Asnæs Margarinefabrik
På Lille Toftegårdsvej i Asnæs (mangler adressen) blev en grund udstykket i 1905, og i 1913 blev den købt af postbud Johs. Hansen.
1923 købte Chresten Krabbe ejendommen og byggede til, så han kunne starte en margarinefabrik.
Det var en god margarine, der blev lavet. Chresten Krabbe var selv mejerist og vidste hvordan der skulle kærnes for at få et godt produkt.
Chresten Krabbe var en meget aktiv Asnæs-borger. Han var blandt andet medlem af sognerådet og formand i en periode.
Han byggede en stor villa på Toftegårdsvej 40 til sin datter og svigersøn, Peter Jensen, som også var med på fabrikken.
Peter Jensen døde ret ung. Chresten Krabbe havde endvidere haft den store sorg, at miste en søn, der endnu kun var barn.
For at dæmpe lidt på savnet fik familien en brorsøn fra Jylland til at bo hos sig, hvor han fik mulighed for at uddanne sig på Realskolen.
Det var den senere kendte Asnæs-borger og forretningsmand Aksel Krabbe.
Margarinefabrikken stoppede produktionen omkring 1940, og barber Th. Jørgensen lejede lokalerne, hvorfra han solgte brugte møbler.
1945 solgte Chresten Krabbe ejendommen til murermester J. P. Hedegaard Andersen.
+
1950 den 18. januar meddelte Statstidende, at fabrikant Jacob Knudsen Jacobsen, Glostrup, er eneste ansvarlige indehaver af firmaerne Asnæs Margarinefabrik, margarinefabrikken "Jacto" og Odsherreds Konservesfabrik.
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts venstreblad 18. januar 1950.