Lindegård, Lille Egebjerg

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Lindegård matr. 5a m.fl., Lille Egebjerg, Vig sogn, Odsherred, 48 tdr. land.

Heraf ager 45½, veje 1, mose ½ Have og gårdsplads 1.

Der holdes 14 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin.

Jens P. Jensen, som overtog gården i 1903, er født i Asmindrup 7. juli 1880, og blev gift med Mathilde Mortensen, som er født på gården.

Jens P. Jensen overtog gården efter Jens Kr. Pedersen, som har opført de tre avlsbygninger, hvoraf de to er grundmurede, og den sydlige længe af bindingsværk, alle med stråtage. Han havde fået gården efter Niels Petersen, som havde opført den grundmurede, skiffertækkede hovedbygning.

Ud mod byvejen foran hovedbygningen ligger en meget stor, velholdt have med smukke opkørsler på begge sider til gården.

Der er indlagt lys og kraft.


1943 blev gården overtaget af Hans Lundsgaard født i Ørbæk 12. april 1921.

Arealet var nu på 43 tdr. land. Hans Lundsgaard avler en del frø af forskellig slags, men dyrker ellers jorden i almindelig landbrugsdrift.

Besætningen er på 5 belgiske heste, 11 malkekøer og 14 ungkreaturer af R.d.M. samt en del svin. Han har endvidere opført ajlebeholdere og flere ensilagebeholdere.

Stuehuset er opført ca. 1875, og stadig tækket med skifer, og bygget af brændte sten. De øvrige bygninger er bygget omkring 1850, og laden har tidligere været benyttet som stuehus. Den er bygget af brændte sten og dels af cementsten. Gårdens sydlige længe er opført af bindingsværk.

Hans Lundsgaard har været på Vallekilde Folkehøjskole 1940-41, og på Tune Landbrugsskole 1942-43.


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 5. dec 2011, 16:56 (CET)