odswiki - Brugerbidrag [da]

Abrikona

2011-06-09T13:25:57Z

131.165.169.13:

Gartneri i Nykøbing Sj. Adresse i 1934: Kirkevænget - telefon 97 og 248. Ejer i 1934: Theodor Jørgensen.

Gartneriet blev grundlagt af N.P. Truelsen i begyndelsen af 1880'erne. Truelsen solgte i 1900 gartneriet til blomsterhandler H. Christiansen, Frederiksberg. I 1924 blev gartneriet overtaget af Theodor Jørgensen, f. 1898 i Græsted.

I 1934 blev gartneriet drevet som blandet handelsgartneri med 4 drivhuse og 110 drivbænke.- i alt 500 kvadratmeter under glas.Hovedkulturerne var tomater, begonier, Chrysantemum og Calla i Hus - agurker og tidlige gulerødder i bænk.

Produkterne blev afsat fra egen butik på Algade 24 og fra vogn (det sidste især i ferietiden). Gartneriet beskæftigede i 1934 1 medhjælper og 2 elever hele året - samt 1 ekstra mand om sommeren. Gartneriet havde en hest og to vogne.

Ejeren - Theodor Jørgensen - udførte i 1934 tilplantningen af Nykøbing Assistens kirkegård under tilsyn af havearkitekt Johannes Tholle.

''Kilde: Danske Gartnerivirksomheder/red. af Johannes Tholle. Dansk Håndbogsforlag, 1934.''

[[Kategori:Gartnerier]]

Kategori:Fodboldklubber

2011-06-09T12:40:01Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Fodboldklubber i Odsherred.'

Fodboldklubber i Odsherred.

Asnæs Boldklub

2011-06-09T12:39:07Z

131.165.169.13:

Stiftet 1910. Foreningens første formand var Peter Jensen.

Formænd 1910-54: Peter Jensen, J. nørby, Aage Jensen, Peter Nielsen, Svend Jensen, Hans Larsen, Knud Johansen, Th. Nørby, Frithjof Jensen, C. Führmann, P.E. Larsen, Hans Ove Larsen, Kr. Mortensen, Børge Olsen, Villy Hansen og Frede Kongsøre Petersen.

Bestyrelse i 1954: Frede Kongsøre Petersen (formand), Erik Jensen, Svend Larsen, Erik Hansen, Poul Andersen, Hans Hansen og Aage Nielsen.

I 1954 havde klubben 5 hold tilmeldt SBU.

Oplysningerne om stiftelsesår og første formand skal tages med visse forbehold, idet fodboldspillets udvikling i Asnæs skete i flere tempi. Således blev den første forening stiftet i 1902 som en skytte- og gymnastikforening, der også havde fodbold på programmet.

Fodboldafdelingen havde ingen selvstændig ledelse og samtidig måtte man kæmpe om det begrænsede spillermateriale med boldklubben i Høve.

Denne uholdbare tilstand ophørte i 1912, hvor de to fodboldklubber slog sig sammen til Asnæs Boldklub. Men inden da havde fodboldspillerne i Asnæs "slået op" med skytte- og gymnastikforeningen. Det skete i 1910 - og derfor er dette år valgt som det officielle stiftelsesår.

Det vides ikke sikkrt, hvornår Asnæs Boldklub havde sin første sæson i SBU - og heller ikke for oprykningen til A-rækken. Men i 1938 var kampholdet for første gang kredsvinder i A-rækken. Otte år senere var Asnæs igen kredsvinder med 24 points for 14 kampe og en målscore på 77-37.

I 1950 overtog Asnæs Boldklub et nyt kommunalt stadion.

Af betydende spillere gennem årene 1910-54 kan nævnes brødrene Frits, thorkild og Svend Nørby og Chr. Jensen.

''Kilde: Sjællandsk fodbold gennem tiderne/red. af Axel Alstrup, Østergaards Forlag, 1954.''

[[Kategori:Fodboldklubber]]

Asnæs Boldklub

2011-06-09T12:32:07Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Stiftet 1910. Foreningens første formand var Peter Jensen. Formænd 1910-54: Peter Jensen, J. nørby, Aage Jensen, Peter Nielsen, Svend Jensen, Hans Larsen, Knud Johansen, Th...'

Hamlets Grav

2011-06-08T12:58:07Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Langdysse i Grevinge Skov. Langdyssen består af 61 randsten og et dyssekammer med 4 bæresten. Dækstenen til dyssekammeret mangler. Randstenskæden er 9 meter brev og 39 mete...'

Langdysse i Grevinge Skov. Langdyssen består af 61 randsten og et dyssekammer med 4 bæresten. Dækstenen til dyssekammeret mangler. Randstenskæden er 9 meter brev og 39 meter lang.

Langdyssen ligger i den del af Grevinge Skov, som kaldet Lykkens Hegn. I 1808 indberettede pastor Biilmann til Nationalmuseet, at et sagn fortæller, at en vis Peder Lykke har givet navn til skovstykket.

Biilmann fortæller også, at Peder Lykke skulle være begravet i langdyssen. Men han nævner, at det er mere troligt, at det er en vis kæmpe - Hamle - som er gravlagt på stedet. Kæmpens hoved skal have ligget ved de østlige endestene og fødderne ved de vestligste. Og kæmpen skulle så have været 48 Alen lang (?).

Ovenstående oplysninger stammer fra bogen "Grevinge Sogn" af Ferdinand Petersen-Blidstrup. I hans "Grevinge Sogn" lyder det videre:

''Hamlets grav er en langdysse. Der findes forøvrigt her i landet flere steder, som hævder at eje Hamlets grav. I Forsinge ved Kalundborg er der en Hamlets Høj og Amleds Mose, og i Virring sogn ved Århus er en høj, der kaldes Amleds Høj. Endvidere findes et Amlund i Lindeballe Sogn ved Jelling og et Amledsbo. Dette tyder på, at både Sællandsfar og Jyde har villet eje Hamlet. Et af stederne må vel være den ægte Hamælets Grav og den i Grevinge sogn har i alt fald bedre krav på troværdighed end det gravsted, som en entrepenant badebestyrelse for sentimentale turister har ladet indrette på Marienlyst ved Helsingør.''

Lammefjorden

2011-06-07T14:51:56Z

131.165.169.13:

[[Fil:B3194.jpg|300px|thumb|left|Lammefjorden Anno 1850 - set fra Kulås Skov. Efter fotograf Søren Bays store Lammefjordsmaleri opsat i 1908 i festsalen på Fårevejle Højskole - nu Odsherreds Efterskole. T. v. Fårevejle Kirke. I forgrunden Stubberup. På fjorden ses Ingerø og Flintholm.

]]Navnet Lammefjord (1691 Lamefioren) er en sammensætning af dyrebetegnelsen lam og ordet fjord. Navnet har sammenhæng med græsarealer ved Asnæs brugt til lammehold. I den nu inddæmmede fjord lå flere småøer, kaldet Lammeholme(ne), hvor dyr blev sat på græs.
Kilde:
Det Humanistiske Fakultet.
Nordisk Forskningsinstitut.
Afdeling for Navneforskning.
Københavns Universitet.
Njalsgade 136.
2300 København S

[[Kategori:Steder]]

Esterhøj

2011-06-07T14:51:04Z

131.165.169.13:

[[Fil:B1486.jpg|300px|thumb|left|Esterhøjstenen]] Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj.

Kilde:
Det Humanistiske Fakultet
Nordisk Forskningsinstitut
Afdeling for Navneforskning
Københavns Universitet
Njalsgade 136
2300 København S

[[Kategori:Steder]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs

2011-06-07T14:49:53Z

131.165.169.13:

[[Fil:OHJ 32. 22. 29 og 36 (1).jpg|400px|thumb|left|Et udsnit af OHJs busser fotograferet på OHJs garageanlæg i Nykøbing Sj. engang i 70-erne. Fra venstre er det vogn nummer 32. 22, 29 og 36. Foto: Chr. Oddershedde, Nyk. Sj. ]]Ruten Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs kørte oprindelig Nykøbing-Klint-Højby-Vig da OHJ den 18. juni 1949 oprettede ruten, som en ”Strandrute”.

1952 blev ruten delt og udvidet, så den ene kørte Nykøbing-Klint, mens den anden kørte Højby-Vig-Asnæs station.
I juni måned 1953 blev ruten forlænget til Nykøbing.

Den 14. august 1955 opgav man kørselen over Vig, således ruten kørte Nykøbing-Højby-Gudmindrup- Ellinge Lyng-Høve Asnæs.

Den 31. maj 1970 førte man ruten via ”Anneberg” fra Nykøbing til Højby, og den kørte nu uforandret i en årrække indtil Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980, hvor ruten deltes op, og blev lagt ind under andre ruter. (Se blandt andet ruterne Nykøbing-Klint og Nykøbing-Højby Lyng-Vig).

''Kildemateriale: Odsherreds Jernbanes arkiv.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs

2011-06-07T14:49:34Z

131.165.169.13:

[[Fil:OHJ 32. 22. 29 og 36 (1).jpg|300px|thumb|left|Et udsnit af OHJs busser fotograferet på OHJs garageanlæg i Nykøbing Sj. engang i 70-erne. Fra venstre er det vogn nummer 32. 22, 29 og 36. Foto: Chr. Oddershedde, Nyk. Sj. ]]Ruten Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs kørte oprindelig Nykøbing-Klint-Højby-Vig da OHJ den 18. juni 1949 oprettede ruten, som en ”Strandrute”.

1952 blev ruten delt og udvidet, så den ene kørte Nykøbing-Klint, mens den anden kørte Højby-Vig-Asnæs station.
I juni måned 1953 blev ruten forlænget til Nykøbing.

Den 14. august 1955 opgav man kørselen over Vig, således ruten kørte Nykøbing-Højby-Gudmindrup- Ellinge Lyng-Høve Asnæs.

Den 31. maj 1970 førte man ruten via ”Anneberg” fra Nykøbing til Højby, og den kørte nu uforandret i en årrække indtil Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980, hvor ruten deltes op, og blev lagt ind under andre ruter. (Se blandt andet ruterne Nykøbing-Klint og Nykøbing-Højby Lyng-Vig).

''Kildemateriale: Odsherreds Jernbanes arkiv.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs

2011-06-07T14:48:10Z

131.165.169.13:

[[Fil:OHJ 32. 22. 29 og 36 (1).jpg|300px|thumb|left]]Ruten Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs kørte oprindelig Nykøbing-Klint-Højby-Vig da OHJ den 18. juni 1949 oprettede ruten, som en ”Strandrute”.

1952 blev ruten delt og udvidet, så den ene kørte Nykøbing-Klint, mens den anden kørte Højby-Vig-Asnæs station.
I juni måned 1953 blev ruten forlænget til Nykøbing.

Den 14. august 1955 opgav man kørselen over Vig, således ruten kørte Nykøbing-Højby-Gudmindrup- Ellinge Lyng-Høve Asnæs.

Den 31. maj 1970 førte man ruten via ”Anneberg” fra Nykøbing til Højby, og den kørte nu uforandret i en årrække indtil Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980, hvor ruten deltes op, og blev lagt ind under andre ruter. (Se blandt andet ruterne Nykøbing-Klint og Nykøbing-Højby Lyng-Vig).

''Kildemateriale: Odsherreds Jernbanes arkiv.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Starreklinte-Hørve-Fårevejle-Asnæs-Herrestrup

2011-06-07T14:45:54Z

131.165.169.13:

Ruten blev oprettet af Vestsjællands Trafikselskab den 1. august 1980, fik VT rutenummer 658, og førtes fra Herrestrup via Grevinge, Asnæs, Hørve, Fårevejle, Hørve, Vallekilde, Bjergsø, til Kalundborg (Idv./Nekseløvej).

Ruten blev kørt af OHJ og Frede Danielsens Rute- og Turistfart i fællesskab.

Til køreplanskiftet i 1982 ændredes ruteføringen, så den kom til at indgå i andre ruter.(En del af ruten i rute 65, og siden rute 64).

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Vig-Holbæk

2011-06-07T14:45:27Z

131.165.169.13:

Ruten fra Nykøbing Sj. til Holbæk via Vig blev påbegyndt den 15. marts 1922 af Niels Jacob Nielsen, Rørvig, og kørte dengang ruten Nykøbing-Stårup-Asmindrup-Vig-Kelstrup-Herrestrup-Hagested-Holbæk.

Den 20. september 1922 startede Oluf Waldemar Nielsen, Holbæk, en modgående rute.

1925 blev begge ruter forlænget til Rørvig.

1930 gik Niels Jacob Nielsen og Oluf Waldemar Nielsen i kompagniskab hvilket blandt andet medførte, at ruten fik flere afgange. Det er set flere steder, at de skulle være brødre, men det er ikke tilfældet, de havde tilfældigvis samme efternavn.

Midt i 40-erne blev ruten ændret til at køre over Egebjerg i stedet for Vig, på grund af besættelsestidens restriktioner, men allerede i efteråret 1946 førtes ruten tilbage over Vig.

Den 14. maj 1950 udvidedes ruten til på en enkelt tur at køre via Grevinge og Gislinge.

1957 overtog Niels Nielsens enke, Margrethe Nielsen, sin mands andel i kørselen.

1958 udvides ruten atter idet der fra Rørvig kørtes til Nakke, inden den kørte til Nykøbing.

1969 overtog Jørgen Jensen, Rørvig, Oluf Waldemar Nielsens andel i kørselen.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik ruten VT nummer 16, og fik time-drift, hvilket bland andet medførte at OHJ fik andel i driften, og samtidig blev ruten ført tilbage til sin oprindelige rute, så den nu igen kørte som ved starten i 1922.

Til køreplanskiftet den 2. juni 1985 blev ruteføringen ændret på den sidste halvdel af ruten, så den nu kørte Nykøbing-Stårup-Asmindrup-Vig-Kelstrup-Herrestrup-Grevinge-Asnæs station, og fik rutenummer 64.

Endvidere kørte ruten i vinterhalvåret om formiddagen videre fra Asnæs station via Fårevejle stationsby tilbage til Asnæs via Næssevang, mens den om eftermiddagen kørte den modsatte vej.

''Kildemateriale: Jørgen Jensen, Rørvig, Jens Birch, Ringsted, Odsherreds Jernbanes arkiv og VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Klint

2011-06-07T14:44:38Z

131.165.169.13:

Den første der kørte fra Nykøbing Sj. til Klint var Vognmand Harald Gunnar Buus, Nykøbing, der den 1. april 1932 startede en rute, der kørte Nykøbing-Klint-Asnæs. Ruten havde ikke mange afgange, og var stort set, som senere er beskrevet. Ruten kørte Harald Gunnar Buus indtil 2.den Verdenskrigs mange restriktioner satte en stopper for kørselen.

23. juni 1949 startede OHJ en rute, der kørte Nykøbing-Klint-Højby-Gudmindrup-Ellinge Lyng-Strandlyst-Vig.

1952 blev ruten opdelt i to, hvoraf den ene kørte Nykøbing-Klint, og den anden kørte Højby-Vig-Asnæs station.

Ruten Nykøbing-Klint kørtes fortrinsvis i sommertiden, og var en af OHJs såkaldte ”Strandruter”, og bussen vendte i Klint ved ”Gunnar Vognmand” (Skovløbervej) ved det store træ.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik den timedrift og VT rutenummer 603, og kørte som ”Ringrute” fra Nykøbing station til Klint og via Højby station til Nykøbing station. En lille ekstra rute fra Nykøbing station til Amtshospitalet kørte kun til køreplanskiftet 1981. Det skal lige bemærkes at der på denne ”Ringrute” var der timedrift med en bus i hver retning.

I starten kørte ruten via Nyrup til Højby, men til køreplanskiftet i 1982 blev ruten lagt om, så den nu kørte Nykøbing station-Klint-Lumsås-Højby station-Nykøbing station, og den anden bus modsat.

Til køreplanskiftet 1985 ændrede man ruten fra at være en decideret ”Ringrute”, for nu vendte alle busser ved ”Højby Hallen”, efter at have været på Højby station, men der kørtes uforandret med 2 busser i timen. Den ene startede ved Nykøbing station, og den anden ved Højby station.

''Kildemateriale: Harald Gunnar Buus, Nykøbing Sj. og VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Jyderup-Slagelse

2011-06-07T14:44:10Z

131.165.169.13:

Ruten Nykøbing Sj. til Slagelse via Jyderup blev startet den 1. november 1922 af Andreas Jacobsen, og Svend Nielsen, Hillerød, under navnet ”Audi Omnibusserne på Sjælland”, og de drev – med stor succes – en lang række af de tidligste bilruter på Sjælland, og her blandt andet ruterne Hillerød-Roskilde og Holbæk-Sorø-Slagelse-Skælskør. En af grundene til deres succes var måske at de benyttede ”Audi Omnibusserne", der havde, en efter datidens forhold, meget høj standard. I annoncer og køreplaner kundgjordes: ”Bilerne er opvarmede og forsynet med elektrisk lys, og har luftgummiringe”!

I marts 1923 startede H. Folkmann Jensen en modgående rute Slagelse-Jyderup-Nykøbing.

I den sidste halvdel af 20-erne afviklede ”Audi Omnibusserne” en del af deres rutenet blandt andet ruten Nykøbing-Slagelse, der den 20. august 1926 blev overtaget af rutens chauffør, Thorkild Olsen, Nykøbing Sj., og han drev ruten i mere end 40 år indtil OHJ overtog ruten den 28. september 1969.

Den modgående rute fra Slagelse til Nykøbing fik en mere omtumlet tilværelse. H. Folkmann Jensen drev ruten indtil den 13. februar 1930, hvor den blev overtaget af Rutebilejer Aage Jensen, Ulstrup. Og 4. januar 1936 overtog Axel Frederiksen, Slagelse, ruten, men han drev den kun et års tid indtil den 13. februar 1937 hvor den blev overtaget af Rutebilejer Ejner Madsen, Slagelse. Men han fik imidlertid chancen for at erhverve ruten Slagelse-Dianalund-Svinninge, og afstod derfor allerede den 4. maj 1937 ruten til Vognmand Lauritz Jacobsen, Nykøbing Sj., der drev ruten indtil den 1. januar 1940, hvor ruten blev overtaget af Ejner Madsen, Slagelse.

28. september 1969 overtog OHJ ruten, og for første gang i rutens levetid var begge koncessioner samlet hos en ejer.

Og så til den oprindelige ruteføring, som var Nykøbing-Asmindrup-Vig-Høve-Fårevejle-Vindekilde-Hørve-Svinninge-Snertinge-Jyderup-Reerslev-Ruds Vedby-Slagelse. Dog opgav man i 1929 kørselen over vig.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik den VT rutenummer 37, og ændredes til at køre Svinninge-Hjembæk-Jyderup-Reerslev-Ruds Vedby-Slagelse-, med togforbindelse til og fra Nykøbing i Svinninge.

''Kildemateriale: Jens Birch, Ringsted, Stig Jacobsen, Nykøbing Sj. og VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Højby Lyng-Vig

2011-06-07T14:43:33Z

131.165.169.13:

1. august 1980 oprettede Vestsjællands Trafikselskab ruten Nykøbing Sj.-Højby Lyng-Vig, som fik nummer 62, og som kørte Nykøbing-Stårup-Højby-Gudmindrup-Lyngtoftevej-Høve-Asnæs station.

Til køreplanskiftet i 1982 skete en væsentlig ændring af ruten, som nu fik ruteføringen Nykøbing-Nyrup-Højby station-Gudmindrup-Ellingegården-Strandlyst-Høve-Asnæs station.

Til køreplanskiftet i 1985 fik den igen ny ruteføring Nykøbing-Nyrup-Højby station-Højby Lyng-Restaurant Strandlyst-Jyderup/Kelstrup-Højby skole-Vig station.

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Højby-Asmindrup-Vig

2011-06-07T14:43:16Z

131.165.169.13:

Ruten Nykøbing Sj.-Højby-Asmindrup-Vig blev oprettet af Vestsjællands Trafikselskab den 1. august 1980, og var oprindelig den ene halvdel af en af skolebus rute, som OHJ havde kørt i nogle år til skolerne i Asmindrup, Egebjerg, Ulstrup og Vig.

Den nye rute fik VT rutenummer 623, og kørte Nykøbing-Nyrup-Højby-Ll. Svinninge-Asmindrup-Eskildstrup-Vig skole.

Det første år kørtes ruten af OHJ, men til køreplanskiftet i 1981 blev den overtaget af Vognmand Tage Winther Jørgensen, Asmindrup.

Til køreplanskiftet i 1982 skete en ruteændring, der medførte, at ruten nu kørte Højby station-Asmindrup-Vig skole og derfra igen Vig skole-Strandlyst-Ellingegården-Højby skole-Højby station. Første halvdel af ruten indgik i en ny rute, som fik VT rutenummer 62 (se denne). Samtidig med ruteændringen overtog sønnen, Benny Winther Jørgensen, Asmindrup, ruten som nu kørtes uforandret til køreplanskiftet i 1985, hvor den ændredes til at køre Vig skole-Vig station-Asmindrup-Hønsinge-Vig skole-Vig station.

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs

2011-06-07T14:42:46Z

131.165.169.13:

Ruten Nykøbing Sj.-Ellinge Lyng-Asnæs kørte oprindelig Nykøbing-Klint-Højby-Vig da OHJ den 18. juni 1949 oprettede ruten, som en ”Strandrute”.

1952 blev ruten delt og udvidet, så den ene kørte Nykøbing-Klint, mens den anden kørte Højby-Vig-Asnæs station.
I juni måned 1953 blev ruten forlænget til Nykøbing.

Den 14. august 1955 opgav man kørselen over Vig, således ruten kørte Nykøbing-Højby-Gudmindrup- Ellinge Lyng-Høve Asnæs.

Den 31. maj 1970 førte man ruten via ”Anneberg” fra Nykøbing til Højby, og den kørte nu uforandret i en årrække indtil Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980, hvor ruten deltes op, og blev lagt ind under andre ruter. (Se blandt andet ruterne Nykøbing-Klint og Nykøbing-Højby Lyng-Vig).

''Kildemateriale: Odsherreds Jernbanes arkiv.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Nykøbing Sj.-Egebjerg-Vig

2011-06-07T14:41:41Z

131.165.169.13:

Ruten blev påbegyndt den 1. august 1924 af mekaniker Axel Andersen, Nykøbing Sj., der kørte ruten Nykøbing-Kildehusene-Hestehaven-Eskildstrup-Egebjerg-Hølkerup-Siddinge-Vig.

1928 blev ruten overtaget af Vognmand Lauritz Jacobsen, Nykøbing, der fra Nykøbing førte ruten via Asmindrup til Eskildstrup, og videre over Egebjerg og Hølkerup til Vig.

1. april 1931 overtog Jørgen Viggo Christensen, Bråde pr. Egebjerg, ruten, som nu fik ruteføringen:

''''''Bråde – Egebjerg – Nykøbing'''

'''&'''

'''Egebjerg – Vig:''''''

Ruten var ændret totalt idet den ene rute udgik fra Bråde, og kørte via Hølkerup, Egebjerg, Eskildstrup, Hestehaven, Asmindrup og Kildehusene til Nykøbing.

I nogle år kørte ruten den direkte vej ad Egebjergvej, men da Viggo Christensen ikke havde fået tilladelse af Holbæk amts Trafikudvalg til at køre den vej, hvor han jo på den måde konkurrerede med den anden rute, som kørte Nykøbing-Egebjerg-Holbæk (se denne rute), på den første del af dennes rute, blev han på et tidspunkt sidst i 40-erne tvunget til at køre samme vej både frem og tilbage.

Den anden rute kørte fra Egebjerg via Hølkerup, Glostrup (det gamle Bageri) og Siddinge til Vig.

Viggo Christensen kom til at præge denne rute i mange år, og vil værre husket af mange som en punktlig og prentlig mand af meget få ord.
Det er desværre ikke mange fakta der eksisterer om Viggo Christensen og hans rute, men mange har kunnet berette om de meget gode og velholdte busser, som han altid kørte med.

''Kildemateriale: Stig Jacobsen, Nykøbing Sj.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Hørve-Vallekilde-Starreklinte

2011-06-07T14:40:48Z

131.165.169.13:

Ruten blev oprettet af Vestsjællands Trafikselskab den 1. august 1980 og fik VT rutenummer 651. Den førtes fra Høve via Vallekilde, Skippinge, Bjergsø, Snavhuse, Kalundborg (Idv./Skovvej), Teglværksvej/Nekseløvej, Kalundborg (Idv./Nekseløvej, og samme vej tilbage igen.

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Hørve-Kalundborg

2011-06-07T14:40:26Z

131.165.169.13:

Den 18. maj 1953 oprettede Hørve Værslev Jernbane ruten Hørve-Vallekilde-Skippinge-Eskebjerg-Alleshave station-Kaldred-Værslev station til Kalundborg.

1954 blev ruten udvidet til også at køre via Havnsø, og da Hørve Værslev Jernbane indstillede driften i 1957, overgik både ruterne og busserne til OHJ.

1965 skete der også en ændring idet man opgav kørselen til Værslev station.

1968 kom den anden rute, der oprindelig kørte Nykøbing-Asnæs-Kalundborg, til nu at udgå fra Fårevejle, og fik samme ruteføring som Hørve-Kalundborg ruten, så disse to ruter blev slået sammen til en.

1969 blev der så etableret ”korrespondance” mellem Hørve-Kalundborg ruten, og ruten mellem Nykøbing og Slagelse i Hørve.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik ruten VT nummer 20. og den kørte fra Asnæs via Fårevejle Kirkeby, og derefter stort set den oprindelige vej til Kalundborg.

Og endelig til køreplanskiftet i 1985 blev ruten kortet af, så den nu igen kører ruten fra Hørve til Kalundborg via Vallekilde, Skippinge, Starreklinte, Havnsø, Føllenslev, Eskebjerg og Kaldred til Kalundborg.

''Kildemateriale: Jens Birch, Ringsted.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Højby-Stårup-Nyrup-Højby

2011-06-07T14:40:08Z

131.165.169.13:

Ruten blev oprettet til køreplanskiftet i 1985 som ”Ringrute” af Vestsjællands Trafikselskab, og den fik VT rutenummer 620.

Til køreplanskiftet 1987 kom ruten til at køre Højby-Tinghulerne (Sommerland Sjælland)-Stårup-Nyrup-Højby.

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Højby-Hønsinge Lyng-Vig

2011-06-07T14:39:44Z

131.165.169.13:

1. august 1980 oprettede Vestsjællands Trafikselskab ruten Højby-Hønsinge Lyng-Vig, som fik nummer 622, og blev kørt af Tage Winther Jørgensen, Asmindrup, og som kørte Højby-Ellinge Lyng-Hønsinge-Kelstrup-Vig skole.

Til køreplanskiftet i 1981 blev den lavet om til en ”Ringrute”, som kørte fra Odsherredshallen i Vig via Kelstrup og Jyderup over Hønsinge og Asmindrup tilbage til Odsherredshallen på nogle afgange, mens den på andre afgange kørte den modsatte vej.

På nær nogle få ændringer kørte den uforandret helt frem til 1985 hvor den fik en hel ny rutefø-ring, og kom til at køre Odsherredshallen-Vig-Kollekolle-Eskildstrup-Ulstrup skole-Vig station-Odsherredshallen.

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Højby-Asmindrup-Egebjerg-Vig

2011-06-07T14:39:13Z

131.165.169.13:

Ruten Højby-Asmindrup-Egebjerg-Vig er oprindelig en ”Skolebus rute”, som OHJ i en årrække kørte for at betjene skolerne i Asmindrup, Egebjerg, Ulstrup og Vig.

Den var fra starten opdelt i 2 ruter, men da den jævnligt blev betjent af en enkelt bus, kan den bedst beskrives beskrives under et, som har følgende ruteføring: Vig skole-Siddinge-Ishøjgård-Abildøre-Bråde-Gelstrup-Egebjerg-Ulstrup skole-Vig skole og derfra igen Asmindrup skole-Svenstrup Hestehave-Eskildstrup-Ulstrup skole-Vig skole.

Det skal bemærkes, at i årene 1979/80 blev der åbnet mulighed for på enkelte afgange at medtage andre rejsende end lige skolebørn, og det var dengang faktisk ret så usædvanligt på en decideret ”Skolebus”, men på det tidspunkt var Vestsjællands Trafikselskab i "støbeskeen", og Odsherreds Jernbane sagde ja til man brugte ruten som et forsøg på at kombinere skolebørn og almindelige passagerer.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede 1. august 1980 fik første halvdel af ruten VT rutenummer 621, og kørte ruten Højby skole-Asmindrup-Svenstrup Hestehave-Strandhusene-Lestrup-Egebjerg-Bråde-Hølkerup-Ishøjgård-Siddinge-Vig skole.

Til køreplanskiftet i 1985 blev ruten kortet af, så den fra Egebjerg kørte via Siddinge og Bognæs til Vig station, hvor bussen skiftede rutenummer til 62 inden den fortsatte til Vig skole, og videre på denne rute.

Det var for øvrigt planlagt, at rute 621, og en del andre ruter, der havde haft ”endestation” ved rundkørselen oppe ved Odsherredshallen (Vig skole), fra køreplanskiftet i 1985 skulle have endestation ved Vig station, hvilket medførte busserne skulle køre ind over parkeringspladsen (kaldet ”Peterspladsen”) på hovedgaden i Vig. Men et er teori – et andet praksis, for kommunen havde ”glemt” at tage et stykke af fortovet, så bussen ikke kunne dreje ind, hvilket chaufføren havde fået at vide den godt kunne. Bussen kom da også godt nok ”halvvejs” rundt, men holdt desværre på tværs af hovedgaden, totalt ”låst fast” i en trafikprop, som det tog det meste af en times tid – ved Politiets hjælp – at få trafikken i gang igen, og der gik yderligere et par måneder før Trundholm kommune havde fundet ud af hvordan man kunne gøre vejen bredere – så busserne begyndte faktisk først i 1986 at holde ved Vig station, som der altså stod i køreplanen.

Til sidst skal det lige nævnes, at den anden halvdel af ruten kom til at køre ruten Nykøbing-Højby-Asmindrup-Vig (se denne).

''Kildemateriale: Odsherreds Jernbanes arkiv.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Fårevejle-Asnæs-Herrestrup

2011-06-07T14:38:22Z

131.165.169.13:

Ruten blev oprettet af Vestsjællands Trafikselskab den 1. august 1980, fik VT rutenummer 656, og førtes fra Fårevejle via Asnæs, Grevinge, Lynghuse, Gundestrup til Herrestrup.

Til køreplanskiftet i 1981 ændredes ruteføringen så den kom til at indgå i andre ruter. (Indgik i rute 65, og senere i rute 64).

''Kildemateriale: VTs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Asnæs-Høve-Veddinge-Ordrup

2011-06-07T14:35:52Z

131.165.169.13:

[[Fil:Niels Jacob Nielsens Ford.jpg|300px|thumb|left|Niels Jacob Nielsens Ford T fotograferet på Algade i Holbæk hvor der i dag er en "Inspiraton"-forretning. Billedet er taget i 1922 ved rutens åbning.]]Den 28. juni 1952 blev ruten Asnæs-Høve-Veddinge-Ordrup oprettet af Odsherreds Jernbane, og fik ruteføringen Asnæs-Høve-Veddinge-Skamlebæk-Ordrup-Dragsholm-Starreklinte skole-Skippinge-Vallekilde-Høve.

Den 3. juni 19? afkortedes ruten så den nu kørte Asnæs-Høve-Veddinge-Skamlebæk-Ordrup.

1963 blev ruten ændret til at køre over Veddinge Bakker i stedet for Veddinge by.

1964 den 31. maj forlængedes ruten til Ordrup Næs hos købmanden på ”Fladen”.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 indgik dele af ruten i en ny rute, som fik VT rutenummer 655, og kørte som ”ringrute” Asnæs station-Veddinge-Ordrup-Fårevejle-Veddinge-Høve-Åstofte-Asnæs station, og denne rute kørtes af Rutebilvognmand Poul Erik Madsen, Asnæs.

Til køreplanskiftet i 1985 deltes ruten atter op, og nu var det Vognmand Jørgen Nielsen, Fårevejle, som kørte VT rute 653 Asnæs station-Fårevejle kirkeby-Ordrup-Veddinge-Høve-Asnæs station.

''Kildemateriale: Odsherreds jernbanes arkiv og Vestsjællands Trafikselskabs køreplaner.''

[[Kategori:Rutebilkørsel]]

Busruten: Asnæs-Høve-Veddinge-Ordrup

2011-06-07T14:35:22Z

131.165.169.13:

Busruten: Asnæs-Høve-Veddinge-Ordrup

2011-06-07T14:33:50Z

131.165.169.13:

[[Fil:Niels Jacob Nielsens Ford.jpg|300px|thumb|left]]Den 28. juni 1952 blev ruten Asnæs-Høve-Veddinge-Ordrup oprettet af Odsherreds Jernbane, og fik ruteføringen Asnæs-Høve-Veddinge-Skamlebæk-Ordrup-Dragsholm-Starreklinte skole-Skippinge-Vallekilde-Høve.

Den 3. juni 19? afkortedes ruten så den nu kørte Asnæs-Høve-Veddinge-Skamlebæk-Ordrup.

1963 blev ruten ændret til at køre over Veddinge Bakker i stedet for Veddinge by.

1964 den 31. maj forlængedes ruten til Ordrup Næs hos købmanden på ”Fladen”.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 indgik dele af ruten i en ny rute, som fik VT rutenummer 655, og kørte som ”ringrute” Asnæs station-Veddinge-Ordrup-Fårevejle-Veddinge-Høve-Åstofte-Asnæs station, og denne rute kørtes af Rutebilvognmand Poul Erik Madsen, Asnæs.

Til køreplanskiftet i 1985 deltes ruten atter op, og nu var det Vognmand Jørgen Nielsen, Fårevejle, som kørte VT rute 653 Asnæs station-Fårevejle kirkeby-Ordrup-Veddinge-Høve-Asnæs station.

''Kildemateriale: Odsherreds jernbanes arkiv og Vestsjællands Trafikselskabs køreplaner.''

Bruger:Jehh

2011-06-06T13:19:02Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Jens Hjorth Hansen'

Jens Hjorth Hansen

Svinninge Andelsmejeri

2011-05-30T15:42:08Z

131.165.169.13:

Oprettet 1888. Nyt mejeri (med adresse Gl. Nykøbingvej 68) bygget i 1930 under medvirken af statskonsulent C.H. Ibsen og arkitekt Ejnar Andersen.

I 1931 havde mejeriet 250 leverandører med 1478 køer - heraf 5 med over 20 køer og ca. 50 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: mejeribestyrer, 2 mejerister, 2 elever, 1 prøveudtager og leverandørernes 15 kuske.

Formand i 1931: gårdejer Laurits Olsen, Skaverup, formand fra 1929.

Bestyrer i 1931: Julius Henriksen, mejeribestyrer fra 1906.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Svinninge Andelsmejeri

2011-05-30T15:41:37Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Oprettet 1888. Nyt mejeri (med adresse Gl. Nykøbingvej 68) bygget i 1930 under medvirken af statskonsulent C.H. Ibsen og arkitekt Ejnar Andersen. I 1931 havde mejeriet 250 le...'

Stenstrup Andelsmejeri

2011-05-30T15:28:06Z

131.165.169.13:

Oprettet 1891 - ombygget 1925 under medvirken af af fhv. mejeribestyrer L. møller og stedlige håndværkere.'

I 1931 havde mejeriet 101 leverandører med 600 køer - heraf ingen med over 20 køer og 55 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer og 2 mejerister.

Formand i 1931: gårdejer Niels Jørgen Leth, Ryesgaard, Stenstrup, formand fra 1922.

Bestyrer i 1931: Jens Petersen Roager, mejeribestyrer i Stenstrup fra 1929.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Stenstrup Andelsmejeri

2011-05-30T15:27:19Z

131.165.169.13:

Stenstrup Andelsmejeri

2011-05-30T15:25:36Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Oprettet 1891 - ombygget 1925 under medvirken af af fhv. mejeribestyrer L. møller og stedlige håndværkere.' I 1931 havde mejeriet 101 leverandører med 600 køer - heraf in...'

Oprettet 1891 - ombygget 1925 under medvirken af af fhv. mejeribestyrer L. møller og stedlige håndværkere.'

I 1931 havde mejeriet 101 leverandører med 600 køer - heraf ingen med over 20 køer og 55 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer og 2 mejerister.

Formand i 1931: gårdejer Niels Jørgen Leth, Ryesgaard pr. Højby, formand fra 1922.

Bestyrer i 1931: Jens Petersen Roager, mejeribestyrer i Stenstrup fra 1929.

Sankerbjerg Andelsmejeri

2011-05-30T15:11:24Z

131.165.169.13:

Lå Gelstrupvej 13 pr. Bråde.

Oprettet 1888. I 1935 blev der bygget nyt mejeri på adressen Egebjergvej 310.

Mejeriet havde i 1931 220 leverandører med 1580 køer - heraf 8 med over 20 køer og 20 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: 1 mejeribestyrer, 2 mejerister, 1 kontrol, 1 elev og leverandørernes 16 kuske.

Formand i 1931: parcellist Valdemar Jensen, Bråde, formand fra 1922.

Bestyrer i 1931: Niels Peter Carl Petersen, mejeribestyrer fra 1924.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Sankerbjerg Andelsmejeri

2011-05-30T15:10:25Z

131.165.169.13:

Sankerbjerg Andelsmejeri

2011-05-30T14:56:01Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Lå Gelstrupvej 13 pr. Bråde. Oprettet 1888. I 1935 blev der bygget nyt mejeri på adressen Egebjergvej 310. Mejeriet havde i 1931 220 leverandører med 1580 køer - heraf 8...'

Odden Andelsmejeri

2011-05-30T14:31:37Z

131.165.169.13:

Oprettet 1891.

I 1931 havde mejeriet 140 leverandører med ca. 900 køer - heraf 5 med over 20 køer og 60 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: 1 mejerist, 1 udvejer, 1 elev og leverandørernes 9 kuske.

Formand i 1931: gårdejer Peter Hansen, Dybelundgård pr. Nykøbing Sj., formand fra 1927.

Bestyrer i 1931: Christian Jørgensen, mejeribestyrer på Odden fra 1919.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Odden Andelsmejeri

2011-05-30T14:31:04Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Oprettet 1891. I 1931 havde mejeriet 140 leverandører med ca. 900 køer - heraf 5 med over 20 køer og 60 med 4 køer eller derunder. Personale i 1931: 1 mejerist, 1 udveje...'

Nakke Andelsmejeri

2011-05-30T14:12:58Z

131.165.169.13:

Oprettet 1911 under medvirken af statskonsulent, forstander A.P. Hansen og bygmester Nielsen.

I 1931 havde mejeriet 100 leverandører med 800 køer - heraf ingen med over 20 køer og 20 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: 1 bestyrer, 1 mejerist, 1 elev og leverandørernes 7 kuske.

Formand i 1931: gårdejer Ferdinand Hansen, Nakke, formand fra 1922.

Bestyrer i 1931: Otto Hansen, mejeribestyrer i Nakke fra 1911.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Nakke Andelsmejeri

2011-05-30T14:12:24Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Oprettet 1911 under medvirken af statskonsulent, forstander A.P. Hansen og bygmester Nielsen. I 1931 havde mejeriet 100 leverandører med 800 køer - heraf ingen med over 20 k...'

Lumsås Andelsmejeri

2011-05-30T14:02:58Z

131.165.169.13:

Oprettet 1890. Nyt mejeri bygget i 1930 under medvirken af arkitekt V.K. Jensen, Glostrup.

Mejeri havde i 1931 72 leverandører - heraf 5 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: bestyrer, 1 mejerist, 1 prøvetager og leverandørernes 8 kuske.'

Formand i 1931: husmand Niels Christiansen, formand siden 1926.

Mejeribestyrere på Lerbæk/Lumsås Andelsmejeri: J.P. Jensen (1890-1922), Carl Theodor Jensen (fra 1922, søn af forrige bestyrer)

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Lumsås Andelsmejeri

2011-05-30T13:59:56Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Oprettet 1890. Nyt mejeri bygget i 1930 under medvirken af arkitekt V.K. Jensen, Glostrup. Mejeri havde i 1931 72 leverandører - heraf 5 med over 20 køer og 18 med 4 køer e...'

Kelstrup Andelsmejeri

2011-05-30T13:49:10Z

131.165.169.13:

[[Fil:KelstrupMejeri.jpg|400px|thumb|left|Kelstrup Andelsmejeri - ca. 1898.
Til højre på billedet står mejeribestyrer Larsen med sin søn, Niels, der senere blev lærer ved Vig Skole.
Ved siden af står mejersken.
Fotograf: C.L. Petersen, Herløv
]]Lå Kelstrupvej 19 i Kelstrup ved Vig.

Mejeriet er stiftet 1887 - og blev udvidet i 1923. Kelstrup Andelsmejeri blev nedlagt i 1973.

I 1931 havde mejeriet 158 leverandører med 1000 køer - heraf ingen med over 20 køer og ca. 100 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: 1 bestyrer, 2 mejerister, 1 prøveudtager, 1 kusk og leverandørernes 10 kuske.

Formand i 1931: gårdejer Niels Christian Andersen, Elmely pr. Jyderup, formand for Kelstrup Andelsmejeri fra 1912.

Bestyrer i 1931: Karl Nørregaard, mejeribestyrer i Kelstrup fra 1919.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Kelstrup Andelsmejeri

2011-05-30T13:48:06Z

131.165.169.13:

Kelstrup Andelsmejeri

2011-05-30T13:44:18Z

131.165.169.13:

De Grønne Busser

2011-05-30T09:46:33Z

131.165.169.13:

''Rutebil- og Turistvognmændene Niels Jacob Nielsen, Rørvig og Oluf Waldemar Nielsen, Holbæk.''

De Grønne busser i Rørvig har altid været uløseligt knyttet til rutebilkørselen til Holbæk og turistkørsel både i ind- og udland. Men det hele startede med busruten til Holbæk - for busruten fra Nykøbing Sj. til Holbæk via Vig blev påbegyndt den 15. marts 1922 af Niels Jacob Nielsen, Rørvig, som kørte ruten Nykøbing-Stårup-Asmindrup-Vig-Kelstrup-Herrestrup-Hagested-Holbæk. Men den 20. september 1922 startede Oluf Waldemar Nielsen, Holbæk, en konkurerende rute, som havde præcis den samme ruteføring med afgang fra Holbæk.

I 1925 blev begge ruter forlænget til Rørvig, og i 1930 gik Niels Jacob Nielsen og Oluf Waldemar Nielsen så i kompagniskab. Hvilket blandt andet medførte, at ruten fik flere afgange. Så midt i 40-erne blev ruten ændret til at køre over Egebjerg i stedet for Vig på grund af besættelsestidens restriktioner. Men allerede i efteråret 1946 førtes ruten tilbage over Vig.

Det er set flere steder, at de to ejere skulle være brødre. Men det er ikke tilfældet. De havde tilfældigvis bare samme efternavn. Selvom rutebilejerne var gået i kompagniskab, ejede de hver deres busser.

Da det om vinteren i 30-erne gav problemer med snedriver, fandt Waldemar Nielsen på at lave en anordning foran sin bus - så snevejret ikke forsinkede bussen. Han kontaktede en beslagsmed i Bråde ved Egebjerg, og fik på sin Mercedes Benz monteret en sneplov. Dette skulle angiveligt være Danmarks første sneplov. Og da den skulle præsenteres dukkede hele Holbæk amtsråd op sammen med flere folketingsmedlemmer for at se den - da der i 1932 var optræk til en ny færdselslov.

Den 14. maj 1950 udvidedes ruten til på en enkelt tur at køre via Grevinge og Gislinge. I 1957 overtog Niels Nielsens enke, Margrethe Nielsen, sin mands andel i kørselen og i 1969 overtog Jørgen Jensen, Rørvig, Oluf Waldemar Nielsens andel i kørselen.

I 1952 gik man i kompagniskab med Odsherreds Jernbane og rutebilvognmand Rudolph Jørgensen om kørselen på "[[Hurtigruten]]".
1958 udvides ruten atter - idet bussen fra Rørvig kørte til Nakke inden den kørte til Nykøbing.

Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik ruten VT nummer 16, og fik time-drift, hvilket blandt andet medførte, at OHJ fik andel i driften. Samtidig blev ruten ført tilbage til sin oprindelige rute, så den igen kørte som ved starten i 1922.

''Kildemateriale: Rutebilvognmand Jørgen Jensen, Rørvig og Vestsjællands Trafikselskabs køreplaner.''

Højby Andelsmejeri

2011-05-27T12:37:37Z

131.165.169.13:

Det ene af Højby's to mejerier - også betegnet som husmændenes mejeri. Mens Ellingebjerg Andelsmejeri mest blev brugt af gårdejerne.

Højby Andelsmejeri blev oprettet i 1893 under medvirken af konsulent Dencker.

I 1931 havde mejeriet 128 leverandører med 580 køer - heraf 1 over 20 køer og 61 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrol-assistent, 1 kusk og leverandørernes 10 kuske.

Formand i 1931: Oluf Pedersen, Fredhjem pr. Højby, formand fra 1925.

Bestyrer i 1931: Jørgen Holm, mejeribestyrer på Højby Andelsmejeri fra 1908.

''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931.''

[[Kategori:Mejerier]]

Højby Andelsmejeri

2011-05-27T12:36:38Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Det ene af Højby's to mejerier - også betegnet som husmændenes mejeri. Mens Ellingebjerg Andelsmejeri mest blev brugt af gårdejerne. Højby Andelsmejeri blev oprettet i 18...'

Bruger:SOC

2011-05-27T11:36:15Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'S. Ole Clausen'

S. Ole Clausen

Bruger:Kma

2011-05-27T11:34:03Z

131.165.169.13: Oprettede siden med 'Kim Mariegaard'

Kim Mariegaard