Amtshospitalet
Historien om Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland
I begyndelsen af år 1900 var der på Sjælland kun to hospitaler til behandling af sindssyge, det var Bidstrupgård ved Roskilde (Sct. Hans Hospital 1816) og Oringe ved Vordingborg (1857). Disse to hospitaler kunne langt fra dække det stigende behov, og de forskellige kommuner der skullle drage omsorg for de syge måtte gribe til alle tænkelige løsninger, såsom at anbringe patienterne i fattiggårde eller arbejdsanstalter, og i enkelte tilfælde i arresterne. Alle, selv politikerne, kunne se at denne tilstand ikke kunne fortsætte, så situationen var ganske håbløs - der måtte gøres noget i en fart, men også den gang var farten relativ.
1908 begyndte debatten med megen snak og tovtrækkeri der gjorde, at først i 1911 kom der skred i planerne. Der blev udarbejdet 23 forskellige beliggenhedsplaner rundt om på Sjælland.
1912 om foråret fremsattes lovforslag, og en bevilling, til et hospital beliggende ved Hillerød, men man kunne ikke blive enige i Rigsdagen og Landstinget om sagen - så det endelig valg blev mellem Hillerød og Nykøbing Sjælland.
1913 i april optages sagen på ny, og det lykkedes Justitsminister Bülow at få forslaget vedtaget på den måde, at det var ministeren, der skulle træffe afgørelsen om hvilke af de to steder der skulle foretrækkes. Således endte afgørelsen ved Nykøbing Sjælland.
Det til trods for dets afsides placering, og efter sagkyndiges vurdering, den med den midste chace.
Men forinden havde Nykøbingkredsens folketingsmand, Niels Jensen-Nybjerg holdt en lang tale om arealet i Nykøbing, så det gjorde, at det blev Nykøbing. (Talen under Niels Jensen-Nybjerg).
Planen var at man havde 3 år til opførelsen, men da sagen var blevet forsinket et år, skulle den være opført i løbet af 2 år. I juni måned blev beliggenheden bestemt. 19. juli var første licitation.
1913 i august tog man det første spadestik.
1915 den 1. november flyttede de første patienter ind.
1915 den 15. november er hospitalets fødselsdag.
Da arbejdet med de 40 bygninger skulle være færdige inden for de 2 år måtte man benytte midler til fremme heraf, så der blev anlagt en bro neden for byggepladsen med et brohoved til anlæg af skibe, (vanddybde 2 meter). Herfra førtes et tipvognsspor op til byggepladsen. Fra denne bro, og af nævnte spor, er alle mursten, omkring 8 millioner, og tagsten, samt grus, cement og tømmer, og meget andet kommet denne vej. Uden dette anlæg ville det ikke have været muligt at bygge til tiden - for transporten af de nævnte materialer de 2 km fra nykøbing med vogn, ville have kostet langt mere end anlæg af broen.
Ledelsen af arbejdet var ret besværligt, fordi håndværkerne var fra menge forskellige steder i landet det være sig København, Holbæk, Nykøbing, Korsør, Odense, Middelfart, Kolding, Horsens, Århus og Randers.
Hospitalets bygniger falder i 3 grupper:
1. Centralanlæg (Grønnegården) bestående af Administrationsbygningen, Kirke, Lægebolig, Køkken og Vaskeribygning, Kedelhus, Badeanstalt, Plejerskebygning, Forsamlingsbygningen, der således er opført af røde mursten, da det jo gjaldt om at spare, for det ville koste 50,000,00 kr. mere at bygge patientbygningerne på samme måde, så derfor er de bygget i flammende sten, og pussede og gulkalkede med hvide gesimser.
2. Hospitalsafdeling for kvinder øst for centralanlæg bestående af 8 forskellige patientbygninger, samt overlægeboligen og nogle funktionærboliger.
3. Hospitalsafdeling for mænd, vest for centralanlæg bestående af 7 patientafdelinger samt reservelægebolig, Gartnerbolig, Overvintringshus og drivhus, Stald og Vognremise og funktionærboliger.
Senere kom to bygninger indeholdende Sikringen, samt Ligkapel.
Hospitalets areal er på 44 ha (80 tdr. land).
Samlet pris: 2,5 millioner.
En del bygninger kom til senere bl.a. Sikringen og Kapellet med kirkegård.
Kildehenvisning: Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1915.--SOC 25. sep 2011, 13:51 (CEST)
