odswiki - Brugerbidrag [da]

Brugerdiskussion:SOC

2019-01-07T21:03:05Z

Heje:

== Flertydige artikler ==

Hej SOC.

Nu er du jo en af de mest aktive i øjeblikket, så jeg vil lige høre hvad der er af præcedens for at håndtere flertydige artikler. For eksempel kan jeg se at der er to ''Møllesøgård'' (ved Rode og ved Grevinge).

På den danske wikipedia.org bruger man nogle forskellige skabeloner til at vise rundt mellem forskellige artikler med samme navn (se f.eks. deres opslag om [https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Jensen Jens Jensen]).

Jeg kan godt hente disse skabeloner til Odswiki så vi kan oprette sådanne flertydige opslag på en ensartet måde. Det er ikke vanskeligt at bruge, men det kræver dog at man kender lidt til at anvende skabeloner (det lærer man dog hurtigt).

Har du nogen kommentarer til det? [[Bruger:Heje|Heje]] ([[Brugerdiskussion:Heje|diskussion]]) 6. jan 2019, 21:46 (CET)

: Jeg så dit svar på min diskussionsside. Tak for det! Som du måske kan se på eksemplet med Jens Jensen ovenfor så er ideen at man opretter en "flertydig" side (''Jens Jensen'' i dette tilfælde) som refererer videre til hver af de specialiserede artikler (hver enkelt individuel ''Jens Jensen''). Det er sådan set ret lige til. På de specialiserede sider refererer man så tilbage til den "flertydige" side med en tekst a la "Der er flere personer med dette navn, se ..." - og det er der skabeloner kan være en hjælp.

: Jeg skal gerne vise princippet, f.eks. med 'Møllesøgård' som jeg opdagede, men jeg må desværre sige at jeg har et par problemer med denne wiki. Så jeg vil lige spørge: '''(1)''' Kan du flytte artikler? Hvis du kan skulle du have en "Flyt"-knap i nærheden af "Rediger"-knappen. Det er vældig praktisk i ny og næ og gør det nogle gange lidt simplere at håndtere artikler der skal rykkes rundt. '''(2)''' Har du (også) et problem med at der er kommet et banner hvor der står "Du har en ny besked fra en anden bruger"? Det har jeg fået og jeg kan ikke få det til at forsvinde...? Jeg tror det er en fejl i Odswiki og det er rigtig ærgerligt hvis diskussioner ikke virker problemfrit.

: Endelig tillader jeg at stille et forslag som man bruger andre steder: Når vi skriver frem og tilbage på denne måde på er det vældig praktisk at skrive svar / kommentarer under hinanden på samme side, og ofte vælger man forskellige indrykninger ved at foranstille et eller flere koloner ''':''' på hver linje. Som du kan se har jeg brugt enkelt-indrykning i denne kommentar - så ville du typisk fortsætte nedenfor med f.eks. dobbelt-indrykning '''::'''. Som sagt er den form meget udbredt på andre wiki'er jeg har skrevet på, og man får et resultat som f.eks. [https://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:S%C3%B8vejsregler denne side] ( - jeg undskylder med det samme hvis dette virker belærende, det er ikke min hensigt). [[Bruger:Heje|Heje]] ([[Brugerdiskussion:Heje|diskussion]]) 7. jan 2019, 22:03 (CET)

Brugerdiskussion:SOC

2019-01-06T20:46:55Z

Heje: Oprettede siden med "== Flertydige artikler == Hej SOC. Nu er du jo en af de mest aktive i øjeblikket, så jeg vil lige høre hvad der er af præcedens for at håndtere flertydige artikler. F..."

Bruger:Heje

2019-01-06T20:15:07Z

Heje: Oprettede siden med "== Om Heje == Jeg hedder '''Henrik''' og jeg kommer oprindelig fra Grevinge, men har dog boet i Københavnsområdet siden slutningen af 1980'erne."

== Om Heje ==

Jeg hedder '''Henrik''' og jeg kommer oprindelig fra [[Grevinge]], men har dog boet i Københavnsområdet siden slutningen af 1980'erne.

Hørlykke

2019-01-06T17:50:08Z

Heje: Ejendommens bygninger nedrevet og erstattet med nye

Hørlykke, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 9, areal 7,3 ha.

Dette er husmandsbruget til gården, matr. nr. 1, [[Prebenholm]].

''Her boede 1850:''

1. Anders Jensen, 1868.

2. Jens Andersens enke, 1875.

3. Vilhelm Nielsen, 1878.

4. Anders Rasmussen.

5. Jens Hansen solgte 1916 til

6. Kristian Kristiansen, født 1886. Hustruen, Inger, er fra [[Grevinge]].

7. 1960 overtog sønnen, Eriling Kristiansen, gården, Han er født 1930.

8. 1978 overtages ejendommen af en bror, Børge Kristensen, ved tvangsauktion

Den ældte del af marken hører til Hørlykke ås. Senere er der købt mere jord fra matr. nr. 1, [[Prebenholm]].

1961 køb af ejendommen matr. nr. 6d, jorden lagt sammen med matr. nr. 9.

1970 bygningerne til matr. nr. 6d frasolgt.

1976 køb af jord fra matr. nr. 6.

Al jorden fra matr. nr. 9, undtagen 2 tdr. land, samt jorden fra matr. nr. 6d og tillægsjord fra matr. nr. 6, er frasolgt til matr. nr. 1, [[Prebenholm]].

Erling Kristensen overtog senere resten af ejendommen, men bosatte sig ikke der.

Bygningerne var faldefærdige og efter Erling Kristensens død blev de fleste bygninger nedrevet og en ny ejendom blev opført.

''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. jan 2012, 14:51 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 26. feb 2012, 13:00 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Prebenholm

2019-01-06T17:19:17Z

Heje: Stavefejl

[[Fil:Prebenholm 1.JPG|400px|thumb|left|Prebenholm ca. 1960]]Prebenholm matr. 1a m.fl., Engelstrupvej 2, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 68 tdr. land.

Prebenholm ligger mellem [[Engelstrup]] og [[Grevinge]].

== Beskrivelse ==

Gården blev oprettet 1690 på kongens bekostning og havde da matr. nr. 4.

Den havde da to gårdes avling, hvilke havde stået øde under Svenskekrigene 1658.

Heraf ager 36, mose ved [[Herrestrup]], hvoraf 3 tdr. land er kultiveret, have og gårdsplads 2.

Besætningen omkring 1910 var følgende: Der holdes 14 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 1 plag. Der solgtes ca. 55 fedsvin.

Den første bonde blev Hans Jensen, der var sognefoged i [[Grevinge]].

Han havde den til 1706, da provsten [[Poul Poulsen Bhie]]s avlskarl, Anders Larsen, fik den, men kun med 1½ gårds avling.

Efter ham kom hans søn, Peder Andersen, som ved sin død i juni 1752 blev afløst af Niels Lauersen, der blev gift med enken.

I 1767 blev gården matr. nr. 6 ([[Thorsbjerggård]]) delt i 2 avlinger, idet en søn af afdøde fæster, Peder Andersen, fik denne del af marken, som er beliggende i Strandvangen. Der er ingen særlige marknavne knyttet hertil, der er kun tale om agre.

1769 blev gården delt i to, hvoraf denne gård er den ene, som sønnen, Niels Pedersen, fik.

Han var sognefoged og blev ved sin død 1829 efterfulgt af Kristen Pedersen, hvis enke 1831 solgte gården til Ludvig Preben Nielsen, hvis søn, Jørgen Ludvigsen, i 1904 afstod den til sin nevø, Ludvig Andersen.

Hovedbygningen er undermuret udvendig, og af bindingsværk ind mod gårdspladsen. Alle bygninger har stråtag. Idet nordøstlige hjørne ligger en stor træstakhjælm med Icopaltag, og mod vest ligger en grundmuret svinestald. Der er elektrisk lys og kraft.

Det kan tænkes, at gården er blevet flyttet ud omkring år 1800 af Niels Pedersen, efter at han i 1797 var blevet sognefoged.

Efterhånden blev gården moderniseret, hvor bl.a. stråtaget forsvandt i 1950'erne.

I 1970-erne tilkøbtes det meste af jorden fra gården [[Hørlykke]] (Karlsbjergvej 3), og det bragte det samlede areal op på ca. 71 tdr. land.

Indtil 1978 var husdyrdriften kvæg og svin, men efter pyromanbranden 1978 hvor gårdens længer nedbrændte, gik man over til svinehold.

1995 forsvandt dyreholdet, og siden var der kun agerbrug.

Mosearealet ved [[Herrestrup]] frasolgtes omkring 2000. Derefter var arealet på 68 tdr. land.
[[Fil:Prebenholm 2.JPG|400px|thumb|right|Prebenholm ca. 1960. Viser længerne mod Engelstrupvej.]]

==Ejere siden 1769==

Siden opdelingen af Thorsbjerggård i 1769, har gården haft følgende ejere:

# Niels Pedersen, født 1745, blev sognefoged 1797. Død 1829.
# Kresten Pedersen fra [[Sneglerup]], død 1831. Derefter kom
# Ludvig Preben Nielsen. Søn af lærer Nielsen, Herrestrup. Ved indsamlingen af penge og fourage under krigen var han den højestbydende af sognets samtlige bønder. Død 1884.
# Sønnen Jørgen Ludvigsen fik derefter gården.
# Hans søstersøn, Jørgen Ludvigsen, overtog den i 1902. Han døde 1905.
# Ludvig Andersen, som overtog gården 1. november 1904 født i Høve 26. sept 1876. Han blev gift med Helga Nielsen født i [[Engelstrup Mølle]]. Ludvig Andersen døde 1947. 1939 havde Ludvig Andersen solgt gården til Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en halv snes tdr. land, overlod hovedparcellen til
# Ejgil Ferdinandsen, der atter 1951 solgte til
# Johannes Jensen, født i [[Vig sogn]] 1912. Han var elev på Haslev Landbrugsskole 1932. Hustruen er fra Ringsted og var elev på Hoptrup Højskole 1933.
# Thomas Jessen overtog gården 1959. Gift med Bente Jessen, som døde 1992.
# Hans søn, Michael Jessen, overtog gården 2000. Gift med Hanne Jessen.

Det under punkt fem frasolgte jordareal blev 1936 købt af Johannes Hansen, matr. nr. 2g,
som senere mageskiftede med et areal tilhørende Laurits Nielsen, matr. nr. 3, da dette lå mere bekvemt for ejendommen.

''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 2. december 1959. - Henrik Jessen, 2019.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. feb 2012, 13:57 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Prebenholm

2019-01-06T17:18:48Z

Heje:

[[Fil:Prebenholm 1.JPG|400px|thumb|left|Prebenholm ca. 1960]]Prebenholm matr. 1a m.fl., Engelstrupvej 2, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 68 tdr. land.

Prebenholm ligger mellem [[Engelstrup]] og [[Grevinge]].

== Beskrivelse ==

Gården blev oprettet 1690 på kongens bekostning og havde da matr. nr. 4.

Den havde da to gårdes avling, hvilke havde stået øde under Svenskekrigene 1658.

Heraf ager 36, mose ved [[Herrestrup]], hvoraf 3 tdr. land er kultiveret, have og gårdsplads 2.

Besætningen omkring 1910 var følgende: Der holdes 14 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 1 plag. Der solgtes ca. 55 fedsvin.

Den første bonde blev Hans Jensen, der var sognefoged i [[Grevinge]].

Han havde den til 1706, da provsten [[Poul Poulsen Bhie]]s avlskarl, Anders Larsen, fik den, men kun med 1½ gårds avling.

Efter ham kom hans søn, Peder Andersen, som ved sin død i juni 1752 blev afløst af Niels Lauersen, der blev gift med enken.

I 1767 blev gården matr. nr. 6 ([[Thorsbjerggård]]) delt i 2 avlinger, idet en søn af afdøde fæster, Peder Andersen, fik denne del af marken, som er beliggende i Strandvangen. Der er ingen særlige marknavne knyttet hertil, der er kun tale om agre.

1769 blev gården delt i to, hvoraf denne gård er den ene, som sønnen, Niels Pedersen, fik.

Han var sognefoged og blev ved sin død 1829 efterfulgt af Kristen Pedersen, hvis enke 1831 solgte gården til Ludvig Preben Nielsen, hvis søn, Jørgen Ludvigsen, i 1904 afstod den til sin nevø, Ludvig Andersen.

Hovedbygningen er undermuret udvendig, og af bindingsværk ind mod gårdspladsen. Alle bygninger har stråtag. Idet nordøstlige hjørne ligger en stor træstakhjælm med Icopaltag, og mod vest ligger en grundmuret svinestald. Der er elektrisk lys og kraft.

Det kan tænkes, at gården er blevet flyttet ud omkring år 1800 af Niels Pedersen, efter at han i 1797 var blevet sognefoged.

Efterhånden blev gården moderniseret, hvor bl.a. stråtaget forsvandt i 1950'erne.

I 1970-erne tilkøbtes det meste af jorden fra gården [[Hørløkke]] (Karlsbjergvej 3), og det bragte det samlede areal op på ca. 71 tdr. land.

Indtil 1978 var husdyrdriften kvæg og svin, men efter pyromanbranden 1978 hvor gårdens længer nedbrændte, gik man over til svinehold.

1995 forsvandt dyreholdet, og siden var der kun agerbrug.

Mosearealet ved [[Herrestrup]] frasolgtes omkring 2000. Derefter var arealet på 68 tdr. land.
[[Fil:Prebenholm 2.JPG|400px|thumb|right|Prebenholm ca. 1960. Viser længerne mod Engelstrupvej.]]

==Ejere siden 1769==

Siden opdelingen af Thorsbjerggård i 1769, har gården haft følgende ejere:

# Niels Pedersen, født 1745, blev sognefoged 1797. Død 1829.
# Kresten Pedersen fra [[Sneglerup]], død 1831. Derefter kom
# Ludvig Preben Nielsen. Søn af lærer Nielsen, Herrestrup. Ved indsamlingen af penge og fourage under krigen var han den højestbydende af sognets samtlige bønder. Død 1884.
# Sønnen Jørgen Ludvigsen fik derefter gården.
# Hans søstersøn, Jørgen Ludvigsen, overtog den i 1902. Han døde 1905.
# Ludvig Andersen, som overtog gården 1. november 1904 født i Høve 26. sept 1876. Han blev gift med Helga Nielsen født i [[Engelstrup Mølle]]. Ludvig Andersen døde 1947. 1939 havde Ludvig Andersen solgt gården til Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en halv snes tdr. land, overlod hovedparcellen til
# Ejgil Ferdinandsen, der atter 1951 solgte til
# Johannes Jensen, født i [[Vig sogn]] 1912. Han var elev på Haslev Landbrugsskole 1932. Hustruen er fra Ringsted og var elev på Hoptrup Højskole 1933.
# Thomas Jessen overtog gården 1959. Gift med Bente Jessen, som døde 1992.
# Hans søn, Michael Jessen, overtog gården 2000. Gift med Hanne Jessen.

Det under punkt fem frasolgte jordareal blev 1936 købt af Johannes Hansen, matr. nr. 2g,
som senere mageskiftede med et areal tilhørende Laurits Nielsen, matr. nr. 3, da dette lå mere bekvemt for ejendommen.

''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 2. december 1959. - Henrik Jessen, 2019.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. feb 2012, 13:57 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Hørlykke

2019-01-06T16:56:22Z

Heje: Korriger navn på gård

Hørlykke, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 9, areal 7,3 ha.

Dette er husmandsbruget til gården, matr. nr. 1, [[Prebenholm]].

''Her boede 1850:''

1. Anders Jensen, 1868.

2. Jens Andersens enke, 1875.

3. Vilhelm Nielsen, 1878.

4. Anders Rasmussen.

5. Jens Hansen solgte 1916 til

6. Kristian Kristiansen, født 1886. Hustruen, Inger, er fra [[Grevinge]].

7. 1960 overtog sønnen, Eriling Kristiansen, gården, Han er født 1930.

8. 1978 overtages ejendommen af en bror, Børge Kristensen, ved tvangsauktion

Den ældte del af marken hører til Hørlykke ås. Senere er der købt mere jord fra matr. nr. 1, [[Prebenholm]].

1961 køb af ejendommen matr. nr. 6d, jorden lagt sammen med matr. nr. 9.

1970 bygningerne til matr. nr. 6d frasolgt.

1976 køb af jord fra matr. nr. 6.

Al jorden fra matr. nr. 9, undtagen 2 tdr. land, samt jorden fra matr. nr. 6d og tillægsjord fra matr. nr. 6, er frasolgt til matr. nr. 1, [[Prebensholm]].

Erling kristensen har senere overtaget resten af ejendommen, men har ikke bosat sig der.

Bygningerne er faldefærdige.

''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. jan 2012, 14:51 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 26. feb 2012, 13:00 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Grevinge sogn

2019-01-06T16:54:49Z

Heje: Korriger navn på gård

[[Grevinge]] sogn er den sydøstlige del af [[Odsherred]].[[Fil:Grevinge gadekær.jpg|400px|thumb|right|Grevinge gadekær ca. 1907. - Gadekæret blev sløjfet og gav plads til Grevinge Andelsmejeri, der er bygget i 1916. - Bygningen bag træerne på Skolebakken til venstre er Grevinge Skole, og midt for foran kirketårnet ses købmand P. Overgaards forretning (fra 1907) på hjørnet af Skolebakken og Hovedgaden.]]

== Topografi: ==

Som en udløber fra den store højderyg, der strækker sig fra [[Sjællands Odde]] til [[Vejrhøj]], langs Kattegats sydstrand, har [[Grevinge]] sogn fået sin plads i landet engang i tidernes morgen.

Løvskove dækkede alle højdedrage, og andre steder, hvor der ikke var stillestående vand.

I fjorden mod øst var flere småøer, hvoraf den største senere blev kaldt Ærtebjerg, med Bøgehoved yderst på spidsen.

Længere mod nord skar en smal odde sig ind i fjorden, og er blevet kaldt Egenæs.

Fjordbunden bestod flere steder af hængedynd og kviksand, der forårsagede, at landgang var vanskelig her. Derfor er der intet spor efterladt af liv og arbejde fra den tid, i form af gravminder eller skaldynger.

De ældste spor sognet kan fremfrise er affaldsdyngen ved brinken af sognet mod nordøst, hvor skoven aldrig er blevet ryddet. Her har det ældste samfund levet, rimeligvis uden forbindelse til naboer, skærmet af vand og urskov. Denne plads er fra stenaldertiden, så disse skalddynger har måske ligget der i 5000 år.

Langsomt er Oldtidsudviklingen foregået.

De næste kulturmærker er ca. 2000 år gamle. Det er de mægtige mindesmærker af sten og jord, der vidner om gamle begravelsespladser. De egentlige gravkamre med smukt opsatte kampestensvægge, og med vældige overliggere, er vel nok de ældste gravminder - og de bedst bevarede.

== De første bopladser: ==

Meget tyder på der har været 3 samfund, eller stammer, i Grevinge sogn.

Den første og ældste var der hvor nu Løkkeskoven skygger over oldtidstomten.

Den anden boplads var nord for bakkerne på den nuværende matr. 8 ned mod [[Sneglerup]]s lave marker, der engang i tiden har været en stor sø.

Den tredie plads var på sognets sydside fra [[Gundestrup]] og videre vest på. Der kan være forløbet hundreder af år inden de tre samfund er smeltet sammen til et.

Den sydligste er da blevet den førende stamme.

Men samlingen er sket samtidig med, at skibene i vikingetiden er blevet så sikre, at de kunne bære en på langfart.

== Grevinge i nyere tid: ==

Ifølge "Lyder Høyers optegnelser omkring 1750 skulle navnet "Grevinge" komme af de mange Grævlinger, som fandtes i sognet dengang, men mon ikke den forklaring er lidt vidtløftig, næh så er Ferdinand Petersens udlægning 100 år senere omkring 1850 mere troværdig, for han skriver:

I gamle dokumenter skrives: Griffuinge, Græuinge, Græwingæ, og det er rimeligst med dr. J. H. Larsen ("topografisk beskrivelse om Holbæk amt") at mene, at navnet kommer af mandenavnet Grif eller Grip og Vang (inge=vænge), en indhegnet mark, altså Grifs Vang eller Vænge. - Det lyder nu mest sandsynligt.[[Fil:Nyk.vej set mod Audebo.jpg|400px|thumb|right|Ca. 1955 i Gundestrup er her Nykøbingvej, set mod Audebo, ud for slusen ved Grevinge Kanal. Billedet er taget omtrent ud for hjørnet af Grevinge Kanalvej og Nykøbingvej. - I baggrunden Audebodæmningen og Audebo. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]

Sognets beliggenhed er beskrevet som liggende på øen Sædland i [[Odsherred]] under Dragsholm amt på en lappe (lat. Lingula) eller en aflang odde, som går ud mellem [[Kongsøre skov]] og Tuse Næs, fra nordøst til sydvest, omgivet af den treføjede arm, Isefjorden, som danner vigen på den nordlige side, og indløbet til Dragsholm på den sydlige side af "Grævinge sogn", hvor overfarten med både sker fra Lyngholmen, en strandtunge i strandbredden på Gundestrups mark, og fra [[Atterup]]s Næbbe, en pynt i strandbredden på Atterops Mark, til Tuse herred; og fra Odeboes Klint eller Hagesteds Fladbro til [[Odsherred]].

I nyere tid er der hermed foregået adskillige forandringer, idet Grevinge sogn nu er landfast med [[Egebjerg sogn]] ved [[Siddinge Dæmning]], og med Tuse Næs ved [[Lammefjordens inddæmning]], for bare at nævne et par af landændringerne.

== Grevinge sogn fra 1930-erne: ==

[[Grevinge]] sogn havde 2.278 indbyggere ved folketællingen i 1930.

Mod syd begrænses det af den inddæmmede Lammefjord, og står ved [[Audebodæmningen]] i forbindelse med Hagested sogn og Tuse Næs.

Før dæmningens tid var der færgeforbindelse, og herom vidner da der engang lå en færgekro her.

Mod syd-øst og øst går det ud mod [[Lammefjorden]], og nord for er den udtørrede [[Siddingefjorden]].

Sognet var altså oprindelig en halvø mellem [[Lammefjorden]] og [[Siddingefjorden]], men ved udpumpning af disse fjorde blev sognet udvidet, og de tidligere fjorde omdannet til enge og agre, som på sine steder ligger flere meter under havets overflade.

Sognet bestod af hovedbyen [[Grevinge]] og af byerne [[Torrendrup]], [[Sneglerup]], [[Prejlerup]], [[Atterup]] Huse, [[Odstrup]], [[Holte]], [[Engelstrup]], [[Herrestrup]], Frenderup, [[Atterup]], Egenæs, [[Plejerup]] og [[Gundestrup]].

I [[Grevinge skov]] i sognets nordøstlige del fandtes 6 store stengrave, af hvilke en anseelig langdysse i folkemunde har fået navnet [[Hamlets grav]].

Vest for skoven ligger to mægtige banker, [[Smidsbjerg]] og [[Luntebjerg]]. Stod man på toppen på en af dem, havde man den flotteste udsigt i vest over [[Jyderup Skov]] til Sejerøbugten og Høve bakker, i syd over [[Lammefjorden]] til Tuse Næs og bag dette Holbæk fjord, og mod øst til [[Kongsøre skov]], [[Egebjerg kirke]] og [[Stokkebjerg skov]] med [[Isefjorden]] i baggrunden. Her mødes de to store bakkebuer, der er opstået i Istiden, og af hvilke den ene over [[Høve]] går ned til [[Vejrhøj]] og den anden over [[Vig]] bøjer ud i [[Egebjerg sogn]].

Af større gårde lå der bl.a. [[Siddinge Fjordgård]] og [[Frenderupgård]].

[[Grevinge kirke]], der er en meget gammel kampestensbygning, havde oprindelig fladt loft, men i Middelalderen er der sket en stor udvidelse.

Af skoler i [[Grevinge]] sogn var der, foruden [[Grevinge Skole]], også skoler i [[Sneglerup]], [[Herrestrup]], [[Gundestrup]] og [[Frenderup]].

I [[Grevinge]] by fandtes jernbanestation, postkontor, telegraf- og telefonstation, samt filial af Den Danske Bondestands Sparekasse, forskellige handlende og håndværkere, samt [[Grevinge Brugsforening]], [[Grevinge Mølle]], som er en større mølle.

I Frenderup fandtes også [[Frenderup Brugsforening]].

1954 blev der i Grevinge sogn døbt 11 drenge og 14 piger, konfirmeret 19 og 17, og viet 10 par. Der døde 12 mænd og 7 kvinder.

1960 den 5. august afskaffede Grevinge sogneråd den forældede snekastningspligt, og afskaffede også valget af snefogeder, og lod kommunen overtage snerydningen.

1948 var skolelægen A. Mathiasen, [[Fårevejle]].

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.

== Historien om Grevinge sogn ... porten ind til Odsherred: ==

''Anders Andersen udgav 1953 et omfattende værk på 376 sider med illustrationer af forskellig art, og den er udgivet med støtte fra sognerådet. Odsherreds Bibliotek i Vig har selvfølgelig bogen, men her kommer et uddrag fra Holbæk Amts Venstreblad 6. januar 1953:''

''De Gamle navne:''

I vikingetiden, da gamle mænd, kvinder og børn var alene hjemme, mens deres yngre mænd drog ud på lange togter, måtte kvinderne slå sig sammen, om der var fare på færde, hvor høvdingens hustru stod for styret. Og her skulle forklaringen på "inge"-byernes navne ligge. Vistnok alle disse byer ligger ved kystlinierne (dengang var [[Lammefjorden]] jo åben).

Når mændene drog ud samledes deres pårørende "inge" sig hos høvdingehustruen i bopladsen, og det er ikke usandsynligt, at hun i dette tilfælde hed Grev eller vel snarere Greu, og at hun således har givet byen og sognet navn.

Alle byer med endelsen "strup" har som bekendt tidligere heddet "torp". Snegletorp fik sit navn fordi man måtte snegle sig dertil over bakkerne. Den yderste torp hed Udtorp, og det er efterhånden blevet til Odstrup.

''De tre ryttergårde og rytteriets betydning:''

Grevinge sogn var fra 1664 til 1694 underlagt Dragsholm gods, men blev afstået til kongen, fordi godsejeren ikke kunne klare sine skatter.

Efter kongens overtagelse af sognet kom der indkvartering af det kongelige rytteri, som sognet tildels måtte underholde. Denne indkvartering varede til år 1720, og den havde ikke nogen gavnlig indflydelse på sognet, hverken materielt eller moralsk. Når Lyder Høyer bedømmer sognets beboere så strengt, som han gør, kan den lange indkvartering muligvis være en væsentlig årsag til folkets uordentlige liv.

Der var i sognet 3 ryttergårde, en i [[Torrendrup]] og to i [[Atterup]].

Efter kronens overtagelse af Odsherreds gods - og måske også før den tid - var det forbudt privatmand at fælde træer i skovene. Men det var en yndet sport at stjæle brændsel, og de beskikkede skovfogeder var ikke altid lige hæderlige, så hugsten var nærmest af plyndringsmæssig karakter. De hjemlige skove kunne slet ikke dække forbruget af gavntræ. derfor kom der af og til norske skibe sejlende med bygningstømmer, som de lossede ved skrænterne ud for [[Grevinge]].

''De første husmandsbrug:''[[Fil:Grevinge skole 1.jpg|300px|thumb|left|Grevinge gamle skole på Skolebakken omkring år 1900. Til højre ses forskolen. Den er bygget af degnen Lyder Høyer i 1741-1742. Ombygget efter storm i 1822. Gl. matr. nr. 2, Grevinge by, Grevinge. - 2011 matr. nr. 2m, Skolebakken 4. Skolen blev senere i stærkt ombygget form til Grevinge hovedskole. - Nedlagt i 1975. Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]

Med de elendige forhold efter svenskekrigen var der en del mennesker, som hellere ville gå tiggergang end have besværet med driften af en gård. I 1740 var der blevet så mange af disse tiggere, at bønderne blev trætte af altid at have en tigger til måltiderne, og en til at sove i stalden, at der kom en bevægelse i gang for at få bygget huse til disse mennesker.

1741 byggedes det første fattighus ved det store [[Grevinge gadekær]] med plads til 6 beboere. Det blev opretholdt ved årlige bidrag fra gårdmændene. I løbet af den næste halve snes år må der på de afbrændte gårdes plads være opført 30-40 huse i sognets byer til de mennesker, som ikka havde nogen steder at bo. Beboerne i de nyopførte huse blev ikke, som det blev skik sidenhen, kaldt indsiddere, men husmænd. De fik som regel det vænge, der havde været tillagt den nedlagte gård, samt ret til at få græsset 1 ko og 4 får på "Ore drevet", indtil græsningen blev overbebyrdet.

''Da færgemanden fik kro og købmandshandel:''

Forbindelsen mellem Lungholm og Audebo blev i årene efter 1840 bedret en del. Der blev bygget færgebro, så folk ikke længere behøvede at vade ud til båden. Desuden fik færgemanden ret til gæstgiveri. Senere fik han også bevilling til flintbrødsbageri og endelig i 1849 til købmandshandel.

Det sidste var sogneforstanderskabet først noget betænkelig ved af hensyn til Nykøbing-købmændene, som sognet handlede med.

Men færgemand Gustavus blev sognets første købmand. Han fik samtidig udvirket en forbedring af vejen fra [[Gundestrup]] by til færgestedet, der kun var en et-sporet markvej.

''En udviklingstid:''

Det var trange kår midt i 1800-tallet, men alligevel blev det en bevæget udviklingstid for Grevinge sogn. Den i 1840-erne inddæmmede Siddinge Fjord blev - om end langsomt - taget i brug som høstområde. Mange år gik hen, inden jorden kunne betrædes af heste. Stude trak høhøsten ind på fastere grund.

Men i 1870erne, efterhånden som udgrøftningen skred frem, fulgte ploven umiddelbart efter.

Da [[Lammefjordsdæmningen]] blev fuldført i 1875, og vandstanden i det inddæmmede areal blev sænket 1½ fod, kom der nye engarealer frem. Da en halv snes år var gået, begyndte små huse at dukke op på den gamle havbund.

der var folk på det høje land, som rynkede på næsen ad disse nybyggere. Man fandt, at de var i slægt med de proletarer, der drog til det fjerne Amerika. det var i disse år fra 1870 og fremefter, at udvandringen til Amerika tog fart.

''Fruen, madammerne og de andre koner:''

Indtil århundredskiftet 1800/1900, var der vistnok kun en frue i sognet, og det var præstefruen. Lærerkonerne og jordemoderen blev tituleret madam.

Resten af sognets koner benævntes med deres fornavn, men knyttet til mandens for- og efternavn - f.eks. Stine Per Nielsen.

== Sognefogeder: ==

Søren Jensen, [[Møllesøgård]], død 1697. [[Fil:Grevinge sogneråd 1943.jpg|400px|thumb|right|Grevinge Sogneråd, 1943. - Forreste række fra venstre: Niels P. Nielsen, Grevinge, Anders Sørensen, Sneglerup, Sofus Jensen, Atterup, Jens P. Nielsen, Grevingegård. - Bagerste række fra venstre: Frederik, Petersen, Atterup, Skræddermester Petersen, Grevinge, Johs. Hansen, Herrestrup, [[Kr. Skjærlund]], Odstrup, Hans P. Jensen, Herrestrup, [[A. P. Lundholt]], Gundestrup. - Anders Peter Sørensen var formand for sognerådet. - Sognerådets møder blev afholdt i Engelstrup Forsamlingshus. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]

Hans Jensen, [[Ansbakkegård]] var sognefoged omkring 1700.

Mads Laursen, [[Byhavegård]], [[Herrestrup]]. Han rejste til [[Grevinge]] 1719.

Laurs Sørensen, [[Egedal]] blev sognefoged efter sin far, Mads Laursen. Død i Grevinge 1797.

Mads Larsen, [[Kædehøjgård]], død 1732.

Søren Olsen, født 1690, død 1765, [[Lundemosegård]], [[Herrestrup]], var på et tidspunkt sognefoged.

Niels Pedersen, [[Prebenholm]], født 1745. Sognefoged fra 1797. Død 1829.

Peder Nielsen, [[Maglebjerggård, Plejerup]], født 1769, død 1825.

Niels Pedersen, [[Prebenholm]], [[Engelstrup]], død 1829.

Peder Jensen, [[Baunehøjgård]], død 1851, blev efterfulgt af

Kresten Hansen, [[Baunehøjgård]], født 1816.

Lars Nielsen, [[Strandved]], [[Plejerup]], sognefoged fra 1873.

Lars Nielsen, [[Elmely, Grevinge]] 1883 til 1898.

Niels Peter Nielsen, [[Elmely, Grevinge]], sognefoged fra 1898.

== Sognerådsformænd: ==

Fra 1842, da sognet fik sit første forstanderskab, har følgende været formænd:

1. Pastor Lavrits Bang fra 1842 til 1857.

2. Kapellan Emil Petersen til 1859.

3. Parcellist Lars Nielsen, [[Plejerup]], matr. nr. 3e til 1865.

4. Møller Niels Nielsen, [[Engelstrup]] til 1867.

5. Gårdmand Peder Nielsen, [[Sneglerup]] til 1868.

6. Gårdmand Kresten Hansen, [[Gundestrup]] til 1871.[[Fil:Herrestrup by 2.jpg|400px|thumb|right|Luftfoto af Herrestrup by i december måned 1988. - I forgrunden hovedvejen Rute 21 og CC Camping og Marina - tidligere Combi-Camp A/S. I baggrunden ses Holte Mose. - Fotograf: Knud Larsen.]]

7. Gårdmand Rasmus Pedersen, [[Atterup]] til 1874.

8. Gårdmand Mads Jakobsen, [[Herrestrup]] til 1877.

9. Gårdmand Kresten Nielsen, [[Prejlerup]] 1880.

10. Parcellist Niels Andersen, [[Sneglerup]], matr. nr. 2b til 1883.

11. Lærer Anders Larsen, [[Herrestrup]] til 1889.

12. Gårdmand Hans Ludvigsen, [[Sneglerup]] til 1892.

13. Gårdmand Peder Pedersen, [[Gundestrup]] til 1895.

14. Gårdmand Anders Jensen, [[Grevinge]] til 1898.

15. Gårdmand Niels Nielsen, [[Atterup]] til 1901.

16. Gårdmand Peder Jensen, [[Plejerup]] til 1902 da han døde.

17. Gårdmand Jens Hansen, [[Herrestrup]] til 1904.

18. Gårdmand Kristian Madsen, [[Herrestrup]] til 1907.

19. Lærer Hans Kr. Sørensen, [[Frenderup]] til 1913.

20. Ekviperingshandler [[Jens Peter Hansen]], [[Grevinge]] til 1932.

21. Gårdmand [[Anders Peter Sørensen]], [[Sneglerup]] 1932 til 1944.

22. Gårdmand Harald Jensen, [[Plejerup]] til 1950.

23. Parcellist [[Sofus Jensen]], [[Atterup]] 1950-1954.

24. Gårdmand [[Laurits Nielsen]], [[Grevinge]] fra 1954.

25. Gårdejer [[N. P. Nielsen]] 1954-1958.

26. Hans søn Axel Nielsen fra 1958.

== Befolkningstallet: ==

1755 = 810 - 1769 = 773 - 1787 = 837 - 1801 = 939 - 1819 = 1.042 - 1834 = 1.118 - 1840 = 1.173 - 1850 = 1.276 - 1860 = 1.424 -
1870 = 1.614 - 1880 = 1.950 - 1890 = 2.094 - 1901 = 2.122 - 1911 = 2.173 - 1921 = 2.279 - 1930 = 2.278 - 1955 = 2.108 - 1976 = 2.079 -
1980 = 2.151 - 1985 = 2.125 - 1990 = 2.258 - 1995 = 2.327 - 2000 = 2.537 - 2005 = 2.531

== Kilder: ==

''Odsherred Tidende 6. marts 1948.''

''Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.''

''Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.''

''Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''

''Statistikbanken.dk - Dansk Demografisk Database 2015.''

''Holbæk Amts Venstreblad 5. januar 1955 og 2. januar 1956 og 13. august 1958 og 4. august 1960.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 11. mar 2012, 23:40 (CET)

[[Kategori: Sogne]]

Prebensholm

2019-01-06T16:52:07Z

Heje: Opsætter redirigering til korrekt artikel

#REDIRECT [[Prebenholm]]

Prebenholm

2019-01-04T15:56:53Z

Heje: Justerer numereret liste

[[Fil:Prebenholm 1.JPG|400px|thumb|left|Prebenholm ca. 1960]]Prebenholm matr. 1a m.fl., Engelstrupvej 2, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 68 tdr. land.

Prebenholm ligger mellem [[Engelstrup]] og [[Grevinge]].

== Beskrivelse ==

Gården blev oprettet 1690 på kongens bekostning og havde da matr. nr. 4.

Den havde da to gårdes avling, hvilke havde stået øde under Svenskekrigene 1658.

Heraf ager 36, mose ved [[Herrestrup]], hvoraf 3 tdr. land er kultiveret, have og gårdsplads 2.

Besætningen omkring 1910 var følgende: Der holdes 14 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 1 plag. Der solgtes ca. 55 fedsvin.

Den første bonde blev Hans Jensen, der var sognefoged i [[Grevinge]].

Han havde den til 1706, da provsten [[Poul Poulsen Bhie]]s avlskarl, Anders Larsen, fik den, men kun med 1½ gårds avling.

Efter ham kom hans søn, Peder Andersen, som ved sin død i juni 1752 blev afløst af Niels Lauersen, der blev gift med enken.

I 1767 blev gården matr. nr. 6 ([[Thorsbjerggård]]) delt i 2 avlinger, idet en søn af afdøde fæster, Peder Andersen, fik denne del af marken, som er beliggende i Strandvangen. Der er ingen særlige marknavne knyttet hertil, der er kun tale om agre.

1769 blev gården delt i to, hvoraf denne gård er den ene, som sønnen, Niels Pedersen, fik.

Han var sognefoged og blev ved sin død 1829 efterfulgt af Kristen Pedersen, hvis enke 1831 solgte gården til Ludvig Preben Nielsen, hvis søn, Jørgen Ludvigsen, i 1904 afstod den til sin nevø, Ludvig Andersen.

Hovedbygningen er undermuret udvendig, og af bindingsværk ind mod gårdspladsen. Alle bygninger har stråtag. Idet nordøstlige hjørne ligger en stor træstakhjælm med Icopaltag, og mod vest ligger en grundmuret svinestald. Der er elektrisk lys og kraft.

Det kan tænkes, at gården er blevet flyttet ud omkring år 1800 af Niels Pedersen, efter at han i 1797 var blevet sognefoged.

Efterhånden blev gården moderniseret, hvor bl.a. stråtaget forsvandt i 1950'erne.

I 1970-erne tilkøbtes det meste af jorden fra gården Karlsbjergvej 3, og det bragte det samlede areal op på ca. 71 tdr. land.

Indtil 1978 var husdyrdriften kvæg og svin, men efter pyromanbranden 1978 hvor gårdens længer nedbrændte, gik man over til svinehold.

1995 forsvandt dyreholdet, og siden var der kun agerbrug.

Mosearealet ved [[Herrestrup]] frasolgtes omkring 2000. Derefter var arealet på 68 tdr. land.
[[Fil:Prebenholm 2.JPG|400px|thumb|right|Prebenholm ca. 1960. Viser længerne mod Engelstrupvej.]]

==Ejere siden 1769==

Siden opdelingen af Thorsbjerggård i 1769, har gården haft følgende ejere:

# Niels Pedersen, født 1745, blev sognefoged 1797. Død 1829.
# Kresten Pedersen fra [[Sneglerup]], død 1831. Derefter kom
# Ludvig Preben Nielsen. Søn af lærer Nielsen, Herrestrup. Ved indsamlingen af penge og fourage under krigen var han den højestbydende af sognets samtlige bønder. Død 1884.
# Sønnen Jørgen Ludvigsen fik derefter gården.
# Hans søstersøn, Jørgen Ludvigsen, overtog den i 1902. Han døde 1905.
# Ludvig Andersen, som overtog gården 1. november 1904 født i Høve 26. sept 1876. Han blev gift med Helga Nielsen født i [[Engelstrup Mølle]]. Ludvig Andersen døde 1947. 1939 havde Ludvig Andersen solgt gården til Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en halv snes tdr. land, overlod hovedparcellen til
# Ejgil Ferdinandsen, der atter 1951 solgte til
# Johannes Jensen, født i [[Vig sogn]] 1912. Han var elev på Haslev Landbrugsskole 1932. Hustruen er fra Ringsted og var elev på Hoptrup Højskole 1933.
# Thomas Jessen overtog gården 1959. Gift med Bente Jessen, som døde 1992.
# Hans søn, Michael Jessen, overtog gården 2000. Gift med Hanne Jessen.

Det under punkt fem frasolgte jordareal blev 1936 købt af Johannes Hansen, matr. nr. 2g,
som senere mageskiftede med et areal tilhørende Laurits Nielsen, matr. nr. 3, da dette lå mere bekvemt for ejendommen.

''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 2. december 1959. - Henrik Jessen, 2019.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. feb 2012, 13:57 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Prebenholm

2019-01-04T15:55:31Z

Heje: Justering af teksten, links, billedtekst tilrettet

[[Fil:Prebenholm 1.JPG|400px|thumb|left|Prebenholm ca. 1960]]Prebenholm matr. 1a m.fl., Engelstrupvej 2, [[Engelstrup]], [[Grevinge sogn]], 68 tdr. land.

Prebenholm ligger mellem [[Engelstrup]] og [[Grevinge]].

== Beskrivelse ==

Gården blev oprettet 1690 på kongens bekostning og havde da matr. nr. 4.

Den havde da to gårdes avling, hvilke havde stået øde under Svenskekrigene 1658.

Heraf ager 36, mose ved [[Herrestrup]], hvoraf 3 tdr. land er kultiveret, have og gårdsplads 2.

Besætningen omkring 1910 var følgende: Der holdes 14 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 1 plag. Der solgtes ca. 55 fedsvin.

Den første bonde blev Hans Jensen, der var sognefoged i [[Grevinge]].

Han havde den til 1706, da provsten [[Poul Poulsen Bhie]]s avlskarl, Anders Larsen, fik den, men kun med 1½ gårds avling.

Efter ham kom hans søn, Peder Andersen, som ved sin død i juni 1752 blev afløst af Niels Lauersen, der blev gift med enken.

I 1767 blev gården matr. nr. 6 ([[Thorsbjerggård]]) delt i 2 avlinger, idet en søn af afdøde fæster, Peder Andersen, fik denne del af marken, som er beliggende i Strandvangen. Der er ingen særlige marknavne knyttet hertil, der er kun tale om agre.

1769 blev gården delt i to, hvoraf denne gård er den ene, som sønnen, Niels Pedersen, fik.

Han var sognefoged og blev ved sin død 1829 efterfulgt af Kristen Pedersen, hvis enke 1831 solgte gården til Ludvig Preben Nielsen, hvis søn, Jørgen Ludvigsen, i 1904 afstod den til sin nevø, Ludvig Andersen.

Hovedbygningen er undermuret udvendig, og af bindingsværk ind mod gårdspladsen. Alle bygninger har stråtag. Idet nordøstlige hjørne ligger en stor træstakhjælm med Icopaltag, og mod vest ligger en grundmuret svinestald. Der er elektrisk lys og kraft.

Det kan tænkes, at gården er blevet flyttet ud omkring år 1800 af Niels Pedersen, efter at han i 1797 var blevet sognefoged.

Efterhånden blev gården moderniseret, hvor bl.a. stråtaget forsvandt i 1950'erne.

I 1970-erne tilkøbtes det meste af jorden fra gården Karlsbjergvej 3, og det bragte det samlede areal op på ca. 71 tdr. land.

Indtil 1978 var husdyrdriften kvæg og svin, men efter pyromanbranden 1978 hvor gårdens længer nedbrændte, gik man over til svinehold.

1995 forsvandt dyreholdet, og siden var der kun agerbrug.

Mosearealet ved [[Herrestrup]] frasolgtes omkring 2000. Derefter var arealet på 68 tdr. land.
[[Fil:Prebenholm 2.JPG|400px|thumb|right|Prebenholm ca. 1960. Viser længerne mod Engelstrupvej.]]

==Ejere siden 1769==

Siden opdelingen af Thorsbjerggård i 1769, har gården haft følgende ejere:

# Niels Pedersen, født 1745, blev sognefoged 1797. Død 1829.

# Kresten Pedersen fra [[Sneglerup]], død 1831. Derefter kom

# Ludvig Preben Nielsen. Søn af lærer Nielsen, Herrestrup. Ved indsamlingen af penge og fourage under krigen var han den højestbydende af sognets samtlige bønder. Død 1884.

# Sønnen Jørgen Ludvigsen fik derefter gården.

# Hans søstersøn, Jørgen Ludvigsen, overtog den i 1902. Han døde 1905.

# Ludvig Andersen, som overtog gården 1. november 1904 født i Høve 26. sept 1876. Han blev gift med Helga Nielsen født i [[Engelstrup Mølle]]. Ludvig Andersen døde 1947. 1939 havde Ludvig Andersen solgt gården til Statens Jordlovsudvalg, der efter at have frataget en halv snes tdr. land, overlod hovedparcellen til

# Ejgil Ferdinandsen, der atter 1951 solgte til

# Johannes Jensen, født i [[Vig sogn]] 1912. Han var elev på Haslev Landbrugsskole 1932. Hustruen er fra Ringsted og var elev på Hoptrup Højskole 1933.

# Thomas Jessen overtog gården 1959. Gift med Bente Jessen, som døde 1992.

# Hans søn, Michael Jessen, overtog gården 2000. Gift med Hanne Jessen.

Det under punkt fem frasolgte jordareal blev 1936 købt af Johannes Hansen, matr. nr. 2g,
som senere mageskiftede med et areal tilhørende Laurits Nielsen, matr. nr. 3, da dette lå mere bekvemt for ejendommen.

''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 2. december 1959. - Henrik Jessen, 2019.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. feb 2012, 13:57 (CET)

[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]