Asnæs Teglværk set fra skorstenen ved det nyopførte Asnæs Andelsmejeri i retning nordnordvest. T. v. for teglværket ses Esterhøjvej. I baggrunden skimtes Esterhøj og Høve Mølle.
Det gamle Asnæs Teglværk blev bygget på Nordgårdens jorder matr. nr. 7a, Asnæs by i 1898. I 1934 blev det flyttet ud til Veddinge lige ved Fårevejle-Høvevejen.
Værket lå umiddelbart t.v. for den nuværende Asnæs Svømmehal, Teglværkskrogen 4-6. Nuværende matr. nr. 2z, Asnæs by, Asnæs. En del af den gamle lergrav udgør i dag (2010) en del af Byparken i Asnæs, der ligger ud mod Esterhøjvej.