Victoria Andersen ses her sammen med børnene fra familien Buurgaard i Nykøbing Sj. Victoria var ung pige i huset, hvorefter hun blev bestyrer i det daværende Irma. I 1924 blev hun gift med med landmand Johannes Andersen og parret købte en gård først i Grevinge, siden i Jyderup ved Vig.
Victoria blev født 1901 i Nykøbing som datter af blikkenslager Halfdan Nielsen. De fik en datter, Ruth Szmatta, Lindevej 19, Vig. Som pensionister boede ægteparret fra 1962 på Enghavevej 5 i Vig. Victoria døde i december 1978.
Drengen på billedet har ejet Buurgaards strikkeri.