Christian Hermansen afløste den 1. juni 1909 Steffen Carlsen som lærer ved Lumsås Skole. Lærer Hermansen står her yderst til venstre og foran ham siddende ses fru Gerda Hermansen med deres datter Karen Lisa på skødet. Til højre ses Ella Olsen, gift Hansen, der var pige hos lærerparret.
Forrest som nr. 3 fra højre ses Jens Stigkær, født 1898 på Stigkærgård.
Bagerst fra venstre som nr. 4 står Mary Nielsen, gift Larsen og havde Solhøj i mange år. Senere havde ægteparret restaurant Aaslykke.
Bagerst fra venstre som nr. 7 står Signe Nielsen, gift med uddeler Svendsen, Lumsås Brugsforening.