Det hvide hus til højre er Højby Hovedgade nr. 88. Det er opført i 1923 som beboelse og er trukket godt tilbage fra gaden.
Huset til venstre er Højby Hovedgade nr. 90, der er opført omkring år 1900. Her boede tømrermester Johan Petersen med kone og børn. Han havde værksted i bygningen ved siden af huset. Dette er antagelig opført samtidigt med huset.
Personerne på billedet er fra venstre: Johan Petersen og hustru Karoline Petersen med deres søn Knud som to-årig imellem sig.
Derefter ses Sophie og Rasmus Rasmussen. Foran dem står drengene Herman og Arnold, der udvandrede til Canada som 19-årige. De er sønner af Karoline og Johan Petersen.