https://bibod.dk/odswiki/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=87.51.182.242 2026-05-15T23:32:59Z Brugerbidrag MediaWiki 1.30.0 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._Ladingsvej&diff=1013 2011-03-12T15:44:10Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Vej i [[Nykøbing Sj.]] - navngivet efter [[A. Lading-Petersen]], borgmester i Nykøbing 1946-54.<br /> <br /> [[Kategori:Veje]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._Ladingsvej&diff=1012 2011-03-12T15:42:10Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Vej i [[Nykøbing Sj.]] - navngivet efter [[A. Lading-Petersen]], borgmester i Nykøbing 1946-54.<br /> <br /> [[Kategori:Veje i Nykøbing]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=A._Ladingsvej&diff=1009 2011-03-12T15:38:33Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Vej i [[Nykøbing Sj.]] - navngivet efter [[A. Lading-Petersen]], borgmester i Nykøbing 1946-54.<br /> <br /> [[Kategori:Veje]]<br /> [[Kategori:Veje i Nykøbing]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Politiske_Foreninger&diff=1008 2011-03-12T08:27:50Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Politiske partier og deres lokale partiforeninger - samt andre politiske foreninger.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Socialdemokratiet&diff=1007 2011-03-12T08:25:21Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Socialdemokratiske partiforeninger i Odsherred.<br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Politiske_Foreninger&diff=1006 2011-03-12T08:24:26Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Politiske partier og der lokale partiforeninger - samt andre politiske foreninger.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Politiske_Foreninger&diff=1005 2011-03-12T08:23:46Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Politiske partier og der lokale partiforeninger - samt andre politiske foreninger.<br /> <br /> [[Kategori:Socialdemokratiet]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Socialdemokratiet_i_Nyk%C3%B8bing_Sj._Kredsen&diff=1004 2011-03-11T22:36:42Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Stiftet på et møde for alle socialdemokratiske foreninger i Odsherred på Jernbanehotellet i Nykøbing Sj. søndag den 16. oktober 1913.<br /> <br /> Fra partikontoret havde man sendt en folketingsmand Chr. Rasmussen til<br /> mødet for at forklare om den betydning, en<br /> kredsorganisation kunne få - ikke mindst ved valgene.<br /> <br /> På mødet valgtes et forretningsudvalg, der kom til at<br /> bestå af bagersvend Karl Peterson (Nykøbing), lokomotivfører C. Nielsen (Nykøbing) og bager J. Hansen (Nykøbing).<br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger]]<br /> [[Kategori:Socialdemokratiet]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=993 2011-03-11T22:09:49Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestands beståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde sig oppe, når sygdom eller alderdom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig og sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det socialdemokratiske parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 foretager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Arbejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsamling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at tiltræde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende delegerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folketingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokollen, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgsmålet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> {{Politiske Foreninger|-|}}<br /> [[Kategori:Politiske Foreninger| Socialdemokratiet]]<br /> [[Kategori:Socialdemokratiet]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=991 2011-03-11T22:04:52Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestands beståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde sig oppe, når sygdom eller alderdom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig og sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det socialdemokratiske parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 foretager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Arbejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsamling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at tiltræde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende delegerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folketingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokollen, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgsmålet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> {{Politiske Foreninger|-|}}<br /> [[Kategori:Politiske Foreninger| Socialdemokratiet]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=990 2011-03-11T22:02:33Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestands beståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde sig oppe, når sygdom eller alderdom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig og sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det socialdemokratiske parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 foretager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Arbejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsamling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at tiltræde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende delegerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folketingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokollen, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgsmålet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger|Socialdemokratiet]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=989 2011-03-11T21:58:20Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestands beståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde sig oppe, når sygdom eller alderdom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig og sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det socialdemokratiske parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 foretager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Arbejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsamling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at tiltræde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende delegerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folketingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokollen, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgsmålet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger| Socialdemokratiet]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=988 2011-03-11T21:22:36Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestands beståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde sig oppe, når sygdom eller alderdom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig og sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det socialdemokratiske parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 foretager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Arbejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsamling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at tiltræde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende delegerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folketingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokollen, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgsmålet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=987 2011-03-11T21:20:42Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestandsbeståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde_sig oppe, når sygdom eller alder-<br /> ~dom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig dg sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det socialdemokratiske parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 foretager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Arbejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsamling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at tiltræde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende delegerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folketingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokollen, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgsmålet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=986 2011-03-11T20:15:01Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst og landøkonom, kapellan i Vig - Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. Faber var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Internationalt_p%C3%A6dagogisk_samarbejde/Johann_Heinrich_Pestalozzi Pestallozzi] på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=985 2011-03-11T19:42:33Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig - Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. Faber var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Internationalt_p%C3%A6dagogisk_samarbejde/Johann_Heinrich_Pestalozzi Pestallozzi] på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=C._Steinckesvej&diff=984 2011-03-11T18:07:09Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>[[C. Steincke]] var førstelærer i Nykøbing fra 1882 til 1919. Steincke var medstifter af [[Nykøbing Sj. Bibliotek]], [[Nykøbing Museum]] o.a.<br /> <br /> Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989.<br /> <br /> [[Kategori:Veje]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Nyk%C3%B8bing_Sj._Bibliotek&diff=983 2011-03-11T17:55:50Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Før 1873 var der ikke gjort forsøg på at etablere et bibliotek eller en folkebogsamling i Nykøbing. I stedet havde man<br /> læseselskaber og boghandler med tilhørende lejebiblioteker, hvor man mod et mindre beløb kunne<br /> læse udvalgte nye bøger. I Nykøbing havde Niels<br /> Peder Christian Hornum i 1854 begyndt en boghandel.<br /> og han fik snart gang i et simpelt lejebibliotek<br /> for borgerskabet. Da byens første avis begyndte at<br /> udkomme (1858) kunne man jævnligt se hans små annoncer med anbefalinger af lejebibliotekets muligheder.<br /> <br /> Boghandlerens beskedne udvalg af ny litteratur<br /> var naturligvis forbeholdt et betalingsdygtigt publikum. Det havde ikke til hensigt at tilgodese behovet for almindeligt oplysende bøger om alle emner, som kunne dygtiggøre den brede befolkning.<br /> <br /> Den 5.september 1873 besluttede en lille kreds<br /> af prominente borgere at skaffe folk adgang til<br /> en større bogsamling. De indrykkede få dage efter<br /> en bekendtgørelse i Nykjøbing Avis, hvori det bl.a<br /> hed at &quot;undertegnede have tænkt at det'ville være<br /> til ikke liden gavn, dersom der her i byen fandtes<br /> et bibliotek, hvor den ubemidlede, navnlig arbejderen, uden nogen bekostning kunne få en god bog<br /> til gennemlæsning&quot;. Det sociale sigte med et sådant bibliotek var sáledes åbenbart; men der var<br /> heller ikke tvivl om at initiativtagerne forestillede sig at biblioteket skulle have oplysende<br /> formål. Deres bevæggrunde var utvivlsomt de samme<br /> som førte til oprettelsen af almuebiblioteker på<br /> landet.<br /> <br /> Initiativtagerne var byens borgmester N E Muus,<br /> købmændene Jacob L Brønniche og Carl G F Petersen<br /> samt førstelærer J R Møller, der i avisen meddelte<br /> at &quot;vi have derfor forenet os om at virke for at<br /> få et sådant bibliotek oprettet og tillade os at<br /> bede dem, der ville støtte sagen med gaver enten<br /> af bøger eller penge, at indsende disse til en af<br /> undertegnede. Populære bøger af underholdende el-<br /> ler belærende indhold, ligesom også bøger med bil-<br /> leder ville være meget kærkomne&quot;.<br /> <br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=982 2011-03-11T17:53:49Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig - Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. Faber var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=981 2011-03-11T17:53:14Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig - Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=980 2011-03-11T17:51:26Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig-Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=979 2011-03-11T17:50:09Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig-Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at<br /> give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved<br /> overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til<br /> flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes<br /> de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,<br /> kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske<br /> velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=978 2011-03-11T17:49:10Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig-Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at<br /> give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved<br /> overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til<br /> flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes<br /> de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,<br /> kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske<br /> velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og økonomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst<br /> Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres<br /> hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=977 2011-03-11T17:48:35Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig-Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at<br /> give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved<br /> overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til<br /> flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes<br /> de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,<br /> kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske<br /> velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og øko-<br /> nomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst<br /> Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vinteraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres<br /> hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=976 2011-03-11T17:47:21Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig-Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at<br /> give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved<br /> overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til<br /> flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes<br /> de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,<br /> kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske<br /> velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og øko-<br /> nomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst<br /> Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup. <br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vin<br /> teraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt<br /> længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres<br /> hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej<br /> er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Peder_Ditlev_Faber&diff=975 2011-03-11T17:46:25Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Peter Ditlev Faber (1768 - 1847) var en dansk præst, kapellan i Vig-Nr. Asmindrup Sogn og skoleholder i Nr. Asmindrup 1793-1795.<br /> <br /> P.D. var en foregangsmand på biblioteksområdet i Odsherred, idet han i årene 1794-95 grundlagde Nr. Asmindrups første bogsamling.Faber<br /> indsamlede hos venner og bekendte 1 København 74<br /> bøger om økonomiske, fysiske, moralske, teologiske, historiske og geografiske emner, og bøgerne<br /> kom til at udgøre grundstenen i den samling, som<br /> han fra præstegården ville udlåne til de stedlige<br /> bønder.<br /> <br /> ''&quot;Overbevist om den nytte det fører med sig at<br /> give landalmuen sådan læsning i hænde, hvorved<br /> overtro, al oplysnings fjende, kan udryddes, bonden og håndværksmanden på landet opmuntres til<br /> flid og vindskibelighed, undervises om hvorledes<br /> de skulle rigtig bære sig ad i deres håndtering,<br /> kort sagt deres moralske, fysiske og økonomiske<br /> velstand fremmes, ønskede jeg at indrette et bibliotek&quot;'', skrev han i en redegørelse om forehavendet til tidsskriftet Iris i 1795.<br /> <br /> Tanken var faktisk meget typisk for sin tid. Allerede i<br /> 1770erne begyndte den tidligere Nykøbing-kapellan<br /> Johan Grundtvig, salmedigterens far, som nyansat<br /> præst på Odden at opbygge et bibliotek for sognets<br /> beboere; i 1785 rummede det mere end to hundrede<br /> bøger. Og i 1782 synes der i Grevinge at have været en offentlig bogsamling med ”gudelige og øko-<br /> nomiske skrifter&quot;, skabt af den derværende præst<br /> Thomas Rasmussen, der af Peder Ditlev Faber blev<br /> betegnet som noget nær en dansk Pestallozzi på<br /> grund af sine stærke pædagogiske ideer. Flere og<br /> flere almuebiblioteker kom i de følgende årtier<br /> til rundt om i sognene.<br /> <br /> Til at begynde med kneb det dog ofte med at få<br /> almuen til at gøre brug af bøgerne. Ideerne fulgte ikke altid jordoverfladen, hvor folk levede.<br /> Bøgerne støvede oftest til og blev glemt af omgivelserne. Det skete både på Odden og i Asmindrup<br /> Peder Ditlev Faber noterede selv mismodigt at ''&quot;vin<br /> teraftener fra mortensdag til kyndelmisse og lidt<br /> længere er blot den tid der levnes bonden til læsning, især på steder som dette, hvor der gøres<br /> hoveri, hvor den største bys vigtigste næringsvej<br /> er at sælge tørv til nærmeste købstad, hvoraf og følger at den der har dunsten af en lille pægl finkel i hovedet, hellere sover ud på bænken end læser noget nyttigt.''<br /> <br /> ''Kilde: Til ikke liden nytte: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj./ af Kurt Sørensen, 1991.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Biblioteker]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Nyk%C3%B8bing_Sj._Bibliotek&diff=974 2011-03-11T17:44:01Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Før 1873 var der ikke gjort forsøg på at etablere et bibliotek eller en folkebogsamling i Nykøbing. I stedet havde man<br /> læseselskaber og boghandler med tilhørende lejebiblioteker, hvor man mod et mindre beløb kunne<br /> læse udvalgte nye bøger. I Nykøbing havde Niels<br /> Peder Christian Hornum i 1854 begyndt en boghandel.<br /> og han fik snart gang i et simpelt lejebibliotek<br /> for borgerskabet. Da byens første avis begyndte at<br /> udkomme (1858) kunne man jævnligt se hans små annoncer med anbefalinger af lejebibliotekets muligheder.<br /> <br /> Boghandlerens beskedne udvalg af ny litteratur<br /> var naturligvis forbeholdt et betalingsdygtigt publikum. Det havde ikke til hensigt at tilgodese behovet for almindeligt oplysende bøger om alle emner, som kunne dygtiggøre den brede befolkning.<br /> <br /> Den 5.september 1873 besluttede en lille kreds<br /> af prominente borgere at skaffe folk adgang til<br /> en større bogsamling. De indrykkede få dage efter<br /> en bekendtgørelse i Nykjøbing Avis, hvori det bl.a<br /> hed at &quot;undertegnede have tænkt at det'ville være<br /> til ikke liden gavn, dersom der her i byen fandtes<br /> et bibliotek, hvor den ubemidlede, navnlig arbejderen, uden nogen bekostning kunne få en god bog<br /> til gennemlæsning&quot;. Det sociale sigte med et sådant bibliotek var sáledes åbenbart; men der var<br /> heller ikke tvivl om at initiativtagerne forestillede sig at biblioteket skulle have oplysende<br /> formål. Deres bevæggrunde var utvivlsomt de samme<br /> som førte til oprettelsen af almuebiblioteker på<br /> landet.<br /> <br /> Initiativtagerne var byens borgmester N E Muus,<br /> købmændene Jacob L Brønniche og Carl G F Petersen<br /> samt førstelærer J R Møller, der i avisen meddelte<br /> at &quot;vi have derfor forenet os om at virke for at<br /> få et sådant bibliotek oprettet og tillade os at<br /> bede dem, der ville støtte sagen med gaver enten<br /> af bøger eller penge, at indsende disse til en af<br /> undertegnede. Populære bøger af underholdende el-<br /> ler belærende indhold, ligesom også bøger med bil-<br /> leder ville være meget kærkomne&quot;.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=968 2011-03-10T21:29:04Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>== Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevidst arbejderbestands-<br /> beståen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde_sig oppe, når sygdom eller alder-<br /> ~dom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig dg sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> == Et blandet foretagende ==<br /> Det er interesant at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> == Tilnærmelse til den socialdemokratiske bevægelse ==<br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det social-<br /> demokratiske'parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 fo-<br /> retager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Ar-<br /> bejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsam-<br /> ling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at til-<br /> træde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende de-<br /> legerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> == Højby Socialdemokratiske Forening ==<br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folke-<br /> tingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokol-<br /> len, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgs-<br /> målet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8jby_Socialdemokratiske_Forening&diff=967 2011-03-10T21:12:03Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div><br /> == Højby Arbejderforening ==<br /> Stiftet i 1888 under navnet Højby Arbejderforening. Højby sogns Arbejderforening, så dagens lys i 1888 på et møde i Stenstrup Forsamlings-<br /> hus, hvor redaktør Toksvig, Nykøbing, var taler. <br /> <br /> Der valgtes en foreløbig bestyrelse, som kom til at bestå af: Jens Petersen,<br /> ,Lumsås, Lars Kristensen, Stenstrup, Jens Peter Hansen, Klint, Peter Petersen,<br /> Tengslemark, Niels Ibsen, Nyrup, Hans Larsen, Stårup, Oluf Petersen, Højby,<br /> Andreas Sørensen, Gudmindrup, Hans Hansen, Højby Lyng, Peter Madsen, Ellinge<br /> Kohave, og Frederik Nielsen, Kongeparten. Til formand valgtes Oluf Petersen.<br /> <br /> En af arbejderforeningens opgaver var ''&quot; ved alle lovlige midler at virke hen<br /> til opnåelsen af bedre livsvilkår for alle, der væsentlig er henviste til at<br /> fortjene opholdet ved deres hænders gerning, mænd eller kvinder, og i det<br /> hele taget skabe betingelser for en oplyst og selvbevist arbejderbestands-<br /> betååen&quot;.'' <br /> <br /> En anden opgave var ''&quot; at støtte den fattige arbejder med mindre pengebeløb,<br /> og derved skaffe sig udsigt til at holde_sig oppe, når sygdom eller alder-<br /> ~dom,svaghed og ulykke forhindrede ham i at fortjene brødet til sig dg sine&quot;.''Til dette formål oprettedes en understøttelseskasse.<br /> <br /> Den tredie opgave var at virke for arbejdernes oplysning.<br /> <br /> Det er interesadt at se, at foreningen oprindelig prægedes af gårdejere og<br /> husmænd. Fra en generalforsamling i 1891 hedder det, at bestyrelsen ikke må<br /> uddele hjælp for mistede kreaturer, uden at det skal forelægges på en generalforsamling. På samme generalforsamling drøftede man også oprettelsen af et andelsbageri, og man opstillede til sognerådet husmand Jens Andersen,<br /> Kohaven, og skomager Andreas Sørensen, Gudmindrup. Det var første gang man<br /> opstillede. <br /> <br /> Året efter afløses Skomager Sørensen af Oluf Petersen som for-<br /> mand, og man vedtog følgende på generalforsamlingen: I anledning af et i<br /> rigsdagen indbragt lovforslag om udstykning af præstegårdsjorder vedtoges det<br /> at udtale, at man anså udstykning i husmandslodder på 3-4 tir. land for det<br /> heldigste. <br /> <br /> Foreningen var tilsluttet &quot;Dansk Arbejderforbund&quot;, men man meldte sig ud<br /> i 1892, da man ikke kunne anse forbundet &quot;som udtryk for vore anskuelser<br /> om lønarbejdersager&quot;. Foreningen bevæger sig nu i zig-zag ind i det social-<br /> demokratiske'parti. <br /> <br /> Det første spage forsøg herpå fortæller protokollen<br /> om. Det fortælles, at formanden har forespurgt hos landstingsmand P. Knudsen,<br /> om det var muligt at høre et foredrag af &quot;hr. Jeppesen Borgbjerg&quot;.<br /> Foredraget skulle være holdt på generalforsamlingen den 5. marts 1893, men<br /> taleren udeblev. Senere talte A.C. Meyer i Højby, og den 20. april l894 fo-<br /> retager man en rejse til Vig, hvor man indmelder sig i &quot;De samvirkende Ar-<br /> bejderforeninger i Odsherred&quot;.<br /> Det er ikke helt klart, hvad der sker i l897, da der fremkommer et forslag<br /> om at indmelde sig i &quot;Demokratisk Forbund&quot; for Odsherred, men der er sikkert<br /> tale om Socialdemokratisk Forbund, dels fordi bager Hansen, Nykøbing, er<br /> formand, dels fordi der kommer henvendelse fra partiet om valgfondsindsam-<br /> ling til valget 1901, og dels fordi man modtager en opfordring til at til-<br /> træde som medejere og udgivere af Holbæk Amts Socialdemokrat, og sende de-<br /> legerede til møde i Holbæk dagen efter. Det var meningen at købe &quot;Nykøbing<br /> Venstreblad&quot; og gøre det til arbejdernes blad.<br /> <br /> Den 15. september l901 tager foreningen navnet &quot;Højby socialdemokratiske<br /> forening, og i 1903 vedtager man at opstille en socialdemokrat til folke-<br /> tingsvalget, hvilket dog ikke blev til noget. Man vedtager det samme i 1906,<br /> og denne gang bliver resultatet et samarbejde med de radikale om en kandidat,<br /> der fik 661 stemmer. Det karakteriseres som et meget betydeligt antal.<br /> Samme år rettede man iøvrigt hanvendelse til København om at få et selvstændigt kontor for Holbæk Amts Socialdemokrat.<br /> <br /> At der virkelig har været tale om en blandet forretning fremgår af protokol-<br /> len, der fortæller at man ved et bestyrelsesmøde i 1903 behandler spørgs-<br /> målet af salg af margarine fra Svendborg Margarinefabrik. <br /> <br /> ''Kilde: Jubilæumsskrift 1913-1973 for Socialdemokratiet i Nykøbing-kredsen.''<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Politiske Foreninger]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8nsinge_M%C3%B8lle&diff=965 2011-03-10T20:21:34Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Nykøbing Slagelsevej 24 - matr.nr. 16o (udskilt fra matr. 1b, som nu kun omfatter Hønsinge Møllegård)<br /> <br /> En hollandsk vindmølle bygget i 1867 af møller Peter Clausen. Denne mølle brændte i 1921 og en mølle, som indtil da havde stået ved Dalby, blev flyttet til Hønsinge og stillet op her i 1922.<br /> <br /> == Mølle-ejere ==<br /> Peter Clausen (1867 - ?)<br /> <br /> Peder Nielsen<br /> <br /> Jørgen Andersen<br /> <br /> Peter Frederiksen<br /> <br /> A.F.E. Sønchsen (1897-1906) (Sønchsen ser ud til at bo på møllegården indtil 1917 med forpagter på møllen)<br /> <br /> E. Sørensen (1906-1917)<br /> <br /> Laurits Petersen (1917 - ?)<br /> <br /> ''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn og H. loft, 1934, og Realregister til Skøde- og Panteprokoller.''<br /> <br /> [[Kategori:Møller]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8nsinge_M%C3%B8lle&diff=964 2011-03-10T20:17:35Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Nykøbing Slagelsevej 24 - matr.nr. 16o (udskilt fra matr. 1b, som nu kun omfatter Hønsinge Møllegård)<br /> <br /> En hollandsk vindmølle bygget i 1867 af møller Peter Clausen. Denne mølle brændte i 1921 og en mølle, som indtil da havde stået ved Dalby, blev flyttet til Hønsinge og stillet op her i 1922.<br /> <br /> == Mølle-ejere ==<br /> <br /> Peder Nielsen<br /> <br /> Jørgen Andersen<br /> <br /> Peter Frederiksen<br /> <br /> A.F.E. Sønchsen (1897-1906) (Sønchsen ser ud til at bo på møllegården indtil 1917 med forpagter på møllen)<br /> <br /> E. Sørensen (1906-1917)<br /> <br /> Laurits Petersen (1917 - ?)<br /> <br /> ''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn og H. loft, 1934, og Realregister til Skøde- og Panteprokoller.''<br /> <br /> [[Kategori:Møller]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8nsinge_M%C3%B8lle&diff=963 2011-03-10T20:16:40Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Nykøbing Slagelsevej 24 - matr.nr. 16o (udskilt fra matr. 1b, som nu kun omfatter Hønsinge Møllegård)<br /> <br /> En hollandsk vindmølle bygget i 1867 af møller Peter Clausen. Denne mølle brændte i 1921 og en mølle, som indtil da havde stået ved Dalby, blev flyttet til Hønsinge og stillet op her i 1922.<br /> <br /> {{Mølleejere |<br /> Peter Clausen = (1867 - ?)<br /> |<br /> logo = |<br /> farvekode = red|<br /> partileder = Kollektiv ledelse |<br /> grundlagt = [[1967]]| (nedlagt [[1998]])<br /> partiavis = [[Solidaritet (blad)|Solidaritet]] |<br /> hovedkontor = Griffenfeldsgade 41&lt;br /&gt;2200 København N|<br /> medlemstal = |ca. 3000 (1968); ca. 500 (1973); ca.2000; (1980)|<br /> ideologi = [[Marxisme]], [[Socialisme]] |<br /> placering = [[Venstreorienteret|Yderste venstrefløj]]|<br /> partifarve = Rød|<br /> website = [http://venstresocialisterne.dk/ venstresocialisterne.dk]|<br /> }}<br /> <br /> <br /> <br /> == Mølle-ejere ==<br /> <br /> Peder Nielsen<br /> <br /> Jørgen Andersen<br /> <br /> Peter Frederiksen<br /> <br /> A.F.E. Sønchsen (1897-1906) (Sønchsen ser ud til at bo på møllegården indtil 1917 med forpagter på møllen)<br /> <br /> E. Sørensen (1906-1917)<br /> <br /> Laurits Petersen (1917 - ?)<br /> <br /> ''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn og H. loft, 1934, og Realregister til Skøde- og Panteprokoller.''<br /> <br /> [[Kategori:Møller]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8nsinge_M%C3%B8lle&diff=962 2011-03-10T19:52:59Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Nykøbing Slagelsevej 24 - matr.nr. 16o (udskilt fra matr. 1b, som nu kun omfatter Hønsinge Møllegård)<br /> <br /> En hollandsk vindmølle bygget i 1867 af møller Peter Clausen. Denne mølle brændte i 1921 og en mølle, som indtil da havde stået ved Dalby, blev flyttet til Hønsinge og stillet op her i 1922.<br /> <br /> <br /> == Mølle-ejere ==<br /> Peter Clausen (1867 - ?)<br /> <br /> Peder Nielsen<br /> <br /> Jørgen Andersen<br /> <br /> Peter Frederiksen<br /> <br /> A.F.E. Sønchsen (1897-1906) (Sønchsen ser ud til at bo på møllegården indtil 1917 med forpagter på møllen)<br /> <br /> E. Sørensen (1906-1917)<br /> <br /> Laurits Petersen (1917 - ?)<br /> <br /> ''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn og H. loft, 1934, og Realregister til Skøde- og Panteprokoller.''<br /> <br /> [[Kategori:Møller]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=H%C3%B8nsinge_M%C3%B8lle&diff=961 2011-03-10T19:52:41Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Nykøbing Slagelsevej 24 - matr.nr. 16o (udskilt fra matr. 1b, som nu kun omfatter Hønsinge Møllegård)<br /> <br /> En hollandsk vindmølle bygget i 1867 af møller Peter Clausen. Denne mølle brændte i 1921 og en mølle, som indtil da havde stået ved Dalby, blev flyttet til Hønsinge og stillet op her i 1922.<br /> <br /> <br /> == Mølle-ejere ==<br /> Peter Clausen (1867 - ?)<br /> <br /> Peder Nielsen<br /> <br /> Jørgen Andersen<br /> <br /> Peter Frederiksen<br /> <br /> A.F.E. Sønchsen (1897-1906) (Sønchsen ser ud til at bo på møllegården indtil 1917 med forpagter på møllen)<br /> <br /> E. Sørensen (1906-1917)<br /> <br /> Laurits Petersen (1917 - ?)<br /> <br /> ''Kilde: Danske Møller/af Niels Meyn og H. loft, 1934, og Realregister til Skøde- og Panteprokoller.''<br /> <br /> [[Kategori:Mæller]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odden_Plejehjem&diff=959 2011-03-10T19:48:40Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Oddenvej 296.<br /> <br /> Indviet torsdag d. 27. august 1953 (grundstenen blev nedlagt 11. august 1952). Med dette byggeri fik Odden kommune sit eget aldersomshjem. Bygningen rummede i starten også Sogneråd og Sognebogsamling.<br /> <br /> ''Kilde: Avisudklip fra begivenhederne.''<br /> <br /> [[Kategori:Alderdomshjem]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Odden_Plejehjem&diff=958 2011-03-10T19:48:04Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Oddenvej 296.<br /> <br /> Indviet torsdag d. 27. august 1953 (grundstenen blev nedlagt 11. august 1952). Med dette byggeri fik Odden kommune sit eget aldersomshjem. Bygningen rummede i starten også Sogneråd og Sognebogsamling.<br /> <br /> ''Kilde: Avisudklip fra begivenhederne.''<br /> <br /> [[Alderdomshjem]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Blikkenslagere&diff=837 2011-03-03T23:26:00Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'VVS og Blikkenslagere i Odsherred.'</p> <hr /> <div>VVS og Blikkenslagere i Odsherred.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Th._Petersen&diff=836 2011-03-03T23:25:24Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Blikkenslager i Vig. Th. Petersen kom til Byen og efter at have boet til Leje forskellige Steder købte han 1913 sin nuværende (1918) Ejendom ved siden af Baneoverskæringen. Petersens Forretning var den første af sin Art i Vig.<br /> <br /> ''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''<br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Blikkenslagere]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Th._Petersen&diff=835 2011-03-03T23:23:52Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Blikkenslager i Vig. Th. Petersen kom til Byen og efter at have boet til Leje forskellige Steder købte han 1913 sin nuværende (1918) Ejendom ved siden af Baneoverskæringen. Petersens Forretning var den første af sin Art i Vig.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Th._Petersen&diff=834 2011-03-03T23:23:25Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Blikkenslager i Vig. Th. Petersen kom til Byen og efter at have boet til Leje forskellige Steder købte han 1913 sin nuværende (1918) Ejendom ved siden af Baneoverskæringen. ...'</p> <hr /> <div>Blikkenslager i Vig. Th. Petersen kom til Byen og efter at have boet til Leje forskellige Steder købte han 1913 sin nuværende (1918) Ejendom ved siden af Baneoverskæringen. Petersens Forretning er den første af sin Art her i Vig.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:%C3%98lforretninger&diff=833 2011-03-03T23:21:17Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Ølforretninger og øldepoter i Odsherred.'</p> <hr /> <div>Ølforretninger og øldepoter i Odsherred.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Vig_%C3%98lforretning&diff=832 2011-03-03T23:20:47Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Byens Ølforretning startedes 1900 af Karl Jensen og Peder Olsen; 1903 overtoges den af O. Andersen og 1906 af J. Jensen, i hvis Tid Omsætningen er bragt op til den dobbelte.<br /> <br /> ''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''<br /> <br /> [[Kategori:Ølforretninger]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Vig_%C3%98lforretning&diff=831 2011-03-03T23:19:23Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Byens Ølforretning startedes 1900 af Karl Jensen og Peder Olsen; 1903 overtoges den af O. Andersen og 1906 af J. Jensen, i hvis Tid Omsætningen er bragt op til den dobbelte.'</p> <hr /> <div>Byens Ølforretning startedes 1900 af Karl Jensen og Peder Olsen; 1903 overtoges den af O. Andersen og 1906 af J. Jensen, i hvis Tid Omsætningen er bragt op til den dobbelte.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Sadelmagere&diff=830 2011-03-03T23:16:53Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Sadelmagere i Odsherred.'</p> <hr /> <div>Sadelmagere i Odsherred.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Vig_Sadelmagerforretning&diff=829 2011-03-03T23:16:22Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>En af Vigs ældste forretninger - grundlagt 1865 af A. Pedersen. Efter hans Død 1895 fortsatte hans Enke Forretningen, bistaaet af sin Søn, L. Th. Petersen, som overtog den 1918. I 1918 tillige Møbelforretning.<br /> <br /> ''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''<br /> <br /> [[Kategori:Sadelmagere]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Vig_Sadelmagerforretning&diff=828 2011-03-03T23:15:03Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'En af Vigs ældste forretninger - grundlagt 1865 af A. Pedersen. Efter hans Død 1895 fortsatte hans Enke Forretningen, bistaaet af sin Søn, L. Th. Petersen, som overtog den 1...'</p> <hr /> <div>En af Vigs ældste forretninger - grundlagt 1865 af A. Pedersen. Efter hans Død 1895 fortsatte hans Enke Forretningen, bistaaet af sin Søn, L. Th. Petersen, som overtog den 1918. I 1918 tillige Møbelforretning.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:R%C3%B8gerier&diff=827 2011-03-03T23:12:21Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Røgerier i Odsherred.'</p> <hr /> <div>Røgerier i Odsherred.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Kategori:Tr%C3%A6skomagere&diff=826 2011-03-03T23:11:55Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Træskomagere i Odsherred.'</p> <hr /> <div>Træskomagere i Odsherred.</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=P._Kristiansen&diff=825 2011-03-03T23:11:10Z

<p>87.51.182.242: </p> <hr /> <div>Træskomager i Vig - nedsatte sig i Vig 1892. De første 3 Aar boede han til Leje, men saa byggede han sin egen Ejendom og anlagde samtidig et Røgeri.<br /> <br /> ''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.''<br /> <br /> [[Kategori:Personer]]<br /> [[Kategori:Træskomagere]]<br /> [[Kategori:Røgerier]]</div>

87.51.182.242 https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=P._Kristiansen&diff=824 2011-03-03T23:10:05Z

<p>87.51.182.242: Oprettede siden med 'Træskomager i Vig - nedsatte sig i Vig 1892. De første 3 Aar boede han til Leje, men saa byggede han sin egen Ejendom og anlagde samtidig et Røgeri.'</p> <hr /> <div>Træskomager i Vig - nedsatte sig i Vig 1892. De første 3 Aar boede han til Leje, men saa byggede han sin egen Ejendom og anlagde samtidig et Røgeri.</div>

87.51.182.242