og Borgerforening, der 1924 oprettede [[Asnæs Tekniske Skole]], hvor han, på nær en lille afbrydelse, var formand gennem mange år.<br />
<br />
Da handelsskolen kom til, blev han også forstander for denne, hvor han underviste i regning og geometri.<br />
<br />
Han var inspektør i Holbæk amt for bi-sygedomme og bi-lære, ligesom han indtil 1964 var medlem af Danmarks Biavlerforenings hovedbestyrelse.<br />
<br />
Han var med til at starte [[Asnæs Konservative Vælgerforening]].<br />
<br />
Han sad i mange år i bestyrelsen for [[Odsherreds Lytterforening]] og [[Fårevejle Hjemstavnsmuseum]].<br />
<br />
Han var formand for bygningskommissionen i Asnæs.<br />
<br />
Til sin død var han formand for [[Asnæs Vandværk]].<br />
<br />
I ægteskabet er en datter i Ballerup samt sønnen kørerlærer Arne Hansen, [[Asnæs]].<br />
<br />
A. C. Hansen døde den 22. september 1967.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 14. november 1951 og 10. marts 1955 og 8. marts 1960 og 23. september 1967. - Odsherred Tidende 31. marts 1945 og 9. maj 1946.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. nov 2013, 21:35 (CET)<br />
<br />
[[Kategori: Personer]]<br />
[[Kategori: Skræddere]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._Andersen&diff=81564A. Andersen2021-10-03T09:18:54Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>A. Andersen, købmand, [[Grevinge]], [[Odsherred]].<br />
<br />
Han er født 1871.<br />
<br />
Han drev i mange år en forretning i Sct. Jørgensbjerg ved Roskilde og var i en periode medlem af Roskilde amtsråd og formand for sognerådet.<br />
<br />
1930 flyttede han til [[Grevinge]], hvor han drev købmandsforretning i 14 år.<br />
<br />
Derefter flyttede han og hustruen til Hundested.<br />
<br />
I ægteskabet er to døtre, der bor i Borup og Strib.<br />
<br />
A. Andersen døde 11. juni 1951.<br />
<br />
<br />
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 12. juni 1951.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. dec 2017, 17:42 (CET)<br />
<br />
[[Kategori: Personer]]<br />
[[Kategori: Købmænd]]</div>NannaBhttps://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odsherreds_Jernbane&diff=81559Odsherreds Jernbane2021-09-06T06:35:01Z<p>NannaB: </p>
<hr />
<div>[[Fil:350px-Nyk._station.jpg.|200px|thumb|left|Nykøbing Sjælland station med både hestekøretøj og cyklist]]<br />
Odsherreds Jernbane - for nemheds skyld kaldes OHJ - var længe undervejs.<br />
<br />
Den voksende industrialisering i slutningen af 1800-tallet er utænkelig uden lokalbanernes rolle. Lokalbanerne skabte muligheder for effektiv transport og dermed for en udligning af de geografiske forskelle i landet. <br><br />
På landet skabte Andelsbevægelsen grundlaget for industrialiseringen. Oprettelsen af andelsmejerier medførte krav om gode - og hurtige - transportmuligheder for mejeriprodukterne, og mejerierne skulle bruge kul til opvarmning af kedlerne. Varestrømmen forløb hurtigere og overflødiggjorde landbrugernes selvforsyning.<br><br />
I denne revolution spillede togstationerne en helt central rolle. Mange nye stationsbyer opstod, andre steder voksede landsbyerne til egentlige byer med helt nye gadebilleder. De nye stationsbyer udviklede sig som harmoniske enheder (et synspunkt, der dog ikke deles af alle. Bl.a. forfatterinden Emma Gad skrev en bandbulle mod de nye stationsbyers arkitektur, se artiklen [[Bedre byggeskik]]). Byggestilen nærmede sig købstædernes, og byens centrum blev stationen.<br><br />
Byens øvrige funktioner voksede ud derfra: først en gæstgivergård, senere et hotel, en købmandsgård baseret på handlen med korn.<br><br />
Dernæst kom håndværkerne til, der havde brug for levering af materialer via banen.<br><br />
Industrivirksomheder kunne også etablere sig med den lette adgang til togtransport af varer, og i takt med den voksende by blev der behov for servicefag som skoler, læger, apoteker osv.<br><br />
på DRTV.dk kan man se udsendelsen "Da Danmark blev flettet sammen. Sidebaner og stationsbyer", hvor denne udvikling vises bl.a. ved en præsentation af [[Faarevejle Stationsby]]. https://www.dr.dk/drtv/episode/da-danmark-blev-flettet-sammen_-sidebaner-og-stationsbyer_204213 <br><br />
<br />
Allerede i 1873 opstod der planer om anlæg af en jernbane over [[Audebodæmningen]]. Et konsortium i Berlin ansøgte om koncession på en jernbane via Næstved over Slagelse til et punkt på jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg og videre gennem [[Odsherred]] til [[Sjællands Odde]]. hvorfra der skulle være dampskibsforbindelse til enten Ebeltoft eller Grenå.<br />
<br />
Der blev ikke noget ud af det berlinske selskabs vidtrækkende planer, ligesom [[Zythpen-Adeler]]s planer det følgende år om en bane over [[Nykøbing Sjælland]] til [[Sjællands Odde]] også løb ud i sandet.<br />
<br />
1879 begyndte planerne igen at spøge, og der tales nu om en bane fra Jyderup, hvorfra posten udgik, over Draget mod [[Nykøbing Sjælland]], dels påny om en bane fra Holbæk over [[Audebodæmningen]], men heller ikke disse planer blev ikke til noget.<br />
<br />
1887 blev der afholdt et møde på [[Pindalskroen]] nær [[Hørve]], hvor det kom frem, at der var søgt koncession på en bane fra Jyderup over [[Drags Mølle]], [[Fårevejle]] og [[Nykøbing Sjælland]] til Ebbeløkke, men man havde fået afslag på andragende.<br />
<br />
Der blev nedsat et udvalg som skulle henvende sig til amtsrådet om en linie Jyderup-Drags Mølle-[[Nykøbing Sjælland]], og man blev vel modtaget af den i 1886 udnævnte amtmand [[Carl Steen Andersen Bille]], og det skulle blive ham, som fik hovedæren for en jernbane gennem [[Odsherred]].<br />
<br />
Bille var en de førende indenfor højrepartiet, men nogen folkets mand var han dog ikke, heldigvis var han interesseret i at ophjælpe [[Odsherred]]s forhold, og han gik med liv og lyst ind for baneplanerne, som han viede en stor del af sin arbejdsindsats i de år han havde tilbage.<br />
<br />
Nu blev der holdt mange møder, nedsat udvalg, og mange forslag blev fremlagt. Af alle de forslag der var kommet ind, valgte indenrigsministeriet at sende fire forslag til høring: a) Holbæk-Audebo-[[Vig]]-[[Nykøbing Sjælland]] - b) Holbæk-Svinninge-Hørve-Asnæs-[[Vig]] - c) Mørkøv-Svinninge og videre som b - d) Holbæk-Gislinge-[[Lammefjorden]]-Tolsager-[[Nykøbing Sjælland]].<br />
<br />
[[Fil:Togulykke.jpg|350px|thumb|right|Togulykken mellem Svinninge og Hørve i nærheden af Vejleby 24. januar 1936.]] Igennem de senere drøftelser skulle det vise sig, at forslag "b" var det som man bedst kunne gå ind for, og så begyndte arbejdet med at finde den rette sporbredde: skulle man nu arbejde videre med "Kotasystemet", som fra mange sider var lovprist, men nu blev betragtet som ganske ubrugeligt? Flere forslag om en normalsporet eller smalsporet jernbane blev drøftet.<br />
<br />
Det er synd at sige det gik stille af i diskussionen om linjeføringen, for venstres to folketingsmedlemmer gårdejer Peter Madsen, og for Svinningekredsen, gårdejer J. Clement Nielsen, der begge var medlemmer af amtsrådet, kom i totterne på hinanden om linjeføringen. Madsen ville have den østlige, og Nielsen den vestlige linje. I sidste ende var det den vestlige linjeføring der blev vedtaget, og i 1894 begyndte arbejdet med at forhandle med tilskud fra de kommuner det vedrørte. Der var megen polemik om, hvor mange stationer der skulle oprettes i hver kommune, og mange urimelige krav blev stillet, men det lykkedes at tegne den fornødne aktiekreds, og amtmand Bille kunne i december 1894 anmode overingeniøren ved Statsbaneanlæggene om at udarbejde de fornødne projekter og beregninger til, at der endelig kunne indsendes koncessionsansøgning.<br />
<br />
Det var blevet diskuteret, om banen skulle føres helt til [[Rørvig]], men det eneste det førte med sig, var nogle udgifter til undersøgelser og projektering, hvorefter det blev opgivet.<br />
<br />
Den 7. februar 1895 indsendtes andragende om koncession, og denne meddeltes den 6. maj 1896.<br />
<br />
<br />
Se også: [[Fra dengang det hele startede]].<br />
<br />
Se også: [[Banens ledelse]].<br />
<br />
Se også: [[Odsherred Jernbanes busdrift]].<br />
<br />
Se også: [[Rutebilstationen]].<br />
<br />
Se også: [[Nordstjernen]], den nye skinnebus, som i folkemunde blev kaldt: "Det blå Lyn"!<br />
<br />
<br />
== Banen bygges: ==<br />
<br />
Den 29. juni 1896 beskikkedes landinspektør P. Bentzon som ledende landinspektør på baneanlægget.<br />
<br />
Udstikningen påbegyndtes den 28. juni 1896 og var allerede tilendebragt i august samme år.<br />
<br />
Adskillige kommuner protesterede i sommeren 1896 mod de projekterede stationers beliggenhed, for nogle ville have den øst for byen i stedet for mod vest, og andre ville have dem vest for byen i stedet for øst for byen. Men da dette ville fordyre projektet væsentligt, fik de efter megen polemik ikke medhold i ændringerne.<br />
<br />
I oktober 1896 modtoges den første levering af skinner fra det engelske firma, som man havde kontraheret med. Leveringen af sveller overdroges grosserer L. Olsen, København, og af sporskiftetømmer det kendte firma Collstrop. Den samlede pris udgjorde 110.940,00 kr. mod de projekterede 127.000,00 kr., en besparelse der kom banen dyrt at stå, idet svellerne var af ringe kvalitet og snart måtte udskiftes.<br />
<br />
[[Fil:OHJ nr. 9.jpg|350px|thumb|left|Damptog ved Asnæs station ca. 1920. Lokomotivet er OHJ nr. 9. - Foto: Søren Bay.]]Besigtigelses- og ekspropriationskommissionen, hvis formand var den kongelige kommissionarius, kammerherre Tobiesen, påbegyndte sine forretninger den 5. november 1896, og tilendebragte sin prøvelse af den udstrukne linie i slutningen af november. Det bestemtes i april 1897 at anlægge spor til [[Nykøbing Sjælland havn]].<br />
<br />
Den 23. juli 1897 indgik man aftale med Wätzold om jordarbejderne på den sydlige del af banen for 229.000,00 kr. Allerede i maj 1897 var anlæggene fra [[Nykøbing Sjælland]] påbegyndt.<br />
<br />
Under høsten var det svært at skaffe arbejdskraft, men i september var over 300 mand i arbejde.<br />
<br />
Af lokomotiver indkøbtes fire 2BT2-lokomotiver fra Jung, mens man indgik aftale med maskinfabrikken "Vulcan" i Maribo om levering for kr. 112.000 af 7 personvogne, 2 post- og personvogne, samt 23 godsvogne af forskellig type.<br />
<br />
Alle OHJs landstationer er tegnet af arkitekt, professor ved kunstakademiet, [[Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck]], og opførelsen af bygningerne, bortset fra Svinninge, overdroges murermester Dihmer & Søn i Holbæk for 106.000,00 kr ialt. Der var to stationstyper: de egentlige stationer Hørve, Asnæs og Vig, og holdepladserne Mårsø, Gislinge, Faarevejle, Grevinge, Asmindrup og Højby. Stationerne i Svinninge og Nykøbing Sj. rummede også postkontorer, hvorfor de blev bygget efter en anden model.<br><br />
<br />
<br />
Den 18. november 1898 døde amtmand Bille pludselig, og sekretær Linnemann i Indenrigsministeriet konstitueredes i stillingen som amtmand og overtog ledelsen af anlægget.<br />
<br />
Den 14. oktober 1898 udfærdigedes love for aktieselskabet, og den første direktion kom til at bestå af den konstituerede amtmand som formand, repræsenterende ministeriet, samt repræsentanter for de to købstadskommuner, amtsrådet og landkommunerne med bl. andet etatsråd Hvidt, Frihedslund, den kongelige borgmester i Holbæk, N. E. Hansen, samt folketingsmand Peter Madsen.<br />
<br />
Vinteren 1898/99 var meget mild, og arbejdet skred godt frem, så man fastsatte åbningsdagen til den 18. maj 1899.<br />
<br />
<br />
== Liniebeskrivelse: ==<br />
<br />
Fra Holbæk løber OHJ parallelt med DSB, undervejs passeres et uofficielt trinbræt som OHJ anbragte til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Trinbrættet blev bibeholt til lejlighedsvis brug for udflugtstog da restaurant Strandparken ligger i nærheden.<br />
<br />
Ved vejunderføringen for Stenhusvej anlagdes i 1967 et trinbræt til brug for Stenhus Kostskoles elever.<br />
<br />
Knapt 3 km fra Holbæk station skærer OHJ hovedvejen Holbæk-Kalundborg, og efter flere forsøg med forskellige signaler, fik overskæringen først blinklys og klokker, indtil halvbomme anbragtes 1968.<br />
<br />
I 1928 anlagdes Allerup Trinbræt, som blev nedlagt 1974.[[Fil:Skinnebussen Grisen.jpg|350px|thumb|right|I 1951 leveredes til Odsherreds Jernbane skinnebussen OHJ, Sm 16, fra Scandia i Randers. - Den ses her ved leveringen.]]<br />
<br />
Banen drejer mod nordvest gennem et åbent og fladt landskab, og 5 km fra Holbæk ligger Mårsø station. Umiddelbart efter Mårsø passeres Tuse å på en 9 m bro.<br />
<br />
Banen drejer herefter stik vest til en stigning og fald hvor Ny Hagested trinbræt ligger.<br />
<br />
Så kommer man til Gislinge station. Kort efter 12,8 km fra Holbæk anlagdes banens eneste trinbræt fra åbningen i Sandby, som senere blev til Sandby station og senere til trinbræt igen.<br />
<br />
Svinninge station ligger 15,8 km fra Holbæk og er næste stop.<br />
<br />
Efter banen fra Holbæk har løbet i vestlig retning, drejer den nu mod nord til [[Hørve station]] 19,7 km fra Holbæk.<br />
<br />
23,8 km fra Holbæk anlagdes [[Fårevejle station]] på "Mellemøen" i den udtørrede [[Lammefjorden]]. I de første år benævnte OHJ stationen Mellemøen.<br />
<br />
Banen drejer derefter mod nordøst til [[Asnæs station]] 27 km fra Holbæk.<br />
<br />
Derefter løber banen snorlige stigende mod øst hvor banens tidligere grusgrav lå ca. 600 meter fra [[Grevinge station]] 40,4 km fra Holbæk.<br />
<br />
Efter en kurve mellem Pistevang og Sneglerup løber banen i nordøstlig retning ind til [[Kelstrup station]] 33, 9 km fra Holbæk.<br />
<br />
Efter en slangekurve nord for Kelstrup går banen i snorlige retning, og passerer Holbæk-Nykøbing-vejen på en bro, som Holbæk amts Vejvæsen anlagde i 1936, og kommer til [[Vig station]] 36,8 km fra Holbæk.<br />
<br />
To kilometer fra Vig skærer banen, efter en lang stigning, atter den gamle landevej, og her anlagdes i 1927 [[Kollekolle trinbræt]], som man forventede nedlagt igen i 1974.<br />
<br />
Så kommer man til Nørre [[Asmindrup station]] som ligger 41,3 km fra Holbæk. Den farlige overskæring for landevejen syd for stationen fik allerede vippebomme i 1905, som senere blev erstattet af blinklyssignal, og overskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev ført nord for stationen i 1958.<br />
<br />
Derefter passeres [[Trundholm mose]] hvor der er flere moser, bl.a. Bells mose, hvortil der i 1918 blev anlagt sidespor til en tørvefabrik, men sporet blev nedlagt igen 1927.<br />
<br />
Den næste station er [[Højby station]] som ligger 44,5 km fra Holbæk.<br />
<br />
Ved Højby er banen drejet mod nordøst og passerer et meget bakket landskab med flere moser. Den gamle indfaldsvej til [[Nykøbing Sjælland]] er nu ført parallelt med banen, og man kommer til [[Nyled trinbræt]].<br />
<br />
Og ankommer derefter til [[Nykøbing Sjælland station]] 49,4 km fra Holbæk.<br />
<br />
1980 den 1. august startede Vestsjællands Trafikselskab, og Odsherreds Jernbane nedlagde trinbrætterne i Kollekolle, Kelstrup og Morsø.<br />
<br />
[[Busruten: Nykøbing Sj.-Vig-Holbæk]] vil i stedet passere de tidligere holdesteder ialt 11 gange i hver retning fra kl. 6 morgen til 21 aften.<br />
<br />
Køretiden mellem Nykøbing og Holbæk vil blive nedsat.<br />
<br />
Krydsningen, der hidtil er foregået i Nr. Asmindrup, vil fra 1. august 1980 foregå ved [[Højby station]], hvor toget vil få busforbindelser.<br />
<br />
<br />
== Formænd for bestyrelsen: ==<br />
<br />
1960 i september til 1973 M. J. Clausen, amtmand, Holbæk.<br />
<br />
1973 den 4. september til 1986 landsretssagfører [[Filip Jørgensen]], [[Nykøbing Sjælland]].<br />
<br />
<br />
== Stationsforstandere: ==<br />
<br />
1902 [[Otto Petersen, Nykøbing Sj.]].<br />
<br />
1931 blev [[Aage Windeløv]] ansat som stationsforstander ved [[Nykøbing Sjælland station]] til 1. januar 1956.<br />
<br />
1956 den 1. januar ansattes [[Aage Larsen]] til stationsforstander. Han døde den 30. april 1967.<br />
<br />
1967 den 1. august udnævnes hans bror, stationsforstander ved [[Højby station]], [[Ernst Larsen]] (kaldet "Morsø"), til stationsforstander ved [[Nykøbing Sjælland station]].<br />
<br />
1980 den 15. februar ansattes [[Lis Larsen]] som ny stationsforstander. Hun havde været konstitueret på posten siden [[Ernst Larsen]], fratrådte, og [[Lis Larsen]] var Odsherreds Jernbanes første kvindelige stationsforstander.<br />
<br />
<br />
== Snestormen 1929: ==<br />
<br />
Se billederne her da toget sad fast i 5 dage ved Kollekolle: [[OHJ - snestormen vinteren 1929]].<br />
<br />
<br />
''Kilde: Odsherreds Jernbane udg. af Dansk Jernbane-Klub. - Holbæk Amts Venstreblad 11. april 1967 og 4. september 1973 og 16. januar 1980.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. okt 2011, 15:26 (CEST); ''Kilde: OHJ 100 1899-1999 Ole-Chr. M. Plum 1999; Privatbanerne gennem 150 år. Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. M. Plum 1997'' --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 6. september 2021, 8:27 (CEST)<br />
<br />
<br />
+<br />
<br />
<br />
== Så lidt statistik: ==<br />
<br />
1948 den 20. juni satte OHJs nye skinnebus "Nordstjernen" hastighedsrekord, da den tilbagelagde strækningen mellem Holbæk og [[Nykøbing Sjælland]] på 47 minutter. Det var Tølløse Håndværker og Borgerforening der havde en udflugt [[Nykøbing Sjælland]]. <br />
<br />
I 1949 udgav Holbæk amts Sognerådsforening en lille bog i anledning af foreningens 50 års jubilæum. I den er der et afsnit om privatbanerne og kommunerne og her findes følgende oplysninger:<br />
<br />
''Banen har i de forløbne 50 år befordret 13.461.553 passagerer.''<br />
<br />
''Endvidere 4.003.565 tons gods, eller hvad der kan være i 322.695 12½ tons godsvogne. Ville man stille alle disse vogne sammen til eet tog, ville det være 4.316 km langt, eller som fra Nykøbing til Singapore.''<br />
<br />
--[[Bruger:Ses|ses]] 10. jan 2012, 20:05 (CET)<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Odsherreds Jernbane]]</div>NannaB