Brydebjerg. Gravkammeret og obelisken - ca. 1930 (B2567)
Brydebjerg. Gravkammeret og obelisken, rejst over medlemmer af Zytphen-Adelerslægten på Dragsholm. Obelisken rejstes i 1873 af taknemmelige bønder som hyldest til lensbaron G. F. O. Zytpehen Adeler. Hans barnebarn lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler (1870-1932) lod efter sin hustrus (Petra, f. Steensen-Leth) død i 1922 opføre et gravkammer, hvor obelisken kom til at danne kronen på værket. Lensbaronen døde i 1932 og blev ligeledes gravsat på Brydebjerg nær Vejrhøj.
Tidligere navn: Baroniet Adelersborg - oprettet 15. december 1843 for Bertha Henriette Frederikke Løvenskiold og Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler af hovedgårdene Dragsholm og Dønnerup. Baroniet blev opløst i 1921 som følge af lensafløsningen i 1919.