Kelstrup Smedie og Kelstrup Købmandshandel - før 1910 (B2397)
Postkort med to fotos fra Kelstrup.
Øverste billede: T.v. ses Kelstrup Smedie (Kelstrupvej 31). Den lille træbygning t.v. blev revet ned i 1913 og en ny bygning blev opført på stedet. T.h. ses Niels Jensen ejendom, hvor han drev hjulmandsforrretning. Den havde han helt sikkert i 1914. Længen, som støder op til vejen, blev revet ned ca. 1930. Pigen er Peder Hansens Andrea. hun blev senere gift med Viggo Nielsen, Nykøbing.
Nederste billede: T.v. ses skomager Olsens hus. Der blev senere købmandsforretning på stedet. T.h. Kelstrup Købmandsforretning (oprettet ca. 1860), som på dette tidspunkt ejedes af en tysker ved navn Ortmann. Han havde forretningen fra 1880'erne. Før ham hed købmanden Lund. I baggrunden skimtes Kelstrup borgruin.
Oplysningerne er givet i 1986 af Peter Hansen, Tvillingegården i Kelstrup.