Asmindrup

Fra odswiki
Version fra 19. dec 2017, 10:30 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Asmindrup by, Asmindrup sogn, Odsherred.
Luftfoto af Nr. Asmindrup by den 6. november 1990. - Fotograf: Knud Larsen.

Asmindrup, der både har givet navn til kirkebyen og sognet, nævnes ca. 1370 i Roskildebispens jordebog som "Asmundthorp".

Også dette sogn er præget af udflytterbyerne fra vikingetiden, nemlig "Asmunds udflytterby" (Asmindrup).

Asmindrup, eller "Asminderup", som var meget brugt før i tiden, består faktisk af 2 byer nemlig: Nørre Asmindrup kirkeby og Nørre Asmindrup Stationsby.

Asmindrup Kirkeby er det oprindelige Asmindrup, mens Asmindrup Stationsby er det gamle navn for Svinninge.

For ikke at forveksle byerne, da vi har en større by ved navn "Svinninge" uden for Odsherred, har man i mange år brugt navnene "Svinninge indenherreds" og "Svinninge udenherreds".

Ved Odsherreds Jernbanes åbning i 1898 havde man valgt Svinninge til stationsby, og så har navnene ganske langsom ændret sig fra Asmindrup og Svinninge til Asmindrup Kirkeby og Asmindrup Stationsby, hvilket jo gør det altsammen meget nemmere.

1951 den 28. august begyndte man at anlægge fortove i stationsbyen, hvor amtet betaler halvdelen, mens kommunen og grundejerne deles om dan anden halvdel.

Arealet til den nye omfartsvej, så trafikken ledes udenom Asmindrup, blev erhvervet i juli 1955.

Der blev flyttet 60.000 kbm jord, og sammen med belægningen har det hele taget 7 måneder. Det var entreprenørfirmaet Axel I. Hansen, Hørsholm, derudførte jordarbejdet. Selve belægningen er udført af amtsvejvæsenet, med undtagelse af asfaltlaget, der er leveret af Aunsøgårds Asfalteringsanlæg. Selve kørebanen fylder 24.000 kvm, eller godt 4 tdr. land.

1956 den 12. december blev den nye omkørselsvej i Asmindrup åbnet for gennemkørsel med forsigtighed, og kun det halve af vejen.

1957 den 7. maj har entreprenørfirmaet Axel J. Hansen & Søn, Hørsholm, afleveret arbejdet med omkørselsvejen ved Nr. Asmindrup, da de sidste autoværn er sat op.


Ellers kan man finde nærmere beskrivelser under Asmindrup sogn og Svinninge.


Se også: Asmindrup sogn.

Se også: Kirkebjerg.

Se også: Svinninge.

Se også: Nr. Asmindrup ca. 1900.

Se også: Nr. Asmindrup ca. 1915.

Se også: Nr. Asmindrup i 1920-erne.


Kilde: Bent Jørgensen, Dansk stednavneleksikon Øerne øst for Storebælt Gyldendal 1981 af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk blad nr. 1 - 1996. - Holbæk Amts Venstreblad "Det stod i" 15. maj 1982. - Holbæk Amts venstreblad 29. maj og 28. august 1951.--SOC 8. jun 2012, 12:28 (CEST)