Foto med motiv af restaurant "Kattegat" en dejlig sommerdag, hvor der kan serveres udendørs.
Bemærk, at det amerikanske flag er sat. Med venlig hjælp fra en slægtning gives her en forklaring på flaget:
Edith og Holger Henriksen byggede Restaurant Kattegat. Og i 1960 kom bager Kristoffer Henriksens bror og kone ( Hans og Lela) hjem på besøg fra Amerika, hvortil de var emigreret år forud.
Der blev søgt om tilladelse til at hejse Stars and Stripes, og den blev givet, hvis blot det sad under Dannebrog.