Det forreste hus til højre rummede købmand Hansens butik inden købmand Radmer etablerede en butik ved siden af. Senere købte manufakturhandler Jepsen det og derefter en snedker. Herefter købte gartner Frøslev Petersen ejendommen, da han i forvejen ejede en tønde land bagved.
Det næste hus er Vig Afholdshotel og huset med den hvide gavl er Georg Sørensens Uldstrikkeri. Det lille hus imellem disse rummede senere Anker Larsens Skrædderi.
Den hvide toetagers bygning rummede J. K. Hansens møbelforretning, men havde tidligere været et fattighus.