Forskel mellem versioner af "Øvelseshuset"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Øvelseshuset - gymnastiksalen på [[Vallekilde Folkehøjskole]] i [[Odsherred]]. | + | [[Fil:Øvelseshuset|300px|thumb|right|Øvelseshusets indgangsparti, tegning af arkitekt Poul Nyrop 1884.]]Øvelseshuset - gymnastiksalen på [[Vallekilde Folkehøjskole]] i [[Odsherred]]. |
Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik". | Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik". |
Versionen fra 16. sep 2015, 14:14
Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik".
N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm.
Ernst Trier så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men Ernst Trier havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling.
Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul.
Arkitekten var Martin Nyrop, i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, Vallekilde, som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole.
Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet.
Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor Poul Hansen var fløjmand.
Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark.
1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen.
Men sommerpigerne ville Ernst Trier også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik.
Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne.
Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger.
Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører".
Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var Ingeborg Schrøder og Sigrid Trier Hansen.
Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik.
For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse.
Så tog Poul la Cour fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere.
De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere på højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten".
Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut.
Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af Landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 21. marts 1959.--SOC 16. sep 2015, 14:49 (CEST)