odswiki - Brugerbidrag [da]

Kristian Frøslev Petersen

2011-03-09T19:54:49Z

Kma:

[[Fil:VigGartneri.jpg|200px|thumb|left|Vig Gartneri - ca. 1920.]]Gartner i Vig, havde gartneri i Vig Hovedgade (hvor nu [[Peterspladsen]] er). Gartneriet udviklede sig senere til [[Vig Planteskole]].

K.F. Petersen blev født 1862 paa Mors. I skrædderlære i 3 Aar, derefter i gartnerlære i Skippinge 1 Aar. Arbejdet i Holstebro og Støvring. Etablerede sig 1889 i Vig. Foretog 1916 med Statsstipendium en Studierejse til Holsten og Qvidlenburg i Hartzen for at studere plante- og frøkultur. Medlem af Sogneraadet i 10 Aar. Formand for [[Vig Afholdsforening]] i 4 Aar, Medlem af Menighedsraadet, Kasserer i "Arbejde adler"s Lokalforening for det sydlige Odsherred. Har været Medlem af Værgeraad og Skolekommission, formand for [[Vig Sangforening]] og bestyrelsesmedlem i [[Vig Foredragsforening]].

Gartner Petersen kom til Vig i 1889. Han begyndte med at leje et kvistværelse og 2 Skp. Land. Efter 2 Aars Forløb købte han sin nuværende Ejendom. Nu (1918) omfatter Vig Planteskole 35 Tdr. Land og har Handelsforbindelse både for Eksport og Import med Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Belgien.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Personer]]

Kristian Frøslev Petersen

2011-03-09T19:54:06Z

Kma:

[[Fil:VigGartneri.jpg|300px|thumb|left|Vig Gartneri - ca. 1920.]]Gartner i Vig, havde gartneri i Vig Hovedgade (hvor nu [[Peterspladsen]] er). Gartneriet udviklede sig senere til [[Vig Planteskole]].

K.F. Petersen blev født 1862 paa Mors. I skrædderlære i 3 Aar, derefter i gartnerlære i Skippinge 1 Aar. Arbejdet i Holstebro og Støvring. Etablerede sig 1889 i Vig. Foretog 1916 med Statsstipendium en Studierejse til Holsten og Qvidlenburg i Hartzen for at studere plante- og frøkultur. Medlem af Sogneraadet i 10 Aar. Formand for [[Vig Afholdsforening]] i 4 Aar, Medlem af Menighedsraadet, Kasserer i "Arbejde adler"s Lokalforening for det sydlige Odsherred. Har været Medlem af Værgeraad og Skolekommission, formand for [[Vig Sangforening]] og bestyrelsesmedlem i [[Vig Foredragsforening]].

Gartner Petersen kom til Vig i 1889. Han begyndte med at leje et kvistværelse og 2 Skp. Land. Efter 2 Aars Forløb købte han sin nuværende Ejendom. Nu (1918) omfatter Vig Planteskole 35 Tdr. Land og har Handelsforbindelse både for Eksport og Import med Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Belgien.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Personer]]

Kristian Frøslev Petersen

2011-03-09T19:53:31Z

Kma:

[[Fil:VigGartneri.jpg|400px|thumb|left|Vig Gartneri - ca. 1920.]]Gartner i Vig, havde gartneri i Vig Hovedgade (hvor nu [[Peterspladsen]] er). Gartneriet udviklede sig senere til [[Vig Planteskole]].

K.F. Petersen blev født 1862 paa Mors. I skrædderlære i 3 Aar, derefter i gartnerlære i Skippinge 1 Aar. Arbejdet i Holstebro og Støvring. Etablerede sig 1889 i Vig. Foretog 1916 med Statsstipendium en Studierejse til Holsten og Qvidlenburg i Hartzen for at studere plante- og frøkultur. Medlem af Sogneraadet i 10 Aar. Formand for [[Vig Afholdsforening]] i 4 Aar, Medlem af Menighedsraadet, Kasserer i "Arbejde adler"s Lokalforening for det sydlige Odsherred. Har været Medlem af Værgeraad og Skolekommission, formand for [[Vig Sangforening]] og bestyrelsesmedlem i [[Vig Foredragsforening]].

Gartner Petersen kom til Vig i 1889. Han begyndte med at leje et kvistværelse og 2 Skp. Land. Efter 2 Aars Forløb købte han sin nuværende Ejendom. Nu (1918) omfatter Vig Planteskole 35 Tdr. Land og har Handelsforbindelse både for Eksport og Import med Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Belgien.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Personer]]

Fil:VigGartneri.jpg

2011-03-09T19:50:57Z

Kma: Vig Gartneri, ca. 1920.

Vig Gartneri, ca. 1920.

Kakkelovnskrogen

2011-03-08T23:12:31Z

Kma:

[[Fil:Kakkelovnskrogen.jpg|400px|thumb|left|Jyderup Skov ved "Kakkelovnskrogen", ca. 1910. Nykøbing-Slagelsevej set i retning mod Høve. Fotograf: Søren Bay]]Betegnelse for en del af Nykøbing-Slagelsevej, hvor denne ved [[Vig]] strejfer kanten af [[Jyderup Skov]], før vejen fortsætter mod [[Høve]].

På dette sted har vejforløbet i sin tid været et nærmest vinkelret sving med ikke få ulykker til følge. Kakkelovnskrogen kan altså være et såkaldt sammenligningsnavn, hvor man har associeret stedet med hjørnet, hvor kakkelovnen stod.

På Odsherred Lokalarkiv har vi dog også hørt en lidt anden forklaring på navnet. Engang skulle [[Lars Kinimond]] (som beplantede lyngområderne på Vig Lyng og Hønsinge Lyng i 1920’erne og 1930’erne) sammen med sin familie have holdt rast i skovkanten, hvor vejen drejer. Solen skinnede, og Kinimond fik det efterhånden varmt. Hvorfor han på et tidspunkt smed jakken med en bemærkning om, at her var ligeså hedt som i en kakkelovnskrog. Og den betegnelse skulle så have hængt ved siden.

Det er da muligt, at historien om Kinimond bare er skrøne, som aldrig har fundet sted. Men den er da noget mere farverig og charmerende end andre forklaringer, vi indtil nu har hørt.

Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv

[[Kategori:Steder]]

Fil:Kakkelovnskrogen.jpg

2011-03-08T23:09:45Z

Kma: Kakkelovnskrogen ca. 1910.

Kakkelovnskrogen ca. 1910.

Vig Mølle

2011-03-08T23:02:49Z

Kma:

[[Fil:VigMølle.jpg|400px|thumb|left|Vig Mølle - ca. 1920.
Vig Mølle lå på Møllevej 48 i Vig.

]]Opført i 1904 af H. Henriksen. I vel henved 100 Aar havde Vig ikke haft nogen Mølle, men maatte lade sig betjene af Møllerne i Hønsinge, Kjeldstrup og Hestehaven. Da Møller H. Henriksen derfor i 1904 byggede sin Mølle, afhjalp han et stort Savn.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Møller]]

Vig Mølle

2011-03-08T23:02:33Z

Kma:

[[Fil:VigMøllee.jpg|400px|thumb|left|Vig Mølle - ca. 1920.
Vig Mølle lå på Møllevej 48 i Vig.

]]Opført i 1904 af H. Henriksen. I vel henved 100 Aar havde Vig ikke haft nogen Mølle, men maatte lade sig betjene af Møllerne i Hønsinge, Kjeldstrup og Hestehaven. Da Møller H. Henriksen derfor i 1904 byggede sin Mølle, afhjalp han et stort Savn.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Møller]]

Fil:VigMølle.jpg

2011-03-08T23:00:23Z

Kma: Vig Mølle ca. 1920

Vig Mølle ca. 1920

Fil:Møbelmagasin.jpg

2011-03-08T22:54:48Z

Kma: Høbergs Møbelmagasin

Høbergs Møbelmagasin

Vig Mejeri

2011-03-08T22:49:52Z

Kma:

[[Fil:VigMejeri.jpg|400px|thumb|left|Møllevej 2 - Vig Mejeri.
Her var fra 1904 et privatejet mejeri.
]]Privat enkeltmandsejet mejeri, som lå adressen Møllevej 2 - lige efter kirken på vejen mod Sidinge. Det private mejeri i Vig nævnes i en artikel i bogværket "Danske Mejerier" fra 1915. Her nævnes at ejeren siden 1907 havde heddet L.F. Kaibæk.

Mejeriet blev ifølge samme værk oprettet i 1904. Mejeriet havde 4 leverandører med 70 køer i 1915. Hvornår mejeriet ophørte med at eksistere vides ikke, men ifølge bogen ''Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.'' drev L. Kajbæk Osteri i ejendommen - mens mejeriet syntes ophørt på dette tidspunkt.

Dette private mejeri må ikke forveksles med [[Vig Andelsmejeri]], som i 1911 blev bygget på adressen Mejerivej 8 i Vig.

[[Kategori:Mejerier]]

Vig Mejeri

2011-03-08T22:48:57Z

Kma:

[[Fil:VigMejeri.jpg|400px|thumb|left|Møllevej 2 - Vig Mejeri.
Her var fra 1904 et privatejet mejeri (Vig Mejeri).
]]Privat enkeltmandsejet mejeri, som lå adressen Møllevej 2 - lige efter kirken på vejen mod Sidinge. Det private mejeri i Vig nævnes i en artikel i bogværket "Danske Mejerier" fra 1915. Her nævnes at ejeren siden 1907 havde heddet L.F. Kaibæk.

Mejeriet blev ifølge samme værk oprettet i 1904. Mejeriet havde 4 leverandører med 70 køer i 1915. Hvornår mejeriet ophørte med at eksistere vides ikke, men ifølge bogen ''Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.'' drev L. Kajbæk Osteri i ejendommen - mens mejeriet syntes ophørt på dette tidspunkt.

Dette private mejeri må ikke forveksles med [[Vig Andelsmejeri]], som i 1911 blev bygget på adressen Mejerivej 8 i Vig.

[[Kategori:Mejerier]]

Fil:VigMejeri.jpg

2011-03-08T22:46:11Z

Kma: Vig Mejeri (Privat) - Møllevej 2

Vig Mejeri (Privat) - Møllevej 2

Kelstrup Andelsmejeri

2011-03-08T22:41:56Z

Kma:

[[Fil:KelstrupMejeri.jpg|400px|thumb|left|Kelstrup Andelsmejeri - ca. 1898.
Til højre på billedet står mejeribestyrer Larsen med sin søn, Niels, der senere blev lærer ved Vig Skole.
Ved siden af står mejersken.

Fotograf: C.L. Petersen, Herløv
]]Lå Kelstrupvej 19 i Kelstrup ved Vig.

Mejeriet er stiftet 1887 og blev nedlagt i 1973.

[[Kategori:Mejerier]]

Fil:KelstrupMejeri.jpg

2011-03-08T22:38:56Z

Kma: Kelstrup Andelsmejeri, ca. 1898.

Kelstrup Andelsmejeri, ca. 1898.

Adelersborg Kirke

2011-03-08T22:36:00Z

Kma:

[[Fil:DragsholmSlotskirke.jpg|400px|thumb|left|Slotskirken interiør anno 1940
Slotskirken er retteligen et slotskapel.
Kirken/kapellet fik sin nuværende form i 1731.
Fotograf: Søren Bay
]]Ældre betegnelse for Dragsholm Slotskirke, som stadig fungerer som annekskirke til Fårevejle Kirke.

Fra 1785 til 1868 havde Dragsholm Gods navnet Adelersborg, da det var et baroni ejet af Adeler-slægten.

[[Kategori:Kirker]]

Adelersborg Kirke

2011-03-08T22:35:37Z

Kma:

[[Fil:DragsholmSlotskirke.jpg|400px|thumb|left|Slotskirken interiør anno 1940 (B2070)
Slotskirken er retteligen et slotskapel.
Kirken/kapellet fik sin nuværende form i 1731.
Fotograf: Søren Bay
]]Ældre betegnelse for Dragsholm Slotskirke, som stadig fungerer som annekskirke til Fårevejle Kirke.

Fra 1785 til 1868 havde Dragsholm Gods navnet Adelersborg, da det var et baroni ejet af Adeler-slægten.

[[Kategori:Kirker]]

Adelersborg Kirke

2011-03-08T22:32:51Z

Kma:

Slotskirken interiør anno 1940 (B2070)
Søren Bay er gået ind i den lille, smukke slotskirke og har taget dette billede.
Slotskirken er retteligen et slotskapel og hører som kirke under Fårevejle Sogn, hvorfor sognepræsterne Charlotte West og Henrik Bach også prædiker her.
Kirken/kapellet fik sin nuværende form i 1731.
Fotograf: Søren Bay
Ældre betegnelse for Dragsholm Slotskirke, som stadig fungerer som annekskirke til Fårevejle Kirke.

Fra 1785 til 1868 havde Dragsholm Gods navnet Adelersborg, da det var et baroni ejet af Adeler-slægten.

[[Kategori:Kirker]]

Fil:DragsholmSlotskirke.jpg

2011-03-08T22:31:54Z

Kma: Dragsholm Slotkirke, ca. 1940. Fotograf Søren Bay.

Dragsholm Slotkirke, ca. 1940. Fotograf Søren Bay.

Vig Kro

2011-03-08T22:25:30Z

Kma:

[[Fil:VigKro.jpg|400px|thumb|left|Vig Kro - ca. 1925]]Vig Kro byggedes 1881 af Niels Jensen. De, der før den Tid langvejsfra kom kørende til Kirken, maatte køre ind i de nærliggende Gaarde, men da Kroen med dens Rejsestald kom, kunde de der faa Staldplads. 1886 overtoges Kroen af Peder Vestisen, og 1904 overgik den til dennes Søn W. P. Westi, som 1908 lod foretage en større Ombygning og Udvidelse af den.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

Se flere billeder af Vig Kro på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=3841 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Kroer og Hoteller]]

Vig Kro

2011-03-08T22:16:13Z

Kma:

[[Fil:VigKro.jpg|400px|thumb|left|Vig Kro - ca. 1925]]Vig Kro byggedes 1881 af Niels Jensen. De, der før den Tid langvejsfra kom kørende til Kirken, maatte køre ind i de nærliggende Gaarde, men da Kroen med dens Rejsestald kom, kunde de der faa Staldplads. 1886 overtoges Kroen af Peder Vestisen, og 1904 overgik den til dennes Søn W. P. Westi, som 1908 lod foretage en større Ombygning og Udvidelse af den.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

Se billeder af Vig Kro på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=3841 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Kroer og Hoteller]]

Fil:VigKro.jpg

2011-03-08T22:14:40Z

Kma: Vig Kro ca. 1925.

Vig Kro ca. 1925.

Pindalskroen

2011-03-08T22:08:01Z

Kma:

[[Fil:Pindalskroen.jpg|400px|thumb|left|Pindalskroen, Nykøbingvej/Høve Stræde, Høve omkring år 1900.
Til venstre ses kroens rejsestald. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.]]Kro i Høve, lige på grænsen mellem Asnæs og Vig sogne. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.

Hvis kroen stadig havde eksisteret ville dens nuværende adresse have været Mårstien 8, Høve (matr. nr. 4 bd, Høve by).

Kroens rejsestald lå på den anden side af vejen. Nuværende adresse: Høve Stræde 62 (matr. nr. 4 bb, Høve by).

Der findes lidt forskellige underretninger om kroens skæbne. I Hans Nielsens bog "Tiden Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", udgivet 1966, står at kroen brændte i 1921. Mens der er andre underretninger om, at kroen blev revet ned.

I Hans Nielsens bog fortælles yderligere om kroen:

Pindals kroen var bygget som en firefløjet gård samt en rejselade nærmest mosen med vejen mellem den og de øvrige bygninger. Den gamle lade nedbrændte tirsdag den 6. Maj 1913.
Der hørte en købmandsforretning til kroen, med de dengang almindelige varer. Man skulle gennem skænkestuen for at komme ind i butikken.
Paa de sandede agre mod vest blev der drevet markbrug. En ca. 40 Tdr. land stor udlod, blev fraskilt matr. No l3 a Hønsinge ( Sølvbjerggård) tilhørte kroen i en årrække indtil 1899.

Hvor der skete det sikkert enestående i et lille bylaug: I dette Aar rejste der sig tre nybyggede gårde . "Nygård" på den forhen Krolod. "Rendebækgård" efter brand. Og på matr.no. 15a nyopførtes "Petersminde", der siden blev kaldt "Lotterigården", da den i 1908 blev vundet i Landbrugslotteriet.

Pindalskroen brændte 8. februar (Hvide Tirsdag) 192l under en noget besynderlig Aarsag. En hængelampe faldt ned på bordet i Gæstestuen , hvor flere personer var til stede. Bygningerne blev ikke genopført, men lå som brandtomt gennem mange Aar.
Kroejer Jakobsen, der var kommet fra Hamborg og var Lave Winther Lavesens efterfølger, rejste fra Egnen igen.
Et minde om kroen cirkulerede til flere Aar efter i form af forbrændte sorte sølvmønter.

Se billeder af Pindalskroen på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=877 Odsherred Lokalarkiv Billedgalleri].

''Kilde:"Tidens Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", af Hans Nielsen, udgivet 1966.''[[Kategori:Kroer og Hoteller]]

Pindalskroen

2011-03-08T22:07:07Z

Kma:

[[Fil:Pindalskroen.jpg|400px|thumb|left|Pindalskroen, Nykøbingvej/Høve Stræde, Høve omkring år 1900.
Til venstre ses kroens rejsestald. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.]]Kro i Høve, lige på grænsen mellem Asnæs og Vig sogne. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.

Hvis kroen stadig havde eksisteret ville dens nuværende adresse have været Mårstien 8, Høve (matr. nr. 4 bd, Høve by).

Kroens rejsestald lå på den anden side af vejen. Nuværende adresse: Høve Stræde 62 (matr. nr. 4 bb, Høve by).

Der findes lidt forskellige underretninger om kroens skæbne. I Hans Nielsens bog "Tiden Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", udgivet 1966, står at kroen brændte i 1921. Mens der er andre underretninger om, at kroen blev revet ned.

I Hans Nielsens bog fortælles yderligere om kroen:

Pindals kroen var bygget som en firefløjet gård samt en rejselade nærmest mosen med vejen mellem den og de øvrige bygninger. Den gamle lade nedbrændte tirsdag den 6. Maj 1913.
Der hørte en købmandsforretning til kroen, med de dengang almindelige varer. Man skulle gennem skænkestuen for at komme ind i butikken.
Paa de sandede agre mod vest blev der drevet markbrug. En ca. 40 Tdr. land stor udlod, blev fraskilt matr. No l3 a Hønsinge ( Sølvbjerggård) tilhørte kroen i en årrække indtil 1899.

Hvor der skete det sikkert enestående i et lille bylaug: I dette Aar rejste der sig tre nybyggede gårde . "Nygård" på den forhen Krolod. "Rendebækgård" efter brand. Og på matr.no. 15a nyopførtes "Petersminde", der siden blev kaldt "Lotterigården", da den i 1908 blev vundet i Landbrugslotteriet.

Pindalskroen brændte 8. februar (Hvide Tirsdag) 192l under en noget besynderlig Aarsag. En hængelampe faldt ned på bordet i Gæstestuen , hvor flere personer var til stede. Bygningerne blev ikke genopført, men lå som brandtomt gennem mange Aar.
Kroejer Jakobsen, der var kommet fra Hamborg og var Lave Winther Lavesens efterfølger, rejste fra Egnen igen.
Et minde om kroen cirkulerede til flere Aar efter i form af forbrændte sorte sølvmønter.

Se billeder af Pindalskroen på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=877 Odsherred Lokalarkiv Billedgalleri].

Kilde:"Tidens Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", af Hans Nielsen, udgivet 1966.

[[Kategori:Kroer og Hoteller]]

Fil:Pindalskroen.jpg

2011-03-08T22:04:38Z

Kma: Bayfoto af Pindalskroen, ca. 1900.

Bayfoto af Pindalskroen, ca. 1900.

Vig Kirke

2011-03-08T21:58:06Z

Kma:

[[Fil:VigKirke.jpg|400px|thumb|left|Vig Kirke omkring 1960.
Med kirken i centrum ses et parti af Vig Hovedgade. Bemærk at bindingsværkshuset, som tidligere var foran kirken, er erstattet med fortov og bænk.

Fotograf: Søren Bay ]]
Hvornaar Vig Kirke er bygget ved vi ikke; men dens nuværende Skikkelse er ikke dens oprindelige lig. Den østlige Del, det nuværende Kor, er senere tilbygget, og Aarstallet 1787, som findes paa Taarnet, henviser til en Restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og maaske højere. I Taarnet findes 2 store Malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649. I Koret, som ligger lidt skævt for Kirkens Længdeakse, staar det store Egetræsalter, med en meget stor og pragtfuldt udskaaret Altertavle, ligeledes af Egetræ. Den centrale Udskæring forestiller Paaskemaaltidet, og under den er Sakramentets Ordlyd skrevet med Guldskrift. Baade Altertavlen, som er fra 1650, og Klokken fra 1649 er skænket af Rigskansler Christopher Urne og hans Hustru Sophia Lindenow. Døbefonden, som er en vældig, tilhugget Granitblok, er forsynet med et Blybækken fra 1818, som bærerfølgende Indskrift: Wiigs Kiercke Til - Hørrer Dette Becken. Paa en gammel Indsamlingsbøsse af Træ fra 1702 findes en Udskæring, der skal forestille den fattige Lazarus. I Aaret 1902 blev der dels ved Indsamling, dels ved en Bazar skaffet Midler til Veje til Anskaffelse af et Kirkeorgel. I 1910 blev der indlagt elektrisk Lys og i 1916 Centralvarmeanlæg.

Som tidligere omtalt er Præstegaarden afsat paa Kortet fra 1786, men det sidste halve Aarhundredes Præster har ladet foretage en eller anden Ombygning og Forbedring. Til den hører en stor Have med mange prægtige, gamle Træer. Oprindelig var Præstegaarden paa Størrelse med Byens Bøndergaarde, men efterhaanden er der solgt Jord fra, saa at der nu kun er en Snes Tdr. Land tilbage, som er bortforpagtet til Parcellist Laurits Jensen.

Af Præster, der har virket i Kaldet, kan nævnes: Provst Bloch fra 1868-81, den kendte senere Valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91, J. J. V. Prytz, der først var Kapellan her fra 1875-79 og siden Sognepræst fra 1891-1916. Da han tog sin afsked, blev den nuværende Præst, Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev Student 1890, cand. Theol. 1896, var derefter Kapellan paa Samsø fra 1897-1901, Sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig.

Da Arbejdet i Vig-Asmindrup Pastorat med de to Kirker blev for stort, blev der 1875 oprettet fast Kapellani. Den nuværende Kaldskapellan er C. Dragsdahl.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Kirker]]

Vig Kirke

2011-03-08T21:57:25Z

Kma:

[[Fil:VigKirke.jpg|400px|thumb|left|Vig Kirke omkring 1960.
Med kirken i centrum ses et parti af Vig Hovedgade. Bemærk at bindingsværketsom tidligere var foran kirken, er erstattet med fortov og bænk.

Fotograf: Søren Bay ]]
Hvornaar Vig Kirke er bygget ved vi ikke; men dens nuværende Skikkelse er ikke dens oprindelige lig. Den østlige Del, det nuværende Kor, er senere tilbygget, og Aarstallet 1787, som findes paa Taarnet, henviser til en Restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og maaske højere. I Taarnet findes 2 store Malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649. I Koret, som ligger lidt skævt for Kirkens Længdeakse, staar det store Egetræsalter, med en meget stor og pragtfuldt udskaaret Altertavle, ligeledes af Egetræ. Den centrale Udskæring forestiller Paaskemaaltidet, og under den er Sakramentets Ordlyd skrevet med Guldskrift. Baade Altertavlen, som er fra 1650, og Klokken fra 1649 er skænket af Rigskansler Christopher Urne og hans Hustru Sophia Lindenow. Døbefonden, som er en vældig, tilhugget Granitblok, er forsynet med et Blybækken fra 1818, som bærerfølgende Indskrift: Wiigs Kiercke Til - Hørrer Dette Becken. Paa en gammel Indsamlingsbøsse af Træ fra 1702 findes en Udskæring, der skal forestille den fattige Lazarus. I Aaret 1902 blev der dels ved Indsamling, dels ved en Bazar skaffet Midler til Veje til Anskaffelse af et Kirkeorgel. I 1910 blev der indlagt elektrisk Lys og i 1916 Centralvarmeanlæg.

Som tidligere omtalt er Præstegaarden afsat paa Kortet fra 1786, men det sidste halve Aarhundredes Præster har ladet foretage en eller anden Ombygning og Forbedring. Til den hører en stor Have med mange prægtige, gamle Træer. Oprindelig var Præstegaarden paa Størrelse med Byens Bøndergaarde, men efterhaanden er der solgt Jord fra, saa at der nu kun er en Snes Tdr. Land tilbage, som er bortforpagtet til Parcellist Laurits Jensen.

Af Præster, der har virket i Kaldet, kan nævnes: Provst Bloch fra 1868-81, den kendte senere Valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91, J. J. V. Prytz, der først var Kapellan her fra 1875-79 og siden Sognepræst fra 1891-1916. Da han tog sin afsked, blev den nuværende Præst, Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev Student 1890, cand. Theol. 1896, var derefter Kapellan paa Samsø fra 1897-1901, Sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig.

Da Arbejdet i Vig-Asmindrup Pastorat med de to Kirker blev for stort, blev der 1875 oprettet fast Kapellani. Den nuværende Kaldskapellan er C. Dragsdahl.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Kirker]]

Fil:VigKirke.jpg

2011-03-08T21:54:44Z

Kma: Vig Kirke, 1960.

Vig Kirke, 1960.

Mantzhøj

2011-03-08T21:43:26Z

Kma:

[[Fil:Mantzhøj.jpg|400px|thumb|left|Kgl. skovrider ved Odsherred Skovdistrikt Poul Anker August Kofoed ved skovridergården Mantzhøj ved Ulkerup skov ca. 1905. Han var skovrider 1890-1924.]]Skovridergård i Ulkerup Skov. Den nuværende Mantzhøj blev bygget 1829-31 som erstatning for den udflyttede fœstegârd, som var "yderst mådeligt bygget og meget brøstfældig". Der har altså været en forgænger for denne skovridergård. Skovriddergården var den største gård i landsbyen Ulkerup (indtil dennes nedlæggelse omkring 1781).
Den nye skovridergård blev opkaldt efter tyskfødte Johan Henrik Mantzius som i perioden 1757-1793 fungerede som administrator af det Odsherredske skovdistrikt. Han var den første skovrider på distriktet som havde en forstlig uddannelse. Og boede på den gamle skovriddergård i Ulkerup.

Tidligere havde iøvrigt også her boet den kongelige forvalter over krongodset i Odsherred, Niels Bang (i perioden 1728-32) . Bang-familien fik senere indflydelse på dansk åndsliv, idet N.F.S. Grundtvig og Henrik Steffens' mødre stammede fra denne slægt.

Kilde: [http://www.naturstyrelsen.dk Naturstyrelsens hjemmeside]

[[Kategori:Herregårde]]

Fil:Mantzhøj.jpg

2011-03-08T21:41:35Z

Kma: Fra skovridergården, Mantzhøj, ca. 1905.

Fra skovridergården, Mantzhøj, ca. 1905.

Vig Forsamlingshus

2011-03-08T21:33:08Z

Kma:

[[Fil:VigForsamlingshus.jpg|400px|thumb|left|Vig Forsamlingshus - før 1943.]]Vig Forsamlingshus byggedes af et Aktieselskab 1881, da der var Trang til en Møde- og Gymnastiksal. Efter en tidligere mindre Omforandring foretoges 1914 en stor Udvidelse, hvorefter Mødesalen er den største paa Landet i Ods Herred. Skønt Forsamlingshuset er blevet overmaade flittig besøgt, har aktionærerne dog aldrig kunnet glæde sig ved noget Udbytte, idet der ingensinde er blevet Overskud. For Tiden (1918) er fhv. Gaardejer P. Olsen Vært i Forsamlingshuset.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Forsamlingshuse]]

Fil:VigForsamlingshus.jpg

2011-03-08T21:30:51Z

Kma: Vig Forsamlingshus - før 1943.

Vig Forsamlingshus - før 1943.

Sct. Petri Landschule

2011-03-08T20:48:06Z

Kma:

[[Fil:SanktPetri.jpg|400px|thumb|left|Sct. Petri Landschule, 1937]]Den tyske skole i København - Sct. Petri Schule - etablerede i 1937 feriekoloni i Holmstrup ved Lumsås (lige ved kanten af Sonnerup Skov).

Billedet her er sikkert taget i forbindelse med skolens indvielse i 1937. Bemærk at der flages med både dannebrog og det tyske hagekors-flag.

Efter krigen husede kolonien tyske flygtninge. Da skolen efterfølgende ikke havde råd til at fortsætte med at drive kolonien, blev den købt af Frederiksberg Kommunes skoler, som stadig har feriekoloni her - under navnet "Feriekolonien Holmstrup".

Feriekolonien har adressen Oddenvej 90B, Lumsås.

[[Kategori:Feriekolonier]]

Sct. Petri Landschule

2011-03-08T20:47:00Z

Kma:

[[Fil:SanktPetri.jpg|400px|thumb|left|Alternativ tekst]]Den tyske skole i København - Sct. Petri Schule - etablerede i 1937 feriekoloni i Holmstrup ved Lumsås (lige ved kanten af Sonnerup Skov).

Billedet her er sikkert taget i forbindelse med skolens indvielse i 1937. Bemærk at der flages med både dannebrog og det tyske hagekors-flag.

Efter krigen husede kolonien tyske flygtninge. Da skolen efterfølgende ikke havde råd til at fortsætte med at drive kolonien, blev den købt af Frederiksberg Kommunes skoler, som stadig har feriekoloni her - under navnet "Feriekolonien Holmstrup".

Feriekolonien har adressen Oddenvej 90B, Lumsås.

[[Kategori:Feriekolonier]]

Fil:SanktPetri.jpg

2011-03-08T20:45:34Z

Kma: Sct. Petri Landschule, 1937.

Sct. Petri Landschule, 1937.

Feriekolonien Willemoes

2011-03-08T20:39:59Z

Kma:

[[Fil:Willemoes.jpg|400px|thumb|left|Yderby Feriehjem - 1930.]]¨
Feriekolonien, som lå på Oddenvej 272, var oprindeligt Oddens Forsamlingshus. I starten blev den kaldt Yderby Feriehjem, men skiftede senere navn til Feriekolonien Willemoes.

Se billeder af Willemoes-kolonien på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=5388 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Feriekolonier]]

Feriekolonien Willemoes

2011-03-08T20:39:42Z

Kma:

[[Fil:Willemoees.jpg|400px|thumb|left|Yderby Feriehjem - 1930.]]¨
Feriekolonien, som lå på Oddenvej 272, var oprindeligt Oddens Forsamlingshus. I starten blev den kaldt Yderby Feriehjem, men skiftede senere navn til Feriekolonien Willemoes.

Se billeder af Willemoes-kolonien på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=5388 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Feriekolonier]]

Fil:Willemoes.jpg

2011-03-08T20:36:33Z

Kma: Bay-foto af Willemoes-kolonien, 1930.

Bay-foto af Willemoes-kolonien, 1930.

Fil:Nygade1.jpg

2011-03-08T20:10:57Z

Kma: Bay-foto fra Nygade i Vig, 1914.

Bay-foto fra Nygade i Vig, 1914.

Vig Brugsforening

2011-03-08T19:58:09Z

Kma:

[[Fil:VigBrugs.jpg|300px|thumb|left|Fra Brugsens 60 års jubilæum 1. Maj 1950]] Vig Brugsforening dannedes 1890 og havde først tilhuse i J. Andresens Hjørneejendom. I 1902 byggedes den nuværende "Brugs" (Vig Hovedgade 35, som atter 1914 udvidedes meget. Den har mange Medlemmer fra Byen og Omegnen, og Omsætningen var i 1916 ca. 1/4 Mill. Kr.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, Nationalforlaget, 1918''
[[Kategori:Brugsforeninger]]

Vig Brugsforening

2011-03-08T19:56:57Z

Kma:

[[Fil:VigBrugs.jpg|300px|thumb|left|Fra Brugsens 60 års jubilæum 1. Maj 1950]] Vig Brugsforening dannedes 1890 og havde først tilhuse i J. Andresens Hjørneejendom. I 1902 byggedes den nuværende "Brugs", som atter 1914 udvidedes meget. Den har mange Medlemmer fra Byen og Omegnen, og Omsætningen var i 1916 ca. 1/4 Mill. Kr.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, Nationaforlaget, 1918''
[[Kategori:Brugsforeninger]]

Vig Brugsforening

2011-03-08T19:53:11Z

Kma:

[[Fil:VigBrugs.jpg|200px|thumb|left|Fra Brugsens 60 års jubilæum 1. Maj 1950]] Vig Brugsforening dannedes 1890 og havde først tilhuse i J. Andresens Hjørneejendom. I 1902 byggedes den nuværende "Brugs", som atter 1914 udvidedes meget. Den har mange Medlemmer fra Byen og Omegnen, og Omsætningen var i 1916 ca. 1/4 Mill. Kr.

''Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989.''
[[Kategori:Brugsforeninger]]

Fil:VigBrugs.jpg

2011-03-08T19:50:39Z

Kma: 60 års jubilæum 1950.

60 års jubilæum 1950.

Vig Afholdsforening

2011-03-08T16:36:09Z

Kma:

[[Fil:AfholdsforeningVig.jpg|300px|thumb|left|Vig Afholdsforening - Bestyrelsen 1898.

Fra venstre:
fotograf Laurits Bendtsen,
cykelhandler Frederik Nielsen,
postbud Niels Peter Kristensen,
gartner Kristen Fisker Pedersen,
tømrer Laurits Larsen,
skomager og vært på afholdshotellet Chr. O. Nielsen.]]

Vig Sogns Afholdsforening stiftedes 1886 med 35 Medlemmer. 1893 indgik den sammen med Herredets andre Afholdsforeninger i Ods Herreds Afholdskreds. Allerede 1896 byggede Foreningen sit eget Afholdshjem, som senere flere Gange er udvidet. Grunden til Bygningen skænkedes af Husejer Peter Karlsen og Hustru. Foreningen har udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed, holder hvert Aar Juletræ for Børn og har siden 1909 holdt Konfirmandfest for hvert Hold Konfirmander. Af Medlemmer, der har udført et stort Arbejde for Foreningen, maa nævnes: Hjulmand Rasmus Nielsen, Konsulent Chr. O. Nielsen-Vig, Maler A. Hansen, Gartner Petersen, Skrædder C. Jensen og Høker Chr. Larsen. For Tiden (1918) har Foreningen 200 Medlemmer; dens Formand (1918) var Murer Chr. Nielsen, Rode.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

[[Kategori:Afholdsforeninger]]

Vig Afholdsforening

2011-03-08T16:33:42Z

Kma:

Vig Afholdsforening

2011-03-08T16:32:49Z

Kma:

[[Fil:AfholdsforeningVig.jpg|400px|thumb|left|Vig Afholdsforening - Bestyrelsen 1898.

Fra venstre:
fotograf Laurits Bendtsen,
cykelhandler Frederik Nielsen,
postbud Niels Peter Kristensen,
gartner Kristen Fisker Pedersen,
tømrer Laurits Larsen,
skomager og vært på afholdshotellet Chr. O. Nielsen.]]

Vig Sogns Afholdsforening stiftedes 1886 med 35 Medlemmer. 1893 indgik den sammen med Herredets andre Afholdsforeninger i Ods Herreds Afholdskreds. Allerede 1896 byggede Foreningen sit eget Afholdshjem, som senere flere Gange er udvidet. Grunden til Bygningen skænkedes af Husejer Peter Karlsen og Hustru. Foreningen har udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed, holder hvert Aar Juletræ for Børn og har siden 1909 holdt Konfirmandfest for hvert Hold Konfirmander. Af Medlemmer, der har udført et stort Arbejde for Foreningen, maa nævnes: Hjulmand Rasmus Nielsen, Konsulent Chr. O. Nielsen-Vig, Maler A. Hansen, Gartner Petersen, Skrædder C. Jensen og Høker Chr. Larsen. For Tiden (1918) har Foreningen 200 Medlemmer; dens Formand (1918) var Murer Chr. Nielsen, Rode.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

Se billeder af Vig Afholdsforening på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=2626 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Afholdsforeninger]]

Vig Afholdsforening

2011-03-08T16:29:33Z

Kma:

[[Fil:AfholdsforeningVig.jpg|400px|thumb|left|Vig Afholdsforening - Bestyrelsen 1898
Bestyrelsen år 1898.

Bestyrelsen fra venstre:
Laurits Bendtsen, Fotograf
Frederik Nielsen, Cykelhandler
Niels Peter Kristensen, Postbud
Kristen Fisker Pedersen, Gartner
Laurits Larsen, Tømrer
Chr. O. Nielsen, Skomager og vært på afholdshotellet.]]

Vig Sogns Afholdsforening stiftedes 1886 med 35 Medlemmer. 1893 indgik den sammen med Herredets andre Afholdsforeninger i Ods Herreds Afholdskreds. Allerede 1896 byggede Foreningen sit eget Afholdshjem, som senere flere Gange er udvidet. Grunden til Bygningen skænkedes af Husejer Peter Karlsen og Hustru. Foreningen har udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed, holder hvert Aar Juletræ for Børn og har siden 1909 holdt Konfirmandfest for hvert Hold Konfirmander. Af Medlemmer, der har udført et stort Arbejde for Foreningen, maa nævnes: Hjulmand Rasmus Nielsen, Konsulent Chr. O. Nielsen-Vig, Maler A. Hansen, Gartner Petersen, Skrædder C. Jensen og Høker Chr. Larsen. For Tiden (1918) har Foreningen 200 Medlemmer; dens Formand (1918) var Murer Chr. Nielsen, Rode.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

Se billeder af Vig Afholdsforening på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=2626 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Afholdsforeninger]]

Vig Afholdsforening

2011-03-08T16:29:13Z

Kma:

[[Fil:AfholdsforeningVig|400px|thumb|left|Vig Afholdsforening - Bestyrelsen 1898
Bestyrelsen år 1898.

Bestyrelsen fra venstre:
Laurits Bendtsen, Fotograf
Frederik Nielsen, Cykelhandler
Niels Peter Kristensen, Postbud
Kristen Fisker Pedersen, Gartner
Laurits Larsen, Tømrer
Chr. O. Nielsen, Skomager og vært på afholdshotellet.]]

Vig Sogns Afholdsforening stiftedes 1886 med 35 Medlemmer. 1893 indgik den sammen med Herredets andre Afholdsforeninger i Ods Herreds Afholdskreds. Allerede 1896 byggede Foreningen sit eget Afholdshjem, som senere flere Gange er udvidet. Grunden til Bygningen skænkedes af Husejer Peter Karlsen og Hustru. Foreningen har udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed, holder hvert Aar Juletræ for Børn og har siden 1909 holdt Konfirmandfest for hvert Hold Konfirmander. Af Medlemmer, der har udført et stort Arbejde for Foreningen, maa nævnes: Hjulmand Rasmus Nielsen, Konsulent Chr. O. Nielsen-Vig, Maler A. Hansen, Gartner Petersen, Skrædder C. Jensen og Høker Chr. Larsen. For Tiden (1918) har Foreningen 200 Medlemmer; dens Formand (1918) var Murer Chr. Nielsen, Rode.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

Se billeder af Vig Afholdsforening på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=2626 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Afholdsforeninger]]

Vig Afholdsforening

2011-03-08T16:26:19Z

Kma:

Vig Afholdsforening - Bestyrelsen 1898 (B465)
Bestyrelsen år 1898.

Bestyrelsen fra venstre:
Laurits Bendtsen, Fotograf
Frederik Nielsen, Cykelhandler
Niels Peter Kristensen, Postbud
Kristen Fisker Pedersen, Gartner
Laurits Larsen, Tømrer
Chr. O. Nielsen, Skomager og vært på afholdshotellet.

Vig Sogns Afholdsforening stiftedes 1886 med 35 Medlemmer. 1893 indgik den sammen med Herredets andre Afholdsforeninger i Ods Herreds Afholdskreds. Allerede 1896 byggede Foreningen sit eget Afholdshjem, som senere flere Gange er udvidet. Grunden til Bygningen skænkedes af Husejer Peter Karlsen og Hustru. Foreningen har udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed, holder hvert Aar Juletræ for Børn og har siden 1909 holdt Konfirmandfest for hvert Hold Konfirmander. Af Medlemmer, der har udført et stort Arbejde for Foreningen, maa nævnes: Hjulmand Rasmus Nielsen, Konsulent Chr. O. Nielsen-Vig, Maler A. Hansen, Gartner Petersen, Skrædder C. Jensen og Høker Chr. Larsen. For Tiden (1918) har Foreningen 200 Medlemmer; dens Formand (1918) var Murer Chr. Nielsen, Rode.

''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''

Se billeder af Vig Afholdsforening på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=2626 Odsherred Lokalarkivs Billedgalleri].

[[Kategori:Afholdsforeninger]]

Fil:AfholdsforeningVig.jpg

2011-03-08T16:25:05Z

Kma: Bay-foto af Vig Afholdsforenings bestyrelse, 1898.

Bay-foto af Vig Afholdsforenings bestyrelse, 1898.