Ejvind Børge Poulsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ejvind Børge Poulsen, Lilåsgård, Høve, Asnæs sogn, Odsherred.

Han er født 1. august 1912 på Lilåsgård, som søn af gårdejer Nicolaj Poulsen og hustru Maren Kristine født Hansen.

Han overtog gården efter sin far 19?, og er 10. generation på gården.

Lilåsgård var fæstegård under Dragsholm Hovedgård, men Nicolaj Poulsen frikøbte gården til selveje 1954.

Ejvind Børge Poulsen var i lære hos sin far som landmand, han kom på Vallekilde Folkehøjskole, Korinth landbrugsskole, og fortsatte på nogle danske gårde samt et halvt år i Tjekoslovakiet.

Han blev gift 1938, kom hjem og boede på gården hos sine forældre, og overtog gården 1949.

Hans far, Nicolaj Poulsen, døde 1953.

Ejvind Børge Poulsen var i bestyrelsen for Høve Brugsforening.

Var medlem af sognerådet i Asnæs sogn i dens sidste periode til kommunesammenlægningen 1970.

I bestyrelsen for Holbæk Slagteri i 29 år, heraf 21 år som formand indtil 1980.

I bestyrelsen for Odsherreds Mejerikreds, og efter sammenslutningen til ØKS i repræsentantskabet for selskabet.

I bestyrelsen for repræsentantskabet for Andelsbanken til 1982.

I bestyrelsen for Eksportslagteriernes Salgsafdeling.

Sønnen, Carl Poulsen, overtog Søhøjgård i Høve, og overtog også Lilåsgård 5 år senere, hvorefter han drev de 2 gårde sammen.

Yngste søn, Lars Poulsen, overtog Erik Olsens gård i Høve, hvorefter de 3 gårde drives sammen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 29. juli 1982. - Arkivalier Online 2012.