"Lærkereden". Filadelfias hus i Veddinge Bakker - ca. 1935 (B15380)
Kolonien Filadelfia købte i 1930 huset af daværende formand for Filadelfia, præsten og forfatteren Carl Skovgaard-Petersen (1866-1955). Huset nedrevet omkring 1978. Det lå på matr. nr. 12d, Veddinge by, Fårevejle ud mod stranden nord for vejen Egebakken og øst for Ellebakken. I 2012 fredet areal ejet af staten.
Bygget omkring 1914 efter tegninger af arkitekten Louis Hygom (1879-1950).
Dagligstuen udvidet 1936 efter tegninger af Filadelfias arkitekt Edvard Borch Jensen. Ved udvidelsen kom der fire vinduer i stuen i stedet for de tre, der ses på postkortet.