Asnæs Andelsmejeri

Asnæs Andelsmejeri på Åstoftevej i 1918. Foto: Søren Bay

Oprettet i 1886. Lå på Åstoftevej. Blev i 1931 erstatttet af et nybygget mejeri på Storegade 35 (i 2010 centervejen 4a matr. 6b). De gamle mejeribygninger på Åstoftevej (matr. 16a) blev først revet ned i 1970, men da var mejeriet for længst flyttet til Storegade.

I 1931 havde Asnæs Andelsmejeri 138 leverandører med 1000 køer - heraf 1 med over 20 køer og 35 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 laborant, 1 elev, 1 kusk og leverandørernes 10 kuske.

Formand i 1931: gårdejer Niels Søgaard, formand fra 1929.

Bestyrer i 1931: Anders Knud Hansen, mejeribestyrer i Asnæs fra 1926.

Det nye mejeri lå lidt tilbagetrukket fra Storegade.

Her lå en gammel gård, der siden 1874 var ejet af gårdejer Lars Henrik Hansen.

Her tærskede de med damp, og det var utroligt spændende. Damplokomobilet der skulle trække tærskeværket med en meget lang drivrem, var fyret med kul, og når der var damptryk nok, trak manden, der passede lokomobilet, i fløjten, og så startede tærskearbejdet. Til middag var det tradition, at hele mandskabet fik varm middagsmad på gården, og der blev altid kræset lidt for dem, og der blev bl.a. serveret flæskesteg, og det var ikke hver dag man fik det dengang.

1931 begyndte arbejdet med at bygge det nye mejeri til erstatning for mejeriet på Åstofte og Andelsmejeriet Toftegård, men der var mange om at bestemme, så det trak ud med at få begyndt rigtigt.

1934 blev det færdigt med helt nyt maskineri. Det var dog påfaldende, at man dengang valgte dampmaskine til driften, hvor elektrisk drift var blevet almindeligt.

Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.

Mejeribestyrer Anders Knud Hansen flyttede med fra Åstofte og var bestyrer indtil mejeriet blev nedlagt 1967.

Mejeriet, der blev bygget i Åstofte i 1886, og før det blev bygget, her behandlede bønderne selv mælken i en "mælkekælder" på gårdene, hvor det var kvindernes arbejde at kærne smør. De blev kaldet "mejersker".

Da så mejeriet kom, var det naturligt, at det var kvinderne, der fortsatte med dette arbejde, men med tiden blev det udlærte mejerister, der var beskæftiget på mejerierne.

Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 12. jan 2012, 14:04 (CET)