Forskel mellem versioner af "Kai Rasmussen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med 'Kai Rasmussen, skatteinspektør, Byvænget 28, Højby, Odsherred. Kai Rasmussen er født 1921. Han stammer fra Østjylland, og lærte handel som ung. Under krigen ko...')
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 2. jan 2013, 16:35

Kai Rasmussen, skatteinspektør, Byvænget 28, Højby, Odsherred.

Kai Rasmussen er født 1921.

Han stammer fra Østjylland, og lærte handel som ung.

Under krigen kom han til politiet i Nykøbing F., og da politiet blev taget af tyskerne den 19. september 1944, sagde han nej tak til en "billet" til Buchenwald, og "gik under jorden".

Det blev i Odsherred hos hans kones morbror i Riis, hvor han blev til krigens afslutning.

Derefter kom han i et par år til politiet i Holbæk, tre år ved amtsrevisionen, og nogle år som kommuneassistent og pantefoged i Høng, indtil han 1954 kom til Egebjerg.

Fra 1954 til 1970 var han kommunesekretær i Egebjerg kommune.

1970 ved kommunesammenlægningen blev han skatteinspektør i Trundholm kommune.

Kai Rasmussen og hans hustru fik 3 børn. Sønnen slog sig ned i Egebjerg og døtrene i Holbæk og København.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. juli 1981.