Forskel mellem versioner af "Dragsholm Hovedgård"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (23 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Dragsholm | + | [[Fil:Avlsbygningerne Dragsholm Slot.jpg|400px|thumb|left|Avlsbygningerne ved Dragsholm Slot ca. 1914. - Fotograf: Ukendt.]]Dragsholm Hovedgård, Dragsholm Allé 2a, Dragsholm pr. [[Hørve]]. |
| − | Gården ligger 5 km s-v for [[Fårevejle kirke]] med en afstand til [[Nykøbing Sjælland]] og Kalundborg på 25 km. | + | Hovedgård i [[Fårevejle sogn]] og kommune, [[Odsherred]], Holbæk amt, matr. nr. 1a m.fl. af [[Dragsholm Slot]] og 3a af [[Vallekilde]]. |
| + | |||
| + | Samlet areal 889,2 ha, deraf ca. 442 ager, 104 eng, 7 mose, 275 skov, 10 have og gårdsplads og 51, 2 uopdyrkede arealer. | ||
| + | |||
| + | Ejendomsskyld 982.800,00 kr. (slot og avlsgård) og 85.000,00 kr. (skoven). - Jordværdi 523.500,00 kr. (slot og avlsgård) og 48.000,00 (skoven). - Bygningerne er forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 1.760.978,00 kr. - Løsøret i "Danmark" for 400.000,00 kr. | ||
| + | |||
| + | Gården ligger tæt ved landevejen [[Nykøbing Sjælland]]- Slagelse 5 km s-v for [[Fårevejle kirke]] med en afstand til [[Nykøbing Sjælland]] og Kalundborg på 25 km. | ||
| + | |||
| + | Jordene, der er samlet ved gården, gennemskåret af landevejene Svinninge-[[Nykøbing Sjælland]] og Snertinge- [[Nykøbing Sjælland]], er meget uensartede, de består både af svær lerjord og sandjord, godt halvdelen er sandjord, resten er lerjord med noget mosejord i lavningerne. Terrænet er overvejene bakket, en mindre del fladt, kultur og gødningskraft særdeles god. Engarealet er gode sandjords-enge. Skoven er af god beskaffenhed, ca. to femtedele god bøgeskov, resten væsentlig nåletræer, for en del yngre skov. | ||
Efter reformationen kom [[Dragsholm Slot]] til kronen, og blev nu kongeligt regnskabsleben, hvilket vil sige, at lensmanden havde indtægten af selve avlsgården, mens kronen fik overskuddet af det store godstilligende. | Efter reformationen kom [[Dragsholm Slot]] til kronen, og blev nu kongeligt regnskabsleben, hvilket vil sige, at lensmanden havde indtægten af selve avlsgården, mens kronen fik overskuddet af det store godstilligende. | ||
| − | Af disse mænd kan nævnes rigsråd Mogens Gyldenstjerne og | + | Af disse mænd kan nævnes rigsråd Mogens Gyldenstjerne og søhelten Otte Rud samt rigskansler, historikeren Arild Huitfeld, der har skrevet en del af sin Danmarkshistorie her på [[Dragsholm Slot]] i årene 1597-1609. |
Avlsgården ligger nord for slottet, og af dens mange bygninger er hovedparten opført efter en brand i 1848. | Avlsgården ligger nord for slottet, og af dens mange bygninger er hovedparten opført efter en brand i 1848. | ||
| Linje 11: | Linje 19: | ||
Den oprindelige godsforvalterbolig benyttes nu som hovedbygning til gården. | Den oprindelige godsforvalterbolig benyttes nu som hovedbygning til gården. | ||
| − | Besætningen består af | + | Besætningen, der består af 253 malkekøer og 231 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, den fornys ved eget tillæg med indkøb af gode tyre. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg årlig. Mælken leveres til Snertinge Fællesmejeri. |
| + | |||
| + | Der holdes på avlsgården som regel 41 svære arbejdsheste, endvidere anvendes en tractor; desuden 3 ride- og køreheste til brug for lensbaronen. Endvidere holdes 90 tillægssøer, og der leveres 14-1500 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 100 høns. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Hovedgårdens hisorie:'''[[Fil:Dragsholm Hovedgård.jpg|300px|thumb|right|Dragsholm Slot og Dragsholm Hovedgård i 1960-erne. - Fotograf: Ukendt.]] | ||
| + | |||
| + | Avlsgården, der ligger nord for slottet, er i 1637 flyttet fra Vindekilde til sin nuværende plads. | ||
| + | |||
| + | De mange længer er overvejende bygget efter en brand i 1848. Der er af grundmur og for størstedelen hvidpudsede, har takkede gavle og tegltag. De ligger på begge sider af indkørselsvejen til hovedbygningen. | ||
| + | |||
| + | Staldene er rummelige og velindrettede, 2 hjelme har spåntag, en bygning som rummer vognport, brænderum m.m. er af træ og tækket med tagpsp, endvidere er der boliger for godsforvalter, bestyrer, forvalter, gartner, politi, skovfoged og tjener, desuden er der 14 huse med boliger til arbejdere og medhjælpere, der hører til Dragsholm 325 ha bøndergods. Gården har vand fra eget vandværk. | ||
Da Zytphen-Adeler døde 1908 overgik Dragsholm til hans søn, kammerherre, baron G. F. de F. [[Zythpen-Adeler]]. I dennes besiddertid overkig baroniet i henhold til lensloven til fri ejendom, og der blev ved denne lejlighed afgivet ca. 520 tdr. land til staten, herunder hele gården "[[Teglværksgården]]". | Da Zytphen-Adeler døde 1908 overgik Dragsholm til hans søn, kammerherre, baron G. F. de F. [[Zythpen-Adeler]]. I dennes besiddertid overkig baroniet i henhold til lensloven til fri ejendom, og der blev ved denne lejlighed afgivet ca. 520 tdr. land til staten, herunder hele gården "[[Teglværksgården]]". | ||
| Linje 17: | Linje 36: | ||
Lensbaronen døde barnløs 1932, og [[Dragsholm Slot]] solgtes ud af slægtens eje. | Lensbaronen døde barnløs 1932, og [[Dragsholm Slot]] solgtes ud af slægtens eje. | ||
| − | Der dannedes først det såkaldte A/S Dragsholm, der stod som ejer i et par år, og frasolgte store arealer, hvorefter hovedgården overgik til staten, der efter at have udstykket det meste af tilliggendet | + | Der dannedes først det såkaldte A/S Dragsholm, der stod som ejer i et par år, og frasolgte store arealer, hvorefter hovedgården overgik til staten, der efter at have udstykket det meste af tilliggendet 1. april 1922 i henhold til lensloven på 37 selvstændige husmandsbrug og 23 tillægsparceller, solgtes hovedparcellen i 1937 til godsejer J. Fr. Bøttger. |
| + | |||
| + | På [[Brydebjerg]] er et gravkammer med obelisk rejst over medlemmer af Zytphen-Adelerslægten på Dragsholm Slot. | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | Indtil 1933 var godsforvalteren Larsen. | ||
| + | |||
| + | 1933 blev godsforvalteren [[Carl Jensen]], [[Fårevejle]]. | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | '''Forpagtere:''' | ||
| + | |||
| + | På et tidspunkt var forpagteren [[Aage Hermann Moth]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Fæstere og fæstegårde under Dragsholm Hovedgård, [[Dragsholm Slot]]:''' | ||
| + | |||
| + | På grunden hvor Bjerresø Alderdomshjem er bygget lå en fæstegård. | ||
| + | |||
| + | [[Annexgård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Baunebjerggård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Drags Møllegård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Egedal]]. | ||
| + | |||
| + | [[Ejvind Børge Poulsen]], Lilåsgård. | ||
| + | |||
| + | [[Elmegård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Enggården, Fårevejle]]. | ||
| + | |||
| + | [[Fårevejlegård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Henrik Larsen]]. | ||
| + | |||
| + | [[Herredsbækgård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Karl Kuhre]]. | ||
| + | |||
| + | [[Linderupgård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Næsgård, Ordrup]]. | ||
| + | |||
| + | [[Rødegård]]. | ||
| + | |||
| + | [[Svend Jensen]]. | ||
| + | |||
| + | [[Svendsbjerg]]. | ||
| + | |||
| + | [[Svinerøgterens hus i Veddinge]]. | ||
| + | |||
| + | [[Tingbjerggård]]? | ||
| + | |||
| + | [[Toftebjerggård]]. | ||
| + | |||
Se hele slottets historie her: [[Dragsholm Slot]]. | Se hele slottets historie her: [[Dragsholm Slot]]. | ||
| − | '' | + | ''Kilde: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. nov 2012, 22:32 (CET) |
[[Kategori: Herregårde]] | [[Kategori: Herregårde]] | ||
[[Kategori: Gårde i Fårevejle sogn]] | [[Kategori: Gårde i Fårevejle sogn]] | ||
Nuværende version fra 20. mar 2018, 00:26
Hovedgård i Fårevejle sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 1a m.fl. af Dragsholm Slot og 3a af Vallekilde.
Samlet areal 889,2 ha, deraf ca. 442 ager, 104 eng, 7 mose, 275 skov, 10 have og gårdsplads og 51, 2 uopdyrkede arealer.
Ejendomsskyld 982.800,00 kr. (slot og avlsgård) og 85.000,00 kr. (skoven). - Jordværdi 523.500,00 kr. (slot og avlsgård) og 48.000,00 (skoven). - Bygningerne er forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 1.760.978,00 kr. - Løsøret i "Danmark" for 400.000,00 kr.
Gården ligger tæt ved landevejen Nykøbing Sjælland- Slagelse 5 km s-v for Fårevejle kirke med en afstand til Nykøbing Sjælland og Kalundborg på 25 km.
Jordene, der er samlet ved gården, gennemskåret af landevejene Svinninge-Nykøbing Sjælland og Snertinge- Nykøbing Sjælland, er meget uensartede, de består både af svær lerjord og sandjord, godt halvdelen er sandjord, resten er lerjord med noget mosejord i lavningerne. Terrænet er overvejene bakket, en mindre del fladt, kultur og gødningskraft særdeles god. Engarealet er gode sandjords-enge. Skoven er af god beskaffenhed, ca. to femtedele god bøgeskov, resten væsentlig nåletræer, for en del yngre skov.
Efter reformationen kom Dragsholm Slot til kronen, og blev nu kongeligt regnskabsleben, hvilket vil sige, at lensmanden havde indtægten af selve avlsgården, mens kronen fik overskuddet af det store godstilligende.
Af disse mænd kan nævnes rigsråd Mogens Gyldenstjerne og søhelten Otte Rud samt rigskansler, historikeren Arild Huitfeld, der har skrevet en del af sin Danmarkshistorie her på Dragsholm Slot i årene 1597-1609.
Avlsgården ligger nord for slottet, og af dens mange bygninger er hovedparten opført efter en brand i 1848.
Den oprindelige godsforvalterbolig benyttes nu som hovedbygning til gården.
Besætningen, der består af 253 malkekøer og 231 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, den fornys ved eget tillæg med indkøb af gode tyre. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg årlig. Mælken leveres til Snertinge Fællesmejeri.
Der holdes på avlsgården som regel 41 svære arbejdsheste, endvidere anvendes en tractor; desuden 3 ride- og køreheste til brug for lensbaronen. Endvidere holdes 90 tillægssøer, og der leveres 14-1500 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 100 høns.
Avlsgården, der ligger nord for slottet, er i 1637 flyttet fra Vindekilde til sin nuværende plads.
De mange længer er overvejende bygget efter en brand i 1848. Der er af grundmur og for størstedelen hvidpudsede, har takkede gavle og tegltag. De ligger på begge sider af indkørselsvejen til hovedbygningen.
Staldene er rummelige og velindrettede, 2 hjelme har spåntag, en bygning som rummer vognport, brænderum m.m. er af træ og tækket med tagpsp, endvidere er der boliger for godsforvalter, bestyrer, forvalter, gartner, politi, skovfoged og tjener, desuden er der 14 huse med boliger til arbejdere og medhjælpere, der hører til Dragsholm 325 ha bøndergods. Gården har vand fra eget vandværk.
Da Zytphen-Adeler døde 1908 overgik Dragsholm til hans søn, kammerherre, baron G. F. de F. Zythpen-Adeler. I dennes besiddertid overkig baroniet i henhold til lensloven til fri ejendom, og der blev ved denne lejlighed afgivet ca. 520 tdr. land til staten, herunder hele gården "Teglværksgården".
Lensbaronen døde barnløs 1932, og Dragsholm Slot solgtes ud af slægtens eje.
Der dannedes først det såkaldte A/S Dragsholm, der stod som ejer i et par år, og frasolgte store arealer, hvorefter hovedgården overgik til staten, der efter at have udstykket det meste af tilliggendet 1. april 1922 i henhold til lensloven på 37 selvstændige husmandsbrug og 23 tillægsparceller, solgtes hovedparcellen i 1937 til godsejer J. Fr. Bøttger.
På Brydebjerg er et gravkammer med obelisk rejst over medlemmer af Zytphen-Adelerslægten på Dragsholm Slot.
+
Indtil 1933 var godsforvalteren Larsen.
1933 blev godsforvalteren Carl Jensen, Fårevejle.
+
Forpagtere:
På et tidspunkt var forpagteren Aage Hermann Moth.
Fæstere og fæstegårde under Dragsholm Hovedgård, Dragsholm Slot:
På grunden hvor Bjerresø Alderdomshjem er bygget lå en fæstegård.
Ejvind Børge Poulsen, Lilåsgård.
Svinerøgterens hus i Veddinge.
Se hele slottets historie her: Dragsholm Slot.
Kilde: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930.--SOC 12. nov 2012, 22:32 (CET)
