Om morgenen 5. maj 1945 samledes modstandsbevægelsens folk på Grundtvigskolen i Nykøbing.
Fra skolen blev der sendt hold ud i biler for at foretage arrestationer af de, der havde samarbejdet med besættelsesmagten.
De mange arrestationer trak mange nysgerrige på gaden - her i Algade.
I billedet ses Venstrebladets redaktion, som i krigsårene havde adressen Algade 24. Buurgaard-Jensen's butik havde adressen Algade 22.
Billedet er en del af et fotoalbum om befrielsen - samlet og kommenteret af sagfører Henry Gideon, der var leder af den lokale modstandsbevægelse.