Dragsholm Hovedgård
Dragsholm pr. Hørve, hovedgård i Fårevejle sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 1a m.fl. af Dragsholm Slot og 3a af Vallekilde, samlet areal 889,2 ha, deraf ca. 442 ager, 104 eng, 7 mose, 275 skov, 10 have og gårdsplads og 51, 2 uopdyrkede arealer.
Ejendomsskyld 982.800,00 kr. (slot og avlsgård) og 85.000,00 kr. (skoven). - Jordværdi 523.500,00 kr. (slot og avlsgård) og 48.000,00 (skoven). - Bygningerne er forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 1.760.978,00 kr. - Løsøret i "Danmark" for 400.000,00 kr.
Gården ligger tæt ved landevejen Nykøbing Sjælland- Slagelse 5 km s-v for Fårevejle kirke med en afstand til Nykøbing Sjælland og Kalundborg på 25 km.
Jordene, der er samlet ved gården, gennemskåret af landevejene Svinninge-Nykøbing Sjælland og Snertinge- Nykøbing Sjælland, er meget uensartede, de består både af svær lerjord og sandjord, godt halvdelen er sandjord, resten er lerjord med noget mosejord i lavningerne. Terrænet er overvejene bakket, en mindre del fladt, kultur og gødningskraft særdeles god. Engarealet er gode sandjords-enge. Skoven er af god beskaffenhed, ca. to femtedele god bøgeskov, resten væsentlig nåletræer, for en del yngre skov.
Efter reformationen kom Dragsholm Slot til kronen, og blev nu kongeligt regnskabsleben, hvilket vil sige, at lensmanden havde indtægten af selve avlsgården, mens kronen fik overskuddet af det store godstilligende.
Af disse mænd kan nævnes rigsråd Mogens Gyldenstjerne og søhelsen Otte Rud samt rigskansler, historikeren Arild Huitfeld, der har skrevet en del af sin Danmarkshistorie her på Dragsholm Slot i årene 1597-1609.
Avlsgården ligger nord for slottet, og af dens mange bygninger er hovedparten opført efter en brand i 1848.
Den oprindelige godsforvalterbolig benyttes nu som hovedbygning til gården.
Besætningen, der består af 253 malkekøer og 231 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, den fornys ved eget tillæg med indkøb af gode tyre. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg årlig. Mælken leveres til Snertinge Fællesmejeri.
Der holdes på avlsgården som regel 41 svære arbejdsheste, endvidere anvendes en tractor; desuden 3 ride- og køreheste til brug for lensbaronen. Endvidere holdes 90 tillægssøer, og der leveres 14-1500 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 100 høns.
Hovedgårdens hisorie:
Avlsgården, der ligger nord for slottet, er i 1637 flyttet fra Vindekilde til sin nuværende plads.
De mange længer er overvejende bygget efter en brand i 1848. Der er af grundmur og for størstedelen hvidpudsede, har takkede gavle og tegltag. De ligger på begge sider af indkørselsvejen til hovedbygningen.
Staldene er rummelige og velindrettede, 2 hjelme har spåntag, en bygning som rummer vognport, brænderum m.m. er af træ og tækket med tagpsp, endvidere er der boliger for godsforvalter, bestyrer, forvalter, gartner, politi, skovfoged og tjener, desuden er der 14 huse med boliger til arbejdere og medhjælpere, der hører til Dragsholm 325 ha bøndergods. Gården har vand fra eget vandværk.
Da Zytphen-Adeler døde 1908 overgik Dragsholm til hans søn, kammerherre, baron G. F. de F. Zythpen-Adeler. I dennes besiddertid overkig baroniet i henhold til lensloven til fri ejendom, og der blev ved denne lejlighed afgivet ca. 520 tdr. land til staten, herunder hele gården "Teglværksgården".
Lensbaronen døde barnløs 1932, og Dragsholm Slot solgtes ud af slægtens eje.
Der dannedes først det såkaldte A/S Dragsholm, der stod som ejer i et par år, og frasolgte store arealer, hvorefter hovedgården overgik til staten, der efter at have udstykket det meste af tilliggendet 1. april 1922 i henhold til lensloven på 37 selvstændige husmandsbrug og 23 tillægsparceller, solgtes hovedparcellen i 1937 til godsejer J. Fr. Bøttger.
Se hele slottets historie her: Dragsholm Slot.
Kildehenvisning: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow.--SOC 3. nov 2012, 14:32 (CET)
