Under slagteriets opførelse undrede mange sig over, hvad alle de større og mindre rum skulle bruges til.
Selvfølgelig slagtning af svin, der jo var det vigtigste, men der var andre virksomheder føjet til ang. Biprodukternes udnyttelse.
Der var bl.a. blodet, i stedet for at lade det løbe i stranden, blev det underkastet forskellige behandlinger, indtil det fremstod som blodmel, der blev solgt til Tyskland til en ret høj pris.
Manden på billedet er ukendt.