Vejlekroens rejsestald og Blankebjerg Mølle - ca. 1920 (B5160)
Vejlekroens rejsestald og Blankebjerg Mølle ved Kroenborg mellem Høve og Fårevejle Kirkeby.
I baggrunden ses Blankebjerg Mølle. På toppen af Blankebjerg lå oprindelig en hollandsk vindmølle, der brændte i 1915, hvorefter møller Lars Peter Larsen opførte den her viste motormølle.
Murbrokkerne i forgrunden er resterne af Vejlekroen - også kaldet Kroenborg, der brændte i 1914. Bindingsværksbygningen foran møllen var Vejlekroens rejsestald.
Kroens historie er især knyttet til diligencekørslen på postruten mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland, der var i drift fra 1875-1909. Kroen var station på postruten, og her fik diligencen skiftet heste og kusk, inden turen fortsatte over Høve, Pindal og videre til Nykøbing.
Kroens beliggenhed: Høvevej 30A,. Matr. nr. 48a, Høve by, Høve. På hjørnet af Kroenborgvej og Høvevej.
Motormøllens omtrentlige beliggenhed: Høvevej 27, matr. nr. 14e, Fårevejle by, Fårevejle.