Amtshospitalet
Historien om Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland
Også kaldet: "SNS"!
I begyndelsen af år 1900 var der på Sjælland kun to hospitaler til behandling af sindssyge, det var Bidstrupgård ved Roskilde (Sct. Hans Hospital 1816) og Oringe ved Vordingborg (1857). Disse to hospitaler kunne langt fra dække det stigende behov, og de forskellige kommuner der skulle drage omsorg for de syge måtte gribe til alle tænkelige løsninger, såsom at anbringe patienterne i fattiggårde eller arbejdsanstalter, og i enkelte tilfælde i arresterne. Alle, selv politikerne, kunne se at denne tilstand ikke kunne fortsætte, så situationen var ganske håbløs - der måtte gøres noget i en fart, men også den gang var farten relativ.
1908 begyndte debatten med megen snak og tovtrækkeri der gjorde, at først i 1911 kom der skred i planerne. Der blev udarbejdet 23 forskellige beliggenhedsplaner rundt om på Sjælland.
1912 om foråret fremsattes lovforslag, og en bevilling, til et hospital beliggende ved Hillerød, men man kunne ikke blive enige i Rigsdagen og Landstinget om sagen - så det endelig valg blev mellem Hillerød og Nykøbing Sjælland.
1913 i april optages sagen på ny, og det lykkedes Justitsminister Bülow at få forslaget vedtaget på den måde, at det var ministeren, der skulle træffe afgørelsen om hvilke af de to steder der skulle foretrækkes. Således endte afgørelsen ved Nykøbing Sjælland.
Det til trods for dets afsides placering, og efter sagkyndiges vurdering, den med den mindste chance.
Men forinden havde Nykøbingkredsens folketingsmand, Niels Jensen-Nybjerg holdt en lang tale om arealet i Nykøbing, og det, sammen med Sundhedsstyrelsens anbefaling, blev medvirkende til, at det blev Nykøbing Sjælland, der fik hospitalet. (Talen under Niels Jensen-Nybjergs tale).
1913 i august tog man det første spadestik.
1915 den 1. november flyttede de første patienter ind.
1915 den 15. november er hospitalets fødselsdag.
Hospitalet var normeret til 100 ansatte - 1955 var der ansat 371.
Da arbejdet med de 40 bygninger skulle være færdige inden for de 2 år måtte man benytte midler til fremme heraf, så der blev anlagt en bro neden for byggepladsen med et brohoved til anlæg af skibe, (vanddybde 2 meter). Herfra førtes et tipvognsspor op til byggepladsen. Fra denne bro, og af nævnte spor, er alle mursten, omkring 8 millioner, og tagsten, samt grus, cement og tømmer, og meget andet kommet denne vej. Uden dette anlæg ville det ikke have været muligt at bygge til tiden - for transporten af de nævnte materialer de 2 km fra Nykøbing med vogn, ville have kostet langt mere end anlæg af broen.
Ledelsen af arbejdet var ret besværligt, fordi håndværkerne var fra mange forskellige steder i landet det være sig København, Holbæk, Nykøbing, Korsør, Odense, Middelfart, Kolding, Horsens, Århus og Randers.
Hospitalets bygninger falder i 3 grupper:
1. Centralanlæg (Grønnegården) bestående af Administrationsbygningen, Kirke, Lægebolig, Køkken og Vaskeribygning, Kedelhus, Badeanstalt, Plejerskebygning, Forsamlingsbygningen, der således er opført af røde mursten, da det jo gjaldt om at spare, for det ville koste 50,000,00 kr. mere at bygge patientbygningerne på samme måde, så derfor er de bygget i flammende sten, og pudsede og gulkalkede med hvide gesimser.
2. Hospitalsafdeling for kvinder øst for centralanlæg bestående af 8 forskellige patientbygninger, samt overlægeboligen og nogle funktionærboliger.
3. Hospitalsafdeling for mænd, vest for centralanlæg bestående af 7 patientafdelinger samt reservelægebolig, Gartnerbolig, Overvintringshus og drivhus, Stald og Vognremise og funktionærboliger.
Senere kom to bygninger indeholdende Sikringen, samt Ligkapel.
Hospitalets areal er på 44 ha (80 tdr. land). Foruden af brugsret til ca. 30 tdr. land af Grønnehave skov. Nykøbing Sjælland kommune har givet 65.000 kr. til jorden, der er købt af Anneberg, og er udskilt fra Højby sogn.
Samlet pris: 2,5 millioner.
En del bygninger kom til senere bl.a. Sikringen og Kapellet med kirkegård.
1918 var der plads til 600 patienter, og heraf på sikringsanstalten 50.
Foruden overlæge Frode Krarup er der 4 faste læger og 2 kandidater, og et plejepersonale på 125, desuden er der til sikringsanstalten beregnet 22 plejere og en overplejer. Der er desuden forvalter, bogholder og 3 assistenter, en værkstedsleder for mandlige og en håndarbejdsforstanderinde for kvindelige patienter. Oldfrue og maskinmester, alle med assistenter, samt 2 gartnere.
Foruden de smukke anlæg og gartneriet, der forsyner hospitalet, er en stor frugthave med ca. 4000 frugttræer.
Hospitalet forsynes fra byen med vand, gas og elektricitet.
Direktionen bestod af 3 medlemmer: Overlægen, købmand Anders Larsen i Holbæk og skovkasserer West i Nykøbing Sjælland.
1953 den 26. februar fik Amtshospitalet 2 overlæger, et yderligere antal læger, antallet af afdelingslæger forhøjes med 3 til ialt 25, og der ansættes en kontorfuldmægtig, så der er ialt 7. Antallet af afdelingssygeplejersker forhøjes med 4 til ialt 233.
1953 blev Amtshospitalet opdelt i et mands- og kvindeafsnit.
1953 blev der oprettet en lille afdeling for elektrochok til patienter, der særligt lider af depressioner. Der blev også givet en del ambulant chokbehandling til patienter, der har været indlagt på Nykøbing Sj. Sygehus, og så er kørt til og fra Amtshospitalet. Også længere fra har der været anmodninger om ambulante chokbehandlinger.
1955 den 26. januar har byrådet vedtaget Amtshospitalets ønske med flere ledninger, flere master, og enkelte nye lamper på Egebjergvej langs hele Amtshospitalets grund, for her kører mange af hospitalets funktionærer, og en ny funktionærbolig er under opførelse.
1955 indrettedes fysiurgisk afdeling og tandlæge klinik i nogle ubenyttede personalelokaler.
1955 den 27. august er til frugtplantagen indkøbt en tågesprøjte, som i høj grad har forenklet og forbedret sprøjtningen. Tidligere var 3 mand beskæftiget i ti dage, nu kan en mand klare sprøjtningen på to dage - det bevirker, at der kan sprøjtes i hele plantagen i det rigtige tidsrum, og mange gange flere end tidligere.
1955 i oktober overvejedes det at udvide elektrochokbehandlingen til også ar omfatte hele Holbæk amt, da man efterhånden har udført mange af sådanne behandlinger uden uheld af nogen art. Behandlingen skal anvises af en psykiater, og patienterne skal være under ledsagelse af en person, der i givet fald kan gribe hjælpende til.
1955 er ansat 165 sygeplejersker, 124 plejeassistenter, plejere og aspiranter, 18 plejersker og 64 piger.
1959 ændrede man navnet fra "Sindssygehospitalet" til "Statshospitalet".
1960 den 31. marts åbnede en længe savnet frisørsalon på 1. salen i Grønnegården, som er indrettet i to tidligere funktionærværelser, der er slået sammen til et venterum i denne ene side, og behandlingssalon med 3 spejle og 3 stole i den anden side. Der er ansat en uddannet damefrisørinde.
1961 den 8. september er en boligblok med 8 lejligheder på Egebjergvej godt under tag, og ventes klar til indflytning i februar 1962.
Samtidig er et større ombygnings- og moderniseringsarbejde i gang af Mandssygehuset, eller "Lindehuset", som det rettelig hedder, og det færdige resultat ventes klar til efteråret 1962.
Samtidig har man anskaffet en ny elektroencefalografi (til konstatering af uregelmæssigheder i hjernen). Det koster 32.000,00 kr., og erstatter et ældre apparat, som tiden er løbet fra.
1961 den 6. november er der stadig omkring 200 kakkelovne fordelt i bygningerne, men nu ser det ud til der sker noget, for en omfattende modernisering til flere millioner er planlagt, hvornår er ikke fastlagt endnu, men man vil bl.a. satse på fjernvarme fra kedelhuset til hele hospitalet, som i øjeblikket kun dækker en del af Grønnegårdens bygninger. Alle de mange pavilloner har enten kakkelovne eller specialfyr af gammeldags modeller.
1962 den 25. april blev et stort nyt telefonanlæg taget i brug, som omfatter 130 apparater, og hele anlægget har, med kabler og enkelte bygningsmæssige ændringer, kostet 167.000,00 kr.
Foruden det nye anlæg vil der stadig som hidtil være placeret 3 automattelefoner med møntautomater forskellige steder på hospitalet.
1962 er gartneriet godkendt som arbejdsklinik, der kan modtage 5 revalidender.
Indholdsfortegnelse
Overlæger:
Frode Krarup 1915 til 1939.
1939 den 1. juni til 1. april 1970 Otto Jacobsen.
1953 ved delingen af mands- og kvindeafdelingen blev Aage Kirkegaard overlæge for mandsafsnittet, og Otto Jacobsen overlæge for kvindeafsnittet.
Bjørn Kaldan overlæge på Sikringen.
Tage Lyager fra 1954.
Assisterende overlæger
Gertrud Kirkegård - gift med Aage Kirkegaard.
Indtil 1963 dr. med. Milfeldt.
Kirsten Nymgaard til 1967.
Reservelæger:
Agnes Johanne Filskov reservelæge fra 1. november 1922.
Arthur Hofman-Bang reservelæge fra december 1932.
1954 september Herluf Andersen.
1955 den 15. januar Tove Klinken-Rasmussen.
1955 den 18. april er læge Ejner Nielsen udnævnt til 1. reservelæge.
1955 den 17. september er læge Fini Schuksinger ansat som 1. reservelæge.
1956 den 15. oktober er læge Estrid Esmann ansat som 1. reservelæge.
1956 den 10. oktober er læge Hans Ehlers udnævnt til 2. reservelæge.
1956 den 10. oktober er læge Anne Heerup udnævnt til 2. reservelæge.
Afdelingslæger:
Anton Frøkjær Thomsen afdelingslæge fra 1. september 1929.
Asger Christiansen, der er født 23. august 1906.
1951 til 1954 John B. Nielsen, der fik orlov for at tiltræde en stilling som reservelæge ved Frederiksberg Hospital, for at arbejde med et videnskabeligt materiale.
Jørgen Boas til 1952, hvor han kom til Dianalund.
1953 den 1. november Schack Poul Bredo Røntorp er ansat som afdelingslæge. Han kommer fra en stilling på Sct. Hans hospital som reservelæge.
1956 den 10. oktober er læge Karen Klementsrud ansat som vikar for 2. reservelæger.
1956 den 10. oktober er læge Gudrun Brandborg ansat som vikar for 2. reservelæger.
Jens Poulsen fra 1. september 1962.
Oversygeplejersker:
Marie Hessellund oversygeplejerske på mands-afdelingen fra 1915.
Frk. Klara Hansen oversygeplejerske på mands-afdelingen.
Agnes Henriette Louise Bugge oversygeplejerske fra 1. august 1915 ved kvinde-afdelingen.
Frk. Hessellund oversygeplejerske på mands-afdelingen.
Frk. Bugge oversygeplejerske på kvinde-afdelingen
Frk. Vig oversygeplejerske på kvinde-afdelingen
Frk. Nørregård oversygeplejerske på kvinde-afdelingen
Frk. Harksen oversygeplejerske til først i 1950-erne, hvor hun gik på pension.
Charlotte Olsen natoversygeplejerske fra 1915.
Gudrun Harksen natoversygeplejerske 1916-1920.
Frk. Klein oversygeplejerske med nattetjeneste
Paula Kristiansen oversygeplejerske fra først i 1950-erne med nattetjeneste.
Fru Bergstrøm Hansen, Tværvej, Nykøbing Sjælland, fra 1. maj 1961.
Afdelingssygeplejersker:
Johanne Hauch Fenger fra 1915.
Ulla Henriksen fra 1915.
Petra Christine Christensen, Vibehus, fra 1916.
Johanne Jørgine Nielsen fra 1915.
Mette Katrine Raben, Kvindehuset fra 1916.
Ida Henriette Kruse, kvindeafdelingen, fra 1916.
Agnes Davidsen, Granhus, fra 1916.
Christine Rasmussen, Villaen, fra 1919.
Christine Petersen fra 1920.
Else K. M. Gramstrup, Pavillonen, fra 1923.
Sofie Elisabeth Jensen, Kvindehjemmet, 1929.
Anna Cathrine Frost, Mands Plejehjemmet fra 1923.
Jensine Nielsen, afdeligssygeplejerske 1920-1923.
Anna Sørensen, Mands Skovhus fra 1915.
Ingeborg Jacobsen udnævnt 1939. Hun kom til hospitalet 1919 som sygeplejerske. Stoppede 1955 på grund af sygdom.
Else Olivia Olesen, der 1. marts 1957 blev udnævnt til oversygeplejerske ved plejehjemmet i Ballerup.
Inge Erdal til 1982. - Gift med Gunnar Erdal.
Ellen Marie Larsen, ansat 1952, afdelingssygeplejerske 1973.
Karen Vittarp fra 1942.
Kathrine Nielsen, gift med Plejerforeningen afd. 9s formand Verner Nielsen.
Chefpsykologer:
1977-1979 blev stillingen varetaget af Eric Friis Jørgensen, som har haft orlog fra Universitetet.
1979 den 1. september blev den 36-årige Lars Sørensen udnævnt til Chefpsykolog. Lars Sørensen har været alene på afdelingen i en årrække, og der er faktisk ham, der har bygget afdelingen op.
Oldfruer:
Mary Johanne Kierulf fra 1915.
Indtil 1. april 1955 var oldfruen frk. Sørensen, der stoppede da hun blev gift.
1955 den 1. maj er vaskeriassistent Else E. Jensen, Præstø, ansat som oldfrue.
Hospitalsinspektører:
Den første leder af administrationen var forvalter Beyer til sin død 1919.
1919 til 1943 værkstedsleder Mørch.
1943 til 1951 Henry Neumann der den 1. januar 1951 tiltrådte en stilling som hospitalsinspektør i Middelfart.
1951 til 1959 Tage Vadmand, der 1. november tiltrådte en stilling som hospitalsinspektør i Risskov ved Århus.
Fuldmægtige:
1921 Ellen Fogtmann.
1957 Kaj Christensen, der blev udnævnt til forvalter, efter et par år blev han udnævnt til forvalter i direktoratet.
Overgartnere:
1916 E. V. Hardy-Hansen i 19 år til 1935, som fik tilnavnet "Danmarks Æblekonge".
1935-1955 C. A. Carlsen, der døde i maj 1958.
1958 til 1. juli 1960, Erland Larsen, der blev ansat som kirkegårdsinspektør ved Garnisions kirkegård i København.
1961 Hans Brandt, overgartner til 1979.
1979 den 14. september er Peter Davidsen valgt til ny overgartner. Han har været ansat ved gartneriet i 9 år.
Værkstedsledere:
1915 til 1919 Ejvind Mørch.
1919 til 1. august 1953 Knud Georg Rygård.
1953 den 1. august blev Hans Jørgensen ansat som værkstedsleder.
1953 ansattes H. C. Andreasen som værkstedsleder.
Hospitalsforvaltere:
1919 den 1. august til 1. marts 1943 Ejvind Mørch.
Indtil 1960 var forvalteren K. Botfeldt, der blev inspektør i Brønderslev.
1960 den 1. juli er Kaj Christensen udnævnt af direktoratet for statshospitalerne til forvalter på Amtshospitalet. Han var i sin tid assistent ved hospitalet i Riis Skov, og kom derfra til Amtshospitalet som fuldmægtig efter frk. Ellen Fogtmann, og efter et par år udnævntes han til forvalter i direktoratet.
Fyrbødere:
1918 Anders Jensen, Nykøbing Sj., fyrbøder, til midt under krigen 1940-45, da han måtte stoppe på grund af ikke at kunne tåle støvet.
På et tidspunkt til sin død 1949 var Hans Peter Nielsen, gift med Anna Nielsen, fyrbøder i en årrække.
1923 til 1960 Peter Christoffersen, Nykøbing Sj..
Laur. Carlsen, Grundtvigsvej, Nykøbing Sjælland.
(1935 til 1960?) fyrbøder Peder Larsen, Isefjordsvej 12, Nykøbing Sjælland. Han er født 3. august 1883 i Nykøbing Sjælland. Han var fyrbøder ved Amtshospitalet i 25 år til han faldt for aldersgrænsen.
Andet:
1932 den 1. januar blev O. V. Marcher, der er fra Bornholm, ansat på Amtshospitalet som bogholder.
1936 den 1. april blev denne stilling nedlagt, og O. V. Marcher forflyttedes til direktoratet, hvor han avancerede til økonomidirektør, og i den egenskab rejste han rundt i landet til direktoratets sygehuse.
1938 bliver G. Børthy-Petersen udnævnt til 1. maskinmester.
Kildemateriale:
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. februar 1953 og 6. september og 21. december 1954.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 13. april og 27. august og 9. og 29. november 1955 og 15. og 26. januar 1955 og 16. august og 10. oktober og 19. december 1956 og 4. september 1959 og 1. april og 9. juni 1960 og 24. april og 24. maj og 8. september og 6. november 1961 og 29. oktober 1915 og 24. april 1962 og 9. september 1963.
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.
Holbæk Amts Venstreblad 26. februar 1953 og 18. april og 17. september og 20. oktober 1955 og 8. januar 1955 og 29. december 1956 og 30. november 1962 og 8. oktober 1964 og 2. februar 1970 og 23. august og 14. september 1979.--SOC 30. okt 2011, 15:29 (CET)
